Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Eftermiddagen har budt på færre fremmødte ved valgstederne. Frygt for coronasmitte ligger formentlig bag.
På landsplan har færre indtil videre fundet vej til skoler, rådhuse og andre stemmesteder ved årets kommunalvalg.
Og det er nu "meget urealistisk" at undgå en lavere valgdeltagelse end ved seneste kommunalvalg i 2017, mener valgforsker Kasper Møller Hansen.
Ved en måling klokken 18 er den foreløbige valgdeltagelse lidt lavere end sidst. Det viser en stikprøve foretaget af Ritzau hos en række kommuner og valgsteder med i alt 746.000 stemmeberettigede vælgere.
Mange brevstemmer og corona-hensyn: Flere fynboer har stemt tidligere på dagen
Stemmeprocenten ved tirsdagens kommunalvalg er omkring klokken 14 et godt stykke over det forrige kommunalvalg.
Coronaviruspandemien og følgerne af den har fået mange fynboer til at brevstemme til årets kommunalvalg. Så hvis du har mod på lidt talgymnastik, er her lidt at arbejde med.
I Odense Kommune lå den samlede stemmeprocent tirsdag klokken 11 – inklusive brevstemmer – på 18,7 procent. På samme tid ved kommunalvalget for fire år siden lå stemmeprocenten på 15,25 procent.
En del af forklaringen skyldes, at antallet af brevstemmer i Odense er steget med 62 procent sammenlignet med kommunalvalget i 2017. I alt har 9.827 odenseanere brevstemt, hvilket er 3.741 flere end ved seneste valg.
Samtidig er antallet af stemmer, der fysisk er blevet afgivet på de i alt 30 odenseanske afstemningssteder mellem klokken 8 og 11, også steget. Sammenlignet med kommunalvalget i 2017 er stemmeprocenten steget med 1,4 procent, svarende til 2.820 odenseanske vælgere.
- Det er svært at sige præcis hvorfor, men der har været en hype omkring, at vi skal stemme uden for spidsbelastningsperioderne, så derfor er flere folk, hvis de har haft mulighed for det, mødt tidligere frem for at stemme, siger Lise Merrild, der er jurist og valgansvarlig i Odense Kommune.
Mange flere brevstemmer
Samme billede tegner sig i flere af de øvrige fynske kommuner.
I Middelfart er antallet af brevstemmer steget fra 1.131 til 2.121. Dermed har 6,7 procent af de stemmeberettigede i kommunen stemt via brevstemme. I 2017 var det 3,6 procent.
Den stigning har været en kraftigt medvirkende årsag til, at stemmeprocenten i hele kommunen klokken 13 lå på 30,8 procent.
- Det tror jeg er en kombination af en generel udvikling i antallet af brevstemmer, og så den aktuelle situation med corona har givet det et helt andet fokus. Der er meget mere opmærksomhed på at brevstemme, og vi har også kommunikeret mere om det, ligesom statsministeren har nævnt det på et pressemøde. Og så har vi i år også udvidet åbningsstederne og antal steder, man kunne brevstemme, siger Steen Møller, der er stabschef og ansvarlig for afvikling af valget i Middelfart Kommune.
Flere fremmødte midt på dagen
På Vestre Skole i Middelfart mærker de også, at der har været flere for at stemme i det tidsrum, som såvel statsministeren og myndighederne har anbefalet, altså mellem klokken 10 og 15.
- Der var ikke så travlt mellem klokken 8 og 10. Det er som om, der er nogen, der har lyttet til, at det var bedst at komme mellem 10 og 15, for der har faktisk været kø mellem klokken 10 og 12, siger valgsekretær i Middelfart Kommune Lola Knudsen.
Også i Nordfyns Kommune ligger deltagelsen i valget foreløbigt et godt stykke over det seneste kommunalvalg.
Klokken 11 lå stemmeprocenten i kommunen på 23,24 procent, hvilket er en stor stigning sammenlignet med for fire år siden. Her var det tilsvarende tal 16,61 procent.
I 2017 brevstemte 886 borgere i Nordfyns Kommune, mens hele 2.402 i år har valgt at brevstemme.
- Det er primært på grund af de mange flere brevstemmer. Jeg forestiller mig, at der er mindre forskel klokken 17, siger Rikke Kamp Larsen, der er chefjurist og med i valgsekretariatet i Nordfyns Kommune.
Ud af dem har 56,3 procent klokken 18 afgivet deres stemme til kommunalvalget.
I 2017 var der på samme tidspunkt i de samme kommuner en foreløbig valgdeltagelse på 57,3 procent.
De tal indeholder både brevstemmer afgivet før valget og de kryds, der er sat, siden valgstederne åbnede klokken 08 tirsdag morgen.
I Odense Kommune lå stemmeprocenten klokken 17 på 47,6 procent - i 2017 lå den på samme tidspunkt på 47,46.
Flere brevstemmer, færre mødt fysisk op
Især de fremmødte har manglet. Der var nemlig en stor stigning i antallet af brevstemmer i næsten alle kommuner.
Og midt på dagen var der faktisk også flere, der fandt ned i valglokalerne, set i forhold til i 2017. Helt frem til klokken 16 viste Ritzaus stikprøver en lille stigning i stemmetallet.
Men frygt for lange køer efter arbejdstid og stigende coronasmitte i samfundet har tilsyneladende fået mange vælgere til at holde sig væk i løbet af eftermiddagen og den tidlige aften i år.
- Tallene viser meget tydeligt, at rigtig mange har valgt at flytte deres stemme til tidligere på dagen og til brevstemmer, siger Kasper Møller Hansen, professor ved Københavns Universitet.
- Men det betyder også, at vi lige nu faktisk er ret langt bagud i forhold til at nå samme stemmeprocent som i 2017, tilføjer valgforskeren.
Den endelige stemmeprocent var 70,8 procent ved kommunalvalget i 2017.
Det bliver næppe gentaget i år, mener Kasper Møller Hansen.
- Folk har taget coronasituationen til sig, og dem, der kunne, har allerede stemt via brevstemme eller ved at komme tidligere på dagen.
- Så det er meget urealistisk, at vi når op på det niveau, med den udvikling vi har set indtil videre, siger Kasper Møller Hansen.