Se den vilde video: Kæmpevilla med egen badestrand sælges for svimlende beløb
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvad kan man få for 12.500.000 kroner? Du kan blandt andet blive ejer af en gammel gigavilla beliggende på første række ned til vandet i Strib med sin helt egen badestrand.
- For dem, der har mulighederne og økonomien til det, kan man få et af de største og flotteste huse i Trekantområdet, siger Kristoffer Sommers Gjettermann, indehaver af EDC Poul Erik Bech, Middelfart.
Det er mange år siden, at boligen har været brugt som privat bolig, og den kræver derfor også en kærlig hånd i millionklassen, før den er beboelig.
Bygningen har tidligere været brugt som blandt andet badehotel, kostskole og senest som hovedkvarter for Frelsens Hær.