10. okt. 2024 kl. 6:00
Instragramprofilen for Mansion Voyeur

Direktør på krisecenter gav sig selv dobbeltløn - og beholder pengene

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Krisecenterdirektør og hans søn fik tårnhøje lønninger og leasede luksusbiler for skattekroner allerede i 2022, men det blev først opdaget af socialtilsynet et år senere. Der er dog intet krav om at betale pengene tilbage.

Grafik: David Moritz

Lønninger på over 100.000 kroner om måneden - og milliondyre biler i garagen.

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn kunne mandag afsløre, hvordan den tidligere krisecenterdirektør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente millioner og kørte rundt i dyre luksusbiler, alt sammen finansieret af krisecentret TimeOut Fyn, som de drev sammen.

Afsløringen er en del af serien "Bostedsbossernes tag-selv-bord".

Og selvom de skyhøje lønninger begyndte allerede i starten af 2022, blev de først opdaget af Socialtilsyn Syd i sommeren 2023.

- Det tyder på, at det her krisecenter er blevet drevet af nogen, der helt skruppelløst har villet berige sig selv. Men med den nuværende lovgivning kan tilsynet ikke gøre så meget mere ved det, end det har gjort, siger tilsynsekspert og professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, som kalder det en "vanvittig sag":

Høje lønninger til direktøren og hans søn

Der var budgetteret med 600.000 kroner årligt til den øverste ledelse på TimeOut Fyn. Af lønsedler, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er kommet i besiddelse af, fremgår det dog, at direktøren og hans søn tjente markant mere.

Vi har fået indsigt i Morten Lohmann Lauritzens lønseddel fra maj 2023. Herudover har vi fået indsigt i Nikki Lohmann Lauritzens lønseddel fra maj 2023 og fra november 2022.

På bare fem måneder mellem januar og maj 2023 tjente Morten Lohmann Lauritzen 572.000 kroner, fremgår det af lønsedlen.

Hans søn Nikki Lohmann Lauritzens lønsedler viser, at han tjente knap 1,3 millioner kroner mellem januar og november 2022.

Direktøren og hans søn kørte endvidere rundt i dyre luksusbiler, der var leaset igennem krisecentret. Henholdsvis en Audi SQ7 og en Mercedes S500 Cabriolet.

Den leasede Mercedes kostede 200.000 kroner i førstegangsydelse, og at der var en månedlig leasingydelse på knap 10.000 kroner - hvorfor bilen i løbet af de 12 måneder, som kontrakten løb over, altså sammenlagt kostede næsten 320.000 kroner inklusiv moms.

Audien kostede 175.000 kroner i førstegangsydelse, og der var en månedlig leasingydelse på knap 4.300 kroner - hvorfor aftalen i løbet af 12 måneder beløb sig til knap 227.000 kroner inklusiv moms.

Det var først i forbindelse med et økonomisk tilsyn i sommeren 2023, at Socialtilsyn Syd udbad oplysninger fra TimeOut Fyn om løn og leasing.

De konkrete leasingaftaler og lønsedler, som sagen omhandler, stammer nemlig fra 2022, og de vil først indgå i det regnskab, som tilsynet får indsigt i 2023. Det er sådan, det økonomiske tilsyn fungerer, slår Per Nikolaj Bukh fast.

- I den mellemliggende periode har ledelsen tilsyneladende så trykket den økonomiske speeder i bund og afholdt disse udgifter, inden tilsynet har kunnet reagere.

Ledelsen i TimeOut Fyn havde kun budgetteret med 600.000 i udgifter til øverste ledelse. I stedet tjente Nikki Lohmann Lauritzen knap 1,3 millioner på bare 11 måneder - uden tilsynet vidste det. 

Hvorfor fortæller vi historien?

Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.

Beholder pengene til sig selv

Selvom Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen tjente langt over, hvad de havde budgetteret med, kan de frit beholde pengene.

For som lovgivningen er skruet sammen i dag, så er der ikke noget krav om tilbagebetaling, hvis private bosteder overskrider deres budgetter, forklarer Per Nikolaj Bukh.

- Man kunne fra politisk side give tilsynet mandat til at sanktionere visse budgetoverskridelser med et tilbagebetalingskrav. Det ville gøre det noget mere krævende og vanskeligt for krisecenterejerne at svindle, siger han. 

Det har man fra politisk side dog fravalgt at gøre. Og det kan der være en helt særlig grund til, forklarer Per Nikolaj Bukh:

- Man risikerer muligvis, at det ikke er attraktivt nok at drive sociale tilbud, og der derfor ville mangle pladser, siger han. 

Let at berige sig selv på krisecenter

Hvis man er “skruppelløs” og ønsker at berige sig selv med offentlige midler, så er det at drive privat krisecenter en relativt nem måde at gøre det på. Det er der flere grunde til, forklarer Per Nikolaj Bukh.

- For det første er der det såkaldte selvmøderprincip, hvilket betyder, at borgerne selv vælger, hvor de vil på krisecenter – og så skal deres hjemkommune betale, uanset hvad det koster. Tilbuddet har så at sige ikke kommunerne på nakken i forhold til omkostningsniveauet, forklarer han.

Desuden kan krisecentrene skabe et stort overskud ved at skrive i deres budgetter, at de vil ansætte en masse kvalificeret personale, men så efterfølgende undlade at gøre det.

- På den måde står krisecentret tilbage med et stort overskud, som ledelsen eller ejerne i princippet kan udlodde (udbetale, red.) til sig selv. De kan også vælge at leje dyre lokaler fra sit eget selskab eller ansætte familie og venner på krisecentret, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Læs også: Halvnøgne kvinder overvåget døgnet rundt i Big Brother-villa
Gå tilbage Del
19. sep. 2024 kl. 16:41
Fyn

Halvnøgne kvinder overvåget døgnet rundt i Big Brother-villa

Kan man det ene øjeblik tjene penge på at huse voldsramte kvinder på et krisecenter - for det andet øjeblik at lukrere på at lade folk belure kvinder via overvågningskameraer i samme selskab? Finten er lovlig, men møder kritik fra kønsforsker og de kvinder, der har boet på krisecentret selv.

Grafik: David Moritz

Kameraer der filmer kvinder, mens de går på toilettet, træner, går rundt i undertøj og bor under ét og samme tag - mens betalende kunder i den anden ende følger med minut for minut i et form for Big Brother-koncept.

En millionvilla lidt udenfor Kruså har de seneste måneder været hjemsted for et koncept, der involverer letpåklædte kvinder, overvågningskameraer og angiveligt millioner af kroner.

For efter det kuldsejlede kvindekrisecenter TimeOut Fyn blev tvangslukket af socialtilsynet sidste år, har den tidligere direktør Morten Lohmann Lauritzen kastet sig ud i et radikalt karriereskifte og byttet voldsramte kvinder og børn ud med halvnøgne porno- og instragrammodeller i sin forretningsmodel. 

For TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kan nu afsløre, at Morten Lohmann Lauritzen kort efter krisecentret blev tvangslukket startede konceptet ”Mansion Voyeur” i samme selskab. Her har kunder mod betaling kunnet livestreame nøgne eller letpåklædte kvinder fra en luksusvilla i Kruså, hvor der i alle rum var installeret 24 timers videoovervågning.

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har været i kontakt med to af de voldsramte kvinder, der tidligere har boet på TimeOut Fyn, der ønsker at være anonyme af hensyn til deres sikkerhed.

Begge kvinder mener, at det er foruroligende og ubehageligt, at Morten Lohmann Lauritzen efter lukningen af krisecentret har kastet sig over erotisk overvågning af kvinder.  

- Jeg synes, det er decideret ulækkert, at det er den vej, de er gået. Det skriger til himlen, at de udnytter systemet og udnytter de svageste, lyder det fra én af kvinderne, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med.

Og spørger man kønsforsker, forfatter og antropolog Christian Groes, er det forståeligt, at det er den oplevelse, kvinderne sidder tilbage med: 

- Jeg er meget forbløffet over, at en, der har været leder af et krisecenter, hvor der har været udsatte kvinder, vælger at starte noget op, der handler om at livestreame kvinder i forskellige erotiske situationer og tjene penge på det, og forsætter:

- I virkeligheden må det opleves som en stor hån for de kvinder, der har været på krisecentret, siger han.

Hvorfor fortæller vi historien?

Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.

Lovligt at bruge krisecenterpenge på nøgenstreaming

Indtil oktober sidste år stod Morten Lohmann Lauritzen bag det udskældte krisecenter TimeOut Fyn. 

Flere af de kvinder, som havde boet på krisecentret, stod sidste år frem og fortalte til Fyens Stiftstidende, at de havde været udsat for social kontrol, trusler om udsmidning og overvågning fra personalet. Blandt andet blev kvinderne sat til at gøre rent efter opkast og afføring fra en anden familie, efter de havde haft omgangssyge.

- Jeg havde følelsen af, at jeg lige så godt kunne have været gået tilbage til min voldsudøver, fortalte en af de voldsramte tidligere beboere til Fyens Stifstidende i den forbindelse.

Stedet blev tvangslukket af Socialtilsyn Syd da det stod klart, at Morten Lohmann Lauritzen havde indgået en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der beløb sig til op mod 162 millioner kroner.

Selskabet bag krisecentret blev dog aldrig opløst, og i februar i år skiftede TimeOut Fyn navn til Phoenix Partners, der altså står bag konceptet ”Mansion Voyeur”.

Det forløb vidner om, at der er tale om en direktør, der ser kvinder som en handelsvare, mener kønsforsker Christian Groes:

- Den her forretningsmand lader til ikke helt at have den store empati for de kvinder, som hans selskab tidligere har forsøgt at hjælpe. Det lader til, at der er et meget gammeldags kvindesyn om, at kvinder er nogen, man kan bruge - hvad enten det er til ens forretning på et krisecenter, eller det er til at lave en erotisk forretning, siger han til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende. 

Forbundet til anden omstridt bostedsboss

Inden Morten Lohmann Lauritzen kastede sig over krisecenter og pikant underholdning, prøvede han kræfter med en anden gruppe udsatte mennesker.

For sammen med den nu skandaleramte bostedsejer Peter Stausgaard stiftede Morten Lohmann Lauritzen det omstridte bosted Den Lille Gård tilbage i 2017.

Et bosted, Peter Stausgaard nu har valgt at lukke, efter tidligere medarbejdere og beboere stod frem og fortalte om omsorgssvigt af de selvskadende beboere, hvoraf en døde af en overdosis i juli i år, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne afsløre i august.

Peter Stausgaard var også medstifter af det omstridte krisecenter TimeOut Fyn, som blev tvangslukket i 2023.

Dog skiltes deres veje allerede i 2020, da Peter Stausgaard overtog driften og ejerskabet af Den Lille Gård, mens TimeOut Fyn overgik til Morten Lohmann Lauritzen.

I et opslag på Instagram har Mansion Voyeur selv skrevet, at "Mansion Voyeur er et projekt i den tocifrede millionklasse, hvor pengene er investeret innovativt i udvikling og luksus."

Og på den nu lukkede instagramprofil kan ses en video, hvor en kvinde kommer kørende op ad luksusvillaen i Kruså i en Mercedes S500 Cabriolet - samme type bil, som Morten Lohmann Lauritzen har leaset i krisecentret TimeOut Fyn.

Af tidligere årsrapporter fremgår det, at TimeOut Fyn har haft overskud alle årene. I 2021 havde de et overskud på 1,15 millioner efter skat og i 2022 havde de et overskud på knap 1,3 millioner efter skat og en egenkapital på knap 2.8 millioner. 

Skulle der være et overskud fra driften af TimeOut Fyn ville direktøren helt lovligt kunne bruge dette til at starte konceptet "Mansion Voyeur".

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn ville gerne have undersøgt, hvorvidt der er et eventuelt overskud fra driften af TimeOut Fyn, som Phoenix Partners kan have brugt til at starte og drive Mansion Voyeur.

Men Phoenix Partners har ikke indsendt årsrapport for 2023, hvorfor det ikke er muligt at se, hvad TimeOut Fyn har haft i overskud og egenkapital sidste år. 

Selskabet er nu under konkursbehandling.

Direktør som sunket i jorden

TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forsøgt at kontakte direktør Morten Lohmann Lauritzen adskillige gange både på sms, mail og telefon for at foreholde ham kritikpunkterne. Herudover ville vi gerne have spurgt ind til, om der er blevet brugt penge fra krisecenterdriften til at drive Mansion Voyeur.

Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Heller ikke kurator i konkursboet, Mark Søtrup, der er partner ved Ventus Advokater, har haft held med at få Morten Lohmann Lauritzen i tale, ligesom han mangler at få indblik i en række relevante oplysninger om selskabet og dets aktiver. Han ved blot, at selskabet har lejet sig ind på to adresser, hvoraf en af dem er luksusvillaen i Kruså. 

- Og så ved jeg, at der har været leaset nogle biler, men jeg ved ikke, hvor de befinder sig henne, fortæller han.

Mark Søtrup fortæller, at Morten Lohmann Lauritzen heller ikke mødte i skifteretten i sidste uge, da sagen blev behandlet. 

- På et tidspunkt kan jeg blive nødt til at konstatere, at jeg ikke finder noget her, og så vil jeg nok indstille til, at direktøren får en konkurskarantæne, siger Mark Søtrup.

- Vi gjorde, hvad vi kunne

Socialtilsyn Syd valgte at tvangslukke TimeOut Fyn i efteråret 2023 efter de blandt andet blev bekendt med, at Morten Lohmann Lauritzen havde givet sin søns vagtfirma en ti år lang uopsigelig kontrakt på op mod 162 millioner skattekroner. 

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt Socialtilsyn Syd det samlede forløb med TimeOut Fyn. I et skriftligt svar skriver de blandt andet:

- Socialtilsyn Syd blev først i december 2022 bekendt med en række bekymrende oplysninger om tilbuddets økonomi (den uopsigelige kontrakt, red.). Det ledte til, at vi i begyndelsen af 2023 indledte en proces, der førte til, at der allerede i marts 2023 blev truffet afgørelse om at bringe tilbuddets godkendelse til ophør.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har ad flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Morten Lohmann Lauritzen og Nikki Lohmann Lauritzen.

De er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Vi har også forsøgt at få en kommentar fra den daværende daglige leder.

Hun oplyser, at hun ikke sad med til bestyrelsesmøderne, og at hun ikke havde nogen indflydelse på stedets økonomi - herunder lønninger og leasing af biler.

4. dec. 2024 kl. 6:00

Hemmeligt Novo-byggeri i fuld gang: Her er, hvad de bygger

LYT
Del

Novo Nordisk er i fuld gang med at forme sin nye odenseanske produktionsvirksomhed i Odense.

38.000 kvadratmeter i alt viser oplysninger, som Novo selv har videregivet til Odense Kommune.

Og lige om lidt lukker medicinalgiganten op for detaljer om byggeprojekt og produktionen i Odense.

Dag for dag vokser Novo Nordisks gigantiske byggeri i Tietgenbyen i Odense.

Entreprenørmaskiner, støbesjak og kraner er ved at forme den store arbejdsplads i den østlige del af Odense, og ud over fundamenter er byggeriet nu også ved at skyde i højden.

Men endnu har Novo Nordisk ikke officielt meldt ud i offentligheden, om man har besluttet sig for at bygge i Odense, hvor mange medarbejdere, man har ansat, eller hvad man helt præcist skal producere.

Men det sker meget snart, erfarer TV 2 Fyn.

38.000 kvadratmeter

Ifølge Novo Nordisks oplysninger før byggestart til Odense Kommune er det igangværende byggeprojekt det første store projekt på grunden.

- Der etableres omtrent 38.000 kvadratmeter på den sydlige del af grunden bestående af otte produktionshaller kaldet “Suiter” samt kontorfaciliteter med kantine og teknik. Bygningen bliver i to etager, hedder det i en korrespondance fra kommunens byggearkiv.

Kilde Novo: Tegning af Novos nye byggeri i Tietgenbyen.

Det fremgår, at Novo op til byggestart har ansøgt om dispensation for bygningsreglementet for det energitab, der fremkommer af, at ledningsnettet skal fremføres gennem tykt beton, og at løsningen kan være at skrue op for brugen af solceller på byggeriet.

Fabrikken har nemlig store krav til holdbart beton på både terræn- og etagedæk, da der skal være tunge maskiner, håndteres og oplagres store mængder produktionsmateriale på underlaget.

Det fremgår dog også af korrespondancen med Odense Kommune, at kommunen ikke mener, der skal en dispensation til.

Dagslys i produktionen

Der ansøges i korrespondancen før byggestarten også om dispensation for kravene til dagslys i produktionslokalerne. Dagslyset er ikke på niveau med krav i byggereglementet, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger har også den udfordring fundet en løsning.

Der er fra alle produktionslokaler udsyn til det fri igennem to glasvægge samt store ovenlysvinduer.

Foto: Novo Nordisk.

Novo Nordisk har igennem en længere periode søgt medarbejdere til fabrikken i Odense, der formodes at skulle producere emballage til Novos produkter.

Læs også: Novo flytter jordbunker og søger folk i bundter: Men vil stadig ikke bekræfte start i Odense
Gå tilbage Del
16. okt. 2024 kl. 9:34

Novo flytter jordbunker og søger folk i bundter: Men vil stadig ikke bekræfte start i Odense

Peter Salomon

Hvad laver Novo Nordisk egentlig i Tietgenbyen?

Siden juli måned har masser af entreprenørmaskiner planeret og skubbet rundt med jord på Novos grund ud mod Niels Bohrs Allè, men Novo selv ønsker ikke at oplyse, hvad der arbejdes med, eller hvornår man træffer beslutning om at bygge sin nye fabrik i Tietgenbyen.

- Vi afventer stadig resultatet af vores interne godkendelsesproces, før vi kan kommunikere den endelige beslutning om at igangsætte byggeriet sidst på året. 

- Vi kan derfor endnu ikke give informationer om vores rekrutteringer, hedder det blandt andet i svaret fra Anne Margrethe Hauge, der er Global Media Senior Manager.

Masser af ubesvarede spørgsmål

Hun har ikke svaret på TV2 Fyns spørgsmål om, hvornår processen for endelig beslutning af byggeriet er afsluttet og meldes offentligt ud.

Heller ikke hvornår arbejdet på første etape af byggeriet sendes i udbud, eller hvor mange medarbejdere, NOVO indtil dato har ansat.

Alt er ellers snart på plads. Odense Kommune har sørget for lokalplan og miljøgodkendelse, Og Novo har i mere end et halvt år søgt masser af medarbejdere til sitet i Odense.

Lang jobliste

I foråret ansatte Novo Nordisk Kim Ottosen som Director Site and Facility, uden at hverken Kim Ottesen eller Novo Nordisk dog ville bekræfte hans tilknytning til Odense-projektet.

TV2 Fyn kunne ved samme lejlighed konstatere, at Novo Nordisk har søgt efter procesoperatører, kommunikations-og HR-medarbejdere, test-chef til produktionslinjerne, en projektdirektør til fill and finish - det vil sige påfyldning af præparater - og en Senior Engineering Project Manager til Odense-området.

Og listen af jobopslag i Odense-området er lang. Siden maj er der blandt andet søgt efter følgende:

Jobopslag fra Novo Nordisk i Odense

  • Communications and Public Affairs Lead

  • Senior HR Business Partner

  • Test Material Coordinator

  • Senior Manager

  • Project Manager

  • Pas-X Professional

  • Validation Responsible

  • Senior Project Manager Site Development

  • Associate Manager to Production Support Team

  • Senior Maintenance Engineer

  • Operational Responsible

  • Senior Quality Engineer

  • Experienced Automation Engineer

  • Assembly Specialist Medical Devices

  • Senior Project Manager - Construction Coordination

  • Site Construction Manager

  • Cost Controller

  • Senior Finance Controller

  • Operation Responsible

  • Proces Supporter Pipeline

  • Enginering Responsible

  • Senior Automation Engineer

  • Senior IT Responsible

  • Head of PMO (projektstyring)

  • Senior Validation IT QA.

4. dec. 2024 kl. 7:04
Fyn
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Tusindvis af danskere tvinges til lån fra Skat, hvis de ikke handler snart

LYT
Del

Mere end 700.000 danskere får snart et nyt lån hos myndighederne, hvis ikke de gør noget aktivt for at vælge det fra.

De fleste berørte boligejere har allerede fået et brev om lånet i deres e-Boks om det såkaldte tillægslån til Vurderingsstyrelsen, og langt størstedelen af dem, der endnu ikke har fået det, får det i løbet af onsdagen, oplyser styrelsen til TV 2.

Her har de også fået besked på at handle inden 31. december i år, hvis de ikke vil have lånet, fremgår det af brevet.

- Der er potentielt rigtig mange, der kommer til at få et lån, som de først kender til nu, og som de nok gerne ville være fri for, da der for mange er tale om små beløb, siger Henning Boye, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.

Kort fortalt skyldes lånet, at myndighederne ikke vil risikere, at boligejerne bliver for hårdt ramt af nye boligskatteregler, men det kan altså ende som en irriterende og unødvendig sten i skoen – og den kommer ovenikøbet med en rente, der ikke er fradragsberettiget, lyder det fra Henning Boye.

Han forklarer, hvorfor man overhovedet bliver tilmeldt lånet, og hvorfor det i langt de fleste tilfælde giver mening at framelde sig det.

Skyldes systemfejl

I forvejen er mange boligejere en del af den såkaldte indefrysningsordning, som de er blevet tilmeldt automatisk, i forbindelse med at det nye boligskattesystem trådte i kraft.

Det indebar i første omgang indefrysning af stigende grundskyld, men fra 1. januar 2024 blev det udvidet til også at omfatte stigninger i ejendomsværdiskatten.

Det betyder, at boligejere, hvis ejendomsskat og grundskyld stiger, har fået en rabat. Rabatten udgør forskellen mellem det, de skal betale i 2024, og det, de skulle have betalt, hvis ikke deres ejendomsskat og grundskyld var steget som følge af de nye regler.

Dog har det vist sig, at Vurderingsstyrelsens it-system ikke kan finde ud af at udregne rabatten for 2024 og 2025, hvis enten ejendomsskatten eller grundskylden er steget meget, mens den anden er faldet.

Det har resulteret i, at der altså nu er omkring 720.000 boligejere, som har fået en for stor skatterabat – og omkring 660.000 af dem forventes at blive berørt med under 5000 kroner, skriver dr.dk.

- Ulempen er den samme som ved kviklån

Dermed står de boligejere nu til skattesmæk i det nye år, og det er derfor, de nu bliver tilmeldt det nye tillægslån, så de undgår at blive tvunget til at bøde for det mulige skattesmæk, forklarer Henning Boye.

- Det bliver et stort mismask, og ulempen er den samme som ved kviklån – det er ikke nødvendigvis store beløb, men over tid vokser det sig større og større på grund af renter. Renter, som mange ikke er klar over, at de betaler, før hammeren falder, siger han.

Vælger man ikke tillægslånet fra, vil lånet blive oprettet, når årsopgørelsen for 2024 er gjort op i marts 2025. Det er først her, Vurderingsstyrelsen kan regne ud, hvad man mangler at betale.

I 2025 vil der igen blive oprettet et lån, hvor beløbet også først vil fremgå, når årsopgørelsen for 2025 ligger klar i 2026, forklarer Henning Boye.

Herfra fortsætter lånene som udgangspunkt, indtil den dag man sælger sin bolig, hvis ikke man vælger at betale det tilbage inden.

I mellemtiden bliver der tilskrevet renter, som i 2025 er på 2,66 procent per år, fremgår det af brevet fra Vurderingsstyrelsen. Ifølge DR kan den ændre sig fra skatteår til skatteår og dermed både stige og falde.

Vil oftest give mening at sige nej tak

Spørger man Henning Boye, vil det i langt de fleste tilmelde give bedst mening at fravælge tillægslånet.

Det skyldes, at det slet ikke er sikkert, at man får et skattesmæk, eftersom årsopgørelsen opgøres ud fra mange forskellige poster i ens økonomi, siger han.

Samtidig har langt fleste af de berørte boligejere fået maksimalt 5000 kroner for meget i rabat, og den gennemsnitlige dansker får omkring 6000 kroner tilbage i Skat, lyder det.

- Så man siger nej tak til tillægslånet, vil mange blot få mindre tilbage i Skat, end de ellers havde fået. De ville ikke opdage det eller undre sig over det – men myndighederne tør ikke løbe den risiko, og derfor står vi nu med de her mulige lån, siger han.

Han vurderer, at dem, der står til skattesmæk, vil få "overskuelige regninger", dog uden at ville sætte beløb på.

Selv hvis man er en af dem, der står til at skulle betale restskat, giver det bedst mening at fravælge lånet, hvis man ikke har brug for det, siger han.

- Hvis man har en anstrengt økonomi, kan det være fornuftigt at bruge muligheden. Men man skal være bevidst om, at beløbet vil være vokset, hvis man først betaler det tilbage, når man sælger sin bolig om 15 eller 30 år, siger han.

I teorien kan du også lave en frivillig skatteindbetaling allerede nu for at undgå både restskat og tillægslån – men heller ikke dét vil give mening, vurderer Henning Boye, fordi der netop er mange, som slet ikke vil få et skattesmæk.

Våben og julegaver stjålet under indbrud

LYT
Del

Julen er højsæson for indbrud, og allerede her i begyndelsen af december kan det ses i politiets døgnrapport.

På Vædderen i Svendborg fik en eller flere ubudne gæster tvunget sig adgang til et hjem ved at opbryde et vindue. Der blev stjålet et luftgevær og vildtkamera. Indbruddet fandt sted mellem 1. og 3. december.

I samme periode havde indbrudstyve også været på spil på Ølstedvej i Broby. Flere poser med julegaver og en flyttekasse med brugskunst var efterfølgende forsvundet. Der var skaffet sig adgang til boligen via en ulåst hoveddør.

Fyns Politi har det seneste døgn modtaget syv anmeldelser om indbrud.

4. dec. 2024 kl. 7:27

Fynboer uden varme i op til syv timer

LYT
Del

Varmen slukkes onsdag for flere odenseanere i den sydlige del af byen. For nogen i helt op til syv timer.

For beboere i Odense SØ skal der findes tykke sokker og varme trøjer frem i tidsrummet fra klokken 7 til 16.

I Odense SV lukkes for varmen på Holkebjergvej, Smallemålet og Virkensbjerget mellem klokken 7.30 og cirka 15. På Tybrindvænget i Odense M skal der ekstrasokker på mellem klokken 8 og 12.

Fjernvarme Fyn skriver på sin hjemmeside, at lukningen skyldes arbejde på varmeledningerne. Den rammer i alt 123 husstande.

4. dec. 2024 kl. 6:08
Fyn

Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig

Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.

Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.

4. dec. 2024 kl. 5:00
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Risiko for regn i løbet af dagen - men vejrskifte lurer

LYT
Del

Dagen starter med regnbyer over det meste af Fyn.

Temperaturen vil ligge på mellem to og tre grader, og vinden vil være svag til let fra østlig retning, oplyser TV 2 Vejret.

Henad onsdag aften ophører regnen helt, og vinden aftager en anelse. Temperaturen vil være uændret natten til torsdag.

3. dec. 2024 kl. 22:19
Fyn
Privatfoto

Snehvide var i livsfare - nu skal forbud drøftes i Folketinget

LYT
Del

Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer med snus har fået over 50.000 støtter, meddeler Folketinget tirsdag på sin hjemmeside.

Det betyder, at forslaget vil blive debatteret i Folketinget som et beslutningsforslag.

Borgerforslaget blev offentliggjort 23. september, og her knap to en halv måned senere har det altså passeret grænsen til at komme på dagsordenen i Folketingssalen.

Borgerforslaget er blandt andet kommet i stand på baggrund af en rapport fra maj i år.

Rapporten, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen.

Livsfarligt for firbenede

Rapporten viser også, at poserne bliver fremstillet af en form for semisyntetisk cellulose. Et materiale, som har en lighed med cigaretfiltre, og som antages at blive nedbrudt forholdsvist langsomt i naturen.

Ifølge DTU Sustain kræver det dog yderligere studier for bedre at kunne vurdere nikotinposernes nedbrydelighed i miljøet.

I sidste uge kom Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub, Den Danske Dyrlægeforening og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation med en opfordring til politikerne om at gribe ind.

- Vi skal have nikotinposerne væk fra gader og stræder, hvor de ligger kastet over alt. Det er selvfølgelig op til politikerne at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre, sagde Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

De mange smagsvarianter af nikotinposer medvirker til, at hundene får lyst til at spise dem.

Niårige Snehvide endte i livsfare, efter hun slikkede på en nikotinpose i naturen.

- Det lignede, hun var fuld. Hun gik ind i væggen, hendes hjerte bankede meget kraftigt, og hun savlede, siger ejer Flemming Malmkvist.

3. dec. 2024 kl. 21:18
Jan Korsgaard/Ritzau Scanpix

Bulldogs sejrer og bejler til topplacering

LYT
Del

Der var dømt drama for alle pengene, da Odense Bulldogs gæstede Herlev Eagles tirsdag aften i den bedste danske ishockeyrække, Metal Ligaen.

Fynboerne trak sig sejrrigt ud af opgøret, der endte 1-2, og som var præget af intensitet fra start til slut.

I anden periode gjorde svenske Joakim Thelin det til 0-1 i powerplay, og mindre end syv minutter senere gjorde Jonathan Brinkman det til 0-2.

Eagles formåede at bringe spænding ind i opgøret med en reducering blot få minutter før kampens afslutning.

Bulldogs er med 39 point nu placeret alene på tredjepladsen i Metal Ligaen. Holdet har dog spillet to kampe mindre end Aalborg Pirates med 44 point på andenpladsen.

3. dec. 2024 kl. 20:44

Stjerne overrasket over at se sig som hund i ikonisk blad

LYT
Del

Mie Højlund, der til dagligt spiller i Odense Håndbold, er dukket op i Andeby.

I det nyeste Anders And-blad er hun nemlig med - dog ikke som and, men som hund.

- Jeg blev spurgt, om jeg ville være en and eller en hund, og så sagde jeg en and, og så blev jeg en hund, så det er helt perfekt, siger Mie Højlund med et grin.

Det er en stor ære at optræde i bladet, mener hun.

Hun er ikke det eneste fynske sportsnavn, der har fået sin helt egen karakter. Det har også badmintonspiller Viktor Axelsen.

3. dec. 2024 kl. 19:57
Arkiv / Alexander Aagaard

Får vi hvid jul i år? Nu kommer DMI med sit bedste bud

LYT
Del

Månedsprognosen fra DMI er landet, og her kommer instituttet med sit bedste bud på, om vi kan forvente dalende sne i juledagene.

Det bliver overvejende skyet med lidt regn af og til i den sidste uge af december.

Temperaturerne vil ligge på mellem en og syv grader i dagtimerne og mellem minus tre og fem grader i nattetimerne.

Går du og drømmer om en hvid jul, er der nedslående nyt. DMI varsler nemlig, at der kun “måske kommer enkelte snebyger”.

- Svage lavtryk og fronter forventes at nå frem til landet fra vest. Det giver mildt vejr og kun en lille chance for hvid jul, lyder det.

Statistisk set er der syv procent chance for hvid jul, og det tal er ikke blevet højere i prognosen, fastslår DMI.

3. dec. 2024 kl. 19:04

Hotel-mastodont giver anderledes julegave til trængte familier

LYT
Del

Den fynske hotelkæde Milling Hotels giver en ekstra julegave til trængte familier.

De uddeler med andre ord gratis hotelovernatninger, som kan bruges hele næste år på et af kædens hoteller.

Ejeren af hotellerne, Dorte Milling, ved endnu ikke, hvor mange ansøgninger, de får. Men hun regner med, at minimum 25 familier får gavn af tilbuddet.

3. dec. 2024 kl. 17:55
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat

LYT
Del

Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.

Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.

I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.

Lægger sig fladt ned

Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.

Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:

- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.

By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.

- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her