Martin vidste intet om gasledning: Direktør afviser, at nogle har fejlet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere fynboer kan få en gasledning i baghaven, men de har kun hørt om projektet i medierne - og det er de sure over. Energinet afviser, at nogen har fejlet.
Kritikken af Baltic Pipe, den gasledning der skal gå tværs over Fyn og levere gas fra Norge til Polen, vokser.
Martin Greve Jensen fra Bellinge er én af de fynboer, der pludselig fandt ud af, at der var planer om at føre gasledningen tæt på hans baghave.
“Hvem er det, der har fejlet, når borgerne ikke er informeret ordentligt?
- Jeg tror ikke, at der nogen, der har fejlet.”
- Jeg tror, den største bekymring, som de fleste har nu, det er, at vi ikke rigtig ved noget om det her projekt. Det er nyt for alle. Det er først nu dukket frem - både i medierne og herude (i Bellinge red.), hvor vi hører, at vi er involveret ret meget i det her projekt, som kommer til at løbe lige i vores baghave og omkring noget natur, som mange er glade for, fortæller Martin Greve Jensen til TV 2/Fyn.
Kommunerne var advaret
Projektet Baltic Pipe er et samarbejde mellem det danske statslige selskab Energinet og det polske selskab Gaz-System S.A.
Den nye rørledning består af 900 til 950 kilometer nye gasrør i Nordsøen, Østersøen, Danmark og Polen. På Fyn skal der etableres helt nye rør for at forsyne polakkerne med gas.
Torben Brabo, der er direktør i Gasdivisionen i Energinet forklarer, at de seks fynske kommuner, som gasledningen ifølge planerne skal løbe igennem, var advaret.
- Vi skrev til kommunerne allerede i juni 2017, og vi har været i dialog med kommunerne og deres embedsmænd henover efteråret. Men der sidder en række borgere eller lodsejere, for hvem det er første gang, de hører om det. Så jeg deltager rigtig gerne her for at fortælle om det, så vi kan sikre, at vi får så meget input med inden den 22. januar (hvor første høringsfase slutter red.).
Hvem er det, der har fejlet, når borgerne ikke er informeret ordentligt?
- Jeg tror ikke, at der nogen, der har fejlet. Processen er, at man giver to uger. Nu har vi givet fem uger i den første høringsfase. Vi kommer med et endeligt oplæg efter sommerferien, og så er der otte uger til at kommentere dér, så man kan bruge sommerferien og foråret til at snakke med hinanden. Og så giver man sit endelige input til os til efteråret.
Det er faktisk ideen, at folk skal snakke om det
Heller ikke Børge Wagner fra Bellinge vidste noget om planerne for gasledningen.
- Jeg vil gerne høre noget mere om det, før jeg rigtig begynder at råbe op. Men det er da skræmmende på en eller anden måde, siger han til TV 2/Fyn.
Torben Brabo fra Energinet mener, at det faktisk er meningen, at folk skal reagere.
- Jeg forstår godt de kommentarer, der kommer fra borgerne. Når man kommer med sådan et stort projekt, så vil det påvirke dem mest, som er tættest på.
- Selve ideen er faktisk, at folk skal gå rundt og snakke om det - og komme til vores høringsmøder. Meningen er jo, at man skal kommentere, og vi reagerer jo på de kommentarer, der kommer ind. Så jeg forventer da, at den endelige linjeføring, som bliver meldt ud til efteråret, vil være anderledes end den, vi har peget på her.
Er opgaven så bundet for jer, at der ikke er ret meget at rykke med?
- Nej, det vil jeg ikke sige. Vi er jo sat i verden til at lave det her. Vi er et statsligt selskab, som skal bygge infrastruktur. Det minder om, at man bygger motorveje eller jernbane. Har man to motorvejsspor, og man får mere trafik, så har man brug for et tredje spor. Det samme kan man sige her, siger Torben Brabo.
I Bellinge ærgrer Martin Greve Jensen sig over, at han først har hørt om projektet kort før høringsfristens udløb den 22. januar. Og kritikken kan koges ned til en enkelt sætning:
- Efter min mening er det gået for stærkt.
Se hele indslaget fra den 15. januar herunder
Putin følger med på sidelinjen
Ifølge TV 2/Fyns Christiansborgredaktør Thomas Funding, så er Baltic Pipe projektet meget mere end levering af naturgas.
- Det er absolut storpolitik. Det er en af de sager, hvor regeringsledere i Moskva, Paris og Berlin sidder og følger den her sag meget nøje.
- Det handler om forsyningssikkerhed, og dermed er det udenrigspolitik, siger Thomas Funding.
- Det er en træls sag i dansk kontekst. Det her er noget, vi nødt til at gøre. Polakkerne er vores venner, og vi vil gerne hjælpe dem med at få gas. Modsat vil vi jo meget nødigt have det i vores baghave, men det er en bunden opgave. Så det handler om at få trukket en linje, så det skaber mindst mulig ravage hjemme, siger Thomas Funding.
Ifølge Energinet er den foreslåede linjeføring lagt ud fra kriterier, hvor gasrøret får mindst mulig indvirkning på mennesker, miljø og planlagt byudvikling.
