Prisen på sommerhusene på Nordfyn er i løbet af det seneste år steget med 12 procent i gennemsnit. Forklaringen er simpel, siger ejendomsmægler.
Nye tal fra Boligsiden og Home viser, at sommerhusene er blevet dyrere i to ud af tre af landets sommerhuskommuner.
Direktør: Fynsk cannabis-klynge vil tiltrække arbejdskraft
Arbejdskraft fra Fyn, Trekantsområdet og Vestsjælland forventes at blive trukket til Nordfyn på kommende cannabis-virksomhed, der skal bruge 100 nye medarbejdere.
Egehøj Champignon skifter svampene ud med cannabis, og det betyder, at der er 100 nye arbejdspladser på vej til Fyn.
En aftale med den canadiske virksomhed Atlas Biotechnologies, der producerer cannabis, betyder, at Veflinge-virksomheden skal producere cannabis med første høst i 2020.
Er det muligt at skaffe arbejdskraft?
- Det er jeg overbevist om, at vi kan. For det første er det et superspændende område. For det andet vil den klynge, der kommer på Fyn omkring cannabis, være med til at tiltrække yderligere arbejdskraft, siger direktør i Egehøj Champignon Kent Stenvang til TV 2/Fyn.
Særlig arbejdskraft til Fyn
Der er i forvejen cannabis-produktion på vej fire steder på Fyn, blandt andet Alfred Pedersen & Søn i Bellinge. Der er udsigt til, at der bliver rift om arbejdskraften.
En del af de nye 100 nye stillinger på Nordfyn vil være arbejdskraft med særlige kompetencer.
- Der skal være nogen med farmaceutisk baggrund, for det er til medicinsk brug, forklarer Kent Stenvang.
Ingen mangel på gartnere
Ifølge forretningsudvikler Lone Krogsbøll fra Invest in Odense er der ikke mangel på arbejdskraft inden for gartneri. Branchen er i løbende dialog med Kold College, der i Hjallese udbyder erhvervsuddannelser inden for levnedsmiddel, jordbrug og mejeri.
- Vi har kontakt med Kold College hele tiden. De siger, at lige nu er der ikke ikke mangel på gartnere. Kold College er konstant i dialog med de store producenter, siger Lone Krogsbøll.
Nordfyns Erhverv og Turisme er klar over, at det kræver særlige kompentencer for at håndtere en cannabis-produktion.
- Det bliver i høj grad vidensmedarbejdere, vi skal have fat i, altså folk, der har taget en længerevarende uddannelse. Det er en ny form for arbejdskraft, i forhold til hvad der har været herude tidligere, siger direktør Per Olesen.
Arbejdskraft fra Trekantsområdet
Det er dog ikke kun nordfynboer, der forventes at kunne arbejde i den kommende cannabis-virksomhed.
- Vi bor tæt ved motorvejen, så det er hele Trekantsområdet og formodentlig også Vestsjælland, man kan trække fra, siger Kent Stenvang.
Det er uvist, hvornår de første stillinger bliver slået op.
I maj 2018 måtte Egehøj Champignon fyre 50 medarbejdere og stoppe produktionen af champignon efter mere end 50 års produktion. Årsagen var en skimmelsvamp, der var til stede i virksomhedens fremstilling af kompost, som man brugte.
Atlas Biotechnologies forventer første cannabishøst i begyndelsen af 2020.
I Nordfyns Kommune er priserne steget med 12 procent på et år, og det er der en simpel forklaring på.
- Der er stor efterspørgsel, og det er med til at gøre, at priserne bevæger sig opad, siger den nordfynske ejendomsmægler Henrik Christoffersen fra Home til TV 2/Fyn.
Historisk lav rente
Nordfyns Kommune er topscorer, når det gælder fynske kommuner. Langelands Kommune snupper andenpladsen. Her er priserne steget med otte procent.
Der er flere forklaringer på fremgangen i salget og priserne.
- Flere penge på lommen, den historisk lave rente og gode friværdier i vores helårshuse og lejligheder skaber medvinden til sommerhusene, siger Michael Dalsager, der er kommunikationskonsulent i Home.
To typer sommerhuse hitter
På Nordfyn er det især to typer sommerhuse, der er efterspørgsel på. Det drejer sig om de billigste sommerhuse til omkring en million kroner samt de dyre huse i første række ved vandet.
- Der er en helt klar tendens til beliggenheden eller bare det at få et sommerhus, siger Henrik Christoffersen.
På landsplan er salgspriserne steget med fire procent på et år. Helsingør Kommune er topscorer på landsplan og har i løbet af det seneste år oplevet en stigning på 32 procent.