Syvårige Adam viser rundt: Her overlever flest børn med kræft
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Universitetshospital er det bedste i landet til at behandle kræft hos børn. Hurtighed i diagnosticering og behandling er nogle af årsagerne.
Børnekunst i regnbuens farver fylder væggene på afdeling H2 på H.C. Andersen Børnehospital i Odense.
Syvårige Adam Berg Bedford sidder tålmodigt i patientstolen og kigger skiftevis på sin fodboldtrøje og sin mor, der står ved siden af.
Med nålen i huden strømmer blodet igennem til endnu en af de hundredvis af blodprøver, Adam Berg Bedford har fået taget.
- Jeg har leukæmi, siger Adam Berg Bedford uden at fortrække en mine.
Heldigvis er han i behandling på H.C. Andersen Børnehospital, der for fjerde gang i træk er blevet kåret til Danmarks bedste afdeling for kræftramte børn.
De bedste i feltet
Det er både hurtighed i diagnosticering, behandling og en høj overlevelsesrate, der gør, at H.C. Andersen Børnehospital i Odense er det bedste hospital i landet til at behandle kræft hos børn.
Det forklarer Peder Skov Wehner, specialeansvarlig overlæge på børnehæmatologi/onkologi ved H.C. Andersen Børnehospital i Odense.
- Vi er hurtige til at diagnosticere, behandle og gode til at følge op. Behandlingen af leukæmi er den samme i hele landet og kører efter international protokol. Så det er på finjustering og hurtighed, vi kan adskille os. Vi gør også meget for at fastholde vores sygeplejersker, så der ikke er for meget udskiftning, siger Peder Skov Wehner.
Han er så sej! Familien er med, når Henning tager 5.353 armbøjninger
Familien bakker op om fynske Henning Duvander Iversen, der lørdag tager 5.353 armbøjninger for at samle penge ind til Knæk Cancer.
Familien er samlet på forreste række i træningscenteret OBBC på Rugårdsvej i Odense, hvor Henning Duvander Iversen ligger og pumper 5.353 armbøjninger, der skal bidrage til Knæk Cancer-puljen.
Spørger man Henning Duvanders familie, hvordan han kommer til at klare sig igennem de 5.353 armbøjninger, er der ingen tvivl.
- Han kommer til at klare det uden problemer. Han har masser af overskud og god vilje, siger sønnen Mike Duvander Iversen og tilføjer:
- Det er super fedt og meget motiverende at være vidne til. Man kan godt være stolt af at være en del af det her arrangement i dag.
Hennings kone, Annette Duvander Iversen, kigger kort over på sin mand, der ligger på langs i konstante armstræk og siger med smilende øjne:
- Han er simpelthen så sej.
Træner tre timer hver dag
'Jernmanden' eller 'Armstrækkerkongen', som Henning Duvander Iversen også bliver kaldt, er ikke kommet sovende til de 120.000 armbøjninger, han laver på årsbasis.
Han træner nemlig tre timer hver dag. Og familien bakker op.
- Vi elsker alle sammen at træne. Det er en hobby, vi har sammen. Nogle laver familiehygge ved at spille brætspil og drikke rødvin. Vi hygger os på en anden måde, når vi træner sammen, siger Mike Duvander Iversen.
Det er fjerde år i træk, at Henning Duvander Iversen støtter Knæk Cancer ved at lave armbøjninger. Mens han sveder i træningscenteret, samler han penge ind på internettet.
Klokken 12.00 lørdag har hans indsamling rundet 50.936 kroner.
Hele familien er i form
Hennings tre børn er alle med under lørdags event, hvor de skiftes til at holde styr på antallet af armbøjninger. De mener ikke, at træning fylder for meget, selvom deres far for det meste bliver trænes over to timer dagligt.
- Det er fedt at træne. Det giver mere overskud, og det hjælper, hvis jeg har en presset hverdag. Jeg får simpelthen mere energi af det, siger Mike Duvander Iversen
Og selvom de har fri, bliver der også trænet i højtiderne.
- Jule- og nytårsdag bruger vi på at tage til spinning eller boksning. Det er meget naturligt. Vi er også vokset op med træning, og vi hygger os med det, siger Mike Duvander Iversen.
Men der er også plads til nutellamadder.
- Henning spiser alt. Han er ikke fanatisk, hvad angår mad. Hvis ikke han trænede, ville han ligne en Michelin-mand, siger Annette Duvander Iversen, mens hun griner.
Hvis du har lyst til at støtte Henning Duvander Iversens indsamling, kan du gøre det på TV 2's hjemmeside.
På Odense Universitetshospital er 89 procent i live fem år efter diagnosen.
Syvårige Adam Berg Bedford fik konstateret leukæmi for 15 måneder siden.
Det tog hårdt på familien, da de først opdagede kræften, efter de var kommet hjem fra ferie i Bulgarien.
- Det er det værste, der kan ske for en forælder, at ens barn er sygt. Men heldigvis gik der ikke mere en halvanden time, før Adam kom i behandling, fra han fik diagnosen, fortæller Sandra Berg Bedford, der er mor til Adam.
H.C. Andersen Børnehospital udmærker sig særligt på behandling af leukæmi. Overlevelsesraten for børn med leukæmi er nemlig på 96 procent, som også er den højeste i hele landet.
Niels havde kræft:
- Der var milliarder af kræftceller, og nu er der ikke en eneste tilbage
Egentlig var overlevelsesraten kun på 30 procent. Men en ny og effektiv kræftbehandling har gjort Niels Larsen fra Svendborg rask igen.
Det startede med synkebesvær. Og med tiden blev smerterne så store, at Niels Larsen fra Svendborg helt mistede lysten til at synke sin mad.
Derfor blev han af sin læge henvist til en kikkertundersøgelse.
Det tog ikke mere end to sekunder, før Niels Larsen fik sin dom. "Du har kræft i maven," sagde lægen, mens han kiggede Niels Larsen dybt i øjnene.
- Så tænker man som alle andre: "Så er livet slut", siger Niels Larsen.
Følelsen af, at døden stod for døren, fik Niels Larsen bekræftet af lægerne. For på daværende tidspunkt lå overlevelsesraten på 30 procent.
Efter at have snakket med venner og familie kom Niels Larsen dog frem til den konklusion, at han ikke måtte give op:
- Jeg har tre børn og en kone, som jeg gerne vil være lidt flere år sammen med. Så er man nødt til at mande sig lidt op, og så skulle behandlingen bare have max gas.
Ny kræftmetode
Heldigvis var der mere godt nyt til Niels Larsen. For han fik tilbuddet om at prøve en ny og effektiv kræftbehandling på Odense Universitetshospital, som tager udgangspunkt i at give en målrettet behandling som suplement til den almindelige kemoterapi.
Lægerne fandt en forandring i Niels Larsens kræftvæv, som man også ser hos patienter med brystkræft.
Derfor kunne de skræddersy behandlingen i stedet for at bruge almindelig kemoterapi, som rammer bredt på alle celler - også de normale. Den målrettede behandling rammer kun de celler, som har den specifikke forandring, og det gør, at der er færre bivirkninger.
Helbredt
Og behandlingen viste sig at virke for Niels Larsen.
- Det, man kunne se hos Niels, var en stor kræftsvulst i mavesækken. Og når vi gav to måneders behandling med trestofs kemoterapi og det nye antistof, så kunne man se, at det skrumpede ind. Og det skrumpede så meget ind, at man kunne se på kræftvævet, at der ikke var en eneste kræftcelle tilbage, siger Per Pfeiffer, som er overlægeprofessor på kræftafdelingen på OUH.
Kombinationen af ikke at ville svigte familien og muligheden for at prøve den nye kræftbehandling gav Niels Larsen fornyet håb.
- Jeg troede ikke, at jeg ville blive rask. Jeg vidste, at jeg ville blive rask. Det var en holdning, jeg satte ret hurtigt. At sat på spidsen var det en panodil, og så var det overstået. Men meget, meget værre rent behandlingsmæssigt.
Afprøves på flere kræftformer
Succesen med Niels Larsen betyder, at behandlingen nu skal afprøves på flere kræftpatienter. Også dem med andre kræftformer som lungekræft, tarmkræft og nyrekræft.
Region Syddanmark vil derfor afsætte over fem millioner kroner om året til en ny klinik på hospitalet, som hvert år skal give op til 700 kræftpatienter et langt mere specialiseret behandlingsforløb.
Det er nu over fire år siden, at Niels Larsen fik konstateret kræft - og alligevel er det først nu, at forsøget spredes ud.
- Det sker først nu, fordi Odense Universitetshospital har fået en ny professor i præcisionsbehandling. Og så er der kommet nye tekniske muligheder, som gør, at vi kan lave flere analyser, siger Per Pfeiffer.
Selv er Niels Larsen glad for at have været med til at afprøve den nye kræftbehandling.
- Jo flere resultater, de (lægerne, red.) får og kan putte i deres egen rygsæk, jo bedre mulighed har de for at bruge den erfaring til at hjælpe andre patienter.
Derfor er OUH bedst
89 procent. (Til sammenligning gælder det 81 procent af de
kræftramte børn på Aarhus Universitetshospital og 87 procent
på Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital)
Andel patienter, som er i live fem år efter diagnosen og ikke
har haft tilbagefald: 80 procent. (72 procent på Rigshospitalet
og Aarhus Universitetshospital, 73 procent på Aalborg
Universitetshospital)
Andel patienter, hvor behandling sættes i gang indenfor 14 dage efter diagnose: 90 procent. (63 procent på Aarhus Universitetshospital, 100 procent på Aalborg Universitetshospital, 79 procent på Rigshospitalet)
Kilde: Den seneste årsrapport i Dansk BørnecancerRegister 2017
De positive statistikker bidrager positivt til omstændighederne.
- Det er rart, når det nu skulle være, at vi er tilknyttet Odense Universitetshospital, hvor statistikkerne er så gode for overlevelse, siger Sandra Berg Bedford.
Legestuen som højdepunkt
Efter blodprøven er fortaget, viser Adam Berg Bedford rundt på afdelingen. Han fortæller ihærdigt om det bedste ved at være på børnehospitalet
- Jeg kan allerbedst lide at spille Uno og lege med Lego med de andre, siger Adam Berg Bedford, der allerede har begravet sine små hænder i kassen med Lego, hvor han er i fuld gang med at bygge et fly.
Der er ingen tvivl om, hvad Adam Berg Bedford synes er bedst, men det kan også være svært at bruge så mange timer på et børnehospital, når han i perioder har boet med sin mor på hospitalet.
- Jeg savner dem derhjemme. Bror, søster, far og dem i skolen, siger Adam Berg Bedford.
Adam og hans mor boede i længere tid på hospitalet, men nu går Andam Berg Bedford i skole igen.
- De første syv måneder var de sværeste, men han skal snart igennem et hårdt forløb igen. Vi tager én dag ad gangen, og så venter vi bare på, at det bliver januar 2020, hvor forløbet er overstået, siger Sandra Berg Bedford, mens hun klemmer kærligt om sin søn.
Akut leukæmi (blodkræft) er den almindeligste kræftform hos børn. Sygdommen, der hvert år rammer 40-50 børn i Danmark, er dermed ansvarlig for næsten en tredjedel af alle kræfttilfælde hos børn.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her