Afgørelse: Forkert at fjerne somaliske børn fra skole
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyborg Kommune har pligt til at sende tre af familien Husseins børn i folkeskole, oplyser Udlændingestyrelsen under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Den somaliske familie Hussein i Nyborg kan nu sende tre af deres i alt otte børn i skole igen.
Det har Udlændingestyrelsen, som hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, orienteret Nyborg Kommune om.
"Vi har taget skridt til at efterleve anvisningerne med det samme. Vi har i dag sendt brev til familien om, at deres børn i 0. klasse, 5. klasse og 8. klasse tilbydes undervisning på Birkhovedskolen", skriver kommunaldirektør Lars Svenningsen i en orientering til byrådet.
Han skriver desuden, at familien fredag har modtaget et brev fra Socialafdelingen
"Familien er herudover orienteret om, at deres to børn, der fortsat går i 10. klasse på Nyborg Gymnasium, kan fortsætte uændret, men at den endelige formelle beslutning herom behandles på Skole- og Dagtilbudsudvalgets møde 6. marts 2019".
Tilfreds formand
Suzette Frovin (SF), formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget er tilfreds med, at der er kommet en melding fra Udlændingestyrelsen, som man kan forholdle sig til:
- Det er godt at der kommer en afklaring, for os, men især for familien.
- Ærgrer det jer, at I sendte børnene ud af skolen i første omgang?
- Vi kunne ikke gøre andet. Den første vejledning, vi fik fra styrelsen, var, at børnene ikke skulle i skole. Jeg mener ikke, vi kunne have gjort noget anderledes, siger Suzette Frovin til TV 2/Fyn og tilføjer:
- Der skal ikke være nogen tvivl om, at det her svar har været alt for længe undervejs, men jeg er glad for, at vi nu kan byde børnene velkommen tilbage i skole.
Efter Nyborg-sagen: DF vil forbyde skoleundervisning hvis opholdstilladelsen ryger
Der er fortsat for mange huller på udlændingeområdet, mener Dansk Folkeparti, som kommer med fire forslag.
Dansk Folkeparti ønsker yderligere stramninger på udlændingeområdet. Helt konkret kommer udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) med fire forslag.
Forslagene kommer efter sagen fra Nyborg, hvor Nyborg Gymnasiums rektor, Henrik Stokholm, lod to somaliske piger fortsætte deres 10. klasses-undervisning på gymnasiet, efter Udlændingestyrelsen afviste at forlænge familiens opholdstilladelse.
DF forslår blandt andet, at det skal være slut med at gå i skole eller gymnasium, hvis ens opholdsgrundlag er inddraget.
Alle, der får inddraget opholdstilladelser, skal overflyttes til et udrejsecenter, og her kan man modtage undervisning.
Der skal også være forbud mod at søge asyl, hvis man allerede har opholdstilladelse i Danmark eller har fået inddraget opholdstilladelsen.
- Det er principielt forkert, at personer, som ikke har et opholdsgrundlag, eller hvor der ikke er en endelig afklaring om det, kan benytte sig af vores uddannelsessystem.
- Det er ikke gangbart. Men det har været sådan i meget lang tid, siger Henriksen.
Sag fra Nyborg
DF'eren henviser eksempelvis til en sag fra Nyborg med en somalisk familie.
Her har familien fået inddraget deres opholdstilladelse efter tre år i landet.
Men familiens otte børn har søgt asyl, og på Nyborg Gymnasium har rektoren besluttet, at to af familiens piger kan fortsætte med deres 10. klasseundervisning på gymnasiet.
Desuden mener DF, at private aktører og enkelte ledere inden for det offentlige ikke skal kunne føre deres egen udlændingepolitik, hvis ikke vedkommende har "et klart folkeligt og demokratisk mandat".
- Der er behov for klare retningslinjer. Det går ikke, at udlændingemyndighederne tager en opholdstilladelse fra en person eller familie, mens andre personer i det offentlige ser stort på det og for eksempel bliver med at give børnene undervisning, siger Henriksen.
Han mener ikke, at det er op til den enkelte skole at vurdere, om børn, som står til at skulle sendes ud af Danmark, kan modtage undervisning på skolen.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil ikke kommentere DF's forslag over for DR.
Til samme medie siger udlændingeordfører Mads Fuglede (V), at regeringspartiet er parat til forhandlinger.
S: Regeringens ansvar
Udlændingeordfører Mathias Tesfaye (S) konstaterer over for DR, at Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale med Somalia. Og at det er regeringens ansvar.
De Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener, at alle børn har ret til skole og uddannelse.
- Vi var et af de første lande til at give alle børn den ret, og nu vil DF undergrave den. Det stopper aldrig.
- Paradigmeskiftet aflyste integrationen. Det stemmer S og V for. Nu skal skole til alle børn også aflyses. Hvor længe mon der går, før S og V også presses med i det, siger hun i en skriftlig kommentar.
Kommunen har pligten
I et notat skriver Udlændingestyrelsen, at den har pligt til at sørge for undervisning til børn, der har søgt asyl, og børn af asylansøgere, men kun så længe asylansøgerne opholder sig på et asylcenter.
Familien Hussein opholder sig derimod i en kommune, og derfor har kommunen pligt til at tilbyde undervisning i folkeskolen til og med 9. klasse.
"Dette fordi folkeskoleloven gælder, hvis et barn ikke er sikret undervisning via anden lovgivning", skriver Udlændingestyrelsen.
I alt er der otte børn i familien og de to ældste piger blev for godt to uger siden sikret undervisning i 10. klasse. En hemmelig velgører har af egen lomme betalt godt 80.000 kroner, så de resten af skoleåret kan gå på Refsvindinge Friskole.
Hele familien Hussein har mistet deres opholdstilladelse og vil derfor formentlig blive udvist af Danmark. Familien har søgt asyl, og er derfor i en venteposition så længe asylsagen behandles.
Siden sagen om familien Hussein dukkede op i december har den skabt røre på Christiansborg. Dansk Folkeparti har - med direkte henvisning til Nyborg-sagen - krævet adskillige stramninger af udlændingeloven.
I kommunaldirektør Lars Svenningsen orientering til byrådet, står der desuden: "Familiens mindre børn kan fortsat ikke tilbydes dagtilbud i henhold til dagtilbudsloven".
Nyborg-rektor frikendt af myndighederne for anklager fra DF
Rektoren fra Nyborg Gymnasium har ikke gjort noget galt ved at tillade fortsat undervisning af to somaliske piger, vurderer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. DF ønsker at stramme lovgivning.
En omfattende kritik fra såvel lokale som landspolitiske medlemmer af Dansk Folkeparti mod rektoren for Nyborg Gymnasium, Henrik Stokholm, har vist sig at være uden reelt grundlag, skriver Information.
Det står fast, efter at først undervisningsminister Merete Riisager (LA) i december og senest "Kontor for Grundskolen og Tværgående Tilsyn" i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har gennemgået sagen uden at finde holdepunkter for kritik.
- Jeg ser det som en bekræftelse af, at vi gør det rigtige, siger Henrik Stokholm til Information.
Henrik Stokholm har ladet to somaliske piger fortsætte deres 10. klasses-undervisning på Nyborg Gymnasium efter, at Udlændingestyrelsen har afvist at forlænge familiens opholdstilladelse.
Siden afvisningen af den forlængede opholdstilladelse har familien søgt asyl for deres seks børn og står derfor nu i en venteposition, mens børnenes asylsag behandles.
Derfor lod Henrik Stokholm også familiens tre mindre søskende undervises af en stab af frivillige undervisere, hvad der vakte stor politisk debat.
Fynske Alex Ahrendtsen (DF) har stillet spørgsmål til undervisningsministeren om beslutningen om at "trodse" Udlændingestyrelsens afgørelse vil få "følger" for rektoren.
I december fastslog undervisningsminister Merete Rissager, at rektoren ikke har handlet i strid med loven. Og nu bakkes denne vurdering altså op af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Bakker ikke op om en lovstramning
I et brev dateret den 11. januar til rektor Henrik Stokholm konkluderer styrelsen, at undervisningen af de to unges mindre søskende "ikke indebærer nogen udgifter for institutionen" og så minder styrelsen om, at kun statslige tilskud må anvendes til 10.-klasse-undervisningen, jævnfør bekendtgørelsens paragraf ni.
Alex Ahrendtsen kalder rektoren for "heldig" og vil kigge nærmere på lovgivningen, da han ikke ønsker, at det fremover skal kunne lade sig gøre at søge asyl, når man står til udsendelse.
- Jeg er i gang med at finde ud af, hvilke rettigheder der egentligt er i loven for forskellige elever på forskellige niveauer, siger han.
Henrik Stokholm bakker ikke op om en lovstramning.
- Hvis de begynder at fjerne muligheden for, at man kan søge asyl, når man er blevet udvist, så piller man ved det basale i vores retssamfund. Det, synes jeg, er dybt uretfærdigt.
