Syvårige Adam viser rundt: Her overlever flest børn med kræft
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Universitetshospital er det bedste i landet til at behandle kræft hos børn. Hurtighed i diagnosticering og behandling er nogle af årsagerne.
Børnekunst i regnbuens farver fylder væggene på afdeling H2 på H.C. Andersen Børnehospital i Odense.
Syvårige Adam Berg Bedford sidder tålmodigt i patientstolen og kigger skiftevis på sin fodboldtrøje og sin mor, der står ved siden af.
Med nålen i huden strømmer blodet igennem til endnu en af de hundredvis af blodprøver, Adam Berg Bedford har fået taget.
- Jeg har leukæmi, siger Adam Berg Bedford uden at fortrække en mine.
Heldigvis er han i behandling på H.C. Andersen Børnehospital, der for fjerde gang i træk er blevet kåret til Danmarks bedste afdeling for kræftramte børn.
“Det er det værste, der kan ske for en forælder, at ens barn er sygt. Men heldigvis gik der ikke mere en halvanden time, før Adam kom i behandling, fra han fik diagnosen”
De bedste i feltet
Det er både hurtighed i diagnosticering, behandling og en høj overlevelsesrate, der gør, at H.C. Andersen Børnehospital i Odense er det bedste hospital i landet til at behandle kræft hos børn.
Det forklarer Peder Skov Wehner, specialeansvarlig overlæge på børnehæmatologi/onkologi ved H.C. Andersen Børnehospital i Odense.
- Vi er hurtige til at diagnosticere, behandle og gode til at følge op. Behandlingen af leukæmi er den samme i hele landet og kører efter international protokol. Så det er på finjustering og hurtighed, vi kan adskille os. Vi gør også meget for at fastholde vores sygeplejersker, så der ikke er for meget udskiftning, siger Peder Skov Wehner.
Han er så sej! Familien er med, når Henning tager 5.353 armbøjninger
Familien bakker op om fynske Henning Duvander Iversen, der lørdag tager 5.353 armbøjninger for at samle penge ind til Knæk Cancer.
Familien er samlet på forreste række i træningscenteret OBBC på Rugårdsvej i Odense, hvor Henning Duvander Iversen ligger og pumper 5.353 armbøjninger, der skal bidrage til Knæk Cancer-puljen.
Spørger man Henning Duvanders familie, hvordan han kommer til at klare sig igennem de 5.353 armbøjninger, er der ingen tvivl.
- Han kommer til at klare det uden problemer. Han har masser af overskud og god vilje, siger sønnen Mike Duvander Iversen og tilføjer:
- Det er super fedt og meget motiverende at være vidne til. Man kan godt være stolt af at være en del af det her arrangement i dag.
“Henning spiser alt. Han er ikke fanatisk, hvad angår mad. Hvis ikke han trænede, ville han ligne en Michelin-mand”
Hennings kone, Annette Duvander Iversen, kigger kort over på sin mand, der ligger på langs i konstante armstræk og siger med smilende øjne:
- Han er simpelthen så sej.
Træner tre timer hver dag
'Jernmanden' eller 'Armstrækkerkongen', som Henning Duvander Iversen også bliver kaldt, er ikke kommet sovende til de 120.000 armbøjninger, han laver på årsbasis.
Han træner nemlig tre timer hver dag. Og familien bakker op.
- Vi elsker alle sammen at træne. Det er en hobby, vi har sammen. Nogle laver familiehygge ved at spille brætspil og drikke rødvin. Vi hygger os på en anden måde, når vi træner sammen, siger Mike Duvander Iversen.
Det er fjerde år i træk, at Henning Duvander Iversen støtter Knæk Cancer ved at lave armbøjninger. Mens han sveder i træningscenteret, samler han penge ind på internettet.
Klokken 12.00 lørdag har hans indsamling rundet 50.936 kroner.
Hele familien er i form
Hennings tre børn er alle med under lørdags event, hvor de skiftes til at holde styr på antallet af armbøjninger. De mener ikke, at træning fylder for meget, selvom deres far for det meste bliver trænes over to timer dagligt.
- Det er fedt at træne. Det giver mere overskud, og det hjælper, hvis jeg har en presset hverdag. Jeg får simpelthen mere energi af det, siger Mike Duvander Iversen
Og selvom de har fri, bliver der også trænet i højtiderne.
- Jule- og nytårsdag bruger vi på at tage til spinning eller boksning. Det er meget naturligt. Vi er også vokset op med træning, og vi hygger os med det, siger Mike Duvander Iversen.
Men der er også plads til nutellamadder.
- Henning spiser alt. Han er ikke fanatisk, hvad angår mad. Hvis ikke han trænede, ville han ligne en Michelin-mand, siger Annette Duvander Iversen, mens hun griner.
Hvis du har lyst til at støtte Henning Duvander Iversens indsamling, kan du gøre det på TV 2's hjemmeside.
På Odense Universitetshospital er 89 procent i live fem år efter diagnosen.
Syvårige Adam Berg Bedford fik konstateret leukæmi for 15 måneder siden.
Det tog hårdt på familien, da de først opdagede kræften, efter de var kommet hjem fra ferie i Bulgarien.
- Det er det værste, der kan ske for en forælder, at ens barn er sygt. Men heldigvis gik der ikke mere en halvanden time, før Adam kom i behandling, fra han fik diagnosen, fortæller Sandra Berg Bedford, der er mor til Adam.
H.C. Andersen Børnehospital udmærker sig særligt på behandling af leukæmi. Overlevelsesraten for børn med leukæmi er nemlig på 96 procent, som også er den højeste i hele landet.
Niels havde kræft:
- Der var milliarder af kræftceller, og nu er der ikke en eneste tilbage
Egentlig var overlevelsesraten kun på 30 procent. Men en ny og effektiv kræftbehandling har gjort Niels Larsen fra Svendborg rask igen.
“Så tænker man som alle andre: "Så er livet slut"”
Det startede med synkebesvær. Og med tiden blev smerterne så store, at Niels Larsen fra Svendborg helt mistede lysten til at synke sin mad.
Derfor blev han af sin læge henvist til en kikkertundersøgelse.
Det tog ikke mere end to sekunder, før Niels Larsen fik sin dom. "Du har kræft i maven," sagde lægen, mens han kiggede Niels Larsen dybt i øjnene.
- Så tænker man som alle andre: "Så er livet slut", siger Niels Larsen.
Følelsen af, at døden stod for døren, fik Niels Larsen bekræftet af lægerne. For på daværende tidspunkt lå overlevelsesraten på 30 procent.
Efter at have snakket med venner og familie kom Niels Larsen dog frem til den konklusion, at han ikke måtte give op:
- Jeg har tre børn og en kone, som jeg gerne vil være lidt flere år sammen med. Så er man nødt til at mande sig lidt op, og så skulle behandlingen bare have max gas.
Ny kræftmetode
Heldigvis var der mere godt nyt til Niels Larsen. For han fik tilbuddet om at prøve en ny og effektiv kræftbehandling på Odense Universitetshospital, som tager udgangspunkt i at give en målrettet behandling som suplement til den almindelige kemoterapi.
“Svulsten skrumpede så meget ind, at man kunne se på kræftvævet, at der ikke var en eneste kræftcelle tilbage”
Lægerne fandt en forandring i Niels Larsens kræftvæv, som man også ser hos patienter med brystkræft.
Derfor kunne de skræddersy behandlingen i stedet for at bruge almindelig kemoterapi, som rammer bredt på alle celler - også de normale. Den målrettede behandling rammer kun de celler, som har den specifikke forandring, og det gør, at der er færre bivirkninger.
Helbredt
Og behandlingen viste sig at virke for Niels Larsen.
- Det, man kunne se hos Niels, var en stor kræftsvulst i mavesækken. Og når vi gav to måneders behandling med trestofs kemoterapi og det nye antistof, så kunne man se, at det skrumpede ind. Og det skrumpede så meget ind, at man kunne se på kræftvævet, at der ikke var en eneste kræftcelle tilbage, siger Per Pfeiffer, som er overlægeprofessor på kræftafdelingen på OUH.
Kombinationen af ikke at ville svigte familien og muligheden for at prøve den nye kræftbehandling gav Niels Larsen fornyet håb.
- Jeg troede ikke, at jeg ville blive rask. Jeg vidste, at jeg ville blive rask. Det var en holdning, jeg satte ret hurtigt. At sat på spidsen var det en panodil, og så var det overstået. Men meget, meget værre rent behandlingsmæssigt.
Afprøves på flere kræftformer
Succesen med Niels Larsen betyder, at behandlingen nu skal afprøves på flere kræftpatienter. Også dem med andre kræftformer som lungekræft, tarmkræft og nyrekræft.
Region Syddanmark vil derfor afsætte over fem millioner kroner om året til en ny klinik på hospitalet, som hvert år skal give op til 700 kræftpatienter et langt mere specialiseret behandlingsforløb.
Det er nu over fire år siden, at Niels Larsen fik konstateret kræft - og alligevel er det først nu, at forsøget spredes ud.
- Det sker først nu, fordi Odense Universitetshospital har fået en ny professor i præcisionsbehandling. Og så er der kommet nye tekniske muligheder, som gør, at vi kan lave flere analyser, siger Per Pfeiffer.
Selv er Niels Larsen glad for at have været med til at afprøve den nye kræftbehandling.
- Jo flere resultater, de (lægerne, red.) får og kan putte i deres egen rygsæk, jo bedre mulighed har de for at bruge den erfaring til at hjælpe andre patienter.
Derfor er OUH bedst
89 procent. (Til sammenligning gælder det 81 procent af de
kræftramte børn på Aarhus Universitetshospital og 87 procent
på Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital)
Andel patienter, som er i live fem år efter diagnosen og ikke
har haft tilbagefald: 80 procent. (72 procent på Rigshospitalet
og Aarhus Universitetshospital, 73 procent på Aalborg
Universitetshospital)
Andel patienter, hvor behandling sættes i gang indenfor 14 dage efter diagnose: 90 procent. (63 procent på Aarhus Universitetshospital, 100 procent på Aalborg Universitetshospital, 79 procent på Rigshospitalet)
Kilde: Den seneste årsrapport i Dansk BørnecancerRegister 2017
De positive statistikker bidrager positivt til omstændighederne.
- Det er rart, når det nu skulle være, at vi er tilknyttet Odense Universitetshospital, hvor statistikkerne er så gode for overlevelse, siger Sandra Berg Bedford.
“Behandlingen af leukæmi er den samme i hele landet og kører efter international protokol. Så det er på finjustering og hurtighed, vi kan adskille os.”
Legestuen som højdepunkt
Efter blodprøven er fortaget, viser Adam Berg Bedford rundt på afdelingen. Han fortæller ihærdigt om det bedste ved at være på børnehospitalet
- Jeg kan allerbedst lide at spille Uno og lege med Lego med de andre, siger Adam Berg Bedford, der allerede har begravet sine små hænder i kassen med Lego, hvor han er i fuld gang med at bygge et fly.
Der er ingen tvivl om, hvad Adam Berg Bedford synes er bedst, men det kan også være svært at bruge så mange timer på et børnehospital, når han i perioder har boet med sin mor på hospitalet.
- Jeg savner dem derhjemme. Bror, søster, far og dem i skolen, siger Adam Berg Bedford.
Adam og hans mor boede i længere tid på hospitalet, men nu går Andam Berg Bedford i skole igen.
- De første syv måneder var de sværeste, men han skal snart igennem et hårdt forløb igen. Vi tager én dag ad gangen, og så venter vi bare på, at det bliver januar 2020, hvor forløbet er overstået, siger Sandra Berg Bedford, mens hun klemmer kærligt om sin søn.
Akut leukæmi (blodkræft) er den almindeligste kræftform hos børn. Sygdommen, der hvert år rammer 40-50 børn i Danmark, er dermed ansvarlig for næsten en tredjedel af alle kræfttilfælde hos børn.
Borgere i oprør drager mod Christiansborg: - Vi vil kæmpe med næb og klør
kopieret!
De levede i fred og idyl, lige indtil Vejdirektoratet kom forbi og ødelagde det.
Sådan mener en gruppe beboere fra Vestfyn i hvert fald.
De bor tæt op af Fynske Motorvej og bliver generet af den “invaliderende støj”.
Men det har sådan set aldrig været et problem at bo tæt på den støjende, tresporede motorvej, for der har altid være et skovstykke til at skærme for støjen - men det er nu fjernet for at gøre plads til den nye højhastighedsbane over Vestfyn.
Og det er ikke en optimal løsning, mener de berørte borgere.
- Jeg har det rigtig skidt med det. Det er en summende larm alle døgnets 24 timer. Der er kommet ekstremt meget støj, siden de har fjernet træerne, lyder det fra Mona Lilleris, som bor tæt på Fynske Motorvej.
Som at få fjernet et støjværn
Rydningen af træer og krat sker for at gøre plads til den nye højhastighedsbane, som strækker fra Odense og hen over Vestfyn - og det forstår borgerne sådan set godt er nødvendigt.
- Vi er med på, at der skal ske udvikling, men man er også bare nødt til at tage hensyn til det menneskelige aspekt.
Flere beboere har sendt klager til Vejdirektoratet, men de føler, de bliver mødt med arrogance i den respons, de får tilbage.
- Vi har fået lidt svalende svar tilbage fra Vejdirektoratet med, at det nok bare er vores ører, der spiller os et pus, siger Mona Lilleris, der opfatter Vejdirektoratet som at være nedladende.
Beboernes problem er, at de føler sig negligeret og ignoreret af Vejdirektoratet, og at de ikke tager det seriøst når beboerne siger, at støjen fra motorvejen er til stor gene.
- De sidder bare og laver nogle beregner, der ikke har noget med virkeligheden at gøre, siger Palle Nissen, som er utilfreds med Vejdirektoratets måde at vurdere nødvendigheden at et støjværn.
Nu går turen til Christiansborg
Mandag drager tre af borgergruppens medlemmer ud på den støjende motorvej, og tager turen til Christiansborg, hvor de vil deltage i et møde med Transportudvalget.
- Vi håber selvfølgelig, at de i første omgang bare lytter til os, men vi er også godt klar over, at vi ikke får et svar med hjem endnu, siger Anette Bentsen fra beboergruppen og slår fast:
- Vi vil kæmpe med næb og klør for, at de vil give os et støjværn eller en støjvold, når det bliver aktuelt.
Da TV 2 Fyn spørger Mona Lilleris om, hvad hun forventer af møde med Transportudvalget, har hun dog lavere forventninger.
Den her støjvold, tror du, det er noget, de vil lytte til inde på Christiansborg?
- Nej, det tror jeg ikke, siger Mona Lilleris.
Beplantning er ikke støjværn
Beboerne mener at støjen fra motorvejen er blevet værre efter at træerne er blevet fjernet, og de ønsker blandt andet, at der kommer nye træer til at reducere støjen - men i følge Vejdirektoratet er der ingen erfaring med beplantning som støjreducerende, selvom det kan fremstå sådan, grundet den visuelle dækning.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Vejdirektoratet, men det har for nuværende ikke være muligt. De har dog tidligere udgivet en rapport om støjreducerende effekter, hvor de skriver:
- Beplantning kan visuelt afskærme for vejen, og den visuelle afskærmning i sig selv kan medføre mindre støjgene, selvom beplantningen i sig selv ikke har en støjreducerende effekt.
Hendes far havde tre begravelsestaler i bilen, hvis nu hun gjorde det værst tænkelige
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Odense Håndbold har fundet sin nye cheftræner
kopieret!
Jakob Vestergaard bliver den næste cheftræner i Odense Håndbold.
Det kan TV 2 Sport nu afsløre.
Ingen vil officielt bekræfte navnet, men TV 2 Sport erfarer, at en aftale mellem Odense og Jakob Vestergaard er på plads og kun mangler at blive offentliggjort, inden Vestergaard skal tiltræde til sommer.
- Det har jeg ingen kommentarer til. Som jeg hele tiden har sagt, vil jeg ikke forholde mig til navne. Jeg kan kun sige, at jeg håber snart at kunne præsentere vores nye træner, siger Odenses sportsdirektør, Trine Nielsen.
Jakob Vestergaard har også afvist at kommentere oplysningen.
Den 50-årige toptræner kommer til Odense med et langt cv og erfaring fra både dansk og international håndbold.
Lige nu er Jakob Vestergaard i gang med sin anden sæson som cheftræner i den tyske klub Ludwigsburg, som han gjorde til tysk mester i sidste sæson og overraskende også fik i Champions League-finalen.
Han har tidligere vundet Champions League to gange i 00’erne med Viborg, hvor han var cheftræner fra 2008 til 2011 og senere også fra 2018 til 2023, og han har en fortid som blandt andet tysk landstræner for kvinder og i flere rumænske topklubber.
I Odense skal han afløse norske Ole Gustav Gjekstad, der vender hjem til Norge for at overtage posten som norsk landstræner.
Odense er lige nu tophold i kvindeligaen med 12 sejre i 12 kampe og to point ned til rivalerne fra Team Esbjerg, der til gengæld har snuppet DM-titlen de seneste to sæsoner, efter Odense vandt guld i 2021 og 2022.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Tirsdag kan det være en god idé at finde vanterne frem, hvis du befinder dig i Odense M.
Fjernevarme Fyn lukker nemlig for varmen fra klokken 7:30 til omkring klokken 14, oplyser selskabet på sin hjemmeside.
Det drejer sig om Bøggildsvej, Chr. Sonnes Vej, Fengersvej, Rosengårdsvej, Westermannsvej og Østerbæksvej.
Varmeafbrydelsen skyldes planlagt vedligeholdelse af fjernvarmerør.
En grå og kølig dag i vente
kopieret!
Tirsdag bliver en dag, der overvejende bliver skyet, stedvis diset og i perioder med lidt regn.
Man kan være heldig, at solen kigger forbi, men man skal ikke sætte næsen op efter det.
Temperaturen vil nå op omkring to graders varme, og vinden bliver svag til jævn omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.
Den kølige temperatur kan være endnu lavere på jorden, og derfor kan der være glatte veje rundt omkring.
Hjalmer deler dyrebart øjeblik med sin far: - Det vil for evigt være det største
Det er mere end seks år siden, at den folkekære musiker Kim Larsen forlod denne verden, men hans musik vil nok altid have et liv i denne verden.
For hans søn Hjalmer Larsen er der et helt særligt musikalsk øjeblik, der står klart for ham. Et øjeblik, der blev skabt i den sidste tid, inden Kim Larsen gik bort 30. september 2018. Det fortæller han i P1-programmet 'K-Live', skriver Ekstra Bladet.
Sammen med Hjalmar og Jørn "Ørn" indspillede Kim Larsen albummet “Sange Fra Første Sal”, som først blev udgivet efter Kim Larsens død. Og det var stort at få lov til.
- Det vil for evigt være det største for mig. Når jeg tænker på det i dag, får jeg stadig kuldegysninger, lyder det i radioprogrammet.
Har du set ham? Politiet leder efter aggressiv mand med “mullet” og “trimmet overskæg”
kopieret!
Natten til søndag kort efter midnat indløb en anmeldelse til politiet om, at en person var blevet tildelt “flere slag i ansigtet” af en ukendt gerningsmand.
Overfaldet skete i toget mellem Odense og Ejby, fremgår det af seneste døgnrapport, som Fyns Politi har sendt mandag.
Politiet oplysern i signalementet af gerningsmanden, at der er tale om en mand på 20-25 år, 175-180 centimeter høj, almindelig kropsbygning og lys i huden.
Der er dog en interessant detalje ved vedkommende. Han var kendetegnet med en såkaldt mullet, som er kort hår på toppen af hovedet og langt hår i nakken. Derudover havde han fuldskæg med trimmet overskæg, fremgår det.
Manden talte desuden dansk og var iført kasket.
Borgmester gik til stålet med minister: Skal finde flere hænder til kritiseret afdeling
kopieret!
- Det var et møde, hvor vi gik lidt til stålet i forhold til, hvordan går det i Langeland Kommune.
Sådan lyder det mandag aften fra Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) efter, at han har forklaret sig overfor social- og boligministeren, Sophie Hæstorp Andersen (S).
En forklaring, som ministeren har krævet, efter at der stadig ikke er styr på retssikkerheden i kommunens familieafdeling selv flere år efter, at det første gang blev konstateret, at der er fejl, mangler og lovbrud i kommunens sagsbehandling på børneområdet.
Hvilket i december fik ministeren til at indkalde borgmesteren til mandagens møde, samtidig med at hun kaldte situationen for "grel" og "exceptionel".
Skal finde flere ressourcer
Selvom der blev gået til stålet, kalder borgmesteren mødet med ministeren for godt.
- Hun forventer, at vi får løst vores opgave i Langeland Kommune. Og det sagde jeg til ministeren, at naturligvis går jeg tilbage og gør mit ypperste for at løse det, jeg skal løse, siger Tonni Hansen, der efter mødet tager tilbage til Langeland og skal finde flere ressourcer til familieafdelingen.
- Vi må konstatere, at den sagsmængde, vi har i øjeblikket, er steget mere, end det vi kan levere, med det personale vi har. Så der er ikke andet at gøre, end at vi i kommunalbestyrelsen skal drøfte, hvordan finder vi ekstra ressourcer.
Borgmesteren fik også et tilbud om hjælp fra ministeriet til særligt komplicerede sager og en opfordring til at benytte sig af muligheden for at samarbejde med andre kommuner om sagsbehandlingen på børneområdet. Alt sammen noget han nu vil vende med kommunalbestyrelsen.
Bekymring for børn
Ministeren indkaldte borgmesteren til mødet, efter hun i december var i samråd om netop udviklingen i Langeland Kommunes familieafdeling.
I et notat, der også kom frem i december, gjorde den statslige taskforce - der skal hjælpe familieafdelingen på rette spor - det klart, at der ikke er sket mærkbare forandringer i kvaliteten af sagsbehandlingen.
Desuden var taskforcen bekymret for, hvorvidt børn, unge og familier får den nødvendige og rette hjælp og støtte.
Vrede badegæster har kostet skatteborgerne over en million kroner: - Det er noget svineri
kopieret!
Trusler og verbale overfusninger har i længere tid været en del af hverdagen for livreddere og andre ansatte i flere fynske svømmehaller. Og det koster dyrt.
En gruppe gæster har skabt så meget uro, at løsningen i sidste ende har været at hyre eksterne tryghedsvagter i både Odense Kommune og Nyborg Kommune.
Men det er ikke acceptabelt, at kommunale kroner skal gå til vagtværn i svømmehallerne, lyder det fra det fynske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S).
Han foreslår derfor at tage en ny sanktion i brug.
Konflikter om blebukser og baderegler
Mandag var folketingspolitikeren sammen med lokalpolitikere på besøg i Nyborg Svømme- og Badeland, der gennem en periode har været plaget af gæster, der skaber uro.
Konflikterne kan eksempelvis udspringe af gæster, der ikke vil vaske sig, før de går i vandet. Eller ikke vil rette ind efter reglerne om særlige badebukser til babyer i vandet. Problemet går igen i Friluftsbadet og Svømmehallen Klosterbakken i Odense Kommune.
- Det har været verbale trusler om vold. Det er selvfølgelig langt, langt over grænsen for både vores ansatte, men også for øvrige gæster, at man skal høre på det, når man er i svømmehallen, siger Keld Arentoft, der er leder af Nyborg Svømme- og Badeland.
Som tidligere beskrevet drejer det sig ofte om store grupper af mænd eller familier af anden etnisk herkomst. Løsningen blev igennem sidste halvår af 2024 at hyre eksterne tryghedsvagter ind, så to vagter var til stede både lørdag og søndag.
Men det udfordrede i den grad den privatejede svømmehals budget.
Har kostet en million kroner
Derfor gik Keld Arentoft til de lokale politikere i byrådet, som endte med at give en ekstraordinær bevilling på 392.000 kroner til at betale for tryghedsvagterne.
Men borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), er kritisk over for en udvikling, hvor kommunale kroner skal bruges på tryghedsvagter.
- Og løsningen er ikke bare at tage den hurtige og betale os ud af det med vagter, for det er simpelthen ikke rimeligt. Det er noget svineri, at hele omverdenen skal indrette sig efter få. Det burde jo være modsat, siger Kenneth Muhs.
Da den økonomiske hjælp fra kommunen var en ekstraordinær bevilling i 2024, har svømmehallen i Nyborg fra årsskiftet ikke længere haft tryghedsvagter tilknyttet.
I Odense har det også kostet kommunekassen dyrt at håndtere utryghedsskabende badegæster. Her brugte kommunen i 2024 omkring 677.000 kroner på tryghedsskabende medarbejdere, som ifølge kommunen har haft en præventiv virkning.
Samlet blev der altså brugt mere end en million kroner på tryghedsvagter i de to kommuner sidste år.
Foreslår generelt adgangsforbud
Det er helt urimeligt, lyder det fra den fynske folketingspolitiker Bjørn Brandenborg (S), der først og fremmest ser problemet som en opgave for politiet.
- Lige nu arbejder vi på en tryghedspakke, og der vil vi se på, om ikke der er nogle flere initiativer, vi kan tage fat på, som kan hjælpe her i svømmehallen, siger retsordføreren.
I dag kan den enkelte svømmehal udelukke uromagere fra adgang. Men der er behov for at sikre, at problemet ikke bare flytter rundt til nye steder, mener han.
- Jeg mener, at vi er nødt til at kigge på, om man kan bortvise de her folk fra overhovedet at være i vores svømmehaller eller andre steder i vores foreningsliv, hvor de skaber problemer, siger Bjørn Brandenborg.
I Odense er by- og kulturrådmanden glad for opmærksomheden på problemet. Han så også, at kommunerne fik støtte til udgifterne til vagter.
- Et opholdsforbud kan gøre noget. Men der skal også være nogen til at håndhæve det opholdsforbud, siger Søren Windell (K).
Borgmester overvejer at stoppe efter beskyldninger om løgne - sådan er opbakningen til ham
kopieret!
Langt de fleste byrådskolleger har fortsat tillid til Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesens (S).
Den socialdemokratiske borgmester er gentagne gange blevet beskyldt for at lyve af sin partikollega Kristian Hald (S), men det virker ikke til at have smittet af på resten af byrådet.
TV 2 Fyn har spurgt samtlige byrådsmedlemmer, foruden Hald og Ejsing Olesen, om de har tillid til borgmesteren. To er ikke vendt tilbage.
Kun én af de resterende 21 medlemmer tilslutter sig Kristian Hald (S).
- Nej, jeg har ikke tillid til ham. Jeg var også den eneste, der ikke stemte på ham ved konstitueringen på valgnatten for tre år siden, siger Malte Jäger fra Liberal Alliance.
Forstå sagen
Sagen starter ved en vejbod hos Skovløkke Frilandsgrønt. De har længe haft et ønske om at fordoble deres areal for vejboden. Og det har politikerne ønsket at hjælpe dem med. Men loven gjorde det umuligt for kommunalpolitikerne at gøre noget. Derfor blev ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), involveret. Han ønskede dog ikke at gå ind i den konkrete sag, skriver han i en mail til Kasper Ejsing Olesen fire dage før et byrådsmøde.
Men Kasper Ejsing Olesen (S) fortalte sine byrådskollegaer på mødet, at han netop havde modtaget mailen, så punktet derfor ikke kunne nå at komme på dagsordenen.
Partikollegaen Kristian Hald (S) søgte aktindsigt i den sag og fandt ud af, at mailen var kommet flere dage før mødet. Derfor mener Hald ikke, at borgmesteren talte sandt under byrådsmødet.
Kasper Ejsing Olesen (S) forklarede sig med, at han først ville have fat i ejerne af vejboden hos Skovløkke Frilandsgrønt, Verena og Michael Junge. inden mailen blev givet videre til byrådet. Senere har Kasper Ejsing Olesen også skrevet i en mail til Kristian Hald, at det lykkedes at få fat i Verena og Michael Junge.
Men parret fra Skovløkke Frilandsgrønt oplyser, at det ikke er sandt. De har ikke haft kontakt med borgmesteren, siden ministeren svarede byrådet.
Kasper Ejsing Olesen har siden beklaget mange gange, at han ikke har talt med Verena og Michael Junge. Han tilføjer, at han forsøgte at ringe til parret, men at den gik på telefonsvarer.
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt Kasper Ejsing Olesen (S), om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
“Usædvanlig” situation
Næsten alle byrådsmedlemmer fra Konservative henviste til gruppeformand Michael Nielsen (K).
Han fortæller, at det er usædvanligt, at en borgmester “taler usandt, uklart eller vildleder” i en sag, der ikke er større end denne.
- Når det er sagt, ønsker jeg egentlig bare, at borgmesteren kommer frem og besvarer spørgsmål og kommer videre. Sagen er ikke stor nok til at vælte en borgmester. Men derfor må vi godt som byrådsmedlemmer reagere, når der pludselig er ting, der bliver fortalt os, der ikke stemmer, siger Michael Nielsen (K).
Konservative har opfordret borgmesteren til at indkalde til et ekstraordinært byrådsmøde, hvor trådene kan blive redt ud.
Kasper Ejsing Olesen møder også støtte fra sin 1. viceborgmester, Terje Pedersen (DF):
- Jeg kan ikke se, hvad motiverne skulle være ved at sige noget forkert i denne sammenhæng. Kasper Ejsing Olesen er en af dem, der har skubbet mest på i forhold til vejboden, siger viceborgmester Terje Pedersen (DF).
Her henviser 1. viceborgmesteren til Skovløkke Frilandsgrønts vejbod, som er et af sagens omdrejningspunkter.
Borgmester overvejer stop
På sin Facebook reagerer Kasper Ejsing Olesen på de seneste dages beskyldninger.
- Jeg er ikke gået ind i politik for at skulle angribe personer, eller selv blive angrebet som person, det er jeg simpelthen ikke skabt til, og kan og ønsker ikke være i det, skriver han.
Til TV 2 Fyn fortæller borgmesteren, at han overvejer at stoppe.
Han har ikke ønsket at udtale sig mandag.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
Bekymret nabo efter voldsom heste-skamfering: - Er det os næste gang?
kopieret!
Opmærksomheden blev tirsdag i sidste uge rettet mod Stationsbyen Stenstrup på Sydfyn oven på nyheden om, at en hest på en gård i byen havde været udsat for skamfering.
Hesten var blevet skåret i nærheden af kønsorganerne, oplyste Fyns Politi til TV 2 Fyn.
Ida Rye bor ikke ret lang fra den ejendom, hvor den omtalte hest hører til. Hun har selv ti heste på sin landejendom, og derfor blev hun meget bekymret, da hun hørte om episoden mandag aften.
- Vi sov ikke så meget den nat. Vi håber på, det var et engangstilfælde, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Ida Rye har selv delt et opslag på Facebook, hvor hun oplyser og advarer om, at en hest i Stenstrup er blevet skamferet. Opslaget er på bare 12 timer delt 500 gange og dermed blevet set af tusindvis af danskere.
Forfærdeligt og frygteligt
Episoden har også sat tanker i gang om, hvordan Ida Rye og hendes mand kan sikre deres heste bedre.
- Første tanke herhjemme var, om det var os næste gang, fordi vi bor rigtigt tæt på. Næste tanke var, at vi skal have kameraer op, for det kommer pludselig ret tæt på, siger hun og fortsætter:
- Det er forfærdeligt og frygteligt. Det kan jo også ske hos os. Vores heste går udenfor hele tiden, og vi har otte hektar, så det er et stort område.
Ikke første gang
Ida Rye fortæller videre, at der er masser af teorier i lokalsamfundet om, hvem der kan stå bag, men at snakken ikke går på bestemte personer.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn bliver udsat for lignende mishandling, som skete i Stenstrup mandag aften. I februar kunne vi på TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts hest Eydis aldrig kom sig over den skamfering, som hesten var udsat for.
33-årige Ida Rye har haft heste “hele sit liv”, men hun har aldrig selv oplevet, at en af hendes heste var udsat for skamfering.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Pony forsvandt
Men siden hun flyttede til Stenstrup for tre og et halvt år siden, har hun haft en yderst mærkværdig oplevelse:
- Vi havde en episode for et par måneder siden, hvor vores ene pony forsvandt. Nogen havde simpelthen taget den og afleveret den et sted, hvor man absolut ikke havde travlt med at aflevere, fortæller hun.
Ifølge Ida Rye bekymrer det hende ikke i hverdagen, om en af hendes heste udsættes for mishandling, men når der dukker en historie op om det, så ændrer det sig.
- Så fylder det rigtig meget i lang tid bagefter. Man holder øje med mange detaljer, og man bruger tid på at tænke over, hvad man skal gøre, hvis der pludselig står en her, der er ved at skamfere en hest, slutter hun.
Tidligere OB-træner om muligt Slotsager-exit: - OB er selv skyld i det
kopieret!
OB bærer en stor del af skylden for, at en af klubbens allerstørste talenter er på vej væk.
Den kontante melding kommer fra Kim Engstrøm, som tidligere har trænet Tobias Slotsager i ungdomsårene, i podcasten "Stemmer fra Ådalen".
- Hvorfor skulle han forlænge med en klub, hvor han kun er tredje, fjerde valg. Han skal ud at spille et sted, hvor nogen mener, han har mere værdi, siger Kim Engstrøm og slår fast:
- Det er en sindssyg ærgerlig case for OB, men OB er selv skyld i det.
Du kan se og høre hele afsnittet her.
Ny trend - flere ejere dropper hunden og sender den på internat
kopieret!
Dyrenes Beskyttelses internater har haft travlt i 2024, hvor de i perioder har været presset på pladsen.
I en pressemeddelelse oplyser Dyrenes Beskyttelse, at de på landsplan har fundet et nyt hjem til 8.214 dyr i 2024 - på Fyns Internat er det tal 1.580.
For Fyns Internat er det det højeste tal siden 2021 og det næsthøjeste i seks år.
Internatchef hos Dyrenes Beskyttelse, Karina Fisker, fortæller, at hun er stolt over, at det er lykkedes at finde nye hjem til så mange dyr, men noterer sig også, at der i 2024 var en stigende interesse for at komme af med hunde.
Samtidig var det sværere at finde nye hjem til hundene.
- Derfor har vi i perioder haft ventelister for indlevering af hunde, så hundene ikke kommer til at være for lang tid på internaterne, forklarer Karina Fisker.
Dyrenes Beskyttelse skriver, at de mange hunde, de får ind, kan være et tegn på, at “markedet for hunde er mættet.”
De indleverede hunde har dog også en anden ting til fælles, som kan forklare tallene. Dyreinternaterne melder, at flere af de indleverede hunde har “adfærdsproblemer” af den ene eller anden type. De tager typisk også længere tid at sende videre til en nyt hjem.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her