Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Børn ned til 12-års alderen køber hash, og det bliver solgt helt åbenlyst i gaderne i Svendborg, mener en gruppe forældre, der har sendt en mail til byrådet. - Lovliggør stofferne, mener 21-årige Rasmus Bech Petersen.
En gruppe forældre fra Svendborg-området er gået sammen om at skrive en mail til medlemmerne af Svendborg Byråd.
I mailen skriver de, at børn helt ned til 12-13 år køber hash, og at det bliver solgt helt åbenlyst i Svendborg Storcenters parkeringskælder og ved Den Blå Lagune på Østre Havnevej, og at det ryges åbenlyst på torvet i Svendborg. Det skriver Fyns Amts Avis.
Bemærk har talt med en 21-årig mand fra Ollerup nær Svendborg. Hans navn er Rasmus Bech Petersen og ifølge ham bør politikerne vælge en alternativ tilgang til udfordringerne med stoffer i området.
Hash i Svendborg:
- Det er blevet mere synligt i gadebilledet
Flere oplever, at det er blevet for nemt og normalt at ryge hash på åben gade i Svendborg.
- Man begynder at ryge hash offentligt, fordi det er nemt. Og det føles ikke som om, der er en risiko for at blive taget for noget ulovligt.
Sådan fortæller en 18-årig mand fra Svendborg. Han ønsker at optræde anonymt, men TV 2/Fyn er bekendt med hans identitet.
Manden begyndte at ryge hash for nogle år siden sammen med sine venner. Det udviklede sig, og han endte med at ryge hash op til tre gange om ugen - ofte på offentlige steder i byen.
“Det er meget populært enten at sidde ved bænke, eller på kirkegården eller under nogle halvtage.”
- Det er meget populært enten at sidde ved bænke, eller på kirkegården eller under nogle halvtage, fortæller han.
Fordobling på få år
Kristian Kunkel og Marianne Grønbech er Svendborg Kommunes to udfarende SSP-medarbejdere. De har været makkere i 11 år. SSP er et samarbejde mellem Skole, Socialsektor og Politi, og makkerparets job er at forebygge kriminalitet og misbrug blandt børn og unge i Svendborg Kommune.
Gennem de seneste par år har de oplevet en udvikling i antallet af unge, der ryger hash i Svendborgs offentlighed.
Fakta om unges brug af hash
Ifølge Sundhedsstyrelsens tal fra november 2017 havde 20 procent af alle unge under 25 år indtaget hash inden for det seneste år.
Mellem 10 og 20 procent af unge, der prøver cannabis, har ifølge Sundhedsstyrelsen et regelmæssigt brug med risiko for udvikling af misbrug og afhængighed.
- Det er blevet mere synligt. Helt klart. Sådan så de faktisk sidder oppe på Torvet, fortæller Kristian Kunckel.
Og Marianne Grønbech bakker ham op.
- Det er dobbelt op, siger hun.
Men er det ikke en fordel, at unge ryger hash i offentligheden, så I kan holde øje med dem?
- Jo, det kan du have en pointe i. Men jeg vil hellere have det væk fra offentligheden, fordi så er der ingen nysgerrighed fra andre, mener Kristian Kunckel.
Ifølge makkerparet er synligheden et problem, fordi det kan være med til at drage flere børn og unge, der færdes i Svendborgs gader, ind i hash-miljøet.
Let at få fat i
- Inde i Svendborg midtby tager det dig femten minutter, så har du det, du skal bruge, fortæller den anonyme mand.
Men du ved jo, det er ulovligt?
- Ja, men det er ikke noget, man tænker over. Du ser ikke dig selv som kriminel. Hele mentaliteten om at ryge hash er positiv.
“Jeg blev meget påvirket, når jeg ikke røg. Jeg følte, at det var lettere at have det sjovt, når jeg røg.”
Ifølge ham foregår salget med hash via Snapchat, sms'er eller med dealere i Svendborg midtby. Og det er let at få fat i, siger han.
Det bekræfter en række elever fra Svendborg Gymnasium.
- Man kender altid nogen, der kender nogen. Og de fleste unge ved, hvor man kan få fat i det, fortæller 18-årige Anne Larsen.
Når mere bliver til endnu mere
- Til sidst er du med til at købe det, og så står du måske selv for det. Så er du ham, der sidder og introducerer nye for det. Det lister sig ind på dig, fortæller den 18-årige mand om det stigende misbrug, han oplevede.
Nu har han valgt at sætte en stopper for det.
- Jeg blev meget påvirket, når jeg ikke røg. Jeg følte, at det var lettere at have det sjovt, når jeg røg, siger han.
Det stigende hashmisbrug begyndte at gå ud over hans forhold til familie og venner. Nu fortæller han sin historie som skræk og advarsel til de, der begynder at ryge hash.
- For det tager lynhurtigt overhånd, og man får lynhurtigt et behov for det. Det er ikke noget, jeg synes, folk skal gøre. Ikke som jeg har gjort det i hvert fald.
Straffen
Ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, straffes man med en bøde på minimum 2.000 kroner og op til 10.000 kroner.
Er man i besiddelse af mere end 10 gram hash - til salg af små mængder - risikerer man frihedsstraf. Her er straffen fra 10 dages fængsel og op til mindst fire måneders fængsel.
Overstiger mængden af hash cirka 10 kilo omfattes det af straffelovens paragraf 191, hvor strafferammen for hash går til cirka to år og seks måneder.
Kilde: Anklagemyndigheden
- Jeg mener, det bør lovliggøres, så det kun bliver folk over 18 år, som kan købe det. Det vil begrænse antallet af mindeårige, der får fat på stofferne. Og ved at legalisere det får vi også tal og statistikker, så vi kan regne på hvor mange, der bruger det, mener Rasmus Bech Petersen.
Tror du ikke, det vil få endnu flere til at bruge hash, hvis det bliver legaliseret?
- I Californien i USA har man legaliseret hash, og der har det haft den modsatte effekt, svarer Rasmus Bech Petersen og tilføjer:
- Herhjemme tror jeg, det vil fjerne noget af spændingen, hvis man legaliserer det. Så kan alle jo gå ned og gøre det, når de fylder 18, og hvis man smider fødevarekontrol på, kan man sikre, at det ikke er noget snavs, man køber, siger han til Bemærk.
Ikke nok politi, mener mor til to
Reaktionen fra forældrene kommer tre måneder efter, at Bemærk kunne fortælle om, at hash er blevet mere synligt i gadebilledet i Svendborg.
- Man begynder at ryge hash offentligt, fordi det er nemt. Og det føles ikke som om, der er en risiko for at blive taget for noget ulovligt, fortalte en 18-årig anonym kilde til Bemærk tilbage i december.
Skal man tro forældrenes mail til byrådet, er de tilstande ikke ændret siden.
23-årige Ditte om ualmindelig sygdom: Man kan ikke tænde på en pige, der er skaldet
Ditte Sørensen var 13 år, da hun mistede sit hår. Kampen for at få det tilbage løber på tiende år.
“De siger, man ikke kan tænde på en pige, der er skaldet og spørger om det smitter, eller om jeg har kræft,”
På gaderne i Middelfart gemmer hun sig normalt bag parykkens lange lyse lokker. Hun skjuler, hvordan hun i virkeligheden ser ud.
For unden paryk, er det mængden af hårløse plamacher på hovedbunden, der plejer at optage blikke.
Da Bemærk møder Ditte Sørensen, går turen gennem gågaden i Middelfart. Parykken blev hjemme.
- Folk kigger, men det er okay. Jeg er vant til det, og jeg er blevet bedre til at acceptere at gå uden paryk. Jeg har jo folk omkring mig, der accepterer og forstår det, så må folk glo, som de vil, fortæller hun.
I ti år har Ditte levet med alopecia areata, som er pletformet skaldethed, hvor man helt eller næsten helt taber håret i nogle områder.
I kampen om at acceptere sin sygdom, har tilråb og andre ubehanglige kommentarer påvirket Dittes dagligdag.
- De siger, man ikke kan tænde på en pige, der er skaldet og spørger om det smitter, eller om jeg har kræft. Det har været nogle af de værste kommentarer. Det har været svært, men med tiden har jeg lært, at det er dem, den er gal med og ikke mig, siger Ditte Sørensen.
Ditte kan i dag færdes offentligt uden paryk, men hun fortrækker dog stadig at gå med paryk i de fleste tilfælde.
Hårdt uden hår
80 til 90 procent med sygdommen bliver spontan helbredt.
Da Bemærk møder Ditte, er det tre uger siden, hendes læge fortalt, at hun ikke skulle regne med at få håret tilbage.
- Mit hår har altid betydet alt. Nu har jeg har fået at vide, at jeg nok aldrig får det tilbage igen. Det er hårdt, fortæller Ditte Sørensen.
Inspirationen til at fortælle sin historie udspringer fra TV 2 Østjylland, hvor en anden ung tog sig modet til at fortælle om sygdommen.
Pletskaldethed starter ofte med en eller nogle få møntstore områder med hårtab, som gradvist bliver større i løbet af nogle uger.
For Ditte Sørensen har kampen om at acceptere et udseende, der ikke passer ind i idealet været en udfordring.
“Jeg tager ikke i forlystelsesparker, fordi jeg er bange for, at mit hår flyver af,”
Pletskaldethed kan være en alvorlig belastning for selvværdet og livskvaliteten, omend sygdommen er helt ufarlig ifølge hudafdelingen på OUH. Og det er noget, Ditte mærker til.
- Jeg følte mig som en dreng, da pletterne havde taget overhånd. Det mest feminine er håret, og når jeg ikke har hår, er det svært at føle sig feminin, fortæller Ditte Sørensen.
Fordi Ditte Sørensen ofte går med paryk, oplever hun begrænsninger. Begrænsninger, som giver udfordringer, der gør det svært at deltage i sociale sammehæng.
- Jeg tager ikke i forlystelsesparker, fordi jeg er bange for, at mit hår flyver af. Jeg har også meget svært ved at sove med folk, fordi jeg skal tage mit hår af, siger hun.
I løbet af livet udvikler cirka 1,7 procent af befolkningen alopecia areata. Sygdommen er autoimmun, som betyder, at immunsystemmet angriber kroppen - og i dette tilfælde hårsækkene.
Håret på kroppen:
- Alle mennesker er født med mere end 2 millioner hårsække spredt over hele kroppen. Cirka 100.000 af dem er i hovedbunden.
- Der dannes ikke nye hårsække efter fødslen. Faktisk mister vi et lille antal hvert år, og hver eneste hårsæk danner et vist antal hår i løbet af vores liv. Det er her, det hele foregår. Den nederste del af hårsækken er det eneste sted, hvor håret er i live.
- Overordnet set symboliserer håret ofte kønslighed – det betyder mandighed (styrke) hos manden og femininitet hos kvinden.
Trimmes af far
Ditte bliver trimmet én gang om ugen, for at hendes paryk kan sidde fast på hovedet uden at genere.
Hun har valgt en alternativ og, ifølge hende selv, mere komfortabel måde at gå til frisøren på.
- Det er rart at have en person, der er tæt på én til at gøre det. Men det er nogle gange hårdt at spørge min far, om han lige vil klippe mig, siger Ditte Sørensen, imens de blanke øjne kommer snigende.
Hverken farvning, permanent eller hårvask er skyld i sygdommen, som er genetisk betinget. Man kan heller ikke kaste skylden på miljøet, kosten, stress eller andre følelsesmæssige omstændigheder.
- Vi hygger os også nogle gange med at klippe hinanden, siger Ditte og griner.
Selvom personer, der lider af pletskaldethed ofte bliver helbredt, og Ditte ikke er blandt dem, vælger hun at se lyst på situationen.
- Jeg har lært at leve med sygdommen efter min ti-årige kamp, hvor et utal af behandliger ikke har rykket noget. Jeg glæder mig bare over, at jeg ikke skal bruge så meget shampoo og kan tage mit hår af, når jeg sveder om sommeren, afslutter hun med et smil.
En af de lokale forældre, der bakker op om budskabet i mailen til Svendborg byråd, er 30-årige Ditte, der er mor til to.
- Der har altid været sindssygt mange stoffer i Svendborg, og der er ikke nok politi til at tage sig af det. Vi har to betjente, der render rundt, og det er ikke nok, siger hun til Bemærk.
- Ofte har de unge ikke en skid at lave, og så længe man får lov til at gå på gaden, uden nogen har en føling med, hvad der foregår, så er det klart, det sker. Vores SSP-medarbejdere bør have en relation til de unge, så de kan finde ud af, hvor det kommer fra og måske påvirke dem til at lade være, tilføjer hun.
Fyns bedste underviser: Pernille blev rørt til tårer af sine elever
Pernille Paludan vandt onsdag titlen som Fyns bedste underviser. Hun fik overrakt den fornemmme titel og blev overrasket med konfetti af sine elever.
- Hun er uden tvivl den bedste underviser, vi har haft gennem vores skoleliv.
Sådan beskriver Josephine Grønbech Gotfredsen sin underviser på Social- og Sundhedsskolen Fyn Pernille Paludan.
“Jeg var ingenting uden mine elever - det er et samarbejde. Som jeg tit siger til dem, så lærer de mig lige så meget, som jeg lærer dem.”
Og det er ikke uden grund. Siden starten af januar har elever fra videregående uddannelser fra Fyn kunnet nominere deres underviser som Fyns bedste, og herefter har en jury bestående af fire fagfolk fundet én vinder.
Vinderen blev Pernille Paludan, som onsdag blev overrasket af sine elever med konfetti og et diplom.
- Jeg er simpelthen så taknemmelig og stolt, siger Pernille Paludan.
Unikt samarbejde mellem elever og lærer
Ifølge Pernille Paludan kan hun dog ikke selv tage al æren for prisen.
- Jeg var ingenting uden mine elever - det er et samarbejde. Som jeg tit siger til dem, så lærer de mig lige så meget, som jeg lærer dem. Jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde, siger hun.
“Hun gør altid én glad, og man kan altid komme til hende, hvis der er et eller andet”
Men Pernille Paludans elever holder fast i, at det er hende, som er en ener.
- Hver morgen giver hun os den bedste energi. Hun smitter os med sit smil, og det er bare dejligt, siger Line Marie Rasmussen, der er én af de elever, som har nomineret Pernille Paludan.
- Hun gør altid én glad, og man kan altid komme til hende, hvis der er et eller andet, siger Josephine Grønbech Gotfredsen.
Enigt dommerpanel
Det var en enig jury, som valgte Pernille Paludan som Fyns bedste underviser. De lagde blandt andet vægt på, at hun engagerer sig i sine elever både i og uden for skolen.
- Vi har valgt Pernille Paludan, SOSU skolen Odense City, som Fyns bedste underviser. Det gør vi på baggrund af flere indstillinger. Disse lagde blandt andet vægt på, at hun kigger på klassen samt den enkle elevs behov i og uden for klasselokalet. Hun hjælper sine elever med eksamensangst og giver dem mod og tro på, at de kankomme igennem det. Hendes elever fremhæver desuden, at hun altid er smilende og glad, lyder det fra juryen, lyder det fra juryen.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune, Kristian Hald (S), er netop blevet ekskluderet fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn nu afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
De ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe har valgt at udelukke ham. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, og at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, oplyser den resterende del af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
- Jeg fastholdte, at jeg synes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den synes, jeg skulle udelukkes, siger Kristian Hald til TV 2 Fyn.
Opdateres …
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
Bekymret
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her