Borgmester har i årevis haft direkte kendskab til massivt svigt af Nyborgs svageste borgere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Mails fra desperate borgere direkte i borgmesterens indbakke, advarsler fra både Socialstyrelsen og kommunens egen borgerrådgiver. I mindst fem år har Nyborgs borgmester Kenneth Muhs vidst, at kommunen ikke levede op til loven på socialområdet.
Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V) bliver nu trukket direkte ind i sagen om regulære lovbrud og dårlig forvaltning i sager om blandt andre socialt udsatte børn.
I sidste uge landede en kritisk rapport fra konsulentvirksomheden BDO, som blotlægger et massivt svigt i kommunens sagsbehandling på en række centrale områder.
BDO's rapport konkluderer blandt andet en mangelfuld og langsommelig sagsbehandling, manglende opfølgning og handling på underretninger, forråelsesadfærd blandt medarbejdere og utilstrækkelig ledelse.
Nu viser en gennemgang af en række dokumenter og offentligt tilgængelige rapporter samt aktindsigt i borgmesterens mailboks, som TV 2 Fyn har fået, at Kenneth Muhs i hvert fald siden 2019 har haft førstehåndskendskab til, at hans kommune har haft store problemer med at overholde loven i sagsbehandlingen på det sociale område.
Den detalje er vigtig i det samlede billede, da en rapport fra advokatfirmaet Horten slår fast, at en borgmester er den øverste daglige leder for en forvaltning, og derfor også i sidste ende er ansvarlig for at reagere, når han bliver opmærksom på ulovligheder.
Første alarmklokke
Allerede i januar 2019 modtog Nyborg-borgmester Kenneth Muhs (V) en rapport fra Socialstyrelsens task force i Nyborg Kommune med syv kritiske anbefalinger til at rette op på Nyborg Kommunes socialområde.
Flere af anbefalingerne skulle sikre, at der blev rettet op på ulovligheder i sagsbehandlingen i kommunen. Blandt andet ved at overholde frister, udføre børnesamtaler og ved at ledelsen skulle følge op på, at man overholdt loven.
Socialstyrelsens rapport blev desuden fremlagt for politikere og forvaltningen i kommunen.
Rapporten i 2019 var den første røde alarmklokke, der burde have ringet. Det mener professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, som har gennemgået sagens akter for TV 2 Fyn.
Anbefalingerne i rapporten fra 2019 kan i vid udstrækning give deja-vu til den helt friske rapport om Nyborgs socialområde, udarbejdet af BDO, som vel at mærke først blev bestilt af Nyborg Kommune i august 2023 - altså over fire år efter Socialstyrelsens rapport fra januar 2019.
Ventetider på otte år: Kommune bryder loven i børnesager - borgmester var advaret
Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V) var ifølge borgerrådgiveren advaret om ulovlige forhold på børneområdet. Længe ventet rapport er lagt frem for offentligheden tirsdag klokken 12.
Ventetider på op til otte år, forkerte faglige vurderinger, manglende inddragelse, dårlig kommunikation og sagsbehandlingstider, der ikke overholdes.
Sådan har forholdene set ud de seneste år i Nyborg for en del udsatte børn og deres forældre.
Fredag sætter BDO over for offentligheden ord på de oplevelser, som firmaets konsulenter har afdækket på en bestillingsopgave fra Nyborg Kommune. Det sker klokken 12 på Nyborg Rådhus, og TV 2 Fyn følger sagen tæt.
Det samlede byråd i Nyborg fik revisionsfirmaet BDO's konklusioner præsenteret mandag. TV 2 Fyn kan nu løfte noget af sløret for indholdet. Blandt andet konkluderer BDO, at lovgivningen ikke er blevet overholdt, og at borgere ikke har fået den nødvendige hjælp.
Både borgmester Kenneth Muhs (V) og byrådet har i flere år været orienteret om de kritisable forhold via den såkaldte borgerrådgiver, kan TV 2 Fyn afsløre.
Rapporten kan læses her:
"Bekymrende"
Meget af rapportens indhold har været afsløret i de årsrapporter, som kommunens egen borgerrådgiver har offentliggjort i 2021 og 2022.
Som rådgiver for mange af de sårbare familier har borgerrådgiver Bjørn Brøndum Pedersen haft problemerne helt inde på livet, og han udtrykker forståelse for borgernes frustrationer langt hen ad vejen.
Ordet ”bekymrende” gentages flere gange i den seneste årsrapport.
Ud over at han har sat sig ind i borgernes situation, har han også foretaget egne undersøgelse med det samme resultat: bekymrende.
"I langt over halvdelen af alle sagstyper findes ingen styringsværktøj eller manuelle styringer af overholdelse af sagsbehandlingsfrister, der er lovpligtige på det sociale område. Der føres heller ikke statistik med, om fristerne overholdes på størstedelen af alle sagstyper," fremgår det af Bjørn Brøndum Pedersens konklusioner.
"En af mine opgaver i rollen som borgerrådgiver er at sige det højt, som jeg ser. Og jeg må desværre sige, at jeg stort set ser det samme som borgerne. Og det er bekymrende set i lyset af, at børnene i denne sagstype ofte er udsatte og skrøbelige børn, og at forældrene, når de kontakter mig, giver udtryk for at være ”slidte”. Med slidte mener de, at de har kæmpet med og mod ”systemet” igennem lang tid – i flere sager op til flere år - og der er endnu ikke afklaring på deres sag i kommunen," skriver Bjørn Brøndum Pedersen.
Allerede i årsberetningen for 2021 råbte Bjørn Brøndum Pedersen vagt i gevær.
"Det år var der 66 sager om børnefaglige undersøgelser, der overholdt sagsbehandlingsfristerne ud af 148 sager i 2021. Det betyder, at over halvdelen af alle sager i denne kategori ikke behandles af administrationen inden for den lokalt politiske tidsfrist. De øvrige tre fagområder kunne forvaltningen ikke give svar på om sagsbehandlingsfristerne var overholdt, da der ikke er etableret styringsværktøj på disse, hverken manuelt eller digitalt."
Har henvendt sig til borgmesteren
I årsrapporten fra 2022, der udkom i år, oplyser Bjørn Brøndum Pedersen, at han oplever politisk og ledelsesmæssigt fokus på problemerne.
"Men jeg oplever stadig, at sagsbehandlingsfrister ikke overholdes, at der i en større del af sagerne er store overskridelser, at egne indgåede aftaler om tidsperspektiv ikke overholdes. Flere af ovenstående sager er kørt så meget fast, at de fleste af borgerne har henvendt sig til ledelsen, til borgmesteren og til mig."
Siden 2022 er direktør for området Marianne Stentebjerg blevet afløst af Lone G. Lorenzen, og ved udgangen af oktober i år ansatte kommunen Iben Hansen som social- og familiechef til at rydde op på området med direkte reference til dagens hemmelige BDO-rapport.
I jobopslaget til stillingen stod blandt andet:
"I slutningen af året afleverer BDO en rapport, der bygger på en gennemgang af hele det specialiserede børn, familie og voksenområde i Nyborg Kommune. Rapporten kommer til at være bagtæppe for den strategi det samlede område under social- og familiechefen skal stå i spidsen for. Du vil, sammen med og igennem dine afdelingsledere, sikre rettidig implementering af lovgivningsændringer og sikre, at kommunens myndighedsopgaver udføres i overensstemmelse med gældende love og regler."
Borgmester Kenneth Muhs kalder forholdene "uacceptable". Læs mere her:
Gang på gang har det ellers lydt, at politikerne i Nyborg Kommune blev misinformeret af medarbejderne i Social- og Familieforvaltningen og derfor ikke havde mulighed for at gribe ind før nu.
Men ifølge Kurt Klaudi Klausen giver summen af det samlede aktkompleks borgmesteren et forklaringsproblem.
- Samlet set er der tale om et mønster af noget, som man burde have taget sig af og som man tilsyneladende ikke har taget konsekvensen af, siger Kurt Klaudi Klausen.
Anbefalinger fra 2019
På baggrund af de forhold, som er beskrevet i statusrapporten – herunder særligt resultaterne i Ankestyrelsens statusmåling – anbefaler Task Forcen, at Nyborg Kommune arbejder målrettet med at skabe kvalitet i sagsbehandlingen, og ledelsesmæssigt følger op. Herunder ved at sikre, at:
• Der udarbejdes børnefaglige undersøgelser med relevant faglig udredning af barnets situation forud for en afgørelse om foranstaltning efter servicelovens § 52.
• Der udarbejdes handleplaner med tydelige og målbare mål forud for en afgørelse om foranstaltning efter servicelovens § 52.
• Der er fokus på overholdelse af fire måneders fristen ved udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, og at der i undersøgelser og opdateringer til undersøgelser redegøres for de aktuelle forhold.
• Der afholdes børnesamtale forud for afgørelse om foranstaltning efter servicelovens § 52 – og at denne dokumenteres.
• Forældremyndighedsindehaver inddrages tilstrækkeligt og relevant.
• Der fortsat følges op på lovmedholdelighed og kvaliteten i sagerne via ledelsestilsyn, og at disse anvendes konkret til udvikling og læring i sagsbehandlergruppen.
• Sikre at medarbejdere introduceres til procedurehåndbogen og skabelon til brug i planlægning af undersøgelsen samt understøtter en kultur om brugen af disse værktøjer.
Konstante opråb
I 2021 ringede endnu en alarmklokke.
Kommunens nye borgerrådgiver Bjørn Brøndum Pedersen udgav en redegørelse, som blev det næste officielle opråb til borgmesteren og byrådet. I den skrev han blandt andet:
- Qua mine vedtægter, var det min vurdering, at jeg i rettidighedens tegn skulle orientere byrådet straks. Derfor henvendte jeg mig til borgmesteren den 7. oktober 2021 og orienterede om mine store bekymringer for borgernes retssikkerhed på børne og familieområdet, specifik børnehandicapområdet. Jeg orienterede også direktionen mundtligt og skriftligt, hedder det.
Seks gange i sin rapport kaldte borgerrådgiveren forholdene for bekymrende eller stærkt bekymrende – en kritik, der gentages i rapporten fra 2022, som byrådet fik forelagt den 28. februar 2023.
I 2021-rapporten omtaler Bjørn Brøndum Pedersen blandt andet sagen med Charlotte Svensson, der har verseret i otte år, og som har været omtalt hos TV2 Fyn. I den sag måtte borgmester Kenneth Muhs give undskyldninger.
- Sagen havde været præget af dårlig eller manglende kommunikation, manglende svar på forespørgsler og ansøgninger, flere borgmester-henvendelser, undskyldninger fra borgmesteren omkring indhentning af personfølsomme oplysninger omkring barnet uden samtykke, henvendelse til udvalgsformand osv., skriver Bjørn Brøndum Pedersen.
Han henviser til fem andre borgerhenvendelser, der kaldes dybt bekymrende.
Talrige problemer
Her oplever borgerne dårlig kommunikation, manglende råd og vejledning, mange sagsbehandlerskift, at der ikke ringer tilbage, og at borgerne ikke kan regne med sagsbehandlingstider.
Desuden overholder forvaltningen i 82 af 142 sager ikke sagsbehandlingsfristerne for børnefaglige undersøgelser.
Forvaltningen havde ikke data på, om forvaltningen overholdt fristerne, og borgerrådgiveren konkluderer, at borgernes retssikkerhed er truet.
Han konkluderer samtidig, at det er uhyggelig læsning at kikke i Ankestyrelsens afgørelser. Her ligger Nyborg over landsgennemsnittet, når det gælder tabte sager, og sager man skal genbehandle.
- Vi har som byråd fået en samlet afrapportering, og der er det netop den forventning vi både kan og skal have, at vi også får omgjort de her ting. Der kan vi så konstatere, at der er nogle ting, der bare er utilfredsstillende, siger borgmester Kenneth Muhs om forvaltningens håndtering af borgerrådgiverens kritikpunkter.
Mindst ni henvendelser på tre år
TV2 Fyn har bedt om aktindsigt i henvendelser til borgmester Kenneth Muhs vedrørende social- og handicapafdelingen – i første omgang kun i henvendelser vedrørende sagsbehandlingstider.
Aktindsigten viser, at borgmesteren har modtaget ni separate henvendelser i fire forskellige sager siden 2021. Alle henvendelser drejer sig om urimelig lang sagsbehandlingstid, men vidner også om andre problematiske forhold.
Fælles for alle sagerne er, at samarbejdet mellem forvaltningen og borgeren er brudt sammen, og en henvendelse til borgmesteren virker som den sidste udvej.
“Det er os ubegribeligt at Nyborg Kommune vælger at behandle deres borgere på den her måde, og nu skal der ske noget.”
Det understreges i en af henvendelserne, hvor der står "vi ser frem til at høre fra dig" med en streg under "dig".
I en henvendelse fremgår det også, at forvaltningen ikke har overholdt aftaler, som er indgået mellem forvaltningen og borgeren, med kommunens borgerrådgiver som mediator.
Samtlige henvendelser handler om frustration over, at borgerne ikke har udsigt til en ende på sagsbehandlingen, da kommunen ikke har estimeret en tidshorisont for sagsbehandlingen.
- Når der kommer henvendelser til mig, spørger jeg forvaltningen om der er styr på sagen. Det har jeg så efterfølgende kunne konstatere, og det er dybt uacceptabelt, at det har der ikke været, forklarer Kenneth Muhs.
TV 2 Fyn har bedt om aktindsigt i, om borgmesteren har modtaget yderligere henvendelser fra borgere siden 2019, som i det hele taget omhandler problemer på socialområdet. Ved redaktionens deadline var denne aktindsigt endnu ikke kommet.
Borgmesteren har i sidste ende ansvaret
Borgmesteren er i en kommune den øverste ansvarlige leder, slår en rapport fra advokatfirmaet Horten fast.
Dermed påhviler der også borgmesteren et særligt ansvar, når han får rapporter som den i 2019, eller dem i 2021 og 2022, forklarer professor ved Institut for Statskundskab på SDU, Kurt Klaudi Klausen:
- Borgmesteren er den øverste ansvarlige, både i politik og administration. I sidste ende påhviler det borgmesteren at skride til handling, hvis der er noget som er alvorligt. Eksempelvis hvis der sker lovovertrædelser. Det er altså et tilsyn borgmesteren skal føre i en forvaltning.
- Bliver borgmesteren opmærksom på at der er sket en lovovertrædelse, så skal borgmesteren skride til handling. Altså stille de ansvarlige til ansvar for, at der er foregået sådan noget, understreger Kurt Klaudi Klausen.
Men borgmesteren er ikke alene ansvarlig for, at der bliver taget affære på ulovlig praksis. Både andre politikere og ledere i kommunen skal også handle på den slags, forklarer han.
- Ansvaret er ikke helt så enkelt at placere, for det påhviler også forvaltningschefen og udvalget for administrationen, at skride til handling. Så det er altså ikke kun borgmesterens ansvar, selvom det i sidste ende er borgmesteren der skal sikre sig der bliver taget affære på ulovligheder.
- Totalt uacceptabelt
Da TV 2 Fyn spørger borgmester Kenneth Muhs (V) om Socialstyrelsens rapport fra 2019, kan han godt huske den.
Hvordan kan det være at man igen, fire år efter og på din vagt, kan se de her problemer gå igen?
- Jeg ville gerne kunne stå her og sige, at det havde vi løst. For havde vi løst det korrekt og gjort det rigtige, så havde vi ikke stået her i dag. Det er det jeg siger, det er totalt uacceptabelt.
Men det er mange år, at det her ikke har været i orden. Hvad har du lavet på din vagt, siden det ikke er ordnet?
- Det kan jeg godt forstå, du spørger om. Det jeg i hvert fald kan sige er, at hvis vi i dag kunne have stået anderledes, så havde vi stået anderledes, konkluderer borgmesteren.
Se hele det 18 minutter lange interview med borgmesteren i denne artikel.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.