Trængte ind til 91-årig kvinde: Bølge af tricktyverier mod ældre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gentagne gange i løbet af de sidste 48 timer har Fyns Politi modtaget anmeldelser om mistænkelig adfærd og tricktyverier udført af to sydlandske kvinder. Blandt ofrene er en 91-årig kvinde.
Fyns Politi leder tirsdag efter en sølvgrå Audi stationcar med to sydlandsk udseende kvinder, der sættes i forbindelse med en række tricktyverier.
Søndag eftermiddag blev Fyns Politi kontaktet af flere borgere fra Sanderum i Odense, der syntes at to kvinder udviste mistænkelig adfærd.
- De gik og kiggede på huse og så ind ad vinduer, så vi blev kontaktet af flere vidner. Men de to kvinder havde nok luret, at vi var på vej, for de var væk, da vi kom derud, fortæller Hans Jørgen Larsen, der er vagtchef ved Fyns Politi.
Umiddelbart havde de to kvinder ikke været inde nogen steder, ligesom der ikke er kommet anmeldelser af tyverier i den forbindelse.
Overrasket i Skårup
Kort efter middag mandag så en pedel på plejehjemmet i Skårup, Damgården Plejecenter, to ukendte personer liste rundt på plejehjemmets grund.
Pedellen overraskede de to personer, der viste sig at være to kvinder, som han vurderede til at være i 20-30-års alderen. Politiet vurderede over for TV 2/Fyn mandag, at de to kvinder formentlig havde planer om at udføre et eller flere tricktyverier mod de ældre på plejecentret.
Panik på plejehjemmet: Vågen pedel overraskede mulige tricktyve
En pedel overraskede mandag middag to ubudne, kvindelige gæster på Damgården Plejecenter i Skårup.
Kort efter middag så en pedel på plejehjemmet i Skårup, Damgården Plejecenter, to ukendte personer liste rundt på plejehjemmets grund.
Pedellen overraskede de to personer, der viste sig at være to kvinder i 20-30-års alderen.
De to stak derfor i løb ned mod en ventende bil, en sølvfarvet Audi stationcar, der ventede på dem. Herefter kørte bilen hastigt fra stedet i retning mod Nyborgvej.
Politiet vurderer umiddelbart, at der er en stor sandsynlighed for, at de to kvinder havde til hensigt at bestjæle plejehjemmets beboere.
- Nogle gange ser vi tricktyverier i form af falske plejere, massører og så videre. De kommer i mange kreative afskygninger, og man kunne sagtens forestille sig, at de to her havde til hensigt at stjæle fra beboerne, siger Søren Frederiksen, der er vagtchef ved Fyns Politi.
Ifølge politiets oplysninger sad der en person klar i bilen, så de kunne komme væk i en fart.
Uvist om de nåede indenfor
Om de to kvinder, der beskrives som sydlandske, nåede at komme ind til nogle af beboerne, har politiet endnu ikke det fulde overblik over.
- Det er de ved at undersøge dernede nu, og så hører vi fra dem, hvis der mangler noget, siger Søren Frederiksen.
Umiddelbart tyder det dog mest på, at de to kvinder ikke har nået andet end at luske rundt udenfor plejehjemmet.
- Pedellen overrasker dem udenfor, så det ser ud til, at det er blevet afværget af en vågen pedel, siger vagtchefen.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 12.56 og vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der har set optrinnet eller måske bare den tysk indregistrerede Audi stationcar.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Efter pedellen så de to kvinder, stak de i løb ned mod en ventende bil, en sølvfarvet Audi stationcar.
Senere på mandagen, omkring klokken 13, modtog politiet anmeldelse om, at to udenlandske kvinder var trængt ind i en 87-årig kvindes lejlighed mod hendes vilje.
Kvinden bor på Østerbæksvej i Odense M, og de to kvinder havde ifølge anmeldelsen gået rundt i kvindens lejlighed, hvorefter de forlod stedet igen. Formentlig uden at stjæle noget.
Ifølge politiet var der tale om samme personer og bil som om søndagen i Sanderum.
Tricktyveri mod 91-årig kvinde
Samme Audi, der formentlig er en A4 eller A6 stationcar, blev set mandag eftermiddag i Horne ved Faaborg. Samtidig modtog politiet anmeldelse om et tricktyveri begået mod en 91-årig kvinde, der bor i en ældrebolig på Bytoften i Horne.
- De to kvinder havde været inde hos den ældre dame, hvor de i hvert fald stjal hendes halskæde. Om der mangler mere, er vi fortsat ved at få afklaret, siger Hans Jørgen Larsen og bekræfter, at politiet er til stede i Horne for at efterforske sagen.
Herefter henvendte de to kvinder sig til naboen, hvor de bad den 88-årige beboer om at underskrive et dokument, som hun ikke havde kendskab til. De to forsøgte også at tage beboerens nødopkald, så der ikke kunne blive slået alarm. De to kvinder forsvandt igen, umiddelbart uden at have stjålet noget.
Samme eftermiddag viste de to kvinder også interesse for plejecentret på Vindeby Pilevej på Tåsinge. De forlod dog stedet igen, ifølge politiet formentlig fordi de følte sig iagttaget af plejepersonalet på stedet.
Tricktyve slår til igen
Endnu et tilfælde af tricktyveri på Fyn, hvor en kvinde fik stjålet sit dankort. Det er det 12. i rækken inden for de seneste 14 dage.
Mandag formiddag startede hårdt ud for en kvinde i Hjallese, da hun fik stjålet sit dankort på parkeringspladsen foran Rema 1000.
Kvinden havde været inde at handle, og hun sad på førersædet i sin bil, da to personer bankede på bilruden. En kvinde stak et kort ind til hende og spurgte om vej til OUH. Bagefter var dankortet væk.
Det er den 12. anmeldelse af tricktyveri til Fyns Politi inden for de seneste 14 dage. Og i den nye anmeldte sag har tricktyvene gjort brug af samme metode som i de tre foregående. Tricktyvene spørger om vej med et kort, hvorefter de franarer ofrene deres kreditkort.
Og der er tale om et sommerfænomen. Det fortalte vicepolitiinspektør Per Lydiksen Laursen fra Fyns Politi til TV 2/FYN mandag.
- Over sommeren får vi ofte anmeldelser om tricktyverier. Og de forudrettede er typisk personer omkring pensionsalderen, sagde han.
Derfor opfordrer Fyns Politi folk til at være ekstra opmærksomme på deres tasker. Men også på deres dankortkoder, når de bruger dem i supermarkedet.
- Det er noget med lige at kigge sig over skulderen, når man handler, og skærme for sin kode, forklarede Per Lydiksen Laursen mandag.
Kvinden i Hjallelse spærrede straks sit kort, da hun kom hjem og opdagede, at dankortet var væk. Der var ikke hævet noget på kortet.
Trængte ind til 84-årig
Tirsdag formiddag har de to kvinder været på spil endnu en gang.
Klokken 10.31 blev politiet kontaktet af personalet på Lindelse Plejecenter på Langeland, hvor en 84-årig dame havde haft uønsket besøg af to kvinder, der maste sig vej ind i hendes ældrebolig.
- De ringede på døren og står så og snakker lidt på et fremmedsprog, som den 84-årige kvinde ikke forstår. Pludselig presser de sig ind i lejligheden, mens de snakker, og hvad de nu gør for at aflede opmærksomheden, siger Hans Jørgen Larsen.
Herefter gik de to kvinder rundt inde i huset og forlod det pludselig igen. Ifølge vagtchefen kan den 84-årige ikke umiddelbart se, at der er fjernet noget fra boligen.
Signalementer
Den 84-årige har afgivet følgende signalement af de to ubudne gæster:
Kvinde A: Rumænsk af udseende, 25-30 år, 160 centimeter høj, almindelig kropsbygning, sort mellemlangt hår, kvinden var iført mørkt tøj og talte 'fremmedsprog'.
Kvinde B: Rumænsk af udseende, 28-30 år, 160 cm høj, kraftig af kropsbygning, kort sort hår, talte et fremmed sprog, som den 84-årige ikke forstod. Hun var iført en beigefarvet striktrøje og mørke bukser, medbragte en læder/skind-skuldertaske.
De to kvinder er gentagne gange blevet set i en sølvgrå Audi stationcar, formentlig en A4 eller A6, med udenlandske nummerplader, der muligvis starter med 'DOC'.
Rumænere lavede trick i spillehal
Tre personer er på frifod efter tricktyveri i Odenses indre by. Rumæner afventer afhøring.
På politigården i Odense sidder en rumænsk mand og venter på at blive afhørt.
Fyns Politi fik fat i manden i forbindelse med et tricktyveri i spillehallen Casino Royster i Nørregade i Odense.
Her kom fire personer - tre mand og en kvinde - ind omkring klokken 20.45 fredag aften. Sammen lokkede de personalet ned i den ene ende af lokalet, mens en mand lavede at såkaldt kassedyk og forsvandt ud på Nørregade.
- Vi har fået fat i den styrende af de fire. Han sidder nu og venter på afhøring og en mulig fremstilling med henblik på udvisning, siger vagtchef Hans Jørgen Larsen til TV 2/FYN.
De øvrige tre personer er endnu ikke anholdt.
Frygter flere tilfælde
De forbindes i første omgang med de fire tilfælde af tricktyverier eller mistænkelig adfærd, men politiet frygter, at de fire sager kun er toppen af isbjerget.
- Vi er bange for, at omfanget er endnu større, og at vi bare ikke har hørt om det endnu, siger Hans Jørgen Larsen.
Fyns Politi er nu i færd med at samle informationer sammen, ligesom de leder efter den sølvgrå Audi. De vil derfor meget gerne tale med eventuelle vidner, der har set enten de to kvinder eller Audien.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.