Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter overfaldet på en fængselsbetjent i Nyborg vil politikere have strengere straffe, men det mener ekspert ikke er vejen frem.
Efter at en fængselsbetjent i Nyborg Fængsel onsdag fik knytnæveslag og flere spark, da han skulle flytte en indsat med relation til banden Loyal To Familia, lyder det nu fra flere sider, at man bør hæve straffen specifikt for den slags overfald.
Blandt andet sagde socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen torsdag aften i TV 2/Fyn således:
- Vi har at gøre med en gruppe her, som overhovedet ikke respekterer de regler der gælder, og som kan finde på at slå fængselsbetjente ned, og så er der desværre kun en vej, og det er en hårde vej, og derfor synes jeg vi skal hæve straffen for at slå fængselsbetjente ned, det må give en ordentlig tillægsstraf.
Fængselsforbundet har foreslået, at det udløser et år til rocker- og bandemedlemmer, hvis de begår et sådant overfald.
Men det er ikke løsningen, mener forskningleder Linda Kjær Minke ved Juridisk Institut fra Syddansk Universitet.
Betjenten, der blev overfaldet, og hans kollega var nødt til at proceduren, da overfaldet skete.
Ifølge reglerne skal der fire betjente til, når farlige indsatte flyttes. Men på grund af mangel på mandskab var de kun to betjente, da fangen pludselig overfaldt den ene betjent og det har, foruden fængselsbetjentene, fået både eksperter og politiker til at røre på sig.
Brød egne regler: To mand for lidt da farlig fange overfaldt betjent
Der var kun to betjente til at flytte den indsatte, da en fængselsbetjent onsdag blev overfaldet i Nyborg Fængsel. Proceduren dikterer, at der skal fire betjente til ved en flytning.
Onsdag blev en betjent i Nyborg Fængsel overfaldet, da han skulle føre en indsat med relation til banden Loyal to Familia tilbage fra en gårdtur.
Nu viser det sig, at betjenten, der blev overfaldet, og hans kollega brød proceduren, da overfaldet skete.
Ifølge reglerne skal der fire betjente til, når farlige indsatte flyttes. Men af uvisse årsager var de altså kun to betjente, da fangen pludselig overfaldt den ene betjent.
Det fortæller Nyborg Fængsels fællestillidsrepræsentant, Martin Sørensen, til TV 2/Fyn.
- Jeg ved ikke, hvorfor de kun var to. Og jeg ved ikke, om det var deres egen beslutning eller ledelsens, siger Martin Sørensen.
Grund til at kritisere ledelsen
Formand for betjentenes organisation, Fængselsforbundet, vil heller ikke drage forhastede konklusioner. Men han mener, at det i sidste ende er ledelsens ansvar, at deres egne regler ikke blev overholdt.
- Vi ved jo ikke, om det faktum, at de brød proceduren og kun var to, var det, der fik den indsatte til at overfalde den ene betjent. Men jeg synes godt, man kan sige, der er grund til at kritisere fængslets ledelse. Det er i sidste ende ledelsens ansvar, at proceduren overholdes, siger Kim Østerbye.
Ifølge Fængselsforbundet var der tale om et umotiveret overfald, der foregik i fængslets gårdtursareal, hvor den mandlige betjent blev slået med knytnæve i ansigtet og sparket flere gange.
Det har endnu ikke været muligt at få en reaktion fra institutionsleder i Nyborg Fængsel, Henrik Bonde Marker.
En ærgelig tendens
Siden 2002 har skiftende folketing vedtaget mindst 67 strafskærpelser. Det viser en opgørelse fra Jyllands-Posten sidste år.
Med såkaldte bandepakker og respekt-pakker har politikerne ad flere omgange sat hårdt ind mod organiseret kriminalitet.
Det er blandt andet slut med prøveløsladelser for indsatte, der er dømt efter rocker- og bandebestemmelserne, medmindre de er i et exit-forløb.
Derudover kan skyderier i det offentlige rum nu straffes med yderligere 50 procent.
Og efter den seneste episode i Nyborg Fængsel vil både politikere og Fængselsforbundet hæve straffen for overfald mod fængselsbetjente.
Men højere straffe gør ingen forskel - i bedste fald ændrer det ingenting - og i værste fald gør det bare de kriminelle endnu mere kriminelle. Sådan lyder det fredag fra forskningleder Linda Kjær Minke ved Juridisk Institut fra Syddansk Universitet.
Hverdag i Nyborg Fængsel: Afpresning og våbenproduktion i cellerne
Arbejdstilsynet påbyder at forbedre forholdene for de ansatte i Nyborg Fængsel. De ansatte er vidne til vold mellem de indsatte, afpresning af de indsattes familier og våbenproduktion i cellerne.
Der er ganske enkelt ikke mandskab nok i kriminalforsorgen.
Sådan lyder kritikken fra Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, i kølvandet på Arbejdstilsynets kritik af forholdene for både indsatte og ansatte i Nyborg Fængsel.
I Nyborg Fængsel oplever de ansatte vold mellem de indsatte, svage indsatte betaler beskyttelsespenge, der er eksempler på våbenproduktion i cellerne, og i nogle tilfælde indblandes de indsattes familier i konflikterne med afpresning.
- Alle ressourcer er jo flyttet ind på bandeafdelingerne, hvor fangerne alt andet end lige er lettere at håndtere, fordi de er låst inde og ikke opholder sig på fællesarealer. Og det betyder, at der er alt for få ressoucer i de helt almindelige fængsler, og så får vi de her kaotiske tilstande, hvor indsatte begår vold mod hinanden, siger Kim Østerbye til TV 2/Fyn.
TV 2/Fyn har søgt aktindsigt hos Arbejdstilsynet, som var på besøg i Nyborg Fængsel i januar. Arbejdstilsynet har påbudt fængslet at forbedre forholdene for de ansatte.
De ansatte er ifølge Arbejdstilsynet vidne til, at "der er indsatte, der ikke kan være i fred for andre indsatte, og det er en følelsesmæssig belastning for de ansatte (...) de ansatte føler, at de ikke passer deres arbejde godt nok, når de ikke kan beskytte svage indsatte," står der blandt andet i Arbejdstilsynets rapport.
Og der står videre i rapporten:
"Arbejdstilsynet vurderer, at virksomhedens forebyggende tiltag ikke effektivt reducerer de høje følelsesmæssige krav i arbejdet, samt at de ikke sikrer, at de ansatte effektivt bearbejder kontakten til de ansatte."
Desuden oplever de ansatte ifølge rapporten, at fængslets ledelse fejer de ansattes frustrationer af.
Overbelægning og personalemangel
Men ifølge Kim Østerbye skyldes problemerne overbelægning - altså alt for mange indsatte - og mangel på mandskab til at passe på de indsatte.
- Vi har to store problemer. Personalemangel og overbelægning. Og der er ikke nogen løsning på problemet lige nu. Det er en ond spiral. Der vælter indsatte ind i fængslerne, og det er ikke til at skaffe fængselsbetjente nok. Bare siden 2017 er der stoppet 130 flere betjente, end der er ansat, siger Kim Østerbye.
Og det går altså ud over de ansattes sundhed. Der står i Arbejdstilsynets rapport:
"Arbejdstilsynet vurderer derfor samlet, at arbejdet med indsatte i Nyborg Fængsel, udsætter de ansatte for en sundhedsmæssig risiko."
De ansatte har ifølge Arbejdstilsynet forøget risiko for at få stress, angst, depression og hjerte-kar-sygdomme som følge af stress.
Vold og våbenproduktion
I Nyborg Fængsel oplever de ansatte blandt andet, at de indsatte forsøger at aflede deres opmærksomhed. Og idet de ansatte bliver afledt, begår nogle indsatte vold mod svagere indsatte.
For at komme den slags situationer til livs, skal der mere personale til, vurderer Kim Østerbye. Men det er ikke sådan lige at finde.
- Vi slås jo om den samme lille gruppe unge mennesker på arbejdsmarkedet. Og som forholdene er i fængslerne lige nu, så er vi ikke nogen særlig attraktiv arbejdsplads, siger han.
Af frygt for overfald er der også våbenproduktion i cellerne:
"De (de ansatte, red) finder mange tilvirkede våben på cellerne med baggrund i, at indsatte forventer at blive overfaldet."
Desuden står der i rapporten:
"De indsatte er mere voldsparate end tidligere, og der er blandt de indsatte negativt "stærke" fanger. Der er indsatte, der betaler løsepenge for at være i fred på afdelingen, og der er indsatte, der overfaldes, mens ansatte afledes af andre indsatte."
Der er også eksempler på, at indsattes familier blandes ind i konflikterne.
Arbejdstilsynet har givet Nyborg Fængsel frist til 1. januar 2019 til at få bragt forholdene i orden.
- Jeg synes jo overordnet, at man skal se på den her problemstilling med nogle nye øjne. Forskning viser, at hårdt mod hårdt ikke hjælper. De strengere straffe har ikke nogen effekt, når det gælder risikoen for at falde tilbage i kriminalitet efter endt straf, siger Linda Kjær Minke.
Og det er afgørende at finde en måde, hvor man sikrer, at indsatte holder sig fra kriminalitet både i fængslet og når de kommer ud, mener Linda Kjær Minke.
- Hvad man gør, mens de er bag lås og slå, hvordan man støtter og motiverer til at leve kriminalitetsfrit fremadrettet, det er virkelig centralt, siger hun.
Fængslets ordlyd
Martin Sørensen, som er fællestillidsrepræsentant i Nyborg Fængsel er meget berørt af situationen.
- Hver gang en kollega bliver overfaldet, betyder det meget.
Hans kollega fik onsdag aften knytnæveslag i ansigtet og flere spark på kroppen af en indsat. Derfor hilser han strengere straffe velkommen.
- Jeg synes, det er den rigtige vej at gå. Det er er en fuldstændig uacceptabel adfærd, som vi ser ved en gruppe af indsatte. Det hverken må eller kan vi acceptere. Så det skal selvfølgelig have nogle konsekvenser, når man gør sådan noget.
Han håber og tror på, at hårdere straffe kan få indsatte til at tænke sig om en ekstra gang.
- Strengere straffe er et skridt på vejen. Et af de andre skridt man skal tage, er at kigge på vilkårene for fængselsbetjente, så der kommer flere fængselsbetjente ind i fængslerne. Så de kan være med til at håndtere de indsatte, når de sidder derinde.
Ifølge Linda Kjær Minke risikerer situationen bare at blive værre – både for fængselsbetjente og indsatte, hvis Trine Bramsens forslag om hårdere straffe bliver til virkelighed.
- Jeg kan være bekymret over, at de her strategier i virkeligheden virker konfliktoptrappende. Jeg tror stadigvæk på, at det er muligt at møde de pågældende med dialog og på den måde finde en løsning på det her problem.
Efter overfald på fængselsbetjent: Vil give indsatte håndjern på
Et overfald af en fængselsbetjent i Nyborg fængsel har fået retsordfører fra Socialdemokratiet Trine Bramsen til at reagere.
Loyal to Familia er nogle af dem, der giver de største problemer i Nyborg fængsel. En fra banden slog en fængselsbetjent ned onsdag. Og der skal stammes op, hvis man spørger formanden for Fængselsforundet Kim Østerbye.
- Uanset hvilken gruppering, vi har med at gøre, kommer det pludseligt og uvarslet. Det er ikke rettet mod enkeltpersoner, men os som gruppe. Og det kan vi kun gardere os mod ved at blive fortsætte med at stramme regimet og blive ved med at kigge os over skulderen. I værste tilfælde bliver vi nødt til at iføre den her gruppering håndjern, når de forlader cellen, så de ikke har mulighed for at slå på os, siger Kim Østerbye.
En mulighed for at forbedre sikkerheden er at lægge bandemedlemmerne i håndjern, når de flyttes rundt. Det bekræfter retsordfører (S) Trine Bramsen fra socialdemokratie Fængselsforbundets formand Kim Østerbye i.
- Vi har altså at gøre med en gruppe her, som overhovedet ikke respekterer de regler, der gælder. Så er der kun én vej. Og desværre den hårde vej. Derfor, synes jeg, vi skal hæve straffen for at slå fængselsbetjente ned. Det må give en ordentlig tillægsstraf til ens dom, siger Trine Bramsen (S).
Hårdere straffe
- Det er en ny tendens. Og det er klart, den skal vi reagere på. Derfor skal de her procedurer overholdes. Personalets sikkerhed er det vigtigste, siger Trine Bramsen (S).
Derfor har retsordføren fra socialdemokratiet allerede nu sat handling bag ordne.
- Jeg har bed om et møde med justitsministeren Søren Pape Poulsen (K). Nu har vi sat flere penge af til at rekruttere fælgelsbetjene de seneste år, men der er noget, der ikke virker, når de ikke kommer ud og hjælper ude på afdelingerne. Der er stor utryghed blandt fængselsbetjentene. Der er meget stress og mange går ned med flaget. Det tyder jo på, at der er noget, der ikke fungerer, siger Trine Bramsen
og fortsætter.
Lige nu er der reklamer alle vegne for at blive fængselsbetjent. Men det tager også noget ti,d før man har lavet de store hold, der skal optages, og før de er færdiguddannet. Bedre løn og bedre arbejdsvilkår kunne være en mulighed, siger Trine Bramsen.
Fængselsforbundet har forslået, at det udløser et års fængsel til rockere og bandemedlemmer, hvis de begår overfald på fængselsbetjente, og det er Trine Bramsen helt enig i.
- Det, synes jeg, er helt rimeligt. Det skal vi bare tage at få vedtaget, siger hun
I oktober kan der vedtages lovgivning i folketinget, men reglerne for, hvordan de behandler de indsatte, kan strammes allerede nu.