Emil og Preben på tur: Sprogø er en sårbar naturperle midt i Storebælt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der er adgang forbudt for uvedkommende på Sprogø, og det passer den i forvejen skrøbelige natur fint.
Det lyder en kraftig susen, selv om det er vindstille. De få, brune blade, der er tilbage på buskene, hænger stivnede på grenene i frosten.
Lyden kommer ikke fra dem, men derimod fra en af de godt 41.000 biler, busser og lastbiler, der dagligt drøner hen over Sprogø. Kolonnen af køretøjer efterlader sig en konstant susen, næsten ligegyldigt hvor på øen man befinder sig.
Sådan må det være, når en engang isoleret ø bliver til et lille bump på landets vigtigste trafikåre.
- Prøv at se her, Preben.
Formuleringen er et af naturvejleder Emil Sanderhoffs varemærker.
Den ranglede naturelsker, der med Zeiss-kikkert hængende om halsen og slidt Bergans-rygsæk spændt godt fast atter optræder på tv, er på optagelse på Sprogø. I selskab med fotograf Morten Albek og førnævnte TV 2 Fyn-journalist Preben med efternavnet Dahl gælder det om at finde natur, hvor de færreste tror, der er noget at komme efter.
Sprogø rummer 16 kilometer vej
- Sprogø er fantastisk, du. Her er både frøer, fugle og så har jeg ofte set spættet sæl, når jeg er kommet kørende fra Sjælland, fortæller Emil Sanderhoff og sætter i skarpt trav hen ad en grusvej.
Sprogø rummer hele 16 kilometer veje. Trafikale spor i landskabet, som blev skabt, da øen blev flere gange større takket være udgravet jord fra tog-tunnellen under Storebælt.
Nu går turen til en lille lagune, som man som trafikant kan se, når man efter højbroen rammer Sprogø og kigger ned til højre.
- Der er to-tre store sten, hvor sælerne plejer at ligge. Jeg er spændt på, om vi får nogen at se i dag, siger Emil Sanderhoff og snøfter.
Det er en iskold dag. En af de dage, der giver rød snotnæse.
Den spættede sæl lader dog vente på sig. Vandspejlet i lagunen er kun brudt af et par edderfugle og en flok krikænder. Både fuglelivet og resten af flora og fauna har imidlertid fået det bedre næsten år for år, siden Sprogø i forbindelse med anlæggelsen af Storebæltsforbindelsen blev fredet.
Spættede sæler i legehumør
- Se! Der er den. Nej, der er to sæler, jubler Emil Sanderhoff og peger frem for sig.
Det viser sig, at der faktisk er hele fem spættede sæler ved Sprogø den dag. Endda en hun med en lille unge. Parret leger i vandet og plasker rundt, mens kameraet optager og naturvejlederen begejstret underholder om spættede sæler.
For at Sprogø kan fungere som et fristed for både fugle og mindre dyr, skal der foretages aktive valg. Rotter er ikke velkomne. For tiden er der ingen rotter på øen. De bliver slået ihjel, hvis det lykkes dem at tage bro eller tunnel til Sprogø.
For vi mennesker er der også adgang forbudt. Næsten ihverfald. En stor gruppe frivillige naturelskere hjælper med at tælle alt fra insekter til fugle. Og så kan man booke guidede ture til øen via turistbureauerne i Korsør og Nyborg.
På den måde kan antallet af besøgende reguleres. De fleste kommer for at høre historierne om kvindehjemmet, Valdemar Den Stores borg og fyrtårnet.
Men flere og flere vil også gerne høre om naturen.
- Kom, Preben. Vi skal videre rundt på øen. Jeg tror, at jeg så nogle bramgæs længere nede ad vejen. Lad os se, om vi ikke kan snige os ind på dem, foreslår Emil Sanderhoff.
Hvordan besøget på Sprogø forløber, kan ses på tv den 29. og 30. december. Siden følger to programmer fra Langeland. Her drejer det sig om de vilde hestes positive indvirkning på naturen. Disse programmer sendes den 1. og 2. januar.
Preben Dahl og Emil Sanderhoff har også tidligere været på jagt efter kongen i den danske natur.