Nyborg Slot er blevet håndværkernes bootcamp
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Forud for restaurering til mange millioner skal håndværkere løse store udfordringer med måden de sætter slottet i stand.
Tok, tok, tok...
Mejslen skærer sig for hvert slag fra hammeren længere ind i det århundrede gamle mørtel mellem de røde mursten.
Små stykker mørtel flyver omkring og rammer ind i mellem håndværkeren i hovedet. Både hår og skæg er for længst farvet hvidt og gråt.
Pludselig stopper han, lægger hammer og mejsel og stikker hånden ind i hullet i muren.
Overraskelse: Tårne på Nyborg Slot var firkantede
Århundreders misforståelser skal nu rettes op. Nyborg Slot var mere kantet end hidtil antaget, det viser nye udgravninger.
Nyborg Slot var mere kantet og bombastisk end hidtil antaget. Nye udgravninger viser, at begge hjørnetårne i ringmurens facade mod byen var firkantede. Det fortæller Nyborg Slot på deres hjemmeside.
- Indtil for et år siden troede vi fejlagtigt, at alle slottets hjørnetårne var runde. Det viser sig nu at være forkert. Slottets østlige facade havde nemlig et langt mere kantet og bombastisk udtryk med to firkantede hjørnetårne i den mægtige ringmur, fortæller afdelingsleder og arkæolog Claus Frederik Sørensen.
Fandt rester af firkantet tårn
I efteråret 2016 fandt arkæologerne resterne af et stort firkantet tårn på otte gange otte meter i det nordvestlige hjørne af slottets oprindelige ringmur.
I middelalderen var det borgens store fæstningstårn. Det brændte først i 1300-årene, og blev det erstattet af det nuværende vagttårn.
Og nu viser nye udgravninger, at også slottets sydøstlige hjørnetårn også var firkantet. Her har man nemlig fundet et stort, kraftigt fundament, der kan dateres helt tilbage til borgens oprindelse i starten af 1200-tallet.
Tegning fra svenskekrigene
Ideen om at slottet havde fire runde hjørnetårne stammer fra en række byplaner fra 1600-tallet.
Men der findes tegninger fra 1600-tallet, der viser at de vestlige hjørnetårnene sandsynligvis været firkantede.
Ombord på et hollandsk skib under svenskekrigene tegnede en officer i 1659 et billede af Nyborg set fra søsiden med blik ind til Nyborg Slot. På tegningen ses det sydøstlige hjørnetårn tydeligt med skarpe linjer, der markerer murhjørner og taghjørner.
- Den nye viden om slottets facade mod torvet og byen stemmer godt overens med det udtryk, som den nye del af slottet vil få, skriver Nyborg Slot.
- Se. Et stykke tegl. Jeg vil gætte på, at det er fra omkring år 1400, smiler han, mens det skrøbelige stykke murfyld brækker i to.
Nyborg Slot er i dårlig stand
Stedet er Nyborg Slot, og håndværkeren, der passende hedder Kim Nyborg, er del af en gruppe, der er i træningslejr.
Det kan man med glimt i øjet godt kalde det. For de er ved at finde ud af, hvordan de skal få restaureret slottet, der bærer tydelig tegn på århundredes forfald.
De skal løse en opgave, der løber samtidig med, at Nyborg Slot får bygget nye mure og tårne på det historiske område. Et projekt, der i alt løber op i 251 millioner kroner. Og som skal stå færdigt i 2020.
- Hvis vi ikke gør noget, braser det sammen. Det er bestemt ikke pjat. Nu skal vi restaurere, bevare og tilgængeliggøre. Men før det skal vi se, hvordan vi gør det. Og det er ned i detaljerne som til, hvordan vi skal flytte tunge egebjælker, så håndværkerne kan holde til det og gøre det forsvarligt, forklarer Janus Møller Jensen, afdelingsleder på Nyborg Slot for Østfyns Museer.
I Fyn Live tirsdag den 16. januar tager Preben Dahl på tur rundt på slottet med arkitekt, håndværkere og museumsfolk for at se, hvor stor opgaven med at få sikret slottet for fremtiden egentlig er.