Sort røg i Nyborg: Brand er slukket - en person er kørt på skadestuen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fyns Politi opfordrer borgere i området til at søge læge, hvis de efterfølgende oplever symptomer i luftvejene.
Politi og brandvæsen var tirsdag til stede hos virksomheden Koppers ved Nyborg på grund af brand i en tank på stedet.
Branden brød ud kort før klokken 14, og godt halvanden time senere kunne Fyns Politi igen melde ilden i tanken slukket.
Det skrev politiet i en pressemeddelelse.
Forsvaret og beredskabet på vandet: Olieudslip i Nyborg Fjord
Mandskab fra Beredskab Fyn brugte lørdag morgen og formiddag på at opsamle olie efter et udslip i Nyborg Fjord.
Et olieudslip bredte sig lørdag morgen ud i Nyborg Fjord. Udslippet, der i omfang målte omkring 50 gange 100 meter, blev opdaget af virksomheden Koppers, der leverer olie- og tjæreprodukter til industrien.
Lørdag morgen havde de et skib liggende ved kajen på Avernakke, hvor det fik tanket tjærebeg. Da skibet lagde fra kaj, så Koppers-folkene på kajen, at der lå noget olie i vandet. De tog derfor kontakt til beredskabet.
- Det var ikke store klatter af olie, der lå og flød rundt, det var oliefilm i overfladen. Men når vi observerer sådan noget, kontakter vi beredskabet, så de kan få det samlet ind igen, siger Dorte Sørensen, der er miljø- og sikkerhedschef hos Koppers.
Hun fortæller, at deres efterfølgende undersøgelse af hændelsen viser, at udslippet ikke kom fra dem.
- Vi har ikke noget spild fra kajen og ned i vandet. Vores bedste bud er, at det kommer fra det skib, der lå til, men skibet mener ikke, at det er kommet fra dem. Det er ikke et spild, der er kommet fra vores systemer og anlæg eller fra molen. Så vi formoder, at det er fra skibet, siger Dorte Sørensen.
Koppers tilkaldte Beredskab Fyn, der hurtigt fik placeret en lang række flydespærrer rundt om udslippet, som de så efterfølgende kunne samle sammen og suge op. Det forklarer Jesper Rossen, der er indsatsleder hos Beredskab Fyn og stod i spidsen for det besværlige arbejde.
- Vi havde en oliefilm på et areal på godt 50 gange 100 meter, hvor man kunne skimte den her blå-røde film hen over overfladen. Det er super svært at gøre noget ved, siger Jesper Rossen.
Assistance fra Forsvaret
Når der sker et olieudslip tæt på kysten, er det de lokale beredskaber, der har opgaven. Sker det længere væk fra kysten, er det Forsvarets ansvar. Men selv om det skete helt tæt ved kajen, informerede Jesper Rossen Forsvarets Maritime Assistance Service, MAS.
(Artiklen fortsætter under billedet)
- Det gør jeg altid, når vi har kystnære forureninger. Får vi en udadgående strøm, kommer opgaven ud til dem. Eller måske har de kendskab til et skib, der har tømt sin tank eller lignende, som vi skal være opmærksomme på, fortæller Jesper Rossen.
MAS tilbød at sende et større skib fra Korsør til assistance, hvilket indsatslederen dog afslog, fordi han vurderede, at det ikke var nødvendigt på grund af omfanget af udslippet. MAS foreslog så i stedet at sende et hold for at tage prøver at spildet.
- Det syntes jeg var interessant, for vi vidste jo ikke, hvor det kom fra. Og efter bare 15 minutter lå der en speedbåd med to soldater, der var klar til at tage prøver. Det gik bare stærkt, fortæller Jesper Rossen.
Den hurtige udrykning fra Forsvaret skyldtes, at patruljefartøjet Najaden tilfældigvis var i Nyborg Havn til et andet arrangement. Så de kunne hurtigt sætte speedbåden i havet og sejle ud for at foretage vandprøverne.
Tvivl om årsag
Heller ikke Jesper Rossen og Beredskab Fyn er sikre på, hvad der førte til udslippet. Blandt andet var der en teori om, at udslippet kom fra det beg, som skibet fik fyldt på.
Beg er et meget tykt tjæreprodukt, som kun kan transporteres, mens det er opvarmet. Når det bliver pumpet om bord på skibene, er der en slags spildbakker under, og teorien gik så på, at det skulle stamme fra de spildbakker, der løb over på grund af det voldsomme regnvejr om natten.
Men den køber Jesper Rossen ikke.
- Beg lægger sig ikke i overfladen. Når det bliver kølet ned, bliver det hårdt og synker til bunds. Tidligere tilsvarende problemer har man løst ved at få dykkere ned på bunden, hvor de så efterfølgende suger det væk. Det her lå i overfladen, hvor det dannede en film, forklarer Jesper Rossen.
Uanset ophavet til olieudslippet var de miljømæssige konsekvenser ganske begrænsede.
- Vi fik samlet langt det meste op, og resten tager solen sig af. Det fordamper simpelthen. Vi har heller ikke fået flere henvendelser om, at det skulle være vendt tilbage, siger Jesper Rossen.
Ifølge Fyns Politi er en person kommet til skade i forbindelse med branden hos Koppers, der leverer olie- og tjæreprodukter til industrien.
Den tilskadekomne er blevet kørt til behandling på skadestuen, lyder det.
Branden medførte tyk, sort røg over dele af havnen og Nyborg, og Fyns Politi opfordrer borgere i området til at søge læge, hvis man efterfølgende oplever symptomer i luftvejene på grund af røgen, som især bevægede sig ind over lystbådehavnen, Vesterhavnen og Fiskerihavnen i Nyborg.
Fyns Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.
Fyns Politi modtog anmeldelsen kl 13:53. Det er en tank, der er ved at blive tømt, der brænder. Slukning er i gang. Da der er en del røg fra branden opfordrer vi til at gå ind og lukke døre og vinduer, så du undgår kontakt med røgen. #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) March 15, 2022
Koppers i Danmark er en del af en større koncern med hovedsæde i Pittsburgh, USA. Virksomheden er specialiseret i at producere produkter til blandt andet aluminium- og carbon.
Koppers Danmark driver et tjæredestillationsanlæg i Nyborg. Her er virksomheden kategoriseret som kemisk industri.
Se video og billeder
Herunder kan du se de dramatiske billeder fra branden på havnen i Nyborg.