Borgmester: Håber en procedurefejl stopper vindmøllepark
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der var fulde huse, da Sønderborg Forsyning tirsdag aften afholdt informationsmøder i Helnæs og Thorøhuse forsamlingshuse. Og der var ikke meget medvind på møderne.
Sønderborg Forsyning vil opføre en havvindmøllepark med mellem 20 og 44 vindmøller midt i det sydlige Lillebælt kun fire kilometer fra kysten til Helnæs. I dag må der ikke opsættes vindmøller så tæt på kysten, men projektet er godkendt og sat i proces under de gamle regler, hvor fire kilometer er nok.
Borgmester i Assens, Søren Steen Andersen, (V) ønsker ikke, at vindmølleparken bliver til noget, og ham håber ikke, at løbet er kørt.
- Jeg har bedt om foretræde i Folketingets Energiudvalg i december, og der vil jeg kæmpe vores sag, siger Søren Steen Andersen.
Han håber, at en procedurefejl eller at noget i miljøundersøgelserne vil sætte en stopper for projektet. Samtidig opfordrer han Sønderborg til at vise godt naboskab.
- Sønderborg Kommune kunne selv stoppe projektet, og så i stedet købe sig ind i en af de store havvindmøllerparker i Vesterhavet, siger Søren Steen Andersen.
Han håber også, at Folketinget vil gribe ind i sagen.
Anders får udkig til 250 meter høje møller: Kæmpe havmøller på vej ind i Lillebælt
Sønderborg Kommune er langt fremme med planer om at anlægge en kæmpe havvindmøllepark i det sydlige Lillebælt. Hver eneste mølle bliver på størrelse med Storebæltspylonerne i det ene af de projekter, som er i spil.
Anders Lindskov har boet i den gamle fyrmesterbolig på Helnæs i 14 år. Han nyder udsigten hver dag, men om få år kan det være slut.
Han har dannet gruppen "Red Lillebælt" i protest mod planerne om at placere en havvindmøllepark med mellem 20 og 44 vindmøller midt i det sydlige Lillebælt kun fire kilometer fra kysten til Helnæs.
Det er Sønderborg Kommune, som står bag planerne i et tæt samarbejde mellem lokale interessenter med det formål at fremme den grønne omstilling.
Kæmpe kraftværk i Lillebælt
Der er to projekter i spil, som har det til fælles, at der i et 30 kvadratkilometer stort område i det sydlige Lillebælt skal opføres et kæmpestort 160 MW havvindmølleanlæg.
Havvindmølleparken
Der er planer om havvindpark i Lillebælt med 20 vindmøller på hver 250 meter i højden.
* Alternativt skal der bygges 44 vindmøller på hver 140 meter i højden.
* Prisen er omkring 2,5 milliarder kroner, som der skal findes investorer til.
* Vindmøllerne skal stå fire kilometer fra den fynske kyst.
* Der foretages i øjeblikket såkaldte VVM undersøgelser af vindmøllernes miljøpåvirkning. Resultaterne foreligger ved årets udgang.
Det skal ske ved, at der opføres 20 vindmøller på hver 250 meter i højden. Eller også ved at placere det dobbelte antal vindmøller på hver 140 meter i højden.
- Uanset om det bliver det ene eller andet projekt, vil det være totalt ødelæggende for Lillebælt, siger Anders Lindskov. De her vindmøller vil kunne ses fra mindst 100 kilometer kyststrækning hele vejen rundt i form af en generel forstyrelse af landskabet med lyd, lys og blink, siger Anders Lindskov.
Han får opbakning af Assens borgmester Søren Steen Andersen (V), som mener, at der er store rekreative herlighedsværdier på spil for hele Lillebælt. Han opfordrer derfor Sønderborg Kommune til at skrotte projektet.
-En 30 kvadratkilometer stor vindmøllepark i måske 250 meters højde vil være så bastant, at den er allestedsnærværende. Hele tiden. Du kan ikke kigge forbi møllerne, som vil fylde en stor del af synsfeltet. Med den fokus, der er i Danmark på vores unikke og uspolerede kyststrækning, hvor der knap kan plantes frugttræer eller rejses et ishus ved kysten, er jeg forundret over, at man lige ude i vandet kun fire kilometer fra Assens kan rejse så kæmpe, menneskeskabte konstruktioner, siger Søren Steen Andersen.
Minister kan ikke gøre noget
Energiminister Lars Christian Lilleholt er helt enig i, at havvindmøller skal længere væk fra kysten - og så sent som sidste år fik han ændret reglerne, så afstandskravet til kysterne nu er fordoblet fra fire til otte kilometer.
Planerne i Lillebælt kan ministeren dog ikke ændre, fordi projektet er godkendt og sat i proces under de gamle regler.
- Der ligger en ansøgning (til projektet i Lillebælt, red) og en tilladelse, som ligger helt tilbage fra 2010. Det vil sige at projektet blev sat i gang under de gamle regler, hvor afstandskravet kun var fire kilometer, så jeg har ingen mulighed for at påvirke det, siger Lars Christian Lilleholt, som sidste år fik øget afstandskravet til kysterne til otte kilometer.
Anders Lindskov er glad for, at ministeren har skærpet kravet om afstanden til kysterne, men det ærger ham, at projektet i Lillebælt ikke kan stoppes.
- Jeg ved godt, at man ikke kan lovgive med tilbagevirkende kraft. Men jeg synes, at regeringen bør overveje, om det er muligt at flytte de tilladelser som er givet til eksisterende ikke realiserede projekter ud af de indre danske farvande - for eksempel Nordsøen.
- Lige nu kan jeg ikke gøre andet end at granske den VVM-rapport, som udkommer på et tidspunkt. Her vil jeg se, om rapporten giver et retvisende billede af de skader, som kommer på dyrelivet og landskaberne, siger Anders Lindskov.
Større afstand til kysterne
Energiministeren har netop indledt forhandlinger med folketingets partier om regeringens energiudspil, og her lægger ministeren op til, at afstandskravet til kysterne skærpes yderligere.
- Kommunerne skal have indsigelsesret i forhold til kystnære havvindmøller. Det indførte vi i 2017 for de første otte kilometer ude i vandet. Med det udspil der nu ligger til en ny energiaftale kommer vi op på, at kommunerne får indsigelsesret helt op til 15 kilometer fra kysterne, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvis afstandskravet sættes op til 15 kilometer bliver det i praksis ikke muligt at bygge havvindmøller i de indre danske farvande, hvis kommunerne gør indsigelse.
Debat tirsdag aften
Vindmølleprojektet i Lillebælt er til debat i TV 2/Fyns politiske magasin Til Sagen tirsdag aften klokken 18.30. Her får vi besøg af Assens borgmester Søren Steen Andersen (V) og Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S)
Minister kan ikke gøre noget
Energiminister Lars Christian Lilleholt er helt enig i, at havvindmøller skal længere væk fra kysten. Så sent som sidste år fik han ændret reglerne, så afstandskravet til kysterne nu er fordoblet fra fire til otte kilometer.
Planerne i Lillebælt kan ministeren dog ikke ændre, fordi projektet er godkendt og sat i proces under de gamle regler.
- Der ligger en ansøgning (til projektet i Lillebælt, red) og en tilladelse, som ligger helt tilbage fra 2010. Det vil sige at projektet blev sat i gang under de gamle regler, hvor afstandskravet kun var fire kilometer, så jeg har ingen mulighed for at påvirke det, sagde Lars Christian Lilleholt i maj til TV 2/Fyn.
Miljørapport blev ikke offentliggjort
I følge planen skulle en rapport om miljøkonsekvenserne være offentliggjort inden informationsmøderne. Men tirsdag formiddag modtog TV 2/Fyn en mail fra Sønderborg Forsyning, der forklarede, hvorfor det alligevel ikke var sket:
"Sønderborg Forsyning har valgt en åben proces og har derfor bedt Energistyrelsen om lov til at offentliggøre den foreløbige miljøkonsekvensvurdering, umiddelbart efter at den formelt indsendes til Energistyrelsen. Det er der givet lov til. Styrelsen har dog bedt Sønderborg Forsyning og COWI forholde sig til den nye vindmøllebekendtgørelse, som er i høring, inden miljøkonsekvensrapporten indsendes. Rapporten kan derfor endnu ikke indsendes og dermed heller ikke offentliggøres."
Uddrag fra rapporten
Sønderborg Forsyning har i stedet offentliggjort et fakta ark med uddrag fra rapporten.
Rapporten konkluderer: - For næsten alle områder og delområder gælder, at påvirkningerne er små (”ubetydelige” eller ”lille”), og i de fleste tilfælde, hvor der er risiko for påvirkninger (”middel”, ”stor” eller ”væsentlig”) kan disse enten mindskes væsentligt eller helt undgås med afværgeforanstaltninger.
Se flere uddrag i fakta boksen herunder.
Sønderborg Forsynings uddrag fra rapporten
Hvem har udarbejdet den?
Det er konsulentfirmaet COWI, der på vegne af Sønderborg Forsyning står for miljøkonsekvensvurderingen.
Hvad omhandler rapporten og hvad er hovedkonklusionerne?
Rapporten vurderer de mulige miljøkonsekvenser i anlægs- og driftsfaserne på følgende områder: Befolkningen og menneskers sundhed, kulturhistorie og arkæologi, landskab og visuelle forhold, natur på land og overfladevand, marin natur, fugle, Natura 2000, støj og sikkerhed til vands og i luften. For næsten alle områder og delområder gælder, at påvirkningerne er små (”ubetydelige” eller ”lille”), og i de fleste tilfælde, hvor der er risiko for påvirkninger (”middel”, ”stor” eller ”væsentlig”) kan disse enten mindskes væsentligt eller helt undgås med afværgeforanstaltninger.
Hvad siger den om mennesker og sundhed?
Rapporten anerkender, at der er sædvanlige gener i anlægsfasen f.eks. i form af støj, men at disse gener er tidsbegrænsede og holder sig indenfor grænseværdierne. Støjen i driftsfasen, som var et af de spørgsmål, der blev rejst på borgermøderne, er ikke væsentlig, da møllerne står så langt fra kysten – den nærmeste mølle er mindst 4 kilometer fra kysten og endnu længere væk fra nærmeste beboelse.
Hvad siger den om landskab?
Rapporten behandler den visuelle påvirkning, omtalt som ”det nye tekniske element i landskabet”, og vurderer den som alt fra lille over middel til stor, alt afhængigt af, hvor tæt på vindmøllerne man bor eller opholder sig. Rapporten slår fast, at mens nogle vil finde møllerne forstyrrende, så er der ingen sundhedsrisici forbundet med den visuelle påvirkning (se visualiseringer på lillebaeltsyd.dk/visualiseringer).
Hvad siger rapporten om natur?
Rapporten kortlægger havbund, dyreliv og fugleliv i området og sammenligner de mulige påvirkninger i Lillebælt med erfaringer fra andre vindmølleparker placeret i vand. Vurderingen er, at påvirkningerne vil være ikke-væsentlige, og at de nye stensatte fundamenter også vil kunne tiltrække eller forbedre forholdene for visse dyrearter. Møllerne vil blive opsat, så de tager mest muligt hensyn til eksisterende stenrev og havbundsmiljø.
Hvis vindmøllerne anlægges med monopæle, skal marsvin og sæler jages væk fra selve området med støjsendere i dele af anlægsfasen, og så skal f.eks. såkaldte boblegardiner dæmpe støjudbredelsen under vand, således at dyrenes hørelse ikke tager skade.
Både træk-, land- og vandfugle er blevet kortlagt med radar, kikkertobservationer, tællinger og statistik fra nationale databaser. Af de 41 arter, der opholder sig eller over- eller gennemflyver området på træk, er ederfuglen den mest forekommende. Da de fleste ederfugle og andre arter opholder sig uden for selve området, hvor vindmøllerne eventuelt opføres, forventes fortrængningen af fugle i både anlægs- og driftsfasen at være minimal. Risikoen for kollision med rotorbladene er kortlagt for en række af de mest forekommende og trækkende fugle, og igen er ederfuglene mest udsat. Dog er risikoen for kollision vurderet til i værste fald at være en fugl om året.
Hvad siger rapporten om kultur?
Ved anlæggelse af transformatorstationen og nedlæggelse af kablet skal der tages hensyn til både dyr, kultur og arkæologi. En fremgangsmåde for dette – blandt andet tæt samarbejde med relevante museer og foreninger – er nøje beskrevet i rapporten. Derfor ventes påvirkningen af natur og kultur på land at være begrænset.
Hvad siger rapporten om ejendomspriser?
Rapporten nævner to eksempler, hvor betydningen er blevet undersøgt (reference: Analyse af vindmøllers påvirkning på priser på beboelsesejendomme). Det handler om to store parker, hvor afstanden til kysten var hhv. 3,5 km og 10 km. Her viser resultaterne, at etablering af parkerne ikke har påvirket ejendomspriserne på hverken helårsbeboelse eller sommerhuse signifikant.
COWI-rapporten slår dog også fast, at der ikke kan trækkes direkte paralleller til Lillebælt Syd, og at man derfor ikke kan udelukke, at opførslen af en vindmøllepark her kan påvirke markedsprisen på ejendomme. Boligejere kan få undersøgt, om værdien af deres bolig forringes. Hver ejendom vurderes individuelt af en uvildig taksationsmyndighed.
Hvad siger rapporten om turisme?
Også her er det umuligt at forudsige noget konkluderende om Lillebælt Syd Vindmølleparks endelige påvirkning på erhvervet. Andre undersøgelser og analyser fra Skotland og Danmark viser dog, at vindmøller opført i nærheden af kyster ikke påvirker turismen negativt – de kan sågar have den modsatte effekt, nemlig at tiltrække turister.
Hvad med sikkerhed?
Der vil være perioder i anlægsfasen, hvor lystsejlads og lystfiskeri i området ikke er muligt. I driftsfasen er der ingen problemer.
Kilde: Sønderborg Forsyning
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her