13. jul. 2018 kl. 19:31
Morten Grundholm

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter overfaldet på en fængselsbetjent i Nyborg vil politikere have strengere straffe, men det mener ekspert ikke er vejen frem.


Efter at en fængselsbetjent i Nyborg Fængsel onsdag fik knytnæveslag og flere spark, da han skulle flytte en indsat med relation til banden Loyal To Familia, lyder det nu fra flere sider, at man bør hæve straffen specifikt for den slags overfald.

Blandt andet sagde socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen torsdag aften i TV 2/Fyn således:

- Vi har at gøre med en gruppe her, som overhovedet ikke respekterer de regler der gælder, og som kan finde på at slå fængselsbetjente ned, og så er der desværre kun en vej, og det er en hårde vej, og derfor synes jeg vi skal hæve straffen for at slå fængselsbetjente ned, det må give en ordentlig tillægsstraf.

Fængselsforbundet har foreslået, at det udløser et år til rocker- og bandemedlemmer, hvis de begår et sådant overfald.

Men det er ikke løsningen, mener forskningleder Linda Kjær Minke ved Juridisk Institut fra Syddansk Universitet.

Betjenten, der blev overfaldet, og hans kollega var nødt til at proceduren, da overfaldet skete.

Ifølge reglerne skal der fire betjente til, når farlige indsatte flyttes. Men på grund af mangel på mandskab var de kun to betjente, da fangen pludselig overfaldt den ene betjent og det har, foruden fængselsbetjentene, fået både eksperter og politiker til at røre på sig.

Læs også: Brød egne regler: To mand for lidt da farlig fange overfaldt betjent
Gå tilbage Del
12. jul. 2018 kl. 11:17

Brød egne regler: To mand for lidt da farlig fange overfaldt betjent

Jonas Bertelsen

Der var kun to betjente til at flytte den indsatte, da en fængselsbetjent onsdag blev overfaldet i Nyborg Fængsel. Proceduren dikterer, at der skal fire betjente til ved en flytning.


Onsdag blev en betjent i Nyborg Fængsel overfaldet, da han skulle føre en indsat med relation til banden Loyal to Familia tilbage fra en gårdtur.

Nu viser det sig, at betjenten, der blev overfaldet, og hans kollega brød proceduren, da overfaldet skete.

Ifølge reglerne skal der fire betjente til, når farlige indsatte flyttes. Men af uvisse årsager var de altså kun to betjente, da fangen pludselig overfaldt den ene betjent.

Det fortæller Nyborg Fængsels fællestillidsrepræsentant, Martin Sørensen, til TV 2/Fyn.

- Jeg ved ikke, hvorfor de kun var to. Og jeg ved ikke, om det var deres egen beslutning eller ledelsens, siger Martin Sørensen.

Grund til at kritisere ledelsen

Formand for betjentenes organisation, Fængselsforbundet, vil heller ikke drage forhastede konklusioner. Men han mener, at det i sidste ende er ledelsens ansvar, at deres egne regler ikke blev overholdt.

- Vi ved jo ikke, om det faktum, at de brød proceduren og kun var to, var det, der fik den indsatte til at overfalde den ene betjent. Men jeg synes godt, man kan sige, der er grund til at kritisere fængslets ledelse. Det er i sidste ende ledelsens ansvar, at proceduren overholdes, siger Kim Østerbye.

Ifølge Fængselsforbundet var der tale om et umotiveret overfald, der foregik i fængslets gårdtursareal, hvor den mandlige betjent blev slået med knytnæve i ansigtet og sparket flere gange.

Det har endnu ikke været muligt at få en reaktion fra institutionsleder i Nyborg Fængsel, Henrik Bonde Marker.

En ærgelig tendens

Siden 2002 har skiftende folketing vedtaget mindst 67 strafskærpelser. Det viser en opgørelse fra Jyllands-Posten sidste år.

Med såkaldte bandepakker og respekt-pakker har politikerne ad flere omgange sat hårdt ind mod organiseret kriminalitet.

Det er blandt andet slut med prøveløsladelser for indsatte, der er dømt efter rocker- og bandebestemmelserne, medmindre de er i et exit-forløb.

Derudover kan skyderier i det offentlige rum nu straffes med yderligere 50 procent.

Og efter den seneste episode i Nyborg Fængsel vil både politikere og Fængselsforbundet hæve straffen for overfald mod fængselsbetjente.

Men højere straffe gør ingen forskel - i bedste fald ændrer det ingenting - og i værste fald gør det bare de kriminelle endnu mere kriminelle. Sådan lyder det fredag fra forskningleder Linda Kjær Minke ved Juridisk Institut fra Syddansk Universitet.

Læs også: Hverdag i Nyborg Fængsel: Afpresning og våbenproduktion i cellerne
Gå tilbage Del
11. jul. 2018 kl. 11:53
Fyn

Hverdag i Nyborg Fængsel: Afpresning og våbenproduktion i cellerne

Ole Holbech

Arbejdstilsynet påbyder at forbedre forholdene for de ansatte i Nyborg Fængsel. De ansatte er vidne til vold mellem de indsatte, afpresning af de indsattes familier og våbenproduktion i cellerne.


Der er ganske enkelt ikke mandskab nok i kriminalforsorgen.

“Der er alt for få ressoucer i de helt almindelige fængsler, og så får vi de her kaotiske tilstande, hvor indsatte begår vold mod hinanden.”

— Kim Østerbye, formand, Fængselsforbundet.

Sådan lyder kritikken fra Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, i kølvandet på Arbejdstilsynets kritik af forholdene for både indsatte og ansatte i Nyborg Fængsel.

I Nyborg Fængsel oplever de ansatte vold mellem de indsatte, svage indsatte betaler beskyttelsespenge, der er eksempler på våbenproduktion i cellerne, og i nogle tilfælde indblandes de indsattes familier i konflikterne med afpresning.

- Alle ressourcer er jo flyttet ind på bandeafdelingerne, hvor fangerne alt andet end lige er lettere at håndtere, fordi de er låst inde og ikke opholder sig på fællesarealer. Og det betyder, at der er alt for få ressoucer i de helt almindelige fængsler, og så får vi de her kaotiske tilstande, hvor indsatte begår vold mod hinanden, siger Kim Østerbye til TV 2/Fyn.

TV 2/Fyn har søgt aktindsigt hos Arbejdstilsynet, som var på besøg i Nyborg Fængsel i januar. Arbejdstilsynet har påbudt fængslet at forbedre forholdene for de ansatte.

De ansatte er ifølge Arbejdstilsynet vidne til, at "der er indsatte, der ikke kan være i fred for andre indsatte, og det er en følelsesmæssig belastning for de ansatte (...) de ansatte føler, at de ikke passer deres arbejde godt nok, når de ikke kan beskytte svage indsatte," står der blandt andet i Arbejdstilsynets rapport.

Og der står videre i rapporten:

"Arbejdstilsynet vurderer, at virksomhedens forebyggende tiltag ikke effektivt reducerer de høje følelsesmæssige krav i arbejdet, samt at de ikke sikrer, at de ansatte effektivt bearbejder kontakten til de ansatte."

Desuden oplever de ansatte ifølge rapporten, at fængslets ledelse fejer de ansattes frustrationer af.

Overbelægning og personalemangel

“De indsatte er mere voldsparate end tidligere, og der er blandt de indsatte negativt "stærke" fanger. Der er indsatte, der betaler løsepenge for at være i fred på afdelingen, og der er indsatte, der overfaldes, mens ansatte afledes af andre indsatte.”

— Fra Arbejdstilsynets rapport.

Men ifølge Kim Østerbye skyldes problemerne overbelægning - altså alt for mange indsatte -  og mangel på mandskab til at passe på de indsatte.

- Vi har to store problemer. Personalemangel og overbelægning. Og der er ikke nogen løsning på problemet lige nu. Det er en ond spiral. Der vælter indsatte ind i fængslerne, og det er ikke til at skaffe fængselsbetjente nok. Bare siden 2017 er der stoppet 130 flere betjente, end der er ansat, siger Kim Østerbye.

Og det går altså ud over de ansattes sundhed. Der står i Arbejdstilsynets rapport:

"Arbejdstilsynet vurderer derfor samlet, at arbejdet med indsatte i Nyborg Fængsel, udsætter de ansatte for en sundhedsmæssig risiko."

De ansatte har ifølge Arbejdstilsynet forøget risiko for at få stress, angst, depression og hjerte-kar-sygdomme som følge af stress.

Vold og våbenproduktion

I Nyborg Fængsel oplever de ansatte blandt andet, at de indsatte forsøger at aflede deres opmærksomhed. Og idet de ansatte bliver afledt, begår nogle indsatte vold mod svagere indsatte.

For at komme den slags situationer til livs, skal der mere personale til, vurderer Kim Østerbye. Men det er ikke sådan lige at finde.

- Vi slås jo om den samme lille gruppe unge mennesker på arbejdsmarkedet. Og som forholdene er i fængslerne lige nu, så er vi ikke nogen særlig attraktiv arbejdsplads, siger han.

Af frygt for overfald er der også våbenproduktion i cellerne:

"De (de ansatte, red) finder mange tilvirkede våben på cellerne med baggrund i, at indsatte forventer at blive overfaldet."

Desuden står der i rapporten:

"De indsatte er mere voldsparate end tidligere, og der er blandt de indsatte negativt "stærke" fanger. Der er indsatte, der betaler løsepenge for at være i fred på afdelingen, og der er indsatte, der overfaldes, mens ansatte afledes af andre indsatte."

Der er også eksempler på, at indsattes familier blandes ind i konflikterne.

Arbejdstilsynet har givet Nyborg Fængsel frist til 1. januar 2019 til at få bragt forholdene i orden.

- Jeg synes jo overordnet, at man skal se på den her problemstilling med nogle nye øjne. Forskning viser, at hårdt mod hårdt ikke hjælper. De strengere straffe har ikke nogen effekt, når det gælder risikoen for at falde tilbage i kriminalitet efter endt straf, siger Linda Kjær Minke.

Og det er afgørende at finde en måde, hvor man sikrer, at indsatte holder sig fra kriminalitet både i fængslet og når de kommer ud, mener Linda Kjær Minke.

- Hvad man gør, mens de er bag lås og slå, hvordan man støtter og motiverer til at leve kriminalitetsfrit fremadrettet, det er virkelig centralt, siger hun.

Fængslets ordlyd

Martin Sørensen, som er fællestillidsrepræsentant i Nyborg Fængsel er meget berørt af situationen.

- Hver gang en kollega bliver overfaldet, betyder det meget.

Hans kollega fik onsdag aften knytnæveslag i ansigtet og flere spark på kroppen af en indsat. Derfor hilser han strengere straffe velkommen.

- Jeg synes, det er den rigtige vej at gå. Det er er en fuldstændig uacceptabel adfærd, som vi ser ved en gruppe af indsatte. Det hverken må eller kan vi acceptere. Så det skal selvfølgelig have nogle konsekvenser, når man gør sådan noget.

Han håber og tror på, at hårdere straffe kan få indsatte til at tænke sig om en ekstra gang.

- Strengere straffe er et skridt på vejen. Et af de andre skridt man skal tage, er at kigge på vilkårene for fængselsbetjente, så der kommer flere fængselsbetjente ind i fængslerne. Så de kan være med til at håndtere de indsatte, når de sidder derinde.

Ifølge Linda Kjær Minke risikerer situationen bare at blive værre – både for fængselsbetjente og indsatte, hvis Trine Bramsens forslag om hårdere straffe bliver til virkelighed.

- Jeg kan være bekymret over, at de her strategier i virkeligheden virker konfliktoptrappende. Jeg tror stadigvæk på, at det er muligt at møde de pågældende med dialog og på den måde finde en løsning på det her problem.

Læs også: Efter overfald på fængselsbetjent: Vil give indsatte håndjern på
Gå tilbage Del
12. jul. 2018 kl. 21:10

Efter overfald på fængselsbetjent: Vil give indsatte håndjern på

Erik Luntang / Ritzau Scanpix

Et overfald af en fængselsbetjent i Nyborg fængsel har fået retsordfører fra Socialdemokratiet Trine Bramsen til at reagere.


Loyal to Familia er nogle af dem, der giver de største problemer i Nyborg fængsel. En fra banden slog en fængselsbetjent ned onsdag. Og der skal stammes op, hvis man spørger formanden for Fængselsforundet Kim Østerbye.

- Uanset hvilken gruppering, vi har med at gøre, kommer det pludseligt og uvarslet. Det er ikke rettet mod enkeltpersoner, men os som gruppe. Og det kan vi kun gardere os mod ved at blive fortsætte med at stramme regimet og blive ved med at kigge os over skulderen. I værste tilfælde bliver vi nødt til at iføre den her gruppering håndjern, når de forlader cellen, så de ikke har mulighed for at slå på os, siger Kim Østerbye.

En mulighed for at forbedre sikkerheden er at lægge bandemedlemmerne i håndjern, når de flyttes rundt. Det bekræfter retsordfører (S) Trine Bramsen fra socialdemokratie Fængselsforbundets formand Kim Østerbye i.

- Vi har altså at gøre med en gruppe her, som overhovedet ikke respekterer de regler, der gælder. Så er der kun én vej. Og desværre den hårde vej. Derfor, synes jeg, vi skal hæve straffen for at slå fængselsbetjente ned. Det må give en ordentlig tillægsstraf til ens dom, siger Trine Bramsen (S).

Hårdere straffe

- Det er en ny tendens. Og det er klart, den skal vi reagere på. Derfor skal de her procedurer overholdes. Personalets sikkerhed er det vigtigste, siger Trine Bramsen (S).

Derfor har retsordføren fra socialdemokratiet allerede nu sat handling bag ordne.

- Jeg har bed om et møde med justitsministeren Søren Pape Poulsen (K). Nu har vi sat flere penge af til at rekruttere fælgelsbetjene de seneste år, men der er noget, der ikke virker, når de ikke kommer ud og hjælper ude på afdelingerne. Der er stor utryghed blandt fængselsbetjentene. Der er meget stress og mange går ned med flaget. Det tyder jo på, at der er noget, der ikke fungerer, siger Trine Bramsen

og fortsætter.

Lige nu er der reklamer alle vegne for at blive fængselsbetjent. Men det tager også noget ti,d før man har lavet de store hold, der skal optages, og før de er færdiguddannet. Bedre løn og bedre arbejdsvilkår kunne være en mulighed, siger Trine Bramsen.

Fængselsforbundet har forslået, at det udløser et års fængsel til rockere og bandemedlemmer, hvis de begår overfald på fængselsbetjente, og det er Trine Bramsen helt enig i.

-  Det, synes jeg, er helt rimeligt. Det skal vi bare tage at få vedtaget, siger hun

I oktober kan der vedtages lovgivning i folketinget, men reglerne for, hvordan de behandler de indsatte, kan strammes allerede nu.

For 4 timer siden
Tophistorie
Local Eyes

Flere personer er kommet til skade, efter en svalegang er styrtet sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M.


Ifølge Fyns Politi er der "umiddelbart tale om tre personer, som er involveret i ulykken". Personernes tilstande er uvis.


Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede. Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 13.43 fredag.


- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.


TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.


Svalegang styrtet sammen i boligblok

Følg opdateringerne herunder

Massivt til stede

Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.

- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.

Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.

Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.

X skriver Fyns Politi:

- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.

Et større område er afspærret, og Fyns Politi arbejder på at afhøre vidner ved og omkring ulykkesstedet.

Flere tilskadekomne

I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at “tre personer er involveret i ulykken”.

Om der er tale om beboere i ejendommen, eller personer der arbejdede på stedet, oplyser Fyns Politi ikke. Det uddyber heller ikke, hvor slemt tilredt personerne er.

Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, har politiet afspærret et større område omkring ulykkesstedet.

- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, siger han til TV 2 Fyn.

Han fortæller videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.

Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra koncerndirektør Frederik Barfoed.

Beboere evakueret

I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at myndighederne er ved at evakuere beboere i den ejendom, hvor ulykken skete.

Der er oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense.

- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skriver Fyns Politi.

Evakueringscentret åbner klokken 17 fredag, og der vil blive tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejder Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet. Et øjenvidne har desuden beskrevet, at en kran arbejder på stedet.

Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
/
For 18 minutter siden
Tophistorie
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.

Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.

Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.

I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.

Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.

Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.

For 4 timer siden
Fyn
Esben Grade

Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".


Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.


For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.


Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.


- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.


Flytter opgave fra politiet

I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.

Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.

I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.

Kommuner har selv bedt om ændring

Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.

Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.

Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.

De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.

- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).

Frihed inden for snævre rammer

Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).

Og han er ikke alene.

På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.

- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.

I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).

S-borgmestre har sendt brev til Wammen

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.

Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.

I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Kritikken preller af

På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.

- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.

Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.

- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.

En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?

- Nej.

Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?

- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.

Ordfører undrer sig over manglende vejkort

SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?

- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?

- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.

Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.

Morten Albek

Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.

Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.

En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.

Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.

Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.

Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.

Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.

Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.

- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.

Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.

Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.

Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.

Mikkel Skov Svendsen

Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.

Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.

- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.

Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.

Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.

Malthe Noes

- Det er et decideret helvede.


Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.


- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.


Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.


Et overfølsomt centralnervesystem

Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.

Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.

- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.

Malthe Noes
Pia Pedersen har plastiktallerkner liggende i skuffen med hendes normale service.

Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.

I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.

- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.

Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Et vigtigt signal

Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.

- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.

Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.

Malthe Noes
De mørke handsker støtter også Pia Pedersens leddegigt, når smerterne er værst.

- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.

Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.

- Altid bedre at forebygge end at behandle

Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.

- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?

Malthe Noes
Philip Rask Lage-Hansen vil skabe en personlighedsprofil af de patienter, der får stillet en gigtdiagnose.

Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.

- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?

Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.

- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.

For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.

Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?

- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.

Malthe Noes
Pia Pedersen og hendes veninde.
I dag kl. 7:18
Fyn

Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.



  • Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).


Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.


I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.


Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.

- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.

Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.

Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.

I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.

Mere sagsbehandling

Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.

Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.

- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.

Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.

- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.

Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.

Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.

Opdatering

  1. Storebæltsbroen oplyser, at forbuddet forventes ophævet klokken 19.

  2. Forbuddet er forlænget til klokken 20 og gælder nu påhængskøretøjer, som har en totalvægt på under 2,5 tons.

Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.

Det gælder i begge retninger.

Øvrige bilister kan køre over broen.

I dag kl. 6:00
Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.

Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her