11. maj. 2020 kl. 12:44
Fyn
Ole Holbech. Redigering: Louise Koustrup.

Total forvirring blandt attraktioner: Her holder de åbent, og her er lukket

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynske slotte, haver og parker, hvor man skal betale entré for at komme ind, er forvirrede over, hvordan de passer ind i forbuddet mod at åbne.

Opdatering

  1. I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at Danmarks Fugle Zoo stadig holdt åbent. Siden har Fyns Politi vurderet, at fuglezooen ligger under for lovgivningen om zoologiske haver, som netop er trådt i kraft, og derfor skal de lukke.

Som det ser ud, kan fynboerne mandag igen se frem til at vende tilbage til haven og Legeskoven ved Egeskov Slot.

Slottet har nemlig valgt at åbne for gæster igen. Udstillinger, slottets labyrint og slottet i sig selv vil dog fortsat være lukket.

Anderledes forholder Valdemars Slot sig. Her har man valgt at holde lukket frem til juni, da man føler sig omfattet af de samme regler, som gør sig gældende for museer og zoologiske haver.

Læs også: Odense Zoo får ikke lov at åbne:
  • Det kan blive katastrofalt
Gå tilbage Del
7. maj. 2020 kl. 20:09

Odense Zoo får ikke lov at åbne:
  • Det kan blive katastrofalt

TV 2

Det bliver ikke muligt for alle zoologiske haver at lukke dørene op i fase 2 af genåbningen. Odense Zoo vil fortsat holde lukket for gæster

S-regeringen og Folketingets partier er enige om at åbne for zoologiske anlæg, hvor gæsterne kan transportere sig rundt i bil.

Det oplyser Statsministeriet.

Dermed er det langt fra alle zoologiske haver, der bliver en del af genåbningens fase 2. Det gælder også Odense Zoo til stor ærgrelse for administrerende direktør Bjarne Klausen.

- Jeg er selvfølgelig enormt skuffet over, at vi er blevet forhandlet væk. Det er rigtig skidt, fordi vi allerede har mistet påsken, siger han til TV 2/Fyn.

Store konsekvenser

Den zoologiske have i Odense har været lukket for gæster siden 18. marts. Og jo længere tid, der går, jo sværere bliver det selvsagt at få tjent de penge, der skal betale lønningerne, fortæller direktøren.

“Skuffelsen bliver afløst af nye kræfter, og så skal vi tage stilling til, hvad dælen vi nu skal gøre”

— Bjarne Klausen, administrerende direktør, Odense Zoo

- Skrækscenariet er, at vi mister hele sommerferien. Det kan blive katastrofalt, fordi det er der, vi tjener de fleste af vores penge, siger han.

- Jo tættere på sommerferien vi kommer, jo mere skidt bliver det. Vi må håbe, at vi kommer med i genåbningen hurtigst muligt, for det får store konsekvenser.

Bjarne Klausen kan dog allerede nu sige, at Odense Zoo kommer ud med et underskud. Spørgsmålet er, hvor stort det bliver, lyder det.

Håber på en ny genåbning

Når den dårlige nyhed lige har fået tid til at bundfælde sig, vil den zoologiske have se på, hvad næste skridt er.

- Skuffelsen bliver afløst af nye kræfter, og så skal vi tage stilling til, hvad dælen vi nu skal gøre. Vi kan arbejde på at påvirke beslutningstagerne, og så håber vi, at der kommer en åbningsfase 2 1/2, siger Bjarne Klausen.

Statens Serum Institut har ellers tidligere vurderet de zoologiske haver som et initiativ med "lav smitterisiko". Men indtil videre er det altså kun anlæg som Givskud Zoo og Knuthenborg Safaripark, der kan slå dørene op i forbindelse med fase 2-åbningen.

Stor forvirring

Gennem den seneste måned har der været meldt flere ting ud angående en kommende genåbning af blandt andet Odense Zoo.

21. april lød det, at den fynske zoologiske have med Rigspolitiets accept ville åbne 1. maj. Det samme ville haverne i København, Aalborg og Givskud.

Men den beslutning skabte justitsminister Nick Hækkerup (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) usikkerhed om allerede dagen efter.

- På nuværende tidspunkt er det således sundhedsmyndighedernes vurdering, at det, af hensyn til at undgå ukontrolleret smittespredning, vil være uhensigtsmæssigt at åbne forlystelsesparker og zoologiske haver, som hidtil har været lukket, lød det fra Simon Kollerup i et svar til Ritzau.

Beslutningen blev derfor ændret igen.

Se hele interviewet med Odense Zoo's direktør Bjarne Klausen her

- Udmeldingen fra regeringen i sidste uge var ret klar, synes jeg. Og vi har valgt at være forsigtige, så vi venter til juni, siger Nikolaj Albinus, der er bestyrelsesformand for Valdemars Slot.

Uenighed blandt de to slotte

Direktør på Egeskov Slot, Henrik Neelmeyer, mener imidlertid ikke, at slottet er underlagt samme regler som zoologiske haver. I stedet henviser han til, at private slotte og herregårde godt må holde åbent.

- Vi har valgt at rette os efter retningslinjer fra Erhvervsministeriet, hvor det fremgår at private slotte og herregårde gerne må holde åbent, siger Henrik Neelmeyer til TV 2/Fyn.

Og selvom Nikolaj Albinus fra Valdemars Slot mener, at regeringens udmelding er klar, åbner Egeskov Slot stadig.

Læs også: Hvornår åbner grænsen?: Langeland savner tyske turister
Gå tilbage Del
11. maj. 2020 kl. 9:04

Hvornår åbner grænsen?: Langeland savner tyske turister

Turistbranchen på Langeland håber, at grænserne åbnes igen snart. Her lever man nemlig af tyske turister og har mistet en enorm omsætning siden marts.

I Spodsbjerg på Langeland ligger 75 joller stille tøjret i havnen. Normalt ville alle 75 joller være lejet ud og taget i brug til lystfiskeri, men de lukkede grænser betyder en enorm reduktion i turister på Langeland.

William Borst
I Spodsbjerg Havn ligger 75 joller ubenyttet hen.

Og det rammer særligt Nikolaj Østa, der er indehaver af Ibi Bootsverleih, og som normalt lever af tyske lystfiskere, der tager til Langeland for at fange fisk i deres ferie.

- Alle jollerne var lejet ud på forhånd frem til midten af juni, så det er et kæmpe hårdt slag for os, siger Nikolaj Østa og fortsætter:

- 99,9 proent af vores kundegrundlag er udenlandske kunder, og jeg vil skyde på, at tyskerne udgør mellem 80 og 90 procent af dem. Det er altafgørende for os, at vi kan få tyske kunder ind, siger han.

Efterårssæsonen i fare

Men det er ikke kun Nikolaj Østa der mærker, at grænsen til Tyskland fortsat er lukket. Også mange af sommerhusejerne på Langeland lever af tyske turister.

“Jeg ville næsten hellere lukke hele juli og august”

— Nikolaj Østa, indehaver, Ibi Bootsverleih

- Vi har regnet på, at vi har mistet 150.000 tyske overnatninger fra marts måned og frem til september. Det er rigtig mange, og de fleste af dem er lystfiskere, og de kommer ikke bare på et andet tidspunkt, siger Anne Mette Wandsøe, som er erhvervs- og turistchef i Langeland Kommune.

Bliver grænsen fortsat ved med at være lukket, så render turistbranchen også ind i problemer, når vi når til efteråret.

- De få tyskere, der plejer at være her i juli måned, kan vi fylde op med danskere, og det har vi også snart gjort, siger Ane Mette Wandsøe og fortsætter:

- Men det er tyskere, der kommer igen fra 1. august og frem til oktober. Vi har cirka 300.000 tyske overnatninger om året, og dem kan vi jo ikke få hjem, hvis grænsen fortsat er lukket, siger hun.

Savner en afklaring

For Nikolaj Østas bådudlejningsfirma ser det allerede sort ud, og der er snart ikke meget indtjening at hente, hvis ikke grænserne snart åbnes.

- Vi står midt i vores højsæson. Maj måned er ubetinget den største måned for vores virksomhed på hele året, og jeg ville næsten hellere lukke hele juli og august, siger Nikolaj Østa.

Derfor håber Nikolaj Østa, at den danske regeringen snakker sammen med den tyske, der allerede har lagt op til, at grænsen åbnes igen.

- Det vi er allermest interesserede i, er at få en afklaring på, hvor vi står henne. Hvis vi bare kunne få en dato, siger han.

Beslutningen om, hvorvidt grænserne skal åbnes igen, vil regeringen træffe senest 1. juni.

- Vi har i sidste uge forberedt os til i dag og ser frem til at åbne, selvom vi ikke forventer, at der vil være meget forretning i det, siger Henrik Neelmeyer.

For gæsterne bringer genåbningen stor glæde.

- Det var dejligt at gå i parken igen. Vi holder nemlig meget af at følge med i blomsternes forskellige blomstringstider, siger Lene Bjelduaf, der sammen med sin mand har gået den første tur i lang tid i Egeskov Slots have.

Betragter sig selv som naturparker

Men det er ikke kun Egeskov Slot og Valdemars Slot, der er nødsaget til at tolke på regeringens udmelding.

Læs også: Ændring i anbefaling: Én meters afstand er nok
Gå tilbage Del
10. maj. 2020 kl. 18:11
Fyn

Ændring i anbefaling: Én meters afstand er nok

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsen har hidtil anbefalet to meters afstand mellem folk. Det skyldes et forsigtighedsprincip.

I langt de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt at holde mindst en meters afstand til andre mennesker.

Sådan lyder det søndag i nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Anbefalingerne kommer i forlængelse af fase 2 af genåbningen af samfundet.

Dermed ændrer styrelsen den hidtil gældende anbefaling om to meters afstand for at mindske risikoen for smitte med coronavirus.

En meter er ikke altid nok

Der er dog også visse tilfælde, hvor det anbefales at holde mindst to meters afstand.

Det gælder i situationer, hvor der kan være øget risiko for smitte via host, spyt eller nys, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn.

Eksempelvis hvis man føler sig syg og har symptomer, eller hvis man befinder sig i et lukket rum med begrænset plads.

Man bør også holde to meters afstand ved besøg på plejecentre og under aktiviteter med kraftig udånding.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, siger, at man i vurderingen blandt andet har set på andre landes erfaringer.

- Det har vi gjort i tre måneder, da vi jo ikke skal sakke bagefter i forhold til at hente inspiration fra andre lande.

- Det er nok i virkeligheden det, der har udløst, at vi har revurderet afstandskravet, siger Søren Brostrøm.

Skyldes forsigtighedsprincip

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler minimum en meters afstand mellem folk. Og når styrelsen hidtil har anbefalet to meter, skyldes det et forsigtighedsprincip, lyder det fra Søren Brostrøm.

- Fordi vi blev ramt af en voldsom epidemi, og vi manglede erfaring, siger han.

Men Danmark har virusset under kontrol, og derfor kan man løsne lidt.

- Nu kan vi tillade os at slække på nogle af forsigtighedsprincipperne, siger Søren Brostrøm.

Anbefalingerne skal ses som "faglige sigtelinjer", som skal implementeres under gældende love og regler i takt med genåbningen.

Her er de nye anbefaliner til afstand

- Generelt: Hold mindst en meters afstand mellem personer i det offentlige rum.

 

- Hold mindst to meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte via spyt, host eller nys, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn.

 

- Et særligt hensyn kan være, hvis der er tvivl om sygdomssymptomer hos en selv eller andre. 

 

- De to meters anbefalede afstand gælder også besøg på plejecentre, sygehuse eller hos personer med særlig risiko, hvis de smittes.

 

- Også ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, anbefales fortsat to meters afstand. Det er eksempelvis sang, råb, foredrag, skuespil og fysisk anstrengelse. 

 

- Det gælder også ved aktiviteter i bevægelse, eksempelvis rutsjebaner.

 

- Ved ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesrum eller dårlig udluftning, eksempelvis kælderlokaler, bør man også holde to meters afstand til andre.

Skærpet fokus på hygiejne

Netop kravet om to meters afstand ville kunne blive en stor udfordring for blandt andet restauranter og caféer, der kan åbne 18. maj som et led i genåbningens fase 2.

Her har man efterlyst netop en meters afstand som det gældende.

Også skolerne vil kunne få svært ved at få plads til alle elever med de tidligere anbefalinger.

Søren Brostrøm understreger, at det vigtigste fortsat er grundig hygiejne, hvilket der er et skærpet fokus på i anbefalingerne.

- Det er vigtigt at sige, at når vi åbner mere for samfundet og slækker på afstandskravet, er det ikke det samme som, at man bare skal give los.

- Hygiejne ude i samfundet er det, som er allervigtigst for os. Mere end afstanden, siger han.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at styrelsen i den kommende uge vil revidere en række af de øvrige retningslinjer og vejledninger for de enkelte sektorer som følge de af nye overordnede anbefalinger.

For eksempel holder Den Romantiske Have ved Sanderumgaard stadig åbent, da de lige som Egeskov Slot heller ikke mener, at de falder ind under samme regler som zoologiske haver og museer.

- Vores have er et stort naturområde med haveelementer, hvor der er masser af plads til, at folk kan være her med god afstand til hinanden. Den store størrelse gør, at folk stadig er velkomne, siger Susanne Vind, der er godsejerfrue på Sanderumgaard.

Ole Holbech
Danmarks Fuglezoo i Tommerrup ser ikke sig selv som en zoologisk have, men derimod som en naturpark på samme måde som skov eller strand.

Risiko for bøder

Justitsminsteren var i weekenden ellers ude for at advare zoologiske haver om, at hvis ikke de overholder reglerne, vil der blive givet bøder.

- De valg, der blev truffet ved aftalen i torsdags, blev ikke truffet for sjov, og det betyder også, at dem, der ikke følger reglerne, vil blive straffet for det - på samme måde som alle andre, der ikke efterlever landets love, skrev Nick Hækkerup til TV 2.

Læs også: Storcentre genåbner: Her er kravene til dem
Gå tilbage Del
11. maj. 2020 kl. 6:17
Fyn

Storcentre genåbner: Her er kravene til dem

Jeppe Carlsen / Ritzau Scanpix

Mandag får landets storcentre lov til igen at åbne. Genåbningen byder imidlertid på en række retningslinjer. Læs retningslinjerne her.

Når de fynske storcentre mandag igen må åbne for kunder, bliver det under andre forhold end normalt.

I de nye retningslinjer er der blandt andet fokus på at undgå kødannelse og så skal de enkelte butikker også sørge for at holde en god håndhygiejne.

Alle retningslinjerne er indgået for fortsat at undgå smittespredning af coronavirus.

- Det er rigtigt godt, at endnu flere virksomheder nu kan få lov til at slå dørene op for kunder og gæster igen. Derfor er jeg glad for, at myndighederne er klar med retningslinjer for, hvordan det kan ske på en forsvarlig og tryg måde, siger erhvervsminister Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

Fem siders retningslinjer

I retningslinjerne anbefales både stormagasiner og butikker "at undgå kø- og slagtilbud, aktiviteter og lignende, som kan skabe kødannelser og tæthed omkring enkelte områder i butikker".

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, samt Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsministeriet, der har udarbejdet de omfattende retningslinjer, der fylder i alt fem sider.

- En væsentlig forudsætning for åbninger er, at den nødvendige kontakt til kunderne kan ske på en måde, som minimerer smitterisikoen, står der blandt andet.

Læs et udpluk af retningslinjerne herunder:

Retningslinjer for genåbningen af storcentre

  • Centre og magasiner skal sørge for, at der er mindst fire kvadratmeter pr. person og to meters afstand mellem kunder.
  • Indretningen skal være sådan, at man undgår flaskehalse og sammenstimlen. Kø- og slagtilbud skal undgås.
  • Er der mulighed for at lave selvbetjeningsløsniger, anbefales dette.
  • Der skal sikres grundig rengøring og desinfiktion af eksemplevis kasseapparater eller andre kontaktflader.
  • Fællesarealer som legesteder og loungeområder skal holdes lukket for ophold.
  • I det omfang, det er muligt, kan det overvejes at lave skilte med maksimalt antal kunder. Man kan også opsætte fysiske barrierer mellem kunder og personale.
  • Alle medarbejdere skal overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer om god hygiejne.
  • Det anbefales at instruere leverandører af varer i forebyggelse af smitte.
  • Der skal indsættes informationsmaterieale om coronavirus.

Af den årsag er det også vigtigt for både Egeskov Slot og Den Romantiske Have at få afklaret, hvor i ligningen de hører til.

Se listen over steder, der holder åbent og lukket

Her holder de åbent:

  • Egeskov Slot i Kværndrup
  • Den Romantiske Have ved Sanderumgaard

Her holder de lukket:

  • Valdemars Slot på Tåsinge
  • Odense Zoo
  • Hindsgavl Slot i Middelfart
  • Terrariet Vissenbjerg
  • Fjord&Bælt i Kerteminde
  • Danmarks Fuglezoo i Tommerup
23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her