Fynsk heltehund: Thor hædres for at redde et liv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hunden Thor fra Nyborg vækkede hele huset og hjalp naboen, der lå med hjertestop i opgangen. Nu har han modtaget titlen som fynsk vinder i ”Danmarks Dyrehelt 2019”.
Både Nikolaj Dellgren Pedersen og hans far, Kim Pedersen, lå og sov, da Thor klokken 23.00 den 1. oktober 2019 begyndte at gø højlydt foran hoveddøren. Ude på gangen sad deres nabo og holdt sig for brystet. Inden længe ville han falde om med et hjertestop.
Molly er hele Danmarks dyrehelt
Den fynske bordercollie, Molly, har fredag vundet prisen som Danmarks Dyrehelt 2017.
Molly har i løbet af det sidste år været læsehund på Dalum Bibliotek. Hver uge har børn med læsevanskeligheder kunne møde op på biblioteket og læse bøger for hunden. På den måde får børnene øvet sig i at læse uden at skulle være nervøse for at begå fejl.
Derfor har Molly sammen med sin ejer, Lis Welin, nu vundet prisen som Danmarks Dyrehelt 2017.
- Selvfølgelig er jeg stolt. Det der med at være sammen med børn, det er hun født med. Hun elsker børn. Men jeg har lært hende at være rolig og at kunne ligge stille, fortæller Lis Welin efter at have modtaget prisen.
Udover at læse bøger med børnene på Dalum Bibliotek, er Molly også besøgshund hos ældre. Det er Agria Dyreforsikring, der hvert år kårer Danmarks Dyrehelt, og ifølge direktør Sonja Karaoglan, så var der ikke meget tvivl om, at det var Molly, der skulle løbe med sejren.
- Molly er en god kombination af rigtig mange ting. Hun skaber glæde for sin ejer, og så hjælper hun både børn og ældre mennesker. Så dommerne var faktisk meget enige. Hun løb suverænt med de fleste point, fortæller hun.
Præmien går til læsehunde
Der var i alt 1054 kæledyr indstillet til Danmarks Dyrehelt 2017. Med prisen følger en check på 20.000 kroner. Og Mollys ejer er ikke i tvivl om, hvor de penge skal lande henne.
- De skal selvfølgelig gå til foreningen Læsehunde. For vi er en frivillig forening, og vi ejer ikke kongens mønt, fortæller Lis Welin.
Var det ikke for Thor, var det ikke sikkert, at naboen var overlevet den aften i sidste uge. Derfor har han nu modtaget titlen som regional, fynsk vinder i Agrias konkurrence ”Danmarks Dyrehelt 2019”, hvor over 800 kæledyr var indstillet.
- Jeg synes, at det er rigtig fedt, at han har reageret på det, og jeg synes, at han fortjener det. Hvis Thor ikke havde reageret, er det ikke sikkert, at der var nogen, der havde hørt noget, siger Nikolaj Dellgren Pedersen om sin heltehund.
Danmarks Dyrehelt
Agria Dyreforsikring kårer hvert år en dyrehelt i konkurrencen "Danmarks Dyrehelt".
Agrias dommerpanel udvælger tre regionale dyrehelte fra Jylland, Fyn og Sjælland, og de tre regionale vindere mødes i en landsdækkende finale. Her er der mulighed for at vinde 20.000 kroner til et velgørende formål, der gør noget for dyrene, samt præmier til både ejer og dyrehelt.
Kilde: Agria Dyreforsikring
Thor reddede naboen
Den 1. oktober var Nikolaj Dellgren Pedersen faldet uplanlagt i søvn på sofaen om aftenen. Normalt ville han være gået i seng og have taget sin hvide hund Thor med sig. Men den aften vågnede Nikolaj ved en høj bjæffen ved 23-tiden.
- Da jeg står op for at se, hvad han gør af, finder jeg ham i trappeopgangen, hvor min far er i fuld gang med at genoplive vores nabo, siger Nikolaj Dellgren Pedersen.
Menneskets bedste ven: Hund sendte røver på flugt
Torsdag eftermiddag forsøgte en mand at true sig til kontanter i en systue på Benediktsgade, men en knurrende hund sendte røveren på flugt.
Hunden er menneskets bedste ven, lyder et gammelt ordsprog. Indehaveren af en systue på Benediktsgade i Odense har i hvert fald en god ven i sin hund.
Det viste sig torsdag klokken 15.20, hvor en kunde i systuen havde trukket en kniv frem og forsøgte at true sig til kontanter. Det skriver Fyns Politi i deres døgnrapport.
Indehaveren kaldte på sin hund, som begyndte at knurre og gø af røveren, der beskrives som en mand på omkring 25 år.
Røveren fik hurtigt kolde fødder af hundens gøen og stak i løb i retning mod Netto.
Udover at være omkring 25 år gammel beskrives manden som dansk af udseende og spinkel af bygning
Han var iført en grå jakke, en hættetrøje og hvide bukser.
Hvis man har set noget, der kan hjælpe politiets efterforskning, kan man ringe 114.
Kim Pedersen var nemlig også vågnet af Thors gøen, lidt før Nikolaj.
Danmarks Dyrehelt 2019
Tidsplan for Danmarks Dyrehelt 2019
- Jysk vinder blev kåret i uge 40
- Fynsk vinder blev kåret i uge 41
- Vinder fra Sjælland og øerne kåres i uge 42
- Hele Danmarks Dyrehelt 2019 kåres i uge 44
Ugepræmier
- 5.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed
- Et års sygeforsikring til dyrehelten
- Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 500 kroner
Den store hovedpræmie
- 20.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed
- Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 1.000 kroner
- Fotosession for Danmarks Dyrehelt og ejer med professionel fotograf
Kilde: Agria Dyreforsikring
- Da jeg åbner døren, ser jeg vores nabo sidde på trappen og holde sig for brystet. Jeg forsøger at komme i kontakt med ham, men han har ikke noget sprog. Han viser, at han har ondt i brystet, så jeg ringer 112, forklarer Kim Pedersen.
Men imens han har alarmcentralen i telefonen, falder naboen til gulvet med et hjertestop, og han igangsætter hjertemassage. Han trykker ham på brystet cirka 20 gange, hvorefter naboen hoster og langsomt kommer til sig selv igen. Derefter kommer ambulancen og tager ham med på hospitalet.
- Thor gør af ringeklokken, når det banker på døren, eller hvis der kommer nogen op ad bagtrappen. Men den dag, reagerer han på en lyd, han ikke er vant til, for naboen har nok støjet en del på gangen, siger Nikolaj Dellgren Pedersen.
Redder hund fra dement: Basse havde aldrig været ude at gå tur
Fyns Internat hentede i denne uge den 18 måneder gamle hund, Basse. Ejeren, en 89-årig mand fra Nordfyn, havde aldrig gået tur med hunden.
For halvandet år siden fik en ældre, dement mand fra Nordfyn hvalpen Basse. Siden da har hunden ikke været ude at gå tur, og Basse har ligeledes aldrig mødt andre hunde end den selv.
På trods af at den nu 89-årige mand gennem hele Basses liv løbende har haft besøg af både pårørende og hjemmepleje, skulle der gå over et år, før nogen indberettede den misrøgte hund.
- Det er dybt tragisk for Basse. Han har mistet et år og tre måneder af sit liv, siger internatleder fra Fyns Internat Lene Frahm.
Da Fyns Internat hentede Basse var han svag, stresset og underernæret. Han tilbragte det meste af sin tid lukket inde på et værelse, og han var aldrig blevet hverken luftet eller trænet.
Vender det blinde øje til
Og Basse er langt fra et enestående tilfælde. Ifølge Fyns Internat involverer op mod 20 procent af deres sager med misrøgtede hunde enten gamle mennesker eller psykiatiske patienter, som ikke selv er i stand til at passe deres hund.
- Der er desværre langt, langt flere hunde derude, som ikke får hjælp. Pårørende vælger ofte at vende det blinde øje til for at undgå konfrontation, siger Lene Frahm og tilføjer, at også basse kunne være blevet reddet meget før.
- Da vi kom og hentede Basse, havde ejeren gæster. Desuden ved vi, at der dagligt er kommet hjemmepleje i huset, så der er helt sikkert nogle, der skulle have grebet ind langt før, fortæller hun.
Dyrevelfærd over tavshedspligt
Fyns Internat oplever desuden, at medarbejdere i både psykiatrien og hjemmeplejen ikke tager ansvar for de hunde, som deres patienter misrøgter.
- Medarbejdere, som oplever det her hos borgere, skal ikke dække sig ind under tavshedspligt. Der er en dyreværnslov, som trumfer, når der er tale om misrygt, siger Lene Frahm og tilføjer:
- Der er mange ældre mennesker og psykisk syge, der er i stand til at passe godt på en hund, men hvis man oplever andet, skal man altså indberette det.
TV 2/Fyn har ikke været i kontakt med hverken hundens ejer eller hans familie.
Fem år med dyrehelte
Det er femte gang, at Agria Dyreforsikring afholder dyreheltekampagnen
- Vi synes, at det er på sin plads, at vi en gang om året får hyldet de dyrehelte, vi lever sammen med, siger Lotte Evers, der er markedskoordinator for Agria Dyreforsikring.
Da dommerpanelet, bestående af syv kyndige dyremennesker, skulle udvælge en fynsk vinder, var der ingen tvivl om, at Thor var en helt unik dyrehelt.
- Jeg blev rørt, da jeg trådte ind i opgangen, for jeg bliver så imponeret over den utrolige sans, vores dyr har og den måde, de hjælper os på. Og Thor var jo en sand helt med en sjette sans, da han kunne mærke, at der var noget galt på den anden side af døren og redder naboens liv ved at give lyd og sige, at der er noget galt, fortæller Lotte Evers.
Hun turde snakke med sin kræft: Samtaler med kræften og familiens hund hjalp Sille gennem et hårdt forløb
En stor bøf til aftensmad
Efter Thors heltegerning går han nu videre til den landsdækkende finale, hvor han skal dyste mod den jyske og sjællandske vinder i konkurrencen. Men først skal han modtage sin præmie som den fynske heltehund.
- Hej Thor, siger Lotte Evers, da hun kommer ind ad døren. Thor bjæffer lidt, men logrer med halen.
Dyrenes vagtcentral 1812
Nikolaj Dellgren Pedersen har valgt, at pengene skal gå til Dyrenes Vagtcentral.
Vagtcentralen 1812 er en landsdækkende service, som vejleder i sager om dyr i nød. Den er en del af Dyrenes Beskyttelse og finansieres hovedsageligt af foreningens støtter. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral modtager årligt mere end 118.000 opkald fra bekymrede og observante borgere, som står med et dyr i nød, kender til en vanrøgtssag eller på anden vis har brug for råd om hold og håndtering af dyr. Fordelingen af disse kan dagligt variere mellem 200-800 opkald afhængigt af sæsonen, hvoraf maj til september er årets travleste måneder.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse
- Tillykke med det, hvor er du dygtig. Kan du lugte goodiebag og penge, spørger hun Thor.
Lotte Evers har en pengepræmie med, som skal gå til en dyrevelfærdsorganisation, og Nikolaj Dellgren Pedersen må selv vælge hvilken.
- Jeg har valgt, at de skal gå til Dyrenes Beskyttelse, for jeg kan godt lide deres alarmcentral for dyrene, siger Nikolaj Dellgren Pedersen.
Naboen er kommet sig helt oven på oplevelsen i sidste uge, og når de møder ham på gangen, tager han sig til brystet og stikker tomlen i vejret.
Nu er der kun tilbage at fejre heltehunden Thor.
- Han skal have en stor bøf til aftensmad. Den ligger bare og venter på ham i køleskabet, siger Nikolaj Dellgren Pedersen.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her