Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Torsdag fik Nordfyns Højskole besøg af ex-rapperen Niarn, der er vendt tilbage til livet, efter alkohol næsten tog livet af ham. Bemærk spurgte ham, hvordan man undgår at ende som ham.
“Det er vigtigt at komme ud blandt nogen, der forstår én. Det er dem, der forstår, hvad der skal til, før man kan komme ud af sit misbrug.”
Der er godt fyldt op i gymnastiksalen på Nordfyns Højskole.
Foran de fremmødte publikummer står en mand med kasket og Hummel-trøje. For år tilbage havde han måske toppet stilen med solbriller og bandana. Dengang gik han nemlig under kunstnernavnet Niarn, og han var én af Danmarks mest populære rappere.
I disse dage går han under sit borgerlige navn Niels Roos.
- Jeg var nødt til at have en flaske vodka stående på sengebordet, fordi jeg vågnede med abstinenser efter at have sovet tre-fire timer om natten, fortæller han fra scenen.
Anonym mail til byrådsmedlemmer:
- Det flyder med stoffer
Børn ned til 12-års alderen køber hash, og det bliver solgt helt åbenlyst i gaderne i Svendborg, mener en gruppe forældre, der har sendt en mail til byrådet. - Lovliggør stofferne, mener 21-årige Rasmus Bech Petersen.
En gruppe forældre fra Svendborg-området er gået sammen om at skrive en mail til medlemmerne af Svendborg Byråd.
I mailen skriver de, at børn helt ned til 12-13 år køber hash, og at det bliver solgt helt åbenlyst i Svendborg Storcenters parkeringskælder og ved Den Blå Lagune på Østre Havnevej, og at det ryges åbenlyst på torvet i Svendborg. Det skriver Fyns Amts Avis.
Bemærk har talt med en 21-årig mand fra Ollerup nær Svendborg. Hans navn er Rasmus Bech Petersen og ifølge ham bør politikerne vælge en alternativ tilgang til udfordringerne med stoffer i området.
- Jeg mener, det bør lovliggøres, så det kun bliver folk over 18 år, som kan købe det. Det vil begrænse antallet af mindeårige, der får fat på stofferne. Og ved at legalisere det får vi også tal og statistikker, så vi kan regne på hvor mange, der bruger det, mener Rasmus Bech Petersen.
Tror du ikke, det vil få endnu flere til at bruge hash, hvis det bliver legaliseret?
- I Californien i USA har man legaliseret hash, og der har det haft den modsatte effekt, svarer Rasmus Bech Petersen og tilføjer:
- Herhjemme tror jeg, det vil fjerne noget af spændingen, hvis man legaliserer det. Så kan alle jo gå ned og gøre det, når de fylder 18, og hvis man smider fødevarekontrol på, kan man sikre, at det ikke er noget snavs, man køber, siger han til Bemærk.
Ikke nok politi, mener mor til to
Reaktionen fra forældrene kommer tre måneder efter, at Bemærk kunne fortælle om, at hash er blevet mere synligt i gadebilledet i Svendborg.
- Man begynder at ryge hash offentligt, fordi det er nemt. Og det føles ikke som om, der er en risiko for at blive taget for noget ulovligt, fortalte en 18-årig anonym kilde til Bemærk tilbage i december.
Skal man tro forældrenes mail til byrådet, er de tilstande ikke ændret siden.
En af de lokale forældre, der bakker op om budskabet i mailen til Svendborg byråd, er 30-årige Ditte, der er mor til to.
- Der har altid været sindssygt mange stoffer i Svendborg, og der er ikke nok politi til at tage sig af det. Vi har to betjente, der render rundt, og det er ikke nok, siger hun til Bemærk.
- Ofte har de unge ikke en skid at lave, og så længe man får lov til at gå på gaden, uden nogen har en føling med, hvad der foregår, så er det klart, det sker. Vores SSP-medarbejdere bør have en relation til de unge, så de kan finde ud af, hvor det kommer fra og måske påvirke dem til at lade være, tilføjer hun.
Siden musikerens bugspytkirtel var millimeter fra at springe, har manden, de kaldte Niarn, turneret landet rundt med sit foredrag om alkoholmisbrug og livets op- og nedture. Niels Roos er aktuel med både ny musik og dokumentaren "Niarns død," der blev vist på TV 2 i november.
Fandt hjælp ligesindede
TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har sat Niels Roos stævne efter foredraget.
Dit foredrag handler om, hvordan du kom videre fra alkoholmisbruget. Vil du gerne hjælpe andre med det?
- Ja, for der er alt for mange alkoholikere i Danmark, og der er enormt meget skam forbundet med misbrug, svarer Niels Roos.
- Jeg vil gerne have det sådan, at det ikke er tabu at sige. At det for eksempel er en valid undskyldning for ikke at tage med til en koncert, hvor folk drikker. Præcis som du kan afslå at hjælpe med at flytte, hvis du har en diskusprolaps.
Coke, bitches og snitter på fynsk højskole: Husker du manden, de kaldte Niarn?
Torsdag fortalte Niels "Niarn" Roos sin historie på Nordfyns Højskole. Her kan du få overblikket over karrieren og hans op- og nedture. De færreste vidste, at det alkoholforbrug, Niarn rappede om, næsten slog ham ihjel.
Den danske rapper Niarn var kendt som en fandenivoldsk gadedreng, der rappede om at drikke sig stiv og tage stoffer. Men hvad de færreste vidste var, at det alkoholforbrug, han rappede om, næsten slog ham ihjel. Massive mængder alkohol kostede ham både kærligheden og karrieren.
Torsdag lagde Niels Roos vejen forbi Nordfyns Højskole for at fortælle om sin store nedtur, sin kamp tilbage til livet og karrieren, som han har genopfundet med en ny tilgang til musikken.
Moralen var klar: Niarn kunne ikke fortsætte, hvis Niels Roos skulle overleve.
2013: Indlæggelsen
“Der var en kæmpestor forskel på Niarn og Niels.”
Han vågnede op hos ekskæresten med alvorlige jag fra mellemgulvet.
Smerterne føltes anderledes end hans sædvanlige morgenabstinenser. Han forsøgte sig med et par shots fra en flaske rom i barskabet. Det hjalp ikke.
Smerterne føltes, som kom de fra hans lever, og det gjorde så ondt, at han gispede efter vejret.
Modvilligt gik han med på at ringe efter lægehjælp.
Niels Roos vidste godt, hvorfor han havde ondt. Han havde ikke været ædru i flere måneder, og drak op mod to flasker vodka om dagen.
Da vagtlægen kom, var der heller ingen tvivl. Niels Roos skulle køres på hospitalet og indlægges med det samme.
- Da jeg blev rullet ind på Hvidovre Hospital, skreg jeg af smerte. Og så mistede jeg bevidstheden, fortæller han.
I 10 dage lå han indlagt på intensivafdelingen på Hvidovre Hospital, hvor han svævede ind og ud af bevidsthed.
I 2008 italesatte Niarn selv alkoholforbruget med sangen "Undskyld, jeg var fuld".
2004: Det store gennembrud
“Det er en iskold branche, hvor der er så vilde op- og nedture.”
’Dobbelt A’ blev Niels Roos’ første hit som Niarn. Han var 25 år gammel.
Nummeret, der handler om homies, småkriminalitet og slåskampe, blev Ugens Uundgåelige på P3 og steg til vejrs på hitlisterne.
Når han var på scenen, var han ofte sanseløst beruset, og udover tæt druk tog han også kokain.
Den livsstil var Niarn også bannerfører for i offentligheden. Danske unge var helt med på, hvem rapperen fra ni kilo (9000, Aalborgs postnummer, red.) var.
- Fra begyndelsen var det jo en del af Niarn-personaen at drikke sig så fuld og sige fuck til det hele, fortæller Niels Roos og fortsætter:
- Og jeg tror, det var det, folk godt kunne relatere til og lide ved Niarn. Han var den her taber, der ikke var kommet videre siden 10. klasse, og som bare drak og røg en masse, siger han.
Niels Roos var endnu ikke bekymret over, hvor meget alkohol fyldte for ham. Han kunne stadigvæk skelne mellem den rå Niarn, der var kendt i medierne, og sit private liv som Niels Roos.
Men tingene skulle snart ændre sig, for alkoholen var langsomt ved at tage over.
2005: Kvinden i kulissen
Når Niarn ikke stod på scenen og rappede om bitches og snitter, levede han et borgerligt liv som Niels Roos.
Årsagen var Asal Shahverdi, en kvinde han havde mødt til en koncert, som havde slået benene væk under den vilde rapper.
Asal Shahverdi blev hans faste holdepunkt i en kaotisk verden. Med hende kunne han slappe af og være private Niels Roos.
- Jeg havde jo lige pludselig mere lyst til at tage på kæresteferie til Barcelona og ikke til Amsterdam med gutterne, siger han.
De to flyttede sammen og parret havde både kanin og kat, de tog sig af i fællesskab.
Hun var en af dem, der fik førsteparket til den nedtur, der lurede.
- Der var en kæmpestor forskel på Niarn og Niels. Det, at han skulle stå på den her scene og være et idol plus alkohol, det gjorde ham til et andet menneske, fortæller hun.
Det andet menneske lærte hele Danmark at kende på siderne af Se & Hør blot ét år senere.
I år 2005 udgav Niarn "Mit Liv Mine Regler" på Copenhagen Records. Attituden på sangen stemmer meget overens med den person, medierne satte fokus på et år senere.
2006: Kokainskandale
I Se og Hør dukkede der et billede op af Niarn med, hvad der lignede, fire baner kokain.
Billedet stammede fra et backstagerum til en koncert i Esbjerg.
- Jeg tænkte ikke videre over, at jeg tog en pose frem og lagde streger op. Det var jo, hvad jeg plejede at gøre. Men det var også den herlige tid, hvor der var begyndt at komme kameraer i mobiltelefoner.
Niarn havde netop udgivet albummet ’Antihelt’, opfølgeren til gennembruddet, og turnerede nu landet rundt.
Billedet med kokainen fik flere koncertarrangører til at aflyse deres koncerter med Niarn. Men fansene var vilde med det, salgstallene steg, og nye koncerter blev planlagt.
- Det hjalp bare min karriere. Nu var det ikke bare en forstadsknægt fra Aalborg, der havde påtaget sig et image, nu var det fucking sandhed, det var fucking ægte.
Men private Niels Roos begyndte også at træde mere ind i den karakter, han havde opbygget omkring Niarn. Han begyndte at leve, som han rappede.
- Jeg har altid hadet når musikere, der virkede hårde, viste sig at være nogle andre i virkeligheden. Så på en måde var det måske lidt med vilje, at jeg blev mere som Niarn, fortæller han.
'Antihelt' udkom i 2006 og indeholder mange kommentarer til den offentlige udskamning af Niarn, konfrontationen med forfatter Hanne-Vibeke Holst og rapperens hårde livsstil.
2009: Nedturen begynder
- Der er bare ingen mennesker, og jeg skal på om et kvarter.
Da Niarn udgav sit tredje album ’Rød Aalborg’ i 2009, var succesen falmet. Koncerterne var ikke så tætpakkede som tidligere. Radioen var også holdt op med at spille Niarn.
For Niarn og bandet fortsatte turneen, men efter hver halvtomme koncert var der hård druk, og han førte an.
- Hvor mange af jer lever af at drikke sig stive? Hvad er dit arbejde? Flaskedreng i Netto, advokat, elektriker? Jeg lever af at drikke mig fuld og ryge mig skæv. Det’ mit arbejde. Jeg er narkoman og alkoholiker, det er mit fucking job, siger Niels Roos ind i kameraet på en privat optagelse.
Udsagnet, der måske skulle være en joke, var tættere på sandheden, end nogen omkring Niarn eller Niels Roos vidste.
- Det er en iskold branche, hvor der er så vilde op- og nedture. Det ene øjeblik er alle med dig og vil feste og hænge ud med dig, men når det går dårligt, så er de hurtigt videre til det næste nye navn. Det er sgu hårdt, siger han.
Hans økonomiske situation var presset, og han begyndte at sige ja til projekter, han ikke brød sig om. Et af dem var som medvirkende i underholdningsprogrammet ’Allstars’ på TV 2. Et fredagsprogram, hvor kendte skulle lede hver deres kor.
For Niels Roos var det som at sælge ud, og han begyndte at drikke næsten hver dag.
- Nu havde min hjerne vænnet sig til at lægge et lille låg på alle de tanker om, at jeg ikke syntes, det var fedt med den drejning, min karriere havde taget. Og så kunne jeg ikke lade være med at drikke.
Lige som han troede, det ikke kunne blive meget værre, så tog hans nedtur endnu et dyk.
I 2009 har Niarns musik ændret stil fra den mere klassiske lyd af old school hip hop, der prægede de tidlige udgivelser.
2013: Døden nær
Niels Roos var flyttet tilbage til Aalborg, hvor han havde fået job på lokalradiostationen ANR.
Han var blevet forladt af kæresten Asal, der ikke kunne acceptere, at han blev ved med at drikke. Hans karriere som musiker lå i dvale.
Det var ikke fedt for ham, så han fortsatte med at bedøve sig med alkohol, rigtig meget alkohol.
- Jeg havde den her store kometkarriere, og så stod jeg pludselig der som radiovært på en lokalstation. Jeg var skuffet. Og så i Aalborg hvor jeg bare kender alle de forkerte mennesker, alle smuthullerne, alle trickene.
Han blev fyret fra radioen på grund af uoverensstemmelser med ledelsen, og det sendte ham helt ud i alkoholtågerne.
- Hvad fanden havde de regnet med, når de hyrer mig? Nogle gange er det nok ikke kun tømmermænd, jeg er dukket op med, siger han i sine egne optagelser fra dengang.
På nuværende tidspunkt kunne han ikke komme igennem en nat uden en vodkaflaske ved sengen, der kunne tage rysteturene fra de abstinenser, der opstod i løbet af natten.
- Jeg fik fysiske abstinenser, fucking delirium, muskelkramper og rysteture. Der var ikke så meget som et sekund, hvor jeg var ædru, klar eller normalttænkende, fortæller han.
Niels Roos vejede 102 kilo og var oppustet af druk. Han var døden nær.
Niels Roos overlever og bliver udskrevet fra hospitalet. I slutningen af 2018 udgiver han ny musik - blandt andet sangen "Lidt ved siden af mig selv."
Niels overlever
“Jeg har altid hadet når musikere, der virkede hårde, viste sig at være nogle andre i virkeligheden. Så på en måde var det måske lidt med vilje, at jeg blev mere som Niarn.”
En aftale med ekskæresten Asal Shahverdi endte med at få afgørende betydning. De to havde ikke talt sammen i lang tid, og hun var bekymret for hans tilstand.
Han skulle til København for at indspille noget musik, og de aftalte at mødes hos hende.
Næste formiddag vågnede han i Asals lejlighed, da et jag for gennem kroppen på ham. Smerten var anderledes og større end nogensinde før. Han kunne ikke stå på sine egne ben.
Det var her de tilkaldte vagtlægen, og det var her hans skæbnesvangre tur mod intensivafdelingen på Hvidovre Hospital fandt sted. Havde de ventet tre kvarter med at tilkalde hjælp, havde det sandsynligvis været for sent, fortalte lægerne.
De fandt ud af, at hans bugspytkirtel havde været så tæt på at sprænge, at han nær var død. Derudover fandt lægerne en blodprop nær hans milt.
Da han endelig vågnede fra morfintågerne på hospitalet, fik han en besked fra lægen, der ikke var til at misforstå:
- Hvis du nogensinde drikker igen, så dør du.
I en måned var han indlagt på hospitalet, hvor lægerne skulle holde øje med hans betændelsestilstand.
Det var hårdt at lægge 10 års alkoholvaner på hylden og blive ædru.
Niels Roos måtte have et opgør med Niarn-personaen. I et afskedsbrev, som han udgav via sin agent, aflivede han derfor den Niarn, som offentligheden kendte.
- Niels overlevede på det hospital, det gjorde Niarn ikke. Han døde. Jeg kunne mærke det, allerede da jeg trådte ud i solen, efter jeg var blevet udskrevet. Faktisk en slags lettelse, som om djævelen på min skulder endelig var væk, skrev han.
Niels Roos har været ædru i fem år. Han er i dag gift og har en datter med Asal Shahverdi, og parret bor sammen i en lejlighed i København.
Har du tre gode råd til, hvordan man undgår at ende som alkoholiseret rapper?
- Det er sgu ikke så nemt at koge det ned til tre gode råd. Det vigtigste er nok bare, at man anerkender det, gør noget ved det og omgiver sig med folk, der forstår én. Og så er det vigtigt at komme ud blandt nogen, der forstår én. Det er også dem, der virkelig forstår, hvad der skal til, før at man kan komme ud af det.
Niels Roos var selv i behandling hos Anonyme Alkoholikere efter en længerevarende indlæggelse. Efterfølgende måtte han tage medicin mod depression, fordi hans hjerne manglede de endorfiner, der var forsvundet sammen med alkoholen.
Lidt ved siden af mig selv
Dem, der kun husker Niarn fra storhedstiden i 00'erne, risikerer at få deres kaffe galt i halsen, hvis de sætter Niels Roos' nye musik på.
Tunge beats og amerikansk lyd er skiftet ud med country-vibes og akustisk guitar.
- Jeg havde egentlig besluttet mig for at stoppe med musik, efter jeg stoppede som Niarn. Men der gik ikke mere end en måneds tid, før jeg kunne mærke, at jeg gik og fandt på melodier, fortæller Niels Roos.
Efter dødsulykke: Her bliver fartgrænsen stadig overskredet
Nye målinger fra Fyns politi bekræfter fartglade bilisters lyst til at suse over den berygtede Gundestrupbakke i Svendborg Kommune, hvor to unge tidligere har mistet livet.
- Alle fire hjul kan lette, hvis man kører stærkt over bakken, fortæller flere bilister til Bemærk.
Den berygtede Gundestrup-bakke på den lille, smalle vej mellem Vester Åby og Gundestrup kan virke dragende på fartglade trafikanter, fordi bilen nærmest letter ved hastigheder på op mod 100 kilometer i timen.
“Der er mange unge mennesker, der lige tager bakken, når de skal til Svendborg.”
Efter flere henvendelser har ungdomsredaktionen på TV 2/Fyn, Bemærk, i samarbejde med Fyns Politi undersøgt, om fart over bakken stadig er et problem, efter to unge mistede livet i en soloulykke i november 2016.
Tallene fra Fyns Politi viser, at hver syvende af dem, der passerede bakken en hverdagsaften i marts, kørte for hurtigt.
Mathias kører stærkt, selvom vennen omkom
Høje hastigheder over Gundestrup-bakken kostede i november 2016 kostede en 18-årig mand og en 17-årig pige livet.
Bilen blev skåret over i to dele, da den ramte et vejtræ i et par meters højde. De to unge blev slynget ud på marken og var dræbt på stedet, oplyser politiet.
Og selvom man skulle tro, at ulykken skulle have været til skræk og advarsel, har den ikke ændret fænomenet.
- Der er mange unge mennesker, der lige tager bakken, når de skal til Svendborg, siger Mathias Nielsen, der var kammerat til den 18-årige, der førte bilen under ulykken i 2016.
“At være pårørende til en dødsulykke er for nogle ikke tæt nok. Hvis du sidder med i bilen, hvor ulykken sker, eller saver en person ud, der er kørt galt, virker skrækken stærkere. Man skal kunne se det for sig.”
Du har en kammerat, der afgik ved døden. Hvad tænker du om det?
- Jeg tænker ikke det helt store. Ikke altid. Men når jeg har kørt, og bilen er lettet med alle fire hjul, dér har jeg tænkt: "Wow, det var dét, der skete for min kammerat," så det prøver jeg lige at lade være med, fortæller Mathias Nielsen.
Ekspert: Mænd føler sig udødelige
Ifølge adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet er der flere forklaringer på, hvorfor det særligt er unge mænd, der er overrepræsenteret blandt dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken.
- Unge mænd føler sig udødelige. De tør mere, og selvom de er pårørende til en dødsulykke, kommer det ikke altid tæt nok på. Men hvis de sidder med i bilen, hvor ulykken sker, eller saver personen ud, der er kørt galt, så virker skrækken stærkere. De skal kunne se det for sig, før de ser konsekvenserne i øjnene, siger Pelle Guldborg Hansen.
Fart i stedet for smart arbejde
Mænd konkurrerer i højere grad om, hvem der tør mest. Risikoadfærd bliver på den måde maskulint, mener Pelle Guldborg Hansen.
- Hvis ikke de har et smart arbejde eller tjener mange penge, er mænd mere tilbøjelige til at vise, at de tør løbe en risiko andre steder. Det er her, hvor mænd viser over for andre hankøn, at de tør, siger han.
Fakta om fart og trafikulykker:
- På Fyn er 71 procent af de dræbte og alvorligt tilskadekomne 18 til 24-årige mænd.
- Fart er den største dræber i trafikken. For høj hastighed er skyld i halvdelen af alle dødsulykker.
- Unge bilister står for en tredjedel af samtlige ulykker - selvom de kun udgør omkring ti procent af befolkningen.
Kilde: Rådet for Sikker Trafik, Danmarks Statistik
Ifølge adfærdsforskeren er løsningen på fartproblematikken aldersbetinget.
- Typisk har unge mennesker ikke nok på spil. Det har man eksempelvis, hvis man har fået børn. Man lærer med alderen. Eksempelvis hvis du sætter dig op i et fly, og det styrter ned, så har dit barn ikke en forælder. Er du derimod ung, er død et abstrakt begreb, som de ikke kan forholde sig til, siger Pelle Guldborg Hansen.
Informationstavle som løsning
Selvom nogle lokkes til Gundestrup-bakken på grund af fartglæde, ser andre bakken som et problem. Selvom den tilladte hastighed på 80 kilometer i timen bliver overholdt, kan bakken få bilen til at lette.
- Der er ikke skildret nogen steder, at der kommer så alvorligt et bump på vejen. Hvis du kører 80 kilometer i timen eller mere, så letter du, om du vil det eller ej, oplyser flere kilder til Bemærk.
Ifølge flere lokale bilister mangler der advarselstavler eller anden information der indikerer, at der kommer en uventet brat bakke på vejen.
Hvis du kører 80 kilomenter i timen, og det tager dig halvandet sekunder at reagere på en uventet forhindring på vejen, vil bremselængden være omkring 65 meter.
På billedet nedefor kan du se bremselængden ved forskellige hastigheder.
Den nye lyd markerer også starten på et nyt forhold til musikken.
- Jeg skal ikke være fuldtidsprofessionel musiker igen. Den nye musik stikker også i mange forskellige retninger, for lige nu laver jeg det, jeg synes er fedt. Noget lyder som country, og jeg kan garantere for, at der også kommer noget, der ikke lyder som country.
De to singler "Lidt ved siden af mig selv" og "Der er ik' noget der er så skidt at en druktur ikke kan gøre det endnu værre" er tilgængelig på digitale tjenester som Tidal, Spotify og YouTube.
Hvad så nu?
Da foredraget på Nordfyns Højskole er slut, går oprydningsarbejdet i gang, men først vil mange af de fremmødte have billeder med Niels Roos.
Bagefter klapper han den medbragte PC med PowerPoint sammen og lægger den ud i bilen.
I gamle dage kunne Niarn godt være spritberuset, allerede før de første beats blev sat på. I dag er der ingen lydteknikere, der sørger for at justere volumen på hans mikrofon. Og der er også blevet længere mellem de skrigende fans.
Fyns Politi om svindel med kørekort:
- Vi har stor efterforskning i gang
En håndfuld fynske kørelærere er i politiets søgelys efter sager om snyd med kørekort. - Vi har en større efterforskning i gang, fortæller Fyns Politi.
“Jeg tror, der er en håndfuld brodne kar. Og med de sager, vi har gang i nu, får vi fat i en del af dem.”
Kørelektioner, der aldrig bliver afholdt.
Mangelfuld undervisning.
Snyd med underskrifter.
Denne uge kan Bemærk fortælle om flere sager, hvor fynske kørelærere har set bort fra reglerne.
Også hos Fyns Politi har man i længere tid haft fokus på sagen, og nu venter en større efterforskning på, at næste skridt kan tages. Det fortæller Sten Sørensen, der er vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.
- Efterforskningen omhandler en håndfuld kørelærere på Fyn. Det er store, komplekse sager, og det tager lang tid at vurdere, hvad der skal til, udtaler han til Bemærk.
- Det er sager om organiseret snyd, og det er rigtig alvorligt.
Sten Sørensen fortæller, at Fyns Politi har sendt sagen til 'juridisk vurdering'. Det betyder, at jurister er i gang med at vurdere, om sagen kan blive behandlet ved domstolene.
Politiet vil ikke fortælle antallet af mistænkte eller komme nærmere ind på omfanget af efterforskningen, så længe sagen stadig undersøges.
Snyd med kørekort er svært at opdage
“Det er sager om organiseret snyd, og det er rigtig alvorligt.”
Ifølge Sten Sørensen er Fyns Politi dybt afhængige af, at folk, der tager kørekort, anmelder snyd, hvis de oplever det.
- Snyd er svært for os at opdage. Hvis vi for eksempel følger en kørelærer i en patruljevogn, er der sjovt nok aldrig problemer. Men det lykkes alligevel nogle gange. Derfor opstår sagerne tit, fordi dem, der tager kørekort, anmelder det. Det er vi faktisk afhængige af, fortæller han.
Fyns Politi opfordrer alle, der oplever snyd, til at kontakte politiet og fortælle om deres oplevelser. Snyd kan for eksempel være, at undervisningen er mangelfuld, at der undervises mindre, end loven kræver, eller at en kørelærer beder sine elever skrive under på timer, de ikke har haft.
Men har man selv været med til at snyde, hvis man skriver under på køretimer, man ikke har fået?
- Man må ikke skrive under, hvis man er bevidst om, at det, man skriver under på, er løgn. Hvis man tager kørekort, er man typisk omkring de 18 år, og så skal man tænke over, hvad man skriver under på. Men man kan naturligvis stadig anmelde det. Man kan altid ringe til politiet, svarer vicepolitiinspektøren.
Han tilføjer, at han generelt har et godt indtryk af branchen på Fyn.
- Det ser ud til at være en rigtig fin branche, men jeg tror, der er en håndfuld brodne kar. Og med de sager, vi har gang i nu, får vi fat i en del af dem.
Sten Sørensen vil ikke oplyse, hvornår den juridiske vurdering af politiets efterforskning er overstået, så sagen eventuelt kan fortsætte i retten.
- Det er fedt at være på tour nu. Under mine shows sidder jeg ned en del af tiden, og bagefter kan jeg finde på at tage en burger med op på hotellet. Så får jeg sovet og er frisk til dagen efter. Nogle gange har jeg tænkt: "Hvorfor fanden gjorde du ikke sådan dengang," fortæller Niels Roos.
Er Niarn så for alvor ude af kroppen?
- Jeg kan godt tænke tilbage på episoder, hvor han har tittet frem. Men ellers vil jeg umiddelbart sige, at Niarn er helt ude af systemet.
Flere personer er kommet til skade, efter en svalegang er styrtet sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M.
Ifølge Fyns Politi er der "umiddelbart tale om tre personer, som er involveret i ulykken". Personernes tilstande er uvis.
Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede. Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 13.43 fredag.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Massivt til stede
Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.
- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.
Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.
På X skriver Fyns Politi:
- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.
Et større område er afspærret, og Fyns Politi arbejder på at afhøre vidner ved og omkring ulykkesstedet.
Flere tilskadekomne
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at “tre personer er involveret i ulykken”.
Om der er tale om beboere i ejendommen, eller personer der arbejdede på stedet, oplyser Fyns Politi ikke. Det uddyber heller ikke, hvor slemt tilredt personerne er.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, har politiet afspærret et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, siger han til TV 2 Fyn.
Han fortæller videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra koncerndirektør, Frederik Barfoed.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at myndighederne er ved at evakuere beboere i den ejendom, hvor ulykken skete.
Der er oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skriver Fyns Politi.
Evakueringscentret åbner klokken 17 fredag, og der vil blive tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejder Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet. Et øjenvidne har desuden beskrevet, at en kran arbejder på stedet.
Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.
Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.
Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.
I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.
Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.
Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.
Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.
En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.
Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her