9. aug. 2024 kl. 9:43

Kæmpe krise hos kendte foreninger - læner sig op ad konkurs

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Golfklub i Nyborg risikerer konkurs, og voldspil risikerer at være insolvent i næste måned. Begge har derfor søgt kommunen om hjælp.

Det er ikke kun Nyborg Kommune, der slås med økonomiske udfordringer før næste års budget.

Det gør kommunens golfspillere og voldspillere også, og de har derfor søgt kommunen om hjælp til alvorlige økonomiske problemer.

Men der er problemer, der er langt mere akutte end Nyborg Kommunes, som næste år skal finde over 80 millioner kroner på budgettet.

Det fremgår af to ansøgninger til Nyborgs kulturudvalg, der holder møde i næste uge.

Læner sig op af konkurs

Skt. Knuds Golfklub læner sig op ad en konkurs, fordi klubben stadig skylder Arbejdernes Landsbank 13 millioner kroner for byggeriet af foreningens klubhus i 2009.

Ifølge klubbens formand Jørn Nielsen har banken lovet at eftergive otte millioner kroner af gælden, men det hjælper ikke klubben meget.

For klubben hænger fortsat på tilbagebetalingen af 4,8 millioner kroner.

- Tilbuddet er gældende indtil 31. december 2024. Er der ikke fundet en løsning inden da, vil klubbens engagement med banken blive opsagt, og klubben vil komme under konkursbehandling, hedder det i kommunens sagsfremstilling, der i øvrigt også fremgår af mailkorrespondancen med Nyborgs borgmester Kenneth Muhs og kommunaldirektør Tim Jeppesen.

Golfbaner opsiges

Ved en konkurs vil lejeaftalerne for banerne blive opsagt.

Sct. Knuds Golfklub har anmodet Nyborg Kommune om at stille en garanti i forbindelse med optagelse af lån på 5,5 millioner kroner enten hos Kommunekredit, bank eller realkreditinstitut. Alternativt ønsker klubben, at Nyborg Kommune overtager klubhuset.

Men der er ikke megen hjælp at hente fra kommunen.

For det første kan kommunen kun stille garanti efter lånebekendtgørelsen for eksempel til forsyningsområdet. Skal golfklubben tilgodeses med en garanti, kræver det, at Sct. Knuds Golfklub klubhus omdannes til en almennyttig forening.

Desuden vil Nyborg Kommune skulle opkræve en årlig provision for en eventuel garantistillelse på baggrund af en risikovurdering af projektet, hvilket formentligt vil være relativ høj.

Rente på ti procent

Ud over et lån med løbetid på fem-10 år vil renten formentlig blive på ti procent. Desuden vurderes det, at golfklubben vil have problemer med at afdrage gælden til kommunen.

Kommunen afviser også at købe klubhuset og leje det ud til klubben.

Som optakt til mødet foreslår direktionen, at der ikke ydes tilskud til Sct. Knuds Golfklub, da der ikke er budgetmæssig dækning hos kommunen.

Sagen er ekstra penibel, da kommunen næste år støtter golfklubben med økonomisk hjælp til at afholde den prestigefyldte turnering Challenge Tour i 2025.

Voldspil med millionunderskud

På samme møde i næste uge skal udvalget behandle en ansøgning fra Nyborg Voldspil.

Nyborg Voldspil ønsker et ekstraordinært yderligere tilskud på 800.000 kroner i 2024 på grund af en meget vanskelig økonomisk situation.

Regnskabet viser et underskud på 1,1 millioner kroner i 2023 og der forventes et underskud på 500.000 kroner i 2024.

Billetsalget i sommeren 2023 udeblev på grund af vejret og gik over i historien som det dårligste billetsalg nogensinde for Nyborg Voldspil.

Yderst alvorlig situation

Nyborg Voldspil oplyser, at situationen i 2024 er yderst alvorlig. Bestyrelsen forventer, at driften i 2024 med lidt held går i nul, men på grund af fejl i opgørelser vedrørende et Covid-19 tilskud på 500.000 kroner, forventes et underskud på 500.000 kroner i 2024.

Afhængigt af billetsalget til sommerforestillingen "My Fair Lady", ser Nyborg Voldspil sig ind i at være insolvente i løbet af september måned 2024.

Nyborg Voldspil har allerede i 2024 modtaget 400.000 kroner i tilskud til foreningens aktiviteter.

Administrationen foreslår, at der ydes et ekstraordinært tilskud på 500.000 kroner til Nyborg Voldspil i 2024, som skal tilbagebetales inden udgangen af 2026.

Ingen garanti mod økonomiske problemer

Men det er ikke en garanti for, at der så er styr på finanserne.

Det bemærkes, at der med tildeling af et ekstraordinært tilskud på 500.000 kroner., stadig kan opstå likviditetsmæssige udfordringer, hedder det.

Nyborg Voldspil ejer ejendommen Slotsmøllen, som vil kunne sælges.

Ejendommen er værdisat til 2,7 millioner kroner, men det vil formentlig være en længere proces og vil have konsekvenser for Nyborg Voldspils fremtidige drift.

Ved et salg af ejendommen, vil Nyborg Voldspil skulle genhuses - formentlig i Nyborg Kommunes bygninger. Det kan resultere i yderligere udgifter for Nyborg Kommune, hedder det i sagsfremstillingen.

21. dec. 2024 kl. 5:00

Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.

Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.

Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.

Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
20. dec. 2024 kl. 22:24
Local Eyes

Juletrafikken - her bliver den værst

LYT
Del
Link
kopieret!

I disse dage drager mange ud på landets veje, når de transporterer sig hjem til familien for at fejre julen.

I år falder juleaften på en tirsdag, og det giver særligt gunstige forhold for at undgå de allerværste trafikpropper og kaotiske motorveje. Trafikken fordeler sig nemlig mellem fredag og tirsdag.

Alligevel ventes der særligt meget trængsel på vejene den 23. december mellem 11 og 14, skriver vejdirektoratet.

Og allerværst ventes det at blive den 26. december mellem klokken 11 og 15.

Disse dage er det særligt motorvejen over Fyn der ventes at give problemer, da mange transporterer sig mellem Sjælland og Jylland.

Vejdirektoratet
20. dec. 2024 kl. 21:51

Dansk krone svækkes i kølvandet på Novos aktiekollaps

LYT
Del
Link
kopieret!

Den danske krone er blevet svækket, som følge af at Novo Nordisk-aktien er styrtdykket på børsen fredag.

Det skyldes, at selskabet har stor betydning for det "svulmende overskud" på den danske betalingsbalance. Det skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.

Inden medicinalgigantens voldsomme kursfald fredag, som kom efter skuffende data for et nyt vægttabsmiddel, lå kronen på den stærke side af euroen. Nu er kronen hoppet over på den svage side af den fastsatte centralkurs på 7,46 kroner.

I Danmark fører vi fastkurspolitik, hvilket betyder, at den danske krones værdi over for euroen skal holdes stabil.

20. dec. 2024 kl. 21:19
Presse-fotos.dk

En tilskadekommen efter solouheld som lukkede bro

LYT
Del
Link
kopieret!

En person er kommet til skade efter et solouheld, hvor en bil bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard.

Han kan ikke oplyse hvor alvorligt vedkommende er kommet til skade, men han er kørt med ambulance til sygehuset.

Personen var alene i bilen.

Broen er i skrivende stund endnu spærret i den ene retning, hvorfor der er en del kø omkring uheldsstedet.

20. dec. 2024 kl. 20:25

Nu bliver det nemmere for foreninger at få bankkonto

LYT
Del
Link
kopieret!

Erhvervsdrivende og foreninger har i stigende grad oplevet at blive afvist, når de har ville åbne en konto i banken. Det gør en ny lov nu op med.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse. Loven blev vedtaget tidligere i denne uge.

- I Danmark har vi en stærk foreningskultur, hvor lokale ildsjæle hver dag gør en forskel for vores børn og unge. Den indsats skal vi værne om, så vi sikrer, at tiden bliver brugt på det, der rent faktisk betyder noget, siger erhvervsministeren.

Når et pengeinstitut modtager en anmodning om at åbne en basal erhvervskonto, skal pengeinstituttet hurtigst muligt og inden for 10 dage behandle anmodningen, når den er fuldt oplyst, lyder det i loven.

20. dec. 2024 kl. 19:31
Presse-fotos.dk

Bragede ind i autoværn - bro lukkede efter uheld

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag aften er der sket et færdselsuheld på Siøsundbroen mellem Siø og Tåsinge, oplyser Vejdirektoratet. Uheldet er sket i retning mod Svendborg.

Fyns Politi bekræfter at man er til stede ved uheldet, hvor en bil har påkørt autoværnet. De nærmere omstændigheder omkring uheldet efterforskes.

- Den seneste melding er, at trafikken står stille, oplyser politiets vagtchef.

Vejdirektoratet oplyser at broen er helt spærret, og forventes genåbnet i løbet af aftenen.

Opdatering 20.09: broen er nu åbnet i det ene spor. Politiet dirigerer trafikken, så der kommer biler igennem fra begge retninger.

20. dec. 2024 kl. 19:02
Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Odense håndbold får million-indsprøjtning efter stort underskud

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Håndbold slutter året af med at præsentere et underskud på 3,7 millioner kroner. Et underskud som klubben godt vidste var under opsejling, fortæller direktør Lasse Honoré.

- Det er naturligvis aldrig positivt med et underskud på -3,7 mio., men et
underskud i den størrelsesorden var ventet, blandt andet grundet stigning i spiller og stabs-omkostninger.

Et udvalg i ejerkredsen har nu valgt at give klubben 4,5 millioner, som skal holde klubben oven vande.

Samtidig mener direktøren, at klubbens forretning er blevet sundere.

- vi har flyttet vores nettoomsætning 5,5 mio. kr. positivt. Det betyder, at vi i mindre grad er afhængige af tilskud og større sponsorater fra vores aktionærer.

20. dec. 2024 kl. 18:07
Fyn
Sophie Frederikke Gommesen

”Hash-automat” vækker opsigt i landsby: - Alle med et Mastercard kan købe det

LYT
Del
Link
kopieret!

I en automat i et lille umiskendeligt hus på landevejen i den langelandske landsby Lindelse kan man helt lovligt købe hash. Det ligger derinde ved siden af deodoranter, kattemad, slik, tandbørster, og hvad man ellers kan få brug for på en hvilken som helst aften, når alt andet er lukket.

"Det kan ikke passe," tænkte Lasse Holm, da han hørte om den særlige vare i den lille købmandsbutik uden betjening.

Han bor i Bagenkop og kørte med sine teenagebørn af sted til Lindelse for at finde ud af, om det kunne være rigtigt, at man helt lovligt - og at børn i teorien helt uden opsyn - kunne købe et produkt, der proklamerede sig selv som hash.

Det kunne man, fandt Lasse Holm ud af. Han havde taget sin 13-åriges datters hævekort med, og med det kunne han for 190 kroner købe to gram såkaldt ”Luksus slasker”.

- Da vi kom hjem, åbnede posen og lugtede til det, var vi ikke i tvivl om, hvad det var. Jeg synes, det er meget bekymrende, at børn jo faktisk kan købe det her uden opsyn. Alle med et Mastercard kan købe det. Det burde ikke være lovligt, siger Lasse Holm.

Vil forbyde THCA

Men det er lovligt. For på emballagen står der, at det er ”THCA 45 %”, hvilket er et stof, der i sig selv ikke er euforiserende.

- Og det er lige nu argumentet for, at det ikke er på bekendtgørelsen over euforiserende stoffer, siger Christian Lindholst, der er institutleder ved Institut for Retsmedicin og Retskemi på Aarhus Universitet.  

Men der skal ikke andet end lidt varme til, før THCA bliver til det euforiserende og ulovlige stof THC, og ”THCA kan på den måde have de samme skadevirkninger og risiko for afhængighed som THC”, som Sundhedsstyrelsen formulerer i en mail til TV 2 Fyn.

Privatfoto
Billedet er af den pose, som Lasse Holm kunne købe i automaten i butikken.

Christian Lindholst undrer sig over og synes, det er forkert, at THCA ikke allerede er blevet gjort ulovligt. Men måske er det kun et spørgsmål om tid.

Tidligere i december svarede sundhedsminister, Sofie Løhde (V), på et spørgsmål fra SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt, at ”Sundhedsstyrelsen arbejder på at finde en løsning på, hvordan man efter lovgivningen om euforiserende stoffer kan forbyde THCA på en fornuftig og effektiv måde.”

Efter den konservative retsordfører Mai Mercado læste historien om automaten på Langeland, vil hun også inddrage ministeren. I en sms skriver hun:

”Vi stiller spørgsmål til ministeren om det her. Det er vanvittigt, at man kan købe hash lovligt. Og det skal stoppes.”

En meget stærkt joint

Googler man THCA, dukker der flere webbutikker op. De har Trustpilot-stjerner, et professionelt setup, og de sender med de fragtfirmaer, alle andre bruger. Det ligner umiddelbart et produkt, der også kunne ligge i et supermarked.

Men stille og roligt bliver THCA omdannet til det euforiserende og ulovlige stof THC. Udsætter man det for varme, går processen hurtigere, og så har man let og elegant fået lavet et lovligt stof om til et ulovligt.

Hvis man eksempelvis ryger sit lovlige THCA i en joint, bliver stort set det hele til THC. Det betyder, at hvis man ryger det produkt, der er i automaten med et THCA-indhold på 45 procent, vil det svare til, at man ryger en joint med 39 procent af det ulovlige og euforiserende THC.

-Det vil altså have cirka samme styrke. Og det vil være en meget stærk joint. Det gennemsnitlige THC-indhold i hash ligger på cirka 26 procent, siger Christian Lindholst.

Til gengæld har det ingen euforiserende effekt, hvis man for eksempel smører THCA på huden, eller hvis man spiser det, uden det er blevet varmet op.

Sophie Frederikke Gommesen

Noget “specielt” i butikken

Uanset hvad man har tænkt sig at gøre med det, lover ejeren af AutomatKøb, Karolina Emilia Gagajek, at det nu er slut med at sælge THCA.

Det skriver hun i et skriftligt svar, hvori hun også forklarer, at hun begyndte at sælge det, fordi hun gerne ville have noget ”specielt” i butikken, og fordi flere havde efterspurgt det i sommer.

Karolina Emilia Gagajek skriver også, at THCA nåede at være til salg i automaten i et par måneder, og så fastholder hun i sit svar, at man kun kunne købe produkterne, hvis der på betalingskortet var et minimumsrådighedsbeløb på 1.000 kroner, og hvis det af forældrene var godkendt til internetkøb.

”Butikken er videoovervåget, og på intet tidspunkt har unge under 18 år købt de produkter,” skriver Karolina Emilia Gagajek, der også oplyser, at AutomatKøb i Lindelse nu er lukket i et par dage, så julefreden kan sænke sig.

20. dec. 2024 kl. 17:13

TV 2 Fyns nye direktør: - Vil fremtidssikre public service på Fyn

Thomas Funding Therkildsen bliver ny direktør på TV 2 Fyn fra februar 2025. Senest kommer han fra en stilling som politisk redaktør ved Jyllands-Posten, og han har også en fortid på TV 2 og Avisen Danmark.

Thomas Funding Therkildsen bliver ny direktør på TV 2 Fyn fra februar 2025. Senest kommer han fra en stilling som politisk redaktør ved Jyllands-Posten, og han har også en fortid på TV 2 og Avisen Danmark.

Hunde og droner ledte efter mand - politiet bad offentligheden om hjælp

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi har siden klokken 14 ledt efter en 73-årig mand, der var forsvundet.

Ifølge politiet frygtedes det, at han ikke kunne tage vare på sig selv, og man indsatte derfor mange ressourcer i eftersøgningen.

- Vi har droner i luften, vi bruger hunde til at lede og vi har patruljer som er på udkig efter ham, sagde politiets vagtchef.

Han var sidst set i Faaborg centrum ved 10-tiden.

Fyns Politi har fredag aften fundet manden i god behold. Af den årsag har TV 2 Fyn slettet navn og billede på den savnede.

Manden blev fundet af en borger, som kontaktede politiet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her