Bombefly på havbunden: - Der kan være ti bomber og efterladte dernede
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dykkere fra Søværnets Dykkertjeneste er i gang med at undersøge, om der er bomber og efterladte på havbunden syd for Langeland.
Tirsdag er 12 dykkere fra Søværnets Dykkertjeneste i gang med at dykke syd for Langeland i håb om at få bekræftet, at der på havbunden ligger et vrag af et amerikansk bombefly, der styrtede i havet under Anden Verdenskrig.
Er der bomber om bord? Dykkere undersøger formodet bombefly fra Anden Verdenskrig
Dykkere fra Søværnet med speciale i ammunitionsrydning undersøger tirsdag formodet bombefly fra Anden Verdenskrig.
Søværnets Dykkertjeneste dykker tirsdag syd for Langeland for at undersøge vraget af et formodet bombefly, som ligger på havbunden.
- Der er nogle civile dykkere, der har fundet et flyvrag syd for Langeland. Der går rygter om, at der ligger nogle bomber. Vores hovedopgave er, at vi skal dykke ned for at se, om der er nogen af bomberne, der er der, og så skal de flyttes lidt og bortsprænges, siger Lars Møller Pedersen, der er orlogskaptajn og chef for Søværnets Dykkertjeneste, til TV 2/Fyn.
I september kom det frem, at bombeflyet, der formentlig er fra Anden Verdenskrig, var blevet fundet i Langelandsbæltet.
Sprængfarlig ammunition
Det har siden været forbudt at dykke, sejle og fiske i området, fordi Forsvaret ikke ved, om der er sprængfarlig ammunition på vraget.
TV 2/Fyn har fra morgenstunden tirsdag været med Søværnets Dykkertjeneste om bord på dykkerskibet Søløven.
Søværnets Dykkertjeneste løser Forsvarets maritime ammunitionsrydning. Det vil sige, at dykkerne undersøger forliste skibe eller nedstyrtede fly.
Samtidig har dykkerne til opgave at håndtere de tusindvis af miner, der fortsat ligger i de danske farvande.
På tirsdagens opgave er der i alt 24 personer fra Søværnet af sted, heriblandt 12 dykkere. Søværnet vurderer, at der er minimal risiko for, at eventuelle bomber om bord på flyet eksploderer, men dykkerne har selvfølgelig foretaget en række sikkerhedsforanstaltninger.
Muligt amerikansk bombefly
Søndag den 15. september om morgenen fik Søværnet en anmeldelse om det opsigtsvækkende fund. Det er endnu ikke bekræftet, hvad der ligger på bunden af Langelandsbæltet.
- Vi er interesseret i at vide, hvad det er for et fly. Vi har nogle indicier, der siger, at det nok er et amerikansk fly, som blev brugt til strategiske bombninger i Europa og andre steder under Anden Verdenskrig, fortæller Lars Møller Pedersen.
Hvis der er tale om et amerikansk bombefly, kan det ikke udelukkes, at piloten ikke er nået ud af flyet, inden det styrtede i havet syd for Langeland.
Er det farligt?
Søværnet har grundigt undersøgt, hvad der kan forvente dykkerne på havbunden.
- Vi regner ikke med, at bomberne er armeret. De sidder under flyveren. Sådan en bombe virker ved, at når den forlader flyveren, er der en lille vinge, der begynder at dreje rundt. Når den har drejet et vis antal gange rundt, er bomben armeret og er klar til at springe, siger Lars Møller Pedersen.
- Da den har siddet under flyveren, da piloten ramte vandet, er vores forudsætninger, at bomberne ikke er nået at armere.
Er det farligt?
- Nej, vi har vores uddannelse, så vi er trænet til det her. Det er ikke mere farligt end normalt, fastslår Lars Møller Pedersen.
- Der er fra en civil dykker blevet rapporteret om flybomber, der ligger dernede. Vi skal ned og gøre området sikkert, siger næstkommanderende i Søværnets Dykkertjeneste Bo Pedersen til TV 2/Fyn.
- Ifølge historiske arkiver kan der være ti bomber om bord, så det er det, vi går ud fra, og det, vi gerne vil finde. Der kan være en risiko for, at nogle af bomberne er nedgravet i sandet, og så bliver det lidt mere problematisk at finde dem, forklarer Bo Pedersen.
Forbud mod at dykke i området
I september kom det frem, at bombeflyet, der formentlig er fra Anden Verdenskrig, var blevet fundet i Langelandsbæltet.
Det har siden været forbudt at dykke, sejle og fiske i området, fordi Forsvaret ikke ved, om der er sprængfarlig ammunition på vraget.
TV 2/Fyn har fra morgenstunden tirsdag været med Søværnets Dykkertjeneste om bord på dykkerskibet Søløven.
Tager en bombe ad gangen
Dykkerne er i gang med at dokumentere eventuelle fund med videooptagelser til danske og amerikanske myndigheder.
Hvis dykkerne finder en bombe, skal de også destrueres under havets overflade.
- Vi tager dem én ad gangen, som vi finder dem. Så transporterer vi dem væk fra selve vraget for at holde vraget intakt. Der er mulighed for, at der er efterladte dernede, og derfor har vi ikke tænkt os at sprænge bomberne, hvor de er, siger Bo Pedersen.
Er der risiko for, at bomberne springer, mens dykkerne er dernede?
- Der vil altid være en meget lille risiko for, at det kommer til at ske. Vi er godt uddannet, og vi tager alle forholdsregler for, at der ikke kommer til at ske noget, fastslår Bo Pedersen.
Tusindvis af miner
Søværnets Dykkertjeneste løser Forsvarets maritime ammunitionsrydning. Det vil sige, at dykkerne undersøger forliste skibe eller nedstyrtede fly.
Samtidig har dykkerne til opgave at håndtere de tusindvis af miner, der fortsat ligger i de danske farvande.
På tirsdagens opgave er der i alt 24 personer fra Søværnet af sted, heriblandt 12 dykkere.