Arbejder med udviklingshæmmede i Nyborg: Medarbejder testet positiv for covid-19
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På det sociale tilbud Engbo i Nyborg er en medarbejder blevet testet positiv for coronavirus. Borgere og kollegaer er blevet isoleret.
En medarbejder på det sociale tilbud Engbo i Nyborg, der blandt andet tager sig af udviklingshæmmede og borgere med autisme, er blevet testet positiv for covid-19. Det oplyser Region Syddanmark.
Gymnasium i Odense ramt af coronavirus
Én elev på skolen er blevet testet positiv for covid-19, så hans klasse og lærere på Tietgen Handelsgymnasium i Odense er blevet sendt hjem.
En elev på Tietgen Handelsgymnasium på Elmelundsvej i Odense er blevet smittet med coronavirus, og derfor er eleven og hans skoleklasse blevet sendt hjem i mindst en uge. Det oplyser skolens rektor, Dorthe Wang.
- Vi er blevet orienteret om fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at der er én af vores elever, der er blevet testet positiv for covid-19, siger Dorthe Wang til TV 2 Fyn.
Elevens klasse modtager onlineundervisning resten af ugen og kan efter planen møde igen på mandag - medmindre de er nået at blive smittet med coronavirus.
- De skal alle sammen testes to gange, inden de kan møde op igen, siger Dorthe Wang.
Rektor til andre elever: Hold øje med oplysninger fra skolen
Også elevens lærere er blevet sendt hjem og skal testes to gange, inden de må vende tilbage til skolen.
Der er omkring 28 elever i drengens hhx-klasse, og de er allerede blevet orienteret. Dorthe Wang opfordrer skolens ansatte og elever til at holde øje med yderligere oplysninger fra skolen.
Skolen har i forbindelse med smitten på skolen indskærpet regler og retningslinjer i forbindelse med covid-19 over for både elever og ansatte. De går blandt andet ud på, at elever og lærere fortsat skal sørge for at holde afstand og spritte hænder.
Forskudte pauser og gangvagter
Samtidig har skolens ledelse sørget for, at der holdes forskudte pauser, så eleverne ikke holder pause fra undervisningen samtidig.
I pauserne har særlige gangvagter desuden holdt øje med, at eleverne ikke blandes.
Der går cirka 1.400 elever på Tietgen Handelsgymnasium, der ligger i Odense-bydelen Bolbro.
På grund af det høje smittetryk i Nyborg blev medarbejderen testet, selv om vedkommende ikke havde symptomer på coronavirussen.
- Sagen viser, hvor vigtigt det er, at vi holder os på tæerne og fortsætter med at følge myndighedernes retningslinjer, og at vi sørger for at lade os teste, siger Brian Damberg Hansen, der er centerchef på Handicapcenter Fyn i Nyborg.
Omtanke og forsigtighed
Lørdag kontaktede medarbejderen ledelsen på Engbo, som derefter tog fat i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Medarbejderen har været i kontakt med i alt syv borgere eller kollegaer. De er alle blevet testet, og samtlige test var negative.
- Medarbejderen har ageret meget ansvarligt, og det er den slags omtanke og forsigtighed, som vi bliver nødt til at udvise i øjeblikket, siger Brian Damberg Hansen.
Isolerede beboere og personale
En af de testede har efterfølgende fået feber, oplyser Region Syddanmark. Personen er blevet testet igen, og Engbo venter på svaret fra den seneste test for at se, om feberen skyldes coronavirus.
Engbo i Nyborg har i alt 32 lejligheder, som er fordelt på otte pladser i fire huse.
Borgerne og kollegaerne i huset, som medarbejderen arbejder i, er blevet isoleret, og isolationen fortsætter, indtil det konstateres, at der ikke er nogen smittede.