Telefonisk fupnummer: - Vil du støtte kræftramte børn?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er med stor sandsynlighed et fupnummer, hvis du per telefon bliver bedt om at støtte kræftramte børn.
Torsdag formiddag ringede telefonen hos en kvinde i Nyborg. I den anden ende lød en kvindelig stemme, der hævdede at samle penge ind til kræfteramte børn.
Inden fem minutter skulle kvinden overføre enten 60, 120 eller 180 kroner via Mobilepay.
På displayet stod nummeret 3222 7825, og der er efter alt at dømme tale om et svindelnummer.
Alene den seneste uge har 870 danskere søgt på det specifikke nummer på Krak, men endnu har kun få dog anmeldt fupnummeret til politiet.
Ældre mand offer for falskneri: Din bolig skal overtages af indvandrer
Et falsk brev fra Odense Kommune er blevet sendt til en lejer i boligforeningen Civica. Ifølge brevet skal lejeren flytte ud og genhuses i en campingvogn på en parkeringsplads.
Et brev skrevet på officielt brevpapir fra Odense Kommune har skabt utryghed hos Ole Ellekær, der bor til leje i boligforeningen Civicas afdeling Åhaven i Odense. Ifølge brevet skal hans lejlighed renoveres, og derfor bliver han genhuset i en campingvogn på en nærliggende parkeringsplads.
- Det er noget forfærdeligt noget. Jeg blev ked af det. Jeg er en gammel mand på 73 år. Jeg tænkte, hvad satan sker der, for jeg har da betalt min husleje, forklarer Ole Ellekær.
Men brevet er falsk, og hverken Civica eller Odense Kommune kender noget til brevet, som de betegner som chikane.
SkaI genhuses i campingvogn
Ifølge det falske brev skal Ole Ellekær og de øvrige beboere i afdeling Åhaven under renoveringen tage bad i bad- og toiletvogne, som bliver opstillet i nærheden. Når renoveringen er overstået skal Ole Ellekær flytte fra sin 3-værelses lejlighed i Åhaven til en 1-værelses lejlighed i Bøgeparken i Vollsmose. Denne flytning sker, ifølge brevet, for at der kan flytte en lejer med anden etnisk baggrund ind i hans lejlighed. Det skulle ske som et led i regeringens ghettoplan om at få andelen af etniske minoriteteter i Vollsmose ned.
- Jeg synes, at det er dybt ondsindet overfor den pågældende beboer og den sag, som vi har gang i forhold til afdelingen. Og så er det dybt bekymrende, at der er en yderst racistisk undertone i brevet, siger Jens Pilholm, der er direktør i boligforeningen Civica.
Ole Ellekær har boet i Åhaven i 44 år. Han er rystet over, at nogen på den måde forsøger at bedrage ham.
- Jeg troede, at det var rigtigt. Det er skrevet på papir fra Odense Kommune og skrevet på maskine. Havde det været skrevet i hånden, havde jeg selvfølgelig ikke troet på det. Heldigvis kunne nogle af mine flinke naboer fortælle mig, at det fis og fup, forklarer Ole Ellekær.
Beboere bliver informeret
Boligforeningen Civica vil nu orientere de 350 beboere i afdeling Åhaven om episoden, så andre ikke bliver snydt, hvis de skulle modtage et brev.
- Nu vil vi informere vores beboere i Åhaven, og så vil vi også orientere vores samarbejdspartnere i kommunen, der står som afsendere af brevet. Og så vil vi overveje, om vi skal tage yderligere skridt i forhold til eksempelvis en politianmeldelse, fortæller Jens Pilholm fra boligforeningen Civica.
Kommunen vil politianmelde
Hos Odense Kommune er direktør i By- og Kulturforvaltningen, Anne Velling, vred over, at nogen har misbrugt kommunens papir til den slags. Hun har meldt sagen til politiet.
- Det tager jeg skarpt afstand fra. Det er ikke i orden at lave spøg med enkeltborgeres boligsituation. Det er klart, at det skaber uro hos borgerne, når man får en henvendelse fra kommunen, om at der er ændringer i ens boligforhold. Vi overdrager nu sagen til politiet, og så må politiet vurdere, om der er grundlag for at gøre noget på baggrund af vores henvendelse, siger Anne Velling, der er direktør i Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning.
- Jeg kan bekræfte, at jeg har set en eller to sager, hvor nogle telefonisk har forsøgt at snyde andre til at betale, siger Ebbe Krogaard, der er koordinator ved økonomisk kriminalitet hos Fyns Politi.
Der er dog ingen tilknytning til Foreningen for Kræftramte Børn, der sidste år blev afsløret i at snyde folk i TV 2-programmet Operation X.
- Det vil jeg gerne afvise med det samme, siger Ebbe Krogaard.
Anmeld til politiet
Nummeret 3222 7825 er formentlig kun et af mange, der bruges til at lokke penge ud af fynboer. Derfor råder koordinatoren, at man anmelder fupnummeret.
- Hvis folk føler, de er ved at blive snydt, er de velkommen til at anmelde det som forsøg på bedrageri. Vi samler altid alle sager - også med telefonnummer, fortæller Ebbe Krogaard.
Ønsker man at anmelde en opringning, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 1-1-4.