Statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen prøver ihærdigt at få danskerne til at arbejde mere, hvilket de også giver udtryk for på deres hjemmeside. Og hvis det ikke sker, får det konsekvenserne for velfærdsstaten.
Men spørger man fynboerne, er lysten og viljen til at arbejde mere ikke stor. Det viser en ny måling, som Megafon har lavet for TV 2 Fyn blandt 592 fynboer.
Vi kan starte med at se på, om fynboerne overhovedet har lyst til at arbejde mere.
Det er kun en meget lille andel af fynboerne, som har lyst til at gå mere på arbejde. Og selv ikke en følelse af pligt kan lave om på det:
Men spørgsmålet er så, hvad der holder os på arbejdsmarkedet. Måske et minimumskrav til levestandarden:
Regeringen har netop præsenteret skattelettelser for ti milliarder i håbet om at få folk mere i arbejde.
Fordi det er altså lysten til at arbejde mindre, der vejer tungest.
Men hvis fynboerne havde penge til det, ville de forlade arbejdsmarkedet i stedet for at gå ned i tid.
Mange fynboer er til gengæld sikre på, hvad alt deres eventuelle overskudstid skulle gå til.
Et af de spørgsmål, hvor fynboerne er mest enige, er ved holdningen til arbejdsugen på 37 timer.
Og måske er det blandt andet derfor, fynboerne ikke føler en dybere forpligtelse over for staten.
En del fynboer arbejder også allerede meget mere end 37 timer.
Da TV 2 Fyn spurgte nationaløkonom Nina Smith, hvad hun bed mærke i ved undersøgelsen, var det kvinderne og den yngste aldersgruppe. Mest på grund af deres pligtfølelse og holdning til deres arbejdsliv sammenlignet med de andre grupper.