Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ytringsfriheden vil blive begrænset, mener Wikipedia Danmark, der er gået i sort i protest mod ny EU-lovgivning.
I næste uge skal politikerne i Europaparlamentet stemme om ny lovgivning.
Lovgivning, der har fået online-leksikonet Wikipedia til at gå i sort.
“Folk, der bruger memes og uploader indhold til YouTube, skal slet ikke være bekymrede.”
På sin hjemmeside skriver Wikipedia, at lukningen vil vare i 24 timer. Årsagen er et nyt direktiv om ophavsret, som ifølge Wikipedia vil begrænse ytringsfriheden.
Wikipedia frygter, at Facebook og YouTube for at leve op til de nye regler vil komme til at blokere for indhold, der gerne må deles.
Test dig selv: Kandidater er mindre kendte end dem fra X Factor
Den 26. maj er der valg til Europaparlamentet. Danskerne skal vælge 14 kandidater. Men mange vælgere kender ikke spidskandidaterne til valget.
Der er flere der kender deltagerne i X Factor end der kender spidskandidaterne til Europaparlamentet, det viser en aldeles uvidenskabelig quiz, som TV 2/Fyn har lavet blandt vælgerne i Rosengårdscentret.
Vælgerne blev inviteret til at svare på, om de kunne genkende personerne på otte billeder. Fire af dem var spidskandidater til Europaparlamentet, mens de øvrige fire billeder viste deltagere i X Factor, og her var konklusionen klar: Flest kunne genkende personerne på de fire billeder af X Factor-deltagere.
Formanden for Europabevægelsen på Fyn, Finn Nielsen, er ikke overrasket over, at kendskabet til EP-kandidater er til at overskue.
- Vi lever i en travl hverdag, hvor folk har meget specifikke interesser, og der er X Factor nok mere folkeligt og populært end valget til Europaparlamentet er. Jeg tror bare, at det er et vilkår, som vi må leve med, siger Finn Nielsen.
Test dig selv. Svarene findes i bunden af artiklen.
Alligevel mener han, at befolkningen nok skal nå at lære kandidaterne at kende inden valget i slutningen af maj.
- Europabevægelsen fejrer hvert år Europadagen den 9. maj. Og i år bliver det en lang fest fra den 9. maj til valget den 26. maj, hvor vi arrangerer en række debatter rundt omkring, så vælger skal nok nå at lære kandidaterne at kenden inden valget, siger Finn Nielsen.
14 skal vælges
Men på trods af, at vælgerne i Rosengårdscentret ikke havde helt styr på spidskandidaterne til Europaparlamentsvalget, så skal de 26. maj vælge 14 medlemmer til Europaparlamentet.
Siden 1979 har dansker skulle stemme til direkte valg af medlemmer til Europaparlamentet. Ved det seneste valg til Europaparlamentet i 2014 var valgdeltagelsen 56 procent - det er godt 30 procentpoint lavere end der er til Folketingsvalg, hvor valgdeltagelsen ligger mellem 85 og 90 procent.
Dobbeltvalg er en mulighed
Lige nu er der vedvarende spekulationer i, om det kommende folketingsvalg kan falde sammen med årets valg til Europarlamentet.
Den 26. maj bliver af flere nævnt, som en af de tilbageværende muligheder, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har for at udskrive inden det senest skal afholdes den 17. juni i år.
Hvis de to valg falder sammen, forventer flere analytikere, at det vil få valgdeltagelsen til at stige til Europarlamentet. Også den uafklarede situation omkring Brexit, hvor Storbritanien den 29. marts i år vil forlade EU, vil formentlig påvirke danskernes lyst til at stemme ved Europaparlamentsvalget.
- Dansk politik og europæisk politik hænger sammen. Og det vil blive tydeliggjort, hvis valgene falder på samme dag, siger formanden for Europabevægelsen på Fyn, Finn Nielsen.
Fynsk valgmøde
Et af de første fynske valgmøder i forbindelse med valget til Europaparlamentet bliver afholdt tirsdag aften i Studenterhuset i Odense.
Her skal fire unge kandidater til valget til Europaparlamentet debattere ved et debatmøde, som Radikal Ungdom har arrangeret.
De fire kandidater er Kuzma Pavlov fra Konservative, Anders Burlund fra Liberal Alliance, Kira Maria Peter-Hansen fra SF og Mathias von Jessen fra Radikale
Mødet er klokken 19.00 og det er gratis at deltage.
Svar på quiz
B
B
B
A
Billederne i quizzen stammer fra partiernes presseafdelinger samt TV Øst, TV Midt Vest, TV 2/Fyn og Europa-Parlamentet.
- Vi frygter, at platforme som YouTube og Facebook laver automatiske løsninger, der scanner det indhold, der bliver lagt op, siger Matthias Smed Larsen torsdag til TV 2. Han er bestyrelsesmedlem i Wikimedia Danmark, der er en støtteforening til Wikipedia.
Ifølge Matthias Smed Larsen vil Facebook og YouTube for at leve op til de nye regler komme til at blokere for indhold, der reelt gerne må deles. Han tror ikke på, at de automatiske løsninger vil kunne tage højde for indhold, der egentlig ikke krænker ophavsretten.
Væltet af henvendelser
Den fynske EU-politiker Christel Schaldemose (S) fortæller til TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, at kritikken af direktivet har givet genlyd i Europa-Parlamentet.
- Jeg kan ikke huske, at der nogensinde har været så mange henvendelser i en sag, siger hun.
- Det er helt almindelige borgere, der bruger nettet, der skriver til os. Men det er også organisationer, der ringer for at få en snak om direktivet. Det er med til at vise, at der ikke er så stor forskel mellem os politikere og borgerne.
Kørekort-snyd: Vi har efterspurgt nye regler i ti år
Fusk med underskrifter og elever, der mangler over halvdelen af deres timer, inden de bliver sendt til køreprøve. Branchen har efterspurgt en løsning i årevis, uden der er sket noget.
Modsat mange unge mennesker, der får deres kørekort betalt af bedsteforældre eller forældre, skulle Kasper selv spare op til sit. Af den grund valgte han en køreskole, hvor han kunne få kortet hurtigt og billigt.
- Det er jo fristende, når man er på S.U. at tage det et sted, der er lidt billigere. Jeg havde brugt et helt år på at spare op til det, så derfor ville jeg også gerne have kortet så hurtigt som muligt, siger Kasper.
Men manglende teorilektioner og alt for få timer på vejene, inden Kasper blev sendt til sine prøver, ændrede hans holdning undervejs i forløbet.
- Dagen inden teoriprøven følte jeg mig bagklog, fordi jeg tænkte; "jeg har jo slet ikke fået den undervisning, jeg har brug for for at kunne bestå den her prøve."
Branchen mangler en smileyordning
Og Kasper er ikke den eneste, der har svært ved at finde den rigtige køreskole. I Bemærk-dokumentaren ‘De svindlende kørelærere’ fortæller branchen, at der i mange år har været behov for en guide til forbrugerne:
- Vi har anbefalet, at der blev indført en eller anden form for tilsyns- eller kvalitetsordning på området. Det kunne for eksempel være smiley-ordningen, som man kender fra andre sammenhænge, lyder det fra René Arnt, Landsformand for Dansk Kørelærer-Union.
Men det er ikke kun gennemsigtigheden, den er gal med, mener Dansk Kørelærer-Union. For reglerne er nemlig på mange måder svære at arbejde under, og det går ud over både kørelærere og elever.
Vi har for mere end ti år siden anbefalet justitsministeriet, at de skulle evaluere de nuværende regler.
René Arnt, Landsformand i Dansk Kørelærer-Union
Kørekort-reglerne
Det er Færdselsstyrelsen, som kan ændre i reglerne på kørekort-området. Færdselsstyrelsen er afhængig af politiske ændringer og ønsker fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
- I 1999 blev der efter anbefalinger fra branchen lavet en opstramning af reglerne på kørekort-området, så man kunne undgå snyd.
- De seneste år har branchen efterspurgt en evaluering af disse regler, fordi de ifølge branchen er strammet så meget, at de er svære at arbejde under.
- Det er blevet besluttet, at der skal ske ændringer inden for kørekort-området, men Færdselsstyrelsen kan ikke komme nærmere ind på, hvad ændringerne kommer til at indeholde, og hvornår de bliver implementeret.
Falske underskrifter
Når man tager kørekorter et af lovkravene, at kørelærer og elev skriver under i en lektionsplan efter hver lektion. Men man kan undgå de restriktive regler ved at skrive en anden dato på end den dag, lektionen reelt har fundet sted.
Valentin tog sit kørekort hos en anden køreskole på Fyn, og her oplevede han også, at der blev fusket med underskrifterne.
Et rodet og ustruktureret forløb var ifølge Valentin også grunden til, at han endte med at skrive under på lektioner, han slet ikke havde haft.
Og det kan være svært at sige fra over for sin kørelærer, hvis man har mistanke om, at der foregår snyd, mener Valentin:
- Jeg havde tiltro til, at min kørelærer som den professionelle havde styr på, at jeg havde haft de timer, jeg skulle. Jeg tænkte, at det måtte være hans ansvar, hvis der blev nogle problemer, for jeg havde jo gjort, som han havde bedt mig om.
Elever kan få fingrene i klemme
Men som elev har man altså også selv et ansvar for, at loven på kørekort-området bliver overholdt, siger vicepolitiinspektør Sten Sørensen fra Fyns Politi.
- Når man er 18 år, er man myndig i Danmark, og derfor kan en usand underskrift have konsekvenser.
Elverne kan selv få fingrene i klemme, hvis de skriver under på noget, som ikke er sandt
Sten Sørensen, vicepolitiinspektør, Fyns Politi
Man får, hvad man betaler for
Køreskole-branchen er underlagt hård konkurrence, og derfor anbefaler Fyns Politi også, at man bruger sin sunde fornuft, når man vælger sin kommende køreskole.
- En køreskole, der er billigere, kan sagtens være god, men som med mange andre ting, er billigt ikke altid bedst. Og den, der ligger lige henne om hjørnet, er heller ikke altid nødvendigvis den bedste, siger Sten Sørensen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Hvordan håndterer man kørekortsnyd?
Hvis du har oplevet snyd med at tage kørekort, er der flere måder at løse problemet på:
Fortæl din kørelærer, at du har krav på at få de timer, som loven siger. Du kan se, hvad du har krav på her.
Klag til ankenævnet for kørelærere, hvis du ikke har fået de timer, du har ret til. Nævnet vil vurdere, om din klage er værd at gå videre med.
Anmeld sagen til politiet, som kan tage sig af den. Vær opmærksom på, at du selv kan have overtrådt nogle regler, hvis du har skrevet under på timer, du ikke har fået.
Valentin og Kasper er opdigtede navne, men redaktionen kender deres rigtige identitet. De er anonyme af hensyn til dem selv og kørelærerne.
Christel Schaldemose fortæller, at hun og hendes politiske gruppe i Europa-Parlamentet stadig er i gang med at lægge sig fast på, hvad de skal stemme. Hun hælder dog til at stemme for.
Lige nu rådfører hun sig med eksperter, men hun er glad for, at direktivet lige nu ser anderledes ud end det oprindelige forslag fra Europa-Kommissionen.
- Jeg synes, det er godt, vi får en diskussion om emnet. Det oprindelige forslag fra Kommissionen var problematisk. Men vi har fået justeret nogle ting. Folk, der bruger memes og uploader indhold til YouTube, skal slet ikke være bekymrede. Til gengæld bliver der lagt et større pres på platforme som YouTube, siger hun.
Forslaget skal til afstemning 26. marts i Europa-Parlamentet.
Formand for fynske gymnasieelever:
- Ministeren tror, vi er dovne
Ministerens syn på fravær gør elever demotiverede og stressede, mener Fabian Munkholm Davidsen, der er forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn. Ny undersøgelse viser, at gymnasieelever har fravær 9,1 procent af skoletiden.
Opdatering
Fabian Munkholm Davidsen har ikke meget tilovers for tirsdagens omtale af fraværet blandt gymnasieelever.
- Tallet i sig selv giver ikke mening. Vi er nødt til at spørge os selv, hvorfor det forholder sig sådan, siger han.
“Man får at vide, at ens indsats ikke er god nok, selvom man kæmper røven ud af bukserne, og så får man fraværstal smidt i hovedet. Måske skulle man i stedet spørge: Hvorfor?”
Han er én af de to forpersoner for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn.
Selv går han i 3.g på Svendborg Gymnasium. Her viser gymnasiets egne tal, at eleverne har fysisk fravær 9,2 procent af skoletiden.
Men dét tal siger intet om baggrunden for fraværet, hvis man spørger elevorganisationens forperson.
- Vores elever er vildt engagerede både politisk og elevdemokratisk. Så det her skal vi ikke have smidt i hovedet, mener Fabian Munkholm Davidsen.
På landsplan viser Undervisningsministeriets gennemgang af danske gymnasiers fraværstal, at gymnasieelever er fraværende 9,1 procent af skoletiden.
Minister: Alarmklokkerne bør ringe
“De første fraværstal viser, at omfanget af fravær bør få alarmklokkerne til at ringe mange steder”
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er ikke imponeret over resultatet af undersøgelsen.
- De første fraværstal viser, at omfanget af fravær bør få alarmklokkerne til at ringe mange steder. Hver tredje gymnasiale institution har et gennemsnitligt fravær på over ti procent, udtaler hun i en pressemeddelelse.
For Fabian Munkholm Davidsen lyder Merete Riisagers udmelding lidt for bekendt.
- Ministeren har i lang tid sagt, at vi gymnasieelever er dovne, og at vi skal tage os sammen, siger han.
- Den negative måde at se tingene på gør, at eleverne bliver mere demotiverede og mere stressede. Man får at vide, at ens indsats ikke er god nok, selvom man kæmper røven ud af bukserne, og så får man fraværstal smidt i hovedet. Måske skulle man i stedet spørge: Hvorfor? Vi er nødt til at forholde os til grundlaget for tallene, siger Fabian Munkholm Davidsen.
I efteråret 2018 trådte en ny bekendtgørelse om fravær på ungdomsuddannelser i kraft. Det betød blandt andet, at elever nu får fuldt fravær for en undervisningstime, hvis de kommer for sent. Før kunne forsinkede elever få registreret 50 procent fravær.
Video: Bemærk besøgte Svendborg Gymnasium, da elever protesterede mod den nye ordning
Formand for gymnasier: - Der er mere bag statistikkerne
De nye fraværsregler blev introduceret i oktober måned sidste år. Ifølge formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, var udmeldingen dengang, at de nye regler ikke skulle føre til en rangering af de danske gymnasier.
Alligevel er undersøgelsen fra ministeriet akkompagneret af en liste over de tyve gymnasier, der har henholdsvis højest og lavest fraværsprocent.
- Jeg er ikke sikker på, at en offentlig udskamning er den rigtige vej at gå, udtaler Birgitte Vedersø til Bemærk.
- Bag statistikkerne gemmer sig ofte en ung med problemer eller med sygdom. Jeg synes, det er ærgerligt, at ministeriets udmelding ikke giver plads til det i debatten.
Birgitte Vedersø mener allerede, at arbejdet med at nedbringe fraværet var i fuld gang.
- Vores undersøgelser frem til sidste år viste med al tydelighed, at fraværet var faldende. Det er vi med andre ord i fuld gang med at arbejde på, siger hun og fortsætter:
- Når ministeriets beregninger er højere, skyldes det HF- og VUC-eleverne, der typisk har en højere fraværsprocent end elever på STX.
Ingen fynske skoler er i top ti over skolerne med højest fravær. Man skal derfor et godt stykke ned af ranglisten med mere end 180 skoler for at finde de fynske ungdomsuddannelser.
Først nede på plads nummer 27 dukker Odense Katedralskole op. Med gennemsnitligt 10,7 procents fravær har gymnasiets elever mest fravær på Fyn.
Politiet er til stede på Langebyende i Søndersø, hvor de har afspærret et større område.
- Vi er til stede grundet et mistænkeligt forhold. Der er ingen fare på færde for offentligheden, men vi vil være til stede et stykke tid endnu, oplyser Mads Boel fra Fyns Politi.
TV 2 Fyns reporter er på stedet, og han fortæller, at der er tre politibiler, en ambulance og en hundepatrulje.
Fyns Politi oplyser nu nyt i sagen.
- Vi er ude til et dødsfald, hvor en 31-årig er fundet død. De pårørende er underrettet. Efterforskning skal nu klarlægge omstændighederne, siger Mads Boel.
kopieret!
Ulykken i Odense er den tredje fynske arbejdsulykke på to måneder, der har haft dødelig udgang. I alt er fem personer omkommet.
Den 26. november omkom tre medarbejdere ved Flemløse Biogas, da et nystøbt betontag faldt sammen.
22. december mistede en 20-årig medarbejder livet, da taget styrtede ned på en landbrugsejendom ved Svendborg.
Og fredag eftermiddag døde en tømrer, da svalegangen styrtede sammen i Munkebjerg Park. De tre ulykker chokerer fagforeningen 3F, som mener at der er brug for mere kontrol.
Folketingsmedlem Karsten Hønge (F) har selv en fortid som håndværker, og han er enig med 3F.
- En af indsatserne er, at vi skal have et langt stærkere arbejdstilsyn, siger Karsten Hønge.
En række antikke italienere fandt søndag eftermiddag vej til Odense. 29 Vespaer stod i dag klar til at finde nye danske ejere.
Og de bragte stor begejstring hos de fremmødte entusiaster.
- I fem år er det blevet voldsomt, hvad folk køber af de her tohjulede knallerter, siger indehaver Jesper Bjørnestad.
Til trods for at beboerne regnede med, at de kun skulle forlade deres hjem i Munkebjerg Park i Odense M en eftermiddag, efter en svalegang kollapsede fredag, forholdt det sig ikke sådan.
Søndag omkring klokken 13 kunne flere af beboerne igen rykke ind i deres egne hjem.
- De fortæller os, at intet er ændret siden før Svalegangen braste sammen, men der er jo sindssygt meget, der har ændret sig oppe i hovedet, siger Kasper Martensen, der sammen med sin kæreste bor i Munkebjerg Park.
Siden fredag har de været indlogeret hos kærestens søster, og søndag eftermiddag kunne de rykke tilbage i eget hjem. Men det er ikke uden bekymringer.
- Vi skal bare prøve at leve vores liv, som vi gjorde inden da, men det er svært, når vi kigger ud af vinduet og kan se, at byggeriet stadig pågår. Det er sindssygt svært, siger han.
I fredags sad Kasper Martensen på sit arbejde, da beskeden om den kollapsede svalegang tikkede ind.
- Da vi kom hjem, var vi meget rundt på gulvet, for det var meget slemmere, end hvad vi havde regnet med, siger han.
Derfor er det følelsen af utryghed, der fylder.
- Man stiller sig selv spørgsmål til, om det rent faktisk kan holde på de andre byggerier, for det må jo være de samme projekteringer, siger han.
De fleste kommer hjem i dag
I følge bygherren Frederik Barfoed forløber alt efter planen. Det skriver han til TV 2 Fyn:
- Bygningerne er igen tilgængelige for beboerne i hele ejendommen - på nær 3. salen i bygning 13.
Han oplyser, at der i starten af næste uge skal bygges nye sikkerhedshegn, da de fleste blev beskadiget under ulykken.
- De fleste beboere flytter tilbage i dag, skriver han.
Trods sjælden diagnose, er der fuld fart på Willie
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket. Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl. Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser. Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart. For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket. Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl. Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser. Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart. For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
Trods sjælden diagnose, er der fuld fart på Willie
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket.
Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl.
Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser.
Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart.
For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
LYD
DEL
LYD
DEL
Fyns Politi og øvrige myndigheder har afsluttet indsatsen i Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede fredag eftermiddag. Det skriver Fyns Politi på deres hjemmeside.
Dermed er politiafspærringer i området ophævet, og man igen sikkert bevæge sig rundt.
Dog vil Fyns Politi fortsat efterforske sagen yderligere for at vurdere, om der kan placeres et strafferetlig ansvar for ulykken, hvor en mand omkom og to blev såret. Det skriver de i samme pressemeddelelse.
Politiet oplyser ikke yderligere om de involverede personer.
Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.
Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.
Men der var noget, som ikke gav mening.
- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.
Men det havde de ikke.
Det var hendes lille Willie.
Liv eller død
Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.
En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.
Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.
Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.
Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.
De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.
Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.
Hun tog ingen chancer.
- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.
Hvad er CHARGE?
CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.
Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:
C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)
H – Hjertemisdannelser
A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)
R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling
G – underudviklede Genitalier (kønsdele)
E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse
De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør
Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.
Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.
Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.
Kilde: Sundhed.dk
Ustyrlig appetit på livet
Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.
Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.
Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.
Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.
- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.
I morgen får vi højst sandsynligt ikke solen at se.
Morgenen vil starte med blæst og regn – muligt med slud. Der kan også være risiko for rim på bilruden, oplyser TV 2 Vejret.
Temperaturerne stiger i løbet af dagen, og der er mulighed for 7 til 8 grader op ad dagen. Vinden vil dreje fra en sydøstlige retning. I aftentimerne bliver det klart og med tørvejr.
DM i issvømning, sauna og vildmarksbade.
Det er blot nogle af de ting, de har succes med i weekenden til Faaborg Vinterdage. Det fortæller Johanne Holten, der er koordinator for arrangementet.
- Jeg tror, det betyder, at flere besøger Faaborg udenfor højsæsonen, og får øje på det vi har at byde på – ikke kun om sommeren. Forhåbentligt har de lyst til at komme igen på mange forskellige tidspunkter af året, siger hun.
Over 450 billetter er solgt til forskellige aktiviteter til vinterdagene, hvor der både er ude- og inde aktiviteter. Johanne Holten fortæller, at arrangementet er vokset med 50 procent siden sidste år, og derfor forestiller hun sig også, at konceptet er tilbage igen næste år.
Siden fredag eftermiddag har Fyns Politi været til stede i Munkebjerg Park, hvor en svalegang kollapsede.
Lørdag startede nedtagningen af svalegangen, og søndag er Fyns Politi fortsat til stede i området. Vagtchef fra Fyns Politi fortæller til TV 2 Fyn, at de har afsluttet nogle af opgaverne, men at der fortsat er meget arbejde tilbage.
- Det drejer sig om nedtagning af bygningsdele, som har nedstyrtningsfare, siger Sten Nyland fra Fyns Politi.
Samme arbejde, som de også var i gang med lørdag.
Derudover laver de vurderinger af, hvad der har foregået, og hvad der foregår, samt hvornår det er sikkert at vende tilbage. Det er der dog ingen fastlagt tidshorisont for endnu, oplyser Fyns Politi.
Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.
Travlheden skyldes, at en ny lov trådte i kraft 1. januar, og det gør det mere omstændigt at fjerne materialer med asbest.
En af de væsentligste nye regler betyder, at det kun er firmaer, der har en særlig autorisation, der må rive asbest ned. En anden regel handler om, at man som privat ikke selv må pille sit asbesttag ned.
Og det har blandt andet givet ekstra travlhed hos Odense Nedrivning.
- Jeg tror, at der ringer tre hver dag om tage, siger Henrik Schmidt, der er ejer af firmaet.
Han understreger dog, at han ikke synes, at der er grund til panik grundet tage.
Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.
Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.
Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.
Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.
I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.
- Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.
Og deltagerne synes også, at det er sjovt.
- At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.
Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.
Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.
Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.
- Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.
Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.
Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.
- Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.
Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.
- Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.
Ejendomskonge afviser
Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.
- Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:
- Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.
Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.
- Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.
Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.
- Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.
Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:
- Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.
Beboerrepræsentation på vej
Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.
Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.
Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.
- Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.
Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.
Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.
Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.
Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.
- Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.
Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.
- Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.
Hvad er en flashmob?
En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.
Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.
Kilde: lex.dk
Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.
- De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.
- Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.
Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.
- Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.
En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.
Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her