Væksthuse nedlægges: Alle fynske kommuner undtagen én starter nyt fynsk erhvervsfremstød
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Alle fynske kommuner undtagen Middelfart er med i et samarbejde om at styrke erhvervslivet på Fyn. Middelfart slutter sig til Sydjylland.
Ni af Fyns ti kommuner indleder efter nytår et samarbejde om at styrke det fynske erhvervsliv. Det blev offentliggjort på et pressemøde i Odense tirsdag.
FilmFyn skal have ny direktør
Efter syv år på posten som administrerende direktør for den regionale filmfond FilmFyn har Bo Damgaard meddelt sin afgang.
Bo Damgaard har siden 2011 stået i spidsen for Filmfyn, men vælger nu at stoppe.
FilmFyn har netop slået stillingen som direktør op.
Den 69-årige Damgaard forlader stillingen på et tidspunkt, hvor filmfondens økonomi er sikret i årene fremover. Folketingets filmforlig har for få dage siden fastsat et årligt tilskud på 23,7 mio. kroner til investering i filmarbejde på Fyn.
Det er langt det højeste beløb, FilmFyn har rådet over til filmproduktioner.
- Der er sket en rivende udvikling, mens Bo Damgaard har været direktør på FilmFyn, siger Ulla Østbjerg, FilmFyns formand.
Og hun fortsætter:
- Alt er blevet fordoblet, og efter både medieforlig og filmforlig på Christiansborg vil vores budget til udvikling af det fynske filmmiljø tage et afgørende skridt i forhold til at nå målsætningen om at have produktioner året rundt. Vi vil også få nye muligheder for en større og mere aktiv indsats i forhold til at udvikle det fynske produktionsmiljø, siger Ulla Østbjerg.
Arbejdslivet skal være mere fleksibelt
Bo Damgaard har pendlet fra bopælen i Kerteminde til kontoret i Faaborg, men han vil nu geare lidt ned for arbejdspresset.
- At arbejde med FilmFyns udvikling gennem de seneste syv år har været fantastisk. FilmFyn har gennemgået en stor udvikling. Jeg er dog personligt nået til et tidspunkt, hvor arbejdslivet skal være lidt mere fleksibelt, siger Bo Damgaard.
- Det er selvfølgelig med stor beklagelse, at vi skal sige farvel til Bo Damgaard, men vi forstår godt beslutningen. Bo Damgaard har gjort en afgørende forskel for FilmFyn, siger Ulla Østbjerg.
Bo Damgaard fortsætter i den kreative branche med bestyrelsesarbejde og egen rådgivningsvirksomhed.
Tid til overdragelse
Selvom FilmFyn råder over mange millioner, består organisationen af ganske få medarbejdere. Derfor er det også nødvendigt, at Bo Damgaard tager sig tid til at forberede overdragelsen af jobbet til sin efterfølger, i stedet for at forlade direktørstolen øjeblikkeligt.
FilmFyns bestyrelse har bedt ham udarbejde et oplæg til ny strategi for FilmFyn, og den løbende drift af FilmFyn vil fortsætte uændret frem til en ny direktør kan tiltræde.
Nu vil bestyrelsen kigge ansøgningerne meget grundigt igennem, for profilen på FilmFyns direktør kræver både erfaring fra filmmiljøet og politisk lobbyvirksomhed.
- Der er ingen tvivl om, at den profil vi søger, gerne må have mange af de samme kvaliteter, som Bo Damgaard besidder. En udadvendt og kommunikativ person med stærk politisk tæft samt gerne indgående og mangeårigt kendskab til film og/eller tv-produktion, alternativt andre beslægtede kreative erhverv, siger Ulla Østbjerg.
Fakta om FilmFyn
FilmFyn er et aktieselskab ejet af en række fynske kommuner, Fionia Fond og TV 2/Danmark.
Formålet er at støtte filmproduktioner i de fynske ejerkommuner, mod at produktionsselskaberne til gengæld bruger dobbelt så mange penge som støtten på indkøb og indkvartering i de enkelte kommuner.
Filmene, som FilmFyn har støttet i perioden 2013-2017, lagde i gennemsnit 2,3 gange så mange penge i indkøb på Fyn, end de havde modtaget i støtte fra filmfonden.
Visonen er at samle fælles fynske erhvervsindsatser omkring det nyoprettede Erhvervshus Fyn, og det sker, fordi Danmark i december får en ny lov for erhvervsfremme. Det har givet kommunerne en unik og oplagt mulighed for at gentænke den fynske erhvervsfremme.
Planerne blev tirsdag eftermiddag præsenteret af Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), og Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V).
- Med den nye lov får Fyn sit eget Erhvervshus Fyn, der med egen vækststrategi skal arbejde for udvikling i de fynske virksomheder. Det er et stærkt fundament at samle de fælles indsatser på, siger Kenneth Muhs, som er blevet udpeget som formand for Erhvervshus Fyn.
- Vores samarbejde om udvidelsen af E20 har vist, at det batter at stå sammen, understreger Nyborgs borgmester.
Middelfart slutter sig til Jylland
Den eneste kommune, der er uden for samarbejdet, er Middelfart. Middelfart Kommune har valgt at være tilknyttet det kommende Erhvervshus Sydjylland i Haderslev Kommune.
Målet med samarbejdet er et effektivt erhvervsfremmesystem, der i mindre grad er begrænset af kommunegrænser og i højere grad kan profitere af hele Fyns samlede kompetencer.
Det er de ni fynske kommuners borgmestre, der har givet hinanden håndslag på samarbejdet. Aftalen skal endeligt vedtages i de enkelte byråd og kommunalbestyrelser i løbet af december.
Der er yderligere fire erhvervshuse i landet. Peter Rahbæk Juel er udpeget til at repræsentere Fyn i Danmarks nye erhvervsfremmebestyrelse.
- Når vi står sammen på Fyn, har vi også en stærkere stemme udadtil. Vi vil på Fyn gerne være hjemsted for en national robotklynge, og det kan det nye stærke fynske samarbejde være med til at realisere. Det er en indsats, der skal løftes nationalt, fordi det er vigtigt, at Danmark understøtter de industrier, som skaber fremtidens vækst og arbejdspladser, siger Peter Rahbæk Juel.
Hvis samarbejdet får grønt lys fra de ni involverede fynske kommuner, bliver det etableret fra 1. januar.
Opdatering
Lægekoncern ramt af cyberangreb
kopieret!
Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.
Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.
Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.
Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.
På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.
Vinterberedskabet kører på højtryk
kopieret!
Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.
I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.
- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.
Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil
kopieret!
Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.
Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.
På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.
Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.
Værst for pendlere
Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.
Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.
Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.
Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.
For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.
Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.
Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.
- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.
Mulig marginal gevinst til elbilister
Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.
I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.
Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.
Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.
For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.
Danskerne får billigere boliglån
kopieret!
Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.
Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.
Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.
Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.
Hav af blomster lagt foran ulykkessted
kopieret!
Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.
Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.
Passer på dig og vores familie.
Vent på mig!
Din kone vil jeg altid være.
Du vil altid have den største plads i mit hjerte.
Vi deler jeres sorg.
Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.
Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand
kopieret!
En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.
Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.
- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.
Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.
Unge sniffede lightergas på ubemandet bibliotek - nu har borger fået nok
kopieret!
Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.
Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.
Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.
Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.
Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.
- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.
Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.
Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.
- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.
- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.
Lightergas er grænsen
SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.
- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.
Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.
Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.
- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.
- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.
Flere problemer
At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.
- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.
I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.
I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.
Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.
Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.
- Det var også på tide, siger han.
Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund
kopieret!
Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.
Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).
- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.
Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.
Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.
Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer
kopieret!
Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.
Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.
Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.
Politi advarer: Makaber video af tragisk dødsulykke delt på nettet
kopieret!
Nytårsnat mistede den 24-årige Tobias Lund livet i en tragisk ulykke med fyrværkeri, der indtraf kort efter midnat på Nyborgvej 67 i Odense.
Siden er mennesker strømmet til med blomster, lys og beskeder til den afdøde. Men midt i sorgen over tabet kommer familien med et opråb efter en makaber video af ulykken er blevet delt på internettet. Et familiemedlem til den afdøde beder på Facebook om, at videoen ikke bliver delt.
TV 2 Fyn har set en video, der er optaget i sekunderne efter ulykken, på det sociale medie Reddit. Den er siden blevet fjernet igen.
På videoen, som er rystet, kan man høre skrig og se den 24-årige på få meters afstand af kameraet. På videoen kan man ikke se hvor voldsomme skaderne er, men det er tydeligt at han havde blod og sod i ansigtet.
Ulovligt at dele
At dele videoen er ikke blot makabert, men også strafbart, advarer Mads Boel fra Fyns Politi.
- Det er strafbart at dele den slags. Det er et brud på straffelovens paragraf 264d. Og udover at være ulovligt er det også etisk forkasteligt. Så det vil vi opfordre til at stoppe med øjeblikkeligt, siger han til TV 2 Fyn.
Lovparagraffen lyder, at man kan straffes med op til seks måneders fængsel, hvis man deler billeder eller videoer vedrørende en andens private forhold som kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Blandt andet når materialet vedrører en afdød person.
Fyns Politi har ikke selv set videoen endnu, men vil reagere, hvis det lykkes at finde frem til personer, som deler den.
Politiet er i gang med at efterforske sagen og undersøger blandt andet, om der var tale om ulovligt fyrværkeri.