Smerter i ryggen skal bekæmpes på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ondt i ryggen koster op mod syv milliarder kroner, og knap en million danskere har haft ondt i ryggen indenfor de seneste 14 dage. Det vil UCL, SDU og Svendborg kommune nu bekæmpe.
Knap en million danskere er de seneste 14 dage blevet påvirket af smerter i ryggen. Et nyt projekt mellem Svendborg Kommune og Fyns to største vidensinstitutioner skal gøre noget ved problemet.
Hvis du har haft ondt i ryggen på det seneste, så er du ikke den eneste. Det er den hyppigste årsag til sygedage i Danmark.
Lea fik gigt som 13-årig: Nu skal rask lort kurere hende
Læger på OUH forsker i ny gigtmedicin. De transplanterer afføring via en slange ned i gigtpatienternes tarm. Målet er en kur mod gigt. Nu drømmer Lea Julie Larsen om et liv uden medicin.
- Jeg var 13 år, da jeg kunne mærke, at mine knæ begyndte at hæve.
“Frem for det, vi gør i dag, hvor vi ligesom bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling.”
Lea Julie Larsen er til undersøgelse på Odense Universitetshospital. I dag er det seks måneder siden, hun gik med i eksperimentet, hvor halvdelen af en række forsøgspersoner får afføring svarende til mængden i en brikjuice transplanteret ind i sin tarmen via en slange.
- Jeg nåede til et punkt, hvor man bare blev ved med at fylde medicin på, og det havde jeg det ikke særlig godt med. Derfor tilmeldte jeg mig det her projekt, siger Lea Julie Larsen.
Det er læge og forsker Maja Skov Kragsnæs, der driver forskningsprojektet på OUH.
- Jeg drømmer om at finde en kur mod gigt. Det er simpelthen drømmen. Det vil simpelthen gøre en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker, siger Maja Skov Kragsnæs.
Forskningsprojektet hedder FLORA og er et af fem forskningsprojekter, der er med i konkurrencen Et Sundere Syddanmark, hvor førstepræmien er en million kroner til videre forskning.
- Vi håber med FLORA, at vi kan ændre hele den måde, vi behandler gigt på. Frem for det, vi gør i dag, hvor vi ligesom bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling, siger Maja Skov Kragsnæs.
Undgik akkurat operation
Da Lea Julie Larsen som 13-årig tog til læge første gang, fik hun at vide, hun bare skulle træne smerterne i sine knæ væk.
I fem år levede hun med smerter. Indtil hun som 18-årig søgte læge igen.
“De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt.”
- Jeg blev sendt videre på hospitalet, hvor de ville lave en kikkertundersøgelse af mine knæ. De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt, fortæller Lea Julie Larsen.
Derfor blev operationen afblæst, og Lea Julie Larsen fik tid på et privathospital.
- Og her var lægen bare ikke i tvivl om, at det var gigt. Så siden jeg var 18, har jeg vidst, at det var gigt, siger Lea Julie Larsen.
Gigt kan ramme alle
De fleste kender slidgigt. Den er den gigtsygdom, de fleste får. Det er en type gigt, der fortrinsvis rammer ældre.
Men gigt dækker faktisk over 200 diagnoser. De mest kendte gigttyper er krystalgigt, slidgigt og ledegigt. Den type gigt, FLORA-studiet forsøger at kurere, er den type gigt, der skyldes en fejl i immunsystemet.
- Det er gigtsygdomme, hvor det ligesom er immunsystemet, der går fejl af sin opgave. Kroppen angriber på en eller anden måde sig selv, fordi de her immunceller, som normalt skal angribe bakterierne, de begynder i stedet at angribe vævet i kroppen, fortæller Maja Skov Kragsnæs.
Sådan stemmer du på gigt-projektet
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på Gigt-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 4" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Lea Julie Larsen har det, man kalder psoriasisgigt.
Og det er her afføring kommer ind i billedet. Nyere forskning viser, at de millioner af bakterier, vi mennesker har i vores mave-tarmsystem, har stor betydning for vores velbefindende.
Forskerne ved også, at nogle gigtpatienters tarmflora er anderledes end raskes.
- Så hvis man ligesom kan fjerne de dårlige bakterier ved at give gigtpatienterne nogle gode, sunde tarmbakterier fra en donor, så tror vi, at vi kan nulstille sygdommen, siger Maja Skov Kragsnæs.
Projektet er allerede godt i gang, men der skal flere penge på bordet, hvis det skal nå i mål. Derfor har forskerne meldt sig til konkurrencen "Et sundere Syddanmark", hvor vinderprojektet får to millioner kroner til videre forskning.
- Det ville gøre en kæmpe forskel. For det, der virkelig ville løfte projektet op og gøre det internationalt banebrydende, det er, hvis vi kan forstå, hvad det er den her overførsel med tarmbakterier gør. Og der skal vi altså ned og kigge i afføringen på vores deltagere. Og det koster rigtig mange penge at gøre det på den rigtige måde, siger Maja Skov Kragsnæs.
Gigt er en folkesygdom
- 700.000 danskere lider af en gigtsygdom. Det svarer til hver ottende af os.
- Gigt er en fælles betegnelse for over 200 diagnoser. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme.
- Gigt kan ikke kureres i dag. Den rette behandling kan dog mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling.
- Gigt-projektet i konkurrencen Et SUndere Syddanmark forsker i en kur mod gigt.
- Gigt-projektet, der går under navnet FLORA, eksperimenterer med at transplantere afføring fra raske donorer til gigtpatienter. Forskerne ved, at vores tarmflora har betydning for, om vi får gigt.
- Du kan læse meget mere om forskningsprojektet FLORA her. Vil du vide mere om gigt, så klik dig videre her.
Supermennesker donerer
Sidste forsøgsperson i projektet afsluttes i sommeren 2020. Derefter skal resultaterne analyseres og konkluderes.
Indtil videre kan forskerne dog konkludere, at der ingen bivirkninger er ved at transplantere afføring til gigtpatienterne.
Sådan transplanterer forskerne afføring
- Når Maja Skov Kragsnæs får donorafføringen leveret, blender hun den.
- Derefter fortyndes afføringen med vand, så mængden svarer til, hvad der kan være i en almindelig brikjuice.
- Gigtpatienten får en slange igennem næsen og ført ned i tarmen.
- Det er vigtigt, at donorafføringen ikke ender i mavesækken. Tarmbakterierne kan ikke tåle syren i mavsækken.
- Bare det er virkelig vigtig viden for os. Men vi har virkelig også taget alle forholdsregler. Vi samarbejder tæt med blodbanken om vores donorer. Vi tester vores donorer for alle tænkelige sygdomme, og jeg vil sige, de er ikke bare raske. De er næsten supermennesker. De må heller ikke ryge eller drikke i den periode, hvor de donerer, siger Maja Skov Kragsnæs.
Lea Julie Larsen tør næsten ikke håbe, at forskningsprojektet kan føre til en reel kur af hendes gigt.
Mange gigtpatienter oplever bivirkninger ved deres medicin. Det kan for eksempel være migræne. I Lea Julie Larsens tilfælde må hun ikke tage medicinen, hvis hun en dag bliver gravid.
For Lea Julie Larsen kan mindre dog også gøre det. Hvis bare hun kunne trappe lidt ned på medicinen, ville det også være stort.
- Jeg håber at blive så fri for medicinen som overhovedet muligt. Der er så mange forbehold, man skal tage med sådan noget stærkt gigtmedicin.
Et samarbejde mellem UCL, SDU og Svendborg Kommune skal nu forsøge at bekæmpe smerterne i ryggen. De næste tre år har de tre institutioner nemlig valgt at investere i projektet "Av min ryg".
- Vi tror på, at det er en investering, der kan betale sig rent økonomisk, fordi vi som kommune får mere viden på området. Det kan medvirke til færre udgifter til sygedagpenge og førtidspension, og at flere kan forsørge sig selv, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen.
Borgeren skal blive bedre til at håndtere smerter
Forskningsprojektet skal ledes af en af landets førende rygforskere Per Kjær. Han er professor på SDU og forskningsleder på UCL.
- Vi vil starte med at skabe et overblik over, hvordan det går kommunens borgere med ondt i ryggen. Vi vil også undersøge, hvilke forløb, ventetider og udgifter, der er i forhold til de borgere, siger Per Kjær.
Projektet skal blandt andet undersøge de eksisterende tilbud og se, om der er nogle af procedurerne der kan ændres, så det gavner både borgere og kommune.
Derudover handler projektet om at give borgerne nogle bedre værktøjer til at håndtere smerterne både fysisk og mentalt.
Ingen garanti til Michael:
- Om 20 år gør knæene nok mere ondt
Efter 20 år i tømrerfaget kan Michael Lundberg godt frygte, at han er "nedslidt" før han rammer de 61 år, som er en af de nye kriterier for at få seniorpension.
Michael Lundberg er en 42-årig tømrer, som allerede nu kan mærke, at hans krop er præget af det hårde fysiske arbejde, der hører med til tømrerfaget.
“I dag har jeg for eksempel ligget på mine knæ hele dagen, og det kan godt mærkes.”
- Det er jo bare på knæene hele tiden. Hvis ikke det er de tunge løft, så er det på knæene, fortæller tømreren fra Odense til TV 2/Fyn.
Men for Michael Lundberg stopper det ikke ved ondt i knæene. Faktisk har han også begyndende smerter i ryggen, skuldrene og nakken, der også hver dag er på hårdt arbejde, når man er tømrer.
- I dag har jeg for eksempel ligget på mine knæ hele dagen, og det kan godt mærkes. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg faktisk også tager fat i noget omkring mig for at komme op og stå igen. Mine knæ er efterhånden lidt ømme, fortæller han.
Det er personer som Michael Lundberg, der muligvis har rumsteret i hovederne på regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale Venstre, da de blev enige om en nu seniorpensionsordning.
“Jeg tænker, at 20 år ude i fremtiden, så gør det nok noget mere ondt. Så ville det nok være lidt kedeligt stadig at skulle op og ned så mange gange på en dag. ”
Den nye ordning fremlagde de torsdag eftermiddag. Og den skal ifølge partierne bag hjælpe alle borgere i Danmark med at komme på seniorpension, hvis de er nedslidte og har brug for det.
Hvad med den enkelte?
Hvis Michael Lundberg er så nedslidt, at han i en alder af eksempelvis 59 år, ikke kan arbejde mere, siger de nye regler, at han ikke kan komme på den nye seniorpensionsordning - også selvom at kroppen faktisk siger stop.
Man kan nemlig kun søge om den nye ordning, hvis man minimum er 61 år gammel. Det er en af de nye kriterier for at få seniorpension.
- Jeg tænker, at 20 år ude i fremtiden, så gør det nok noget mere ondt. Så ville det nok være lidt kedeligt stadig at skulle op og ned så mange gange på en dag, fortæller den 42-årige tømrer.
De specifikke krav, som blev fremlagt til torsdagens pressemøde, er, at du minimum skal være 61 år gammel, og du maks må kunne arbejde 15 timer om ugen. Derudover skal du minimum have 20 år bag dig på arbejdsmarkedet.
NYE SENIORPENSIONSREGLER:
Du kan søge om den nye seniorpensionsordning, hvis...
- Du er mellem 61 og 67 år gammel.
- Du minimum har 20 år bag dig på arbejdsmarkedet.
- Du ikke er i stand til at arbejde mere end 15 timer om ugen.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Michael Lundberg overholder dog én af de tre specifikke krav. Han har nemlig allerede arbejdet i over 20 år.
- Jeg tænker, at når jeg er omkring de 60 år, så har jeg nok noget mere ondt, end hvad jeg har nu. Så jeg håber virkelig ikke, at jeg kommer til at ligge lige så meget på knæ som 60-årig, som jeg gør nu, siger Michael Lundberg til TV 2/Fyn.
- Borgeren skal vide, hvad man selv kan gøre fysisk og mentalt, når smerterne opstår. Fokus skal væk fra tanken om, at ondt i ryggen skal behandles og kureres. Det kan det ikke. Det kommer og går. Borgeren skal have nogle værktøjer og rutiner i hverdagen, der både lindrer kroppen og tankerne, siger Per Kjær.
En af vejene går igennem det sundhedspersonale, som en borger med ondt i ryggen vil møde. De skal blive bedre til at vejlede borgeren i, hvordan smerten kan håndteres eller forebygges.
- Målet er, at borgernes adfærdsændring vil have positiv indvirkning på borgerens hverdag og livskvalitet. Og i sidste ende reducere samfundets udgifter, siger Per Kjær.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her