Storken kommer: Fynsk babyboom på vej - men det presser økonomien
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Antallet af 0-5-årige forventes at stige markant frem mod 2025. I flere fynske kommuner vil børnetallet stige med mere end ti procent, og det presser økonomien.
Storken er på overarbejde overalt i Danmark. For der kommer flere og flere småbørn rundt om i landet - også i de fynske hjem.
I flere af de fynske kommuner vil antallet af børn mellem nul og fem år stige med over ti procent frem mod 2025.
Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Babyboomet kan presse kommunerne, mener en kommunalforsker.
“Kommunerne bliver derfor nødt til at øge antallet af pædagoger og sidenhen lærere for at kunne håndtere
det stigende antal børn.”
- Det er glædeligt, at folk får børn, ikke bare for forældre og bedsteforældre, men også for samfundet, da
det jo er fremtidens skatteborgere. Men på den korte bane lægger det stigende antal børn pres på kommunernes økonomi, i og med at barnet i første omgang skal have mulighed for at blive passet og siden hen at starte i skole, siger kommunalforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Kurt Houlberg til Momentum og uddyber:
- Kommunerne bliver derfor nødt til at øge antallet af pædagoger og sidenhen lærere for at kunne håndtere det stigende antal børn. Samtidig kan der være behov for fysiske kapacitetsforøgelser, hvor det er meget muligt, at man i mange kommuner bliver nødt til at bygge eller udbygge daginstitutioner og skoler.
Fyn bedst til genbrug: Amanda og Annekathrine har succes med børnetøj
Mens københavnerne skraber bunden, indtager vi her på Fyn førstepladsen, når det kommer til at købe brugt. En tendens to fynske kvinder har fået at føle på egen krop. De åbnede alternativ genbrugsbiks i marts. Nu åbner de snart en til.
Det er formiddag i erhvervskvarteret på Cikorievej i Odense. Ikke lige det tidspunkt på dagen, man ville tro, at flest valgte at gå på tøjindkøb.
Men i bunden af den lukkede vej mellem to autoværksteder er der fuld gang i biksen. Butikken hedder Børnetorvet, og her snor mødre med babyer i autostole og børn i klapvogne sig rundt mellem hinanden og hylder med brugt børnetøj.
“Jeg ved ikke, hvor tit jeg har stået og målt længden på en indersål for en, jeg skulle sælge noget til. Og når købet er gået igennem, skal tøjet sendes, eller man skal fare land og rige rundt efter det.”
Børnetorvet er en lidt anderledes genbrugsbutik. Det er svigerinderne Amanda og Annekathrine Abdalkhari, der står bag. De er selv mødre med to børn hver, men var trætte af mobilapps som Trendsales og Reshopper.
- Appsne er bøvlede, fordi man bruger en masse tid på at skrive frem og tilbage om tøj, man har til salg. Jeg ved ikke, hvor tit jeg har stået og målt længden på en indersål for en, jeg skulle sælge noget til. Og når købet er gået igennem, skal tøjet sendes, eller man skal fare land og rige rundt efter det, siger Amanda Abdalkhari.
Fik en idé
De to svigerinder fik en idé til noget så gammeldags og analogt som en fysisk butik.
- Det var mig, der prikkede dig på skulderen og sagde, "du har da stået i butik i så mange år, skulle vi ikke lave vores eget?" siger Amanda Abdalkhari og kigger over på sin svigerinde.
- Ja, og jeg sagde bare, at det skal vi da, griner Annekathrine Abdalkhari.
Hos Børnetorvet kan forældre leje en hylde. Og så står de to svigerinder for at sælge deres brugte børnetøj. Forældrene kan følge med i salget via en app på telefonen.
Og lige netop der ramte de to svigerinder altså et hul i markedet. Børnetorvet åbnede den 3. marts 2018. Allerede i dag er der fem ugers ventetid på at leje en hylde.
- Vi er simpelthen blevet taget så godt imod, og kunderne er vilde med det, siger Annekathrine Abdalkhari.
Fyn genbruger mest
Men historien handler om mere end to fynske iværksætteres succes. For vi danskere genbruger mere end nogensinde før.
Det viser en ny analyse fra DBA's såkaldte genbrugsindeks. Indekset har siden 2016 målt danskernes forbrug af brugte varer, og analysen viser, at 68 procent af danskerne har handlet brugt i løbet af det seneste år. Det er en stigning på ni procentpoint siden 2016.
“Der er et fald i købet af nyt tøj, og over den samme periode kan vi også se, at der er en stigning i salg af brugt tøj. Så på den måde er der måske nogle sammenhænge.”
- Det er helt klart, at danskerne genbruger mere, og det er en tendens, der er stigende.
Sådan siger Frederik Larsen, som forsker i genbrugsøkonomi på CBS og rådgiver virksomheder i genbrug og genanvendelse.
Han mener ikke, at udviklingen har så meget at gøre med, at mere genbrug også gavner klimaet. Men økonomi er en drivkraft:
- Der skete noget efter finanskrisen for ti år siden, hvor folk blev mere opmærksomme på deres private forbrug. Og så handler det om, at det er sjovt at købe brugt. Der går sport i at gøre et fund, siger Frederik Larsen.
Men ikke nok med at vi som danskere genbruger mere end nogensinde før - i hvert fald i moderne tid. Undersøgelsen fra DBA viser også, at det er her på Fyn, vi er allerbedst til genbrug.
For mens vi her på Fyn i løbet af de seneste 12 måneder i gennemsnit købte 14 brugte varer, så er de slet ikke nær så gode til genbrug i København.
I hovedstaden, hvor mange ellers går levende op i klima og ressourceforbrug, købte indbyggerne gennemsnit kun ni brugte varer i løbet af det seneste år.
Det øvrige Sjælland og Bornholm følger lige i hælene på fynboerne, og i midterfeltet placerer de jyske landsdele sig.
Genbrug gavner klimaet
Overordnet set er der dog ingen tvivl om, at vi som land genbruger mere. Og det er ikke bare godt nyt for iværksættere som de to svigerinder i Odense.
Udviklingen gavner også klimaet. Produktionen af ét kilo tøj koster ét kilo C02.
Derfor er der i særdeleshed brug for, at vi genbruger mere af vores tøj. Som et af verdens mest tøjforbrugende lande udleder vi samlet set to millioner ton CO2 om året på tøj.
En undersøgelse fra tænketanken Concito viser, at 80 procent af det tøj, vi i dag smider ud, ikke engang er halvt brugt op. Faktisk har tøjet 70 procent af sin levetid tilbage, når vi smider det ud.
“Vi kigger lidt uden for Fyns grænser. Vi skal til Jylland, hvor vi vil prøve at åbne endnu en butik. Og så kigger vi lidt på Svendborg. Der er også stadig potential her på Fyn.”
Men genbrugstendensen begynder tilsyneladende så småt at påvirke udviklingen. I hvert fald hvad angår købet af nyt tøj.
Det fortæller genbrugsforsker Frederik Larsen.
- Der er et fald i købet af nyt tøj, og over den samme periode kan vi også se, at der er en stigning i salg af brugt tøj. Så på den måde er der måske nogle sammenhænge, siger Frederik Larsen.
Når Frederik Larsen siger "måske", skyldes det, at årsag og sammenhæng endnu ikke er undersøgt videnskabeligt.
Men udviklingen - at vi køber mere brugt og mindre nyt tøj - er der dog ifølge forskeren ingen tvivl om.
Svigerinder udvider til Jylland
Vores kærlighed til genbrugstøj, som i øvrigt er danskernes næstmest foretrukne genbrugsvare, er der heller ingen tvivl om i industrikvarteret i Odense.
For ud over ventetiden på at leje en hylde, så går det faktisk så godt med butikken, at Amanda og Annekathrine har planer om at udvide med flere butikker.
- Vi kigger lidt uden for Fyns grænser. Vi skal til Jylland, hvor vi vil prøve at åbne endnu en butik. Og så kigger vi lidt på Svendborg. Der er også stadig potential her på Fyn.
Så meget stiger børnetallet i din kommune
Odense er den fynske kommune, hvor stigningen er størst. Her vil der komme over 20 procent flere 0-5-årige frem mod 2025. Men også Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn og Nyborg vil opleve markant flere helt små børn de kommende år. Her forventes en stigning på over ti procent.
For Svendborgs, Nordfyns' og Kertemindes vedkommende er antallet lige under ti procent. Langeland kan også se frem til flere nye beboere med en stigning på 2,7 procent.
Kun Ærø vil opleve et fald i antallet af småbørn på 3,5 procent.
Kurt Houlberg fortæller, at årsagen til babyboomet skal findes blandt de store årgange fra slutfirserne, der nu er i den fødedygtige alder. Ligesom den økonomiske optur er medvirkende til, at flere får børn nu.
“Så hvis vi skal levere den samme kvalitet, som vi gør i dag, vil det komme til at koste mange penge”
Flere børn og flere ældre
Formand for KL, Jacob Bundsgaard, glæder sig over det stigende antal børn, men han er også bekymret for kommunernes muligheder for at løse de problemer, der kommer, når man samtidig med babyboomet får flere ældre.
- Det er godt, at der fødes flere børn, og vi lever længere, men det er også et faktum, at disse aldersgrupper er dem, der trækker allermest på de kommunale ydelser. Så hvis vi skal levere den samme kvalitet, som vi gør i dag, vil det komme til at koste mange penge, siger Jacob Bundsgaard.
Han mener derfor, at der ikke er nogen vej udenom for landspolitikerne. De bliver nødt til at foretage nødvendige økonomiske og politiske prioriteringer.
Flere penge, tak
Ifølge kommunalforsker Kurt Houlberg kommer det til at kræve flere penge udefra, hvis ikke kommunerne skal skære på andre områder for at finde penge til flere børn og flere ældre.
- Som kommunernes økonomi er skruet sammen med økonomiaftaler og tilskuds- og udligningssystemet, så er der ikke indbygget nogen automatiske korrektioner for demografi. Det er grundlæggende et forhandlingsspørgsmål mellem regering og KL, siger han.
