Glæde over bredbåndspulje:
- Der er stadig et kæmpestort behov
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Langeland er et af de områder, der kan få glæde af bredbåndspuljen, der er afsat penge til i finansloven 2020.
Med finansloven for 2020 er der sat 100 millioner kroner af til at videreføre den såkaldte bredbåndspulje, der skal sikre, at bredbåndsdækningen bliver bedre flere steder i landet.
For godt net er langt fra en selvfølge i alle dele af Danmark. Det gælder blandt andet hos beboerne på Langeland, hvor der flere steder er huller uden bredbånd. Herunder ved Illebølle, Longelse Sønderskov og i området omkring Spodsbjerg.
Håb på Langeland:
- Gør betingelserne bedre
Fire borgmestre fra Langeland, Svendborg, Guldborgsund og Lolland var mandag til møde i transportministeriet om udviklingen i Rute 9 og den fremskudte færgehavn i Tårs.
På Langeland sidder Finn Methmann, der er administrerende direktør hos STM-vinduer. Han sidder langt fra Slotsholmen, hvor fire borgmestre fra Langeland, Svendborg, Guldborgsund og Lolland mandag var til møde med transportminister Benny Engelbrecht (S) for at snakke om udviklingen af hovedlandevejen over Tåsinge og Langeland (Rute 9, red.) samt en fremskudt færgehavn i Tårs på Lolland.
Men selvom han er langt derfra, håber han, at der kommer noget ud af mødet mellem ministeren og de fire borgmestre.
- For vores vedkommende ser jeg muligheder i, at STM-vinduer kommer tættere på deres kommende medarbejdere. Der hvor vi skal have vores medarbejdere fra er jo typisk Odense og Sydfyn, så det bliver meget lettere for dem at komme hertil, og der bliver måske også en større interesse for at etablere sig på Langeland, siger Finn Methmann.
Det tager tid
Inden mødet i transportministeriet var borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF), spændt på ministerens holdning.
Det vil udviklingen af Rute 9 betyde
- Udvikling af Rute 9 kan ændre rejsetiden fra Svendborg til Maribo fra de nuværende to timer til godt én time.
- Sejltiden på Spodsbjerg-Tårs ruten nedbringes fra 45 minutter til 22 minutter.
- Der vil være afgang hver halve time.
- Forbedring af vejforbindelserne på Tåsinge og Lolland reducerer køretiden med 10-20 minutter.
- Jeg forventer at få en mulighed for at få klarhed om det her fantastiske projekt, som er meget vigtigt for vores lokalområde på Sydfyn og Lolland, men også hvorfor det er vigtigt for Danmark, fordi vi har brug for den ekstra forbindelse, når Femern Bælt åbner, siger Tonni Hansen.
Ligesom det betyder noget for Tonni Hansen, er det vigtigt for Finn Methmann, at der gøres noget for lokalområdet. Særligt én del af projektet kan nemlig gøre en stor forskel for ham.
- Det er tiden. Man vil gerne bo tæt på sin arbejdsplads, men i dag tager det næsten lige så lang tid at køre fra Svendborg til Rudkøbing som fra Svendborg til Odense. Så det vil reducere tiden væsentligt, og så kan det måske også blive attraktivt for folk i Odense at komme ned til os, hvis der er nogle interessante stillinger, forklarer Finn Methmann.
En vigtig bold
Benny Engelbrecht skal snart i gang med forhandlingerne om en ny infrastrukturplan frem til 2030. Der skal frem til 2030 investeres for over 100 milliarder kroner i broer, veje og jernbaner i Danmark. For både Tonni Hansen og Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) var mandagens møde et forsøg på at få Rute 9 og den fremskudte færgehavn med i forhandlingerne.
- Ministeren har netop sagt, at alt er åbent, og alle bolde er i spil igen, så det er vigtigt for os at komme ind og forklare, at det her også er en god bold at have med i spillet, forklarer Tonni Hansen.
I dag tager det 45 minutter at sejle fra Langeland til Lolland, men ved at bygge en fremskudt færgehavn i det lavvandede område tre kilometer ud for Tårs, behøver færgerne ikke at sænke farten, og overfartstiden kan derfor mere end halveres til 20-22 minutter.
- Jeg synes lige så godt, at arbejdet med den fremskudte færgehavn kan gå i gang. Det er to projekter, som kan påvirke hinanden positivt som et helhedsprojekt. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at være her og bakke op om Langeland og Lolland, siger Bo Hansen.
Særligt ét budskab er vigtigt for Langelands borgmester.
- Det er vigtigt at få de to landsdele, som ellers har været adskilt i årtier på grund af vandet, hægtet sammen. Det tror jeg godt, jeg kan få forklaret på en måde, så ministeren bliver begejstret for det, fortæller Tonni Hansen lige inden mødet.
Lydhør minister
Rute 9 går tværs over Fyn, Tåsinge, Langeland og Lolland som hovedvejsrute, og en tidssvarende rute vil betyde markant bedre fremkommelighed og skabe større turisme, mobilitet på arbejdsmarkedet og adgang til uddannelsesinstitutioner, bosætning og adgang til arbejdskraft til Fehmern Bælt.
Benny Engelbrecht havde ikke tid til at snakke efter møde, men udsendte en kort kommentar til TV 2/Fyn. Han skriver:
- Hvis en fremskudt færgehavn ved Tårs bliver bragt op i forhandlingerne, vil jeg naturligvis drøfte projektet med partierne.
Han giver ikke nogen konkrete løfter, men efter mødet har Tonni Hansen alligevel en god fornemmelse.
- Det var et ganske udmærket møde, hvor ministeren lyttede til os. Vi forventer jo ikke, at han træffer beslutningen i dag, men bare det, at han var lydhør og med interesse spurgte ind til vores projekt, var positivt. Jeg er faktisk i godt humør. Jeg synes, at det var et rigtig godt møde, lyder det fra Langelands borgmester, da han og de andre borgmestre kommer ud fra transportministeriet.
Tilbage på Langeland sidder Finn Methmann bare med ét ønske for både ham selv og virksomheden STM-vinduer.
- Vi kan ikke andet end håbe på, at ministeren er lydhør for, at vi skal støtte udkantsområderne i Danmark og gøre betingelserne bedre for os og de virksomheder, der er her, siger han.
Derfor glæder det formanden for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening, Jørgen Jensen, at der igen er 100 millioner kroner at søge.
- Det er virkelig en god beslutning, som vi hilser med stor tilfredshed og faktisk også glæde, for det betyder, at der er endnu flere langelændere, der kan få bredbånd, og det er stadig et kæmpestort behov på øen, siger han til TV 2/Fyn.
Gravearbejdet koster dyrt
Ifølge formanden skyldes langelændernes dårlige net blandt andet øens placering i landet samt dens geografi.
- Vi er en lang og smal ø, og det betyder, at når der skal nedgraves fiberkabler, så er det store strækninger, der er tale om, og det koster penge at grave ned, siger han.
Og det er her, bredbåndspuljen kan blive en stor hjælp, mener Jørgen Jensen. Men han peger også på lokalbefolkningen som et vigtigt element i arbejdet for bedre net.
Kommunaldirektør i Langeland Kommune fyret
Benny Balsgaard er blevet fyret fra posten som kommunaldirektør i Langeland Kommune.
Kommunaldirektøren i Langeland Kommune er blevet fyret. I følge en pressemeddelelse på hjemmesiden er der i en gensidig forståelse indgået en aftale.
- Jeg kan ikke uddybe yderligere, men der er indgået en aftale, og det er sket efter gensidig forståelse, siger borgmester Tonni Hansen.
Aftalen blev fremlagt på økonomiudvalget i går onsdag, og skal behandles på et ekstraordinært møde 30. oktober i kommunalbestyrelsen.
Baggrunden er, at Langeland Kommune søger en ny profil til at stå i spidsen fremadrettet i Benny Balsgaards stilling.
Hvad præcis det er for en profil, Tonni Hansen leder efter, kan han ikke på nuværende tidspunkt fortælle mere om.
- Jeg har en ide i mit hovede, men den skal jeg fremlægge til mødet med kommunalbestyrelsen. Alle 15 skal have mulighed for at få indflydelse på stillingsopslaget, og hvilken profil vi så vil efterlyse, siger Tonni Hansen.
Benny Balsgaard er fritaget for sit arbejde indtil han fratræder. Vicekommunal direktør Jani Hansen tager over for Benny Balsgaard, indtil der er fundet en ny profil.
- Jeg kan kun opfordre til, at der bakkes op om det her, ligesom der bakkes op om så meget andet frivilligt arbejde på Langeland. Det er frivillige, der går rundt og indsamler fuldmagter, siger han.
Pengene skal søges
Bredbåndspuljen på 100 millioner kroner blev vedtaget som et led i den nye finanslov for 2020, som regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blev enige om mandag.
Borgernær velfærd i fare: Langeland står med et hul på 18 mio. kroner
Langeland Kommune havde kalkuleret med at få 58 millioner kroner i fattighjælp fra Social- og Indenrigsministeriet. Det skete ikke, så nu skal der træffes beslutninger.
Langeland Kommune fik 40 millioner kroner, da Social- og Indenrigsministeriet mandag offentliggjorde, hvilke kommuner der får del i statens særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner - den såkaldte fattighjælp.
“Det er meget utilfredsstillende som lokalpolitiker.”
Men selvom de 40 millioner var det næststørste beløb der blev givet, så var det langt fra det, som der var håbet på.
- Vores ansøgning lå på 58 millioner kroner, så vi står lige nu i en særdeles vanskelig situation, siger borgmester Tonni Hansen (SF).
Kommunen fik således 18 millioner kroner mindre end ønsket - og det er et problem. Der er nemlig allerede kalkuleret med, at Social- og Indenrigsministeriet bevilgede det fulde beløb.
- For at få butikken Langeland til at hænge har vi brug for 58 millioner kroner, siger Tonni Hansen.
For eksempel er kommunens anlægsbudget på 15 millioner kroner, og det vil ifølge Tonni Hansen sige, at der ikke en gang er penge til de ting, der er sat i gang.
- Og det kan vi selvfølgelig ikke leve med. Så vi har en temmelig stor udfordring foran os de næste tre uger, hvor vi skal have vores budget til at hænge sammen.
Borgernær velfærd i farezonen
Det langelandske budget for 2020 er endnu ikke vedtaget. Faktisk kom meldingen fra ministeriet ganske få timer inden kommunalbestyrelsen tog hul på førstebehandlingen af næste års budget.
Derfor kan Tonni Hansen ikke svare på, hvad man har sinde at gøre med mangoen på 18 millioner kroner.
- Vi har simpelthen ikke nået at arbejde med tallene, siger han og forklarer, at der er likviditet til at klare et enkelt år, men derefter skal tingene hænge sammen.
- Det vil sige, at vi SKAL træffe nogle beslutninger, hvor vi nedbringer vores driftsudgifter. I vores tilfælde er det lig med den borgernære velfærd, siger borgmesteren.
Gudskelov indkaldt til møde
Hvordan det præcis vil ramme borgerne er uklart. Til gengæld har Tonni Hansen og hans kolleger sikret sig lidt ekstra tid.
- I vores ansøgning bad vi om at få et møde med Social- og Indenrigsministeriet med henblik på, at lave en langsigtet aftale.
- Det fik vi gudskelov et tilsagn om, at de ser velvilligt på, og vi bliver indkaldt til at møde. Så jeg håber på, at jeg i hvert fald kan lave en tre-årig aftale, så vi ikke som nu skal sidde og ryste og bæve, før vi skal arbejde med vores budgetter.
- Det er meget utilfredsstillende som lokalpoltiker, siger Tonni Hansen.
I alt havde otte af de ti fynske kommuner søgt om penge fra fattighjælps-puljen. Tre fik nej, fem fik penge, mens Nyborg og Middelfart kommuner slet ikke havde søgt.
De fik fattighjælp på Fyn
- Langeland Kommune fik 40 millioner kroner
- Assens Kommune fik 10 millioner kroner
- Kerteminde Kommune fik 10 millioner kroner
- Svendborg Kommune fik 10 millioner kroner
- Ærø Kommune fik 4 millioner kroner
Faaborg-Midtfyn Kommune, Nordfyns Kommune og Odense Kommune fik alle nej til deres ansøgninger.
Puljen betyder, at beboere i områder med dårlig bredbåndsdækning fremover får mulighed for at søge om offentlige støttekroner til at etablere hurtigere forbindelser.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her