Fredag begyndte taburetten under Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), at vakle, da hans partikollega Kristian Hald opfordrede borgmesteren til at trække sig.
Kristian Hald beskyldte borgmesteren for at lyve i en sag om en vejbod i kommunen. Beskyldninger, som borgmesteren selv har kaldt urimelige "personangreb".
Nu har sagen taget en dramatisk drejning, for Kristian Hald har fået en indkaldelse til et ekstraordinært gruppemøde torsdag 23. januar.
Partikollega kræver borgmesters afgang: - Han har løjet, og han har løjet om sin løgn
Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) bliver beskyldt for at have løjet for byrådet i december.
Beskyldningerne kommer fra hans egen partifælle Kristian Hald (S), og de to andre byrådsmedlemmer Malte Jäger (I) og Anne Fiber (C), hvor førstnævnte mener, at han bør gå af som borgmester.
- Jeg håber, borgmesteren går hjem og holder weekend og tænker sig rigtig godt om, og at der ligger en mail på mit skrivebord mandag om, at han har trukket sig som borgmester, siger Kristian Hald til TV 2 Fyn.
Vejbod er omdrejningspunktet
Sagen handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde.
Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.
Svaret fra ministeren handler om en sag, der tager sit udgangspunkt i en langstrakt politisk føljeton om en vejbod i lokalsamfundet. Skovløkke Frilandsgrønt har i flere år kæmpet for at få lov til at fordoble arealet på deres lille vejbod.
Først fik ægteparret bag Verena og Michael Junge afslag fra Kerteminde Kommune. En afgørelse, som senere blev stadfæstet af Planklagenævnet.
Politikerne ville gerne hjælpe ejerne af vejboden, men kunne ikke på grund af lovgivningen. Derfor havde Kerteminde Kommune skrevet til ministeren. Og tre dage før et byrådsmøde i december kom svaret så: ministeren ville ikke gå ind i den konkrete sag.
- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn
Kristian Hald mistænkte Kasper Ejsing Olesens oprigtighed omkring mailen, og derfor søgte han aktindsigt. Og her viste det sig, at borgmesteren ikke talte sandt. Derfor kræver Kristian Hald, at borgmesteren træder af. En opfordring, han første gang kom med torsdag til Kjerteminde Avis, og som han gentager fredag.
- Han skriver i sin mail, at han netop havde modtaget skrivelsen 10 minutter inden byrådsmødet, og det er jo ikke sandt. Det konfronterer jeg ham med i en mail og beder ham om at redegøre for, fortæller Kristian Hald til TV 2 Fyn og opsummerer sin version af borgmesterens ageren i sagen:
- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn. Min tillid til borgmesteren er væk.
I et svar til Kristian Hald fra Kasper Ejsing Olesen lyder svaret fra borgmesteren, at det var vigtigt for ham, at han fik fat i parret bag vejboden, inden han videresendte den omtalte mail.
Lægger sig fladt ned
Det lykkedes akkurat på vej til temamødet, fremgår det af det mailsvar, som borgmesteren har sendt til Kristian Hald, og som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Men til TV 2 Fyn fortæller Verena og Michael Junge, at de aldrig modtog et opkald fra borgmesteren. Ifølge dem har de heller ikke ubesvarede opkald fra Kasper Ejsing Olesen den dag.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview fredag, men oplyser til Kjerteminde Avis, at han havde glemt, at han aldrig fik fat i Verena Junge.
Det fremgår af artiklen, at han “lægger sig fladt ned” og beklager, men samtidig understreger han, at han har forsøgt at ringe til Verena, men at hun ikke tog telefonen.
På kant med hinanden tidligere
Det er ikke første gang, at Kristian Hald og Kasper Ejsing Olesen er kommet på kant af hinanden.
I februar sidste år var det Kristian Hald, der var under beskydning fra sine egne partifælder og var tæt på at blive ekskluderet af den socialdemokratiske byrådsgruppe.
En udlægning, som borgmester Kasper Ejsing Olesen dog var uenig i. Årsagen lød dengang på samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe.
Vil ekskludere partikollega
TV 2 Fyn er i besiddelse af indkaldelsen, som har et punkt på dagsordenen. Et lukket punkt, vel at mærke.
Heraf fremgår det, at der er stillet forslag fra byrådsmedlem John Eriksen (S) om, at Kristian Hald udelukkes fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde Kommune.
Forslaget om at udelukke Kristian Hald kommer med begrundelse om “den aktuelle situation.”
Den aktuelle situation handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde i december.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.
- Jeg har ikke gjort noget forkert. Det er demokratiet, der er på spil, hvis ikke vi kan tro på de oplysninger, vi får fra borgmesteren, siger Kristian Hald tirsdag til TV 2 Fyn.
Borgmesteren har erkendt, at han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig med sine formuleringer og beskrivelser af konkrete hændelsesforløb.
Ikke første gang
Derfor har Kasper Ejsing Olesen hasteindkaldt byrådet til et møde onsdag, efter at der de seneste dage har været diskussioner om hans troværdighed.
Og det er efter det møde, at den socialdemokratiske gruppe i Kerteminde Kommune skal stemme om, hvorvidt Kristian Hald skal ekskluderes.
- Jeg tænker, at de denne gang har forberedt sig lidt bedre, og så får de mig smidt ud, lyder vurderingen fra Kristian Hald.
Han henviser til, at det ikke er første gang, at han er til debat i den socialdemokratiske gruppe. Tilbage i februar sidste år blev der afholdt et møde i gruppen med det præcis samme punkt på dagsordenen.
Byrådsmedlem målløs efter bizar afslutning på internt møde
Byrådsmedlem i Kerteminde Kristian Hald ved ikke, om han har en fremtid i Socialdemokratiet, efter spørgsmålet om en udelukkelse fra partiet blev udskudt på et ekstraordinært gruppemøde søndag aften.
Der var kun ét punkt på dagsordenen på det ekstraordinære gruppemøde søndag aften i den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde, nemlig hvorvidt byrådsmedlemmet Kristian Hald skulle ekskluderes af den socialdemokratiske byrådsgruppe.
Men mødet sluttede uden en udelukkelse af Kristian Hald, og nu vil den socialdemokratiske gruppe række ud til partiorganisationen for at løse situationen. Det viser en udtalelse sendt fra den resterende del af byrådsgruppen, herunder borgmester Kasper Ejsing Olesen.
- Det er ingen hemmelighed at der er samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe. Vi har desværre i gruppen ikke et ens syn på, hvordan fællesskabet står stærkest. Derfor vælger vi at kontakte vores partiorganisation for at få deres hjælp til igen at blive et stærkt socialdemokrati i Kerteminde kommune.
Udtalelsen er sendt af byrådsmedlem Sebastian Nielsen på vegne af hele den socialdemokratiske byrådsgruppe undtagen Kristian Hald.
- Jeg har ikke yderligere kommentar på nuværende tidspunkt, skriver Sebastian Nielsen.
- Jeg er målløs
Kristian Hald bekræfter i en sms søndag aften over for TV 2 Fyn, at han selv var til stede ved mødet.
- Hvis man vil forsøge at smide mig ud af mit parti, så skal man som minimum kigge mig i øjnene, imens man gør det, skriver han.
Ifølge Kristian Hald skiftede gruppen undervejs i mødet mening om, hvorvidt han skulle smides ud.
- Jeg er helt oprigtigt i tvivl om, hvad det var, jeg var vidne til. Jeg er målløs. Først ønskede de at behandle punktet, så skiftede de mening, og sådan gik det frem og tilbage i mere end en time. De turde ikke træffe en beslutning. Slutteligt begærede jeg punktet til afstemning, så vi kunne komme videre, men efter alverdens søforklaringer og stik imod vores forretningsorden, valgte man at udskyde punktet og indkalde et eksternt mæglingsudvalg fra partiet, skriver Kristian Hald.
Til Kjerteminde Avis uddyber han, at han ikke giver op uden kamp.
Ekskluderingen kommer i kølvandet på en noget turbulent tid for Kristian Hald, da han for få uger siden var i vælten for at have refereret fra et lukket møde, efter han påpegede Alex Haurands (SF) dårlige væremåde i et skriv til Kerteminde Avis.
Og i selvsamme avis rettede han i december også kritik af nuværende og tidligere kommunaldirektør i Nyborg og Kerteminde Tim Jeppesens rolle i forskellige sager. Herunder biogassagen i Kerteminde og en skandale på det sociale område i Nyborg.
Kristian Hald skriver til TV 2 Fyn, at han er personligt ramt af sagen.
- Det er pisse hårdt, det vil jeg slet ikke lægge skjul på. De fleste havde nok taget deres gode tøj og var gået på nuværende tidspunkt. Men jeg bliver så voldsomt ramt på min retfærdighedssans, når en lille skare af lokalpolitikere i Kerteminde Kommune tror, de skal definere, hvilket parti jeg må være en del af.
TV 2 Fyn har søndag aften forsøgt at få en kommentar fra Sebastian Nielsen, men han har foreløbigt ikke svaret på vores henvendelse.
Dengang sluttede mødet uden en udelukkelse af Kristian Hald. I stedet ville den socialdemokratiske gruppe række ud til partiorganisationen for at løse situationen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra henholdsvis Kasper Ejsing Olesen om det møde, han har taget initiativ til og gruppeformanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde Kommune, Karen Dalsgaard Ibsen, om det ekstraordinære gruppemøde.
Vi har også forsøgt at få en kommentar fra John Eriksen, der har stillet forslaget om at ekskludere Kristian Hald.
Ingen af dem har dog lyst til at udtale sig.