Bil trillede rundt - næseblod udløste trafikuheld
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En person kom tirsdag eftermiddag kørende ad Store Landevej i Ejby, da vedkommende pludselig fik næseblod. Da personen forsøgte at tørre næseblodet af, gik det galt, skriver Fyns Politi onsdag i sin døgnrapport.
Personen mistede nemlig herredømmet over køretøjet og påkørte et skilt. Efterfølgende trillede bilen rundt og landede på højre side.
Heldigvis kunne vedkommende selv kravle ud af bilen. En ambulance blev tilkaldt, men i døgnrapporten noteres det, at der personen ikke var kommet til skade.