Forsvaret og beredskabet på vandet: Olieudslip i Nyborg Fjord
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mandskab fra Beredskab Fyn brugte lørdag morgen og formiddag på at opsamle olie efter et udslip i Nyborg Fjord.
Et olieudslip bredte sig lørdag morgen ud i Nyborg Fjord. Udslippet, der i omfang målte omkring 50 gange 100 meter, blev opdaget af virksomheden Koppers, der leverer olie- og tjæreprodukter til industrien.
Lørdag morgen havde de et skib liggende ved kajen på Avernakke, hvor det fik tanket tjærebeg. Da skibet lagde fra kaj, så Koppers-folkene på kajen, at der lå noget olie i vandet. De tog derfor kontakt til beredskabet.
- Det var ikke store klatter af olie, der lå og flød rundt, det var oliefilm i overfladen. Men når vi observerer sådan noget, kontakter vi beredskabet, så de kan få det samlet ind igen, siger Dorte Sørensen, der er miljø- og sikkerhedschef hos Koppers.
“Vi havde en oliefilm på et areal på godt 50 gange 100 meter, hvor man kunne skimte den her blå-røde film hen over overfladen. Det er super svært at gøre noget ved”
Hun fortæller, at deres efterfølgende undersøgelse af hændelsen viser, at udslippet ikke kom fra dem.
- Vi har ikke noget spild fra kajen og ned i vandet. Vores bedste bud er, at det kommer fra det skib, der lå til, men skibet mener ikke, at det er kommet fra dem. Det er ikke et spild, der er kommet fra vores systemer og anlæg eller fra molen. Så vi formoder, at det er fra skibet, siger Dorte Sørensen.
Koppers tilkaldte Beredskab Fyn, der hurtigt fik placeret en lang række flydespærrer rundt om udslippet, som de så efterfølgende kunne samle sammen og suge op. Det forklarer Jesper Rossen, der er indsatsleder hos Beredskab Fyn og stod i spidsen for det besværlige arbejde.
Olieudslip i havn - badende skal være opmærksomme
90 liter olie fra færgen Faaborg III flød søndag aften ud i havnen i Faaborg. Hovedparten af olieudslippet er samlet op.
De badende ved Havnebadet i Faaborg Havn skal mandag holde ekstra godt øje med havoverfladen efter et olieudslip søndag aften.
Det skal de, fordi en lækage i Faaborg III's hydrauliksystem førte til, at der løb omkring 90 liter olie ud i vandet, ligesom færgen efterfølgende måtte tages ud af drift.
“Brugere af havnebadet må meget gerne kontakte os, hvis de observerer oliefilm ved havnebadet”
- Takket være en hurtig indsats fra færgens og havnens personale, fik vi heldigvis hurtigt styr på situationen, siger Christian Tønnesen, der er chef for By, Land og Kultur i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Han fortæller, at de fik hjælp fra Beredskabsstyrelsen, som kom til Faaborg omkring midnat for at bistå med vurderingen af, hvad der skulle til for at få inddæmmet og opsamlet de cirka 90 liter olie.
Ikke det hele kan samles op
En væsentlig del af olien vurderes efterfølgende at være opsamlet med hjælp fra en slamsuger fra en lokal maskinstation. Men det lykkedes ikke at få det hele samlet sammen.
- Der vil i de kommende dage kunne forekomme en tynd oliefilm på vandoverfladen omkring færgen og over mod erhvervskajen, siger Christian Tønnesen.
Han forklarer, at olielaget er for tyndt til, at det kan samles op, men at det ikke udgør et miljømæssigt problem. Samtidig vil det vejr, der er varslet i de kommende dage, betyde, at olien forventes at blive i havnen, hvor de regner med, at den fordamper i løbet af en til to dage.
- Vi holder naturligvis selv øje med hele havnen og vi vil være opmærksomme på, om oliefilmen mod forventning skulle komme i nærheden af havnebadet, men brugere af havnebadet må meget gerne kontakte os, hvis de observerer oliefilm ved havnebadet, siger Christian Tønnesen.
TV 2 Fyn har været rundt på havnen i Faaborg for at finde oliefilmen. Men det var ikke muligt at se rester efter olieudslippet nogen steder i havnen.
Hvis man opdager olieklatter på vandet eller oliefilm ved havnebadet, opfordrer Faaborg-Midtfyn Kommune til at kontakte havnemester Frank Faxøe på telefon 72 53 27 80.
- Vi havde en oliefilm på et areal på godt 50 gange 100 meter, hvor man kunne skimte den her blå-røde film hen over overfladen. Det er super svært at gøre noget ved, siger Jesper Rossen.
Assistance fra Forsvaret
Når der sker et olieudslip tæt på kysten, er det de lokale beredskaber, der har opgaven. Sker det længere væk fra kysten, er det Forsvarets ansvar. Men selv om det skete helt tæt ved kajen, informerede Jesper Rossen Forsvarets Maritime Assistance Service, MAS.
(Artiklen fortsætter under billedet)
- Det gør jeg altid, når vi har kystnære forureninger. Får vi en udadgående strøm, kommer opgaven ud til dem. Eller måske har de kendskab til et skib, der har tømt sin tank eller lignende, som vi skal være opmærksomme på, fortæller Jesper Rossen.
MAS tilbød at sende et større skib fra Korsør til assistance, hvilket indsatslederen dog afslog, fordi han vurderede, at det ikke var nødvendigt på grund af omfanget af udslippet. MAS foreslog så i stedet at sende et hold for at tage prøver at spildet.
Forsvarets radarer kan stoppe vindmøllepark i Lillebælt
En planlagt vindmøllepark i det sydlige Lillebælt vil forstyrre Forsvarets radarer i området. Derfor håber modtanderne nu, at hele projektet skrinlægges.
Sønderborg Kommunes planer om en ny havvindmøllepark i det sydlige Lillebælt har mødt massiv modstand på Helnæs.
- Vi håber jo på, at de flytter deres investering og bruger strømmen fra Nordsøen i stedet for, siger Ashton Funck, som er formand for foreningen 'Red Lillebælt'.
Nu kan det vise sig, at redningen kommer fra en uventet kant. Vindmøllerne vil nemlig forstyrre Forsvarets radarer i området. I et høringssvar fra Forsvaret fremgår det blandt andet, at:
”Opførelse af vindmølleparken ved Lillebælt syd vil medføre betydelige gener i forhold til Forsvarets nærliggende radarer.”
Kan koste trecifret millionbeløb
Dermed skal der foretages såkaldte afværgeforanstaltninger, som gør, at radarerne ikke bliver forstyrret, og det giver modstanderne håb om, at projektet måske skrinlægges.
- Vores forhåbning er, at de afværgeforanstaltninger medfører, at projektet lægges i graven, og man finder en investering et andet sted, siger Ashton Funck.
Forsvaret gør det i samme høringssvar klart, at man ikke vil betale for et nyt radaranlæg:
”Finansiering af analyser, etablering og integration af alle nødvendige afværgeforanstaltninger er Forsvarsministeriet uvedkommende”
Med andre ord er det Sønderborg Kommunes ansvar at betale for, at en eventuel vindmølllepark i Lillebælt ikke kommer til at forstyrre Forsvarets nærliggende radarer.
Ifølge et referat fra et møde mellem Energistyrelsen og Forsvaret i september sidste år kan prisen for nye radarer: "... variere fra cirka 10 millioner kroner til over 100 millioner kroner."
Betydelige gener
Assens' borgmester glæder sig også over, at Forsvaret melder sig på banen i sagen. Han har længe protesteret mod de store havmøller på op til 200 meter i højden, som skal placeres omkring fire kilometer fra den fynske kyst.
- Så er der endnu en part, for hvem det giver betydelige gener, for det gør det også for det smukke og unikke landskab, der er her ved Lillebælt Syd, siger Søren Steen Andersen (V).
Også han håber, at de store omkostninger og gener vil få konsekvenser for projektets udførelse.
- Det må jo give projektholderen en kæmpe usikkerhed. Det er et stort antal millioner, som kan være trecifret, der skal lægges oven i etableringsomkostningerne, siger Søren Steen Andersen og fortsætter:
- Vi har levet med en usikkerhed her i en årrække, og det kan man lige så godt få ryddet ud i med det samme. Der er ingen skam i det.
Sønderborg ændrer ikke planer
Det er Sønderborg Kommune, der via sit forsyningsselskab står bag planerne om vindmølleparken. I dag lyder det fra borgmesteren, at projektet fortsat er i proces.
- Vi har drøftet det med Energistyrelsen, og det er vores vurdering, at det ikke har været årsag til at ændre planer, siger Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg Kommune.
Kan de afværgeforanstaltninger, som forsvaret kræver, blive så dyre, at projektet må droppes?
- Vi har ikke nogen præcis angivelse af, hvilke afværgeforanstaltninger, man tænker, er nødvendige, så det er svært at sige, men vores vurdering er, at det kan holdes indenfor budgettet.
Hvis det er 100 eller 150 millioner, kan projektet så stadig bære det?
- Det kan jeg ikke sige, for vi kender ikke de eventuelle krav, der måtte være. Vi kender ikke engang den præcise økonomi i projektet endnu, siger Erik Lauritzen (S).
- Det syntes jeg var interessant, for vi vidste jo ikke, hvor det kom fra. Og efter bare 15 minutter lå der en speedbåd med to soldater, der var klar til at tage prøver. Det gik bare stærkt, fortæller Jesper Rossen.
Den hurtige udrykning fra Forsvaret skyldtes, at patruljefartøjet Najaden tilfældigvis var i Nyborg Havn til et andet arrangement. Så de kunne hurtigt sætte speedbåden i havet og sejle ud for at foretage vandprøverne.
Tvivl om årsag
Heller ikke Jesper Rossen og Beredskab Fyn er sikre på, hvad der førte til udslippet. Blandt andet var der en teori om, at udslippet kom fra det beg, som skibet fik fyldt på.
Beg er et meget tykt tjæreprodukt, som kun kan transporteres, mens det er opvarmet. Når det bliver pumpet om bord på skibene, er der en slags spildbakker under, og teorien gik så på, at det skulle stamme fra de spildbakker, der løb over på grund af det voldsomme regnvejr om natten.
Udsatte børn finder nyt fællesskab på gammelt skib
Sommeren igennem tager det fynske skoleskib Fylla udsatte børn og forældre med på togt. Opholdet på skibet skal give børnene fornyet selvtillid, siger togtleder.
Nattevagter, fællesskab og vand under kølen er nogle af ingredienserne, når Red Barnet som noget nyt sender udsatte børn og forældre på sommertogt med den fynske skonnert Fylla denne sommer.
I alt stævner den 98 år gamle skonnert ud 16 gange i løbet af sommeren, og med ombord på togterne er udsatte familier fra Red Barnets lokalforeninger.
Et togt varer et døgn, hvor familierne overnatter på skibet, holder nattevagt, laver mad, sætter sejl, gør rent og på alle måder samarbejder om de mange opgaver på den gamle skonnert.
Giver fornyet selvtillid
Oplevelsen og fællesskabet til søs giver både børn og forældre en succesoplevelse. Det forklarer Heidi Nystrand fra Red Barnet, der er leder på sommertogterne.
- Det viser sig jo, at de, som ikke mener, at de har noget at byde ind med, det har de faktisk, når de kommer ind i en helt anden kontekst, der ikke har noget med deres arbejdsliv eller deres skoleliv at gøre. Så viser det sig, at de lige pludselig har nogle evner og nogle færdigheder, de ikke vidste, de havde, siger hun.
Skonnerten Fylla
Fylla blev bygget i Nyborg i 1922 under navnet Fyn til et rederi i Marstal. Efterfølgende sejlede skibet på nord- og østersøen.
I 1929 blev skonnerten købt af rederiet Grønland A/S. Herefter skiftede skibet navn til Fylla og blev brugt til fiskeri langs Grønlands kyster. I 1932 blev skibet overtaget af Den Kongelige Grønlandske Handel.
I 1979 blev skibet, som da hed Polar Freezer, købt af Fyns Amtskommune med henblik på at bygge det om til et lejrskoleskib.
Den 1. januar 2007 blev skibet overdraget til Fylla Fonden, der er stiftet af Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø Kommuner.
Fondens formål er at bevare lejrskoleskibet Fylla som kulturinstitution på Fyn, hvor fynske skoler og institutioner har førsteprioritet til at sejle med skibet.
Kilde: skonnertenfylla.dk
Tirsdag formiddag lagde skibet til i Fredericia, og med ombord var Gustav Magnus fra Gelsted, som dagen før var påmønstret i Middelfart sammen med sin mor Hanne Østergaard.
- Det er jo bare fedt at komme ud og koble lidt fra. I stedet for at sidde derhjemme som i coronatiden, så kan man komme ud og lære nogle nye mennesker at kende, siger han.
Nattevagt en stor oplevelse
Natten over lå træskibet for anker ved Båring Vig, og her havde mor og søn nattevagten sammen.
Det var en stor oplevelse, forklarer Hanne Østergaard.
- Det har været fantastisk. Selvfølgelig er der arbejde ombord, men det er en ny måde at være sammen på. Gustav og jeg havde nattevagt sammen i nat fra 12 til 2, hvor vi tjekkede radaren hver halve time for at se, om skibet lå, som det skulle. Det var utrolig spændende, og det var ikke svært at holde sig vågen, siger hun.
Lene Alsodani fra Middelfart var også med på togtet, der gik fra Middelfart over Båring Vig til Fredericia.
Ligesom Gustav og Hanne havde hun også nattevagt på skibet, hvor hun på kun et døgn har fået mange nye oplevelser.
- Det er rigtigt hyggeligt, og man prøver noget, man ikke prøver hver dag, siger hun.
Stor stigning i antallet af ferielejre
Familierne, der kommer med på Fyllas sommertogter, er udvalgt af Red Barnets lokalforeninger, og for mange er sejladsen den eneste mulighed for at komme på sommerferie.
Det forklarer togtleder Heidi Nystrand.
- Det ville de næppe komme på grund af psykiske og fysiske udfordringer i familien. Så derfor er det en unik chance, som Red Barnet giver. Red Barnet har jo altid lavet lejre i land, men det er et nyt koncept, at de gør det til søs. Og jeg synes, det har været en stor succes, vurderer hun.
Red Barnet arrangerer i år 58 sommerlejre i hele landet for børn og familier, der ellers ikke har råd eller overskud til at komme på ferie. Det er næsten 60 procent flere end sidste år, hvor Red Barnet arrangerede 37 ferielejre.
I alt forventer organisationen at sende omkring 1.500 børn og forældre afsted på ferielejr i år. Det er cirka 500 flere end sidste år.
Men den køber Jesper Rossen ikke.
- Beg lægger sig ikke i overfladen. Når det bliver kølet ned, bliver det hårdt og synker til bunds. Tidligere tilsvarende problemer har man løst ved at få dykkere ned på bunden, hvor de så efterfølgende suger det væk. Det her lå i overfladen, hvor det dannede en film, forklarer Jesper Rossen.
Uanset ophavet til olieudslippet var de miljømæssige konsekvenser ganske begrænsede.
- Vi fik samlet langt det meste op, og resten tager solen sig af. Det fordamper simpelthen. Vi har heller ikke fået flere henvendelser om, at det skulle være vendt tilbage, siger Jesper Rossen.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
kopieret!
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling
kopieret!
Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.
Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.
- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.
Så glem raketterne?
- Umiddelbart ja.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Gård brænder: - Der er synlige flammer
kopieret!
Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.
- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.
Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.
Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.
Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.
Cyklist påkørt af letbanetog
kopieret!
Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.
Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.
- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.
- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.
Letbanen kører igen efter planen.
Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub
kopieret!
Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.
Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.
- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.
Det dårlige rygte
Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.
- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.
Hvad er techno?
Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.
Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.
Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.
Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.
(Kilde: lex.dk)
Stærkt fællesskab i technomiljøet
Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.
Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.
- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.
Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
kopieret!
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
Landsholdsstjerne forlænger med storklub
kopieret!
Også i de kommende år kommer den danske håndboldlandsholdsspiller Emil Jakobsen til at føre sig frem på Flensburg-Handewitts venstrefløj.
Fynske Jakobsen har forlænget sin kontrakt med den danskerglade Bundesliga-klub, så aftalen nu løber frem til sommeren 2029.
Det skriver Flensburg-Handewitt på sin hjemmeside og kalder nyheden for en julegave til klubbens tilhængere.
- Emil er en usædvanlig spiller, der er i stand til at gøre en forskel. Han tilfører vores spil tempo og spilleglæde, men er også uden for banen en vigtig karakter på vores hold, siger klubdirektør Holger Glandorf.
Topscorer
Den nu 26-årige fløjspiller kom til Flensburg-Handewitt fra GOG i 2021 og blev dermed den seneste i rækken af målfarlige danske venstrefløje i klubben.
Tidligere har Lars Christiansen og Anders Eggert huseret med stor succes på samme position.
- Vi har et stærkt hold. Jeg vil gerne vinde en hel masse mere i min karriere, og jeg har en følelse af, at jeg kan opnå det med Flensburg-Handewitt, siger Emil Jakobsen.
Fredag aften førte han an med ti scoringer, da Flensburg-Handewitt vandt 39-27 over Bietigheim i den sidste kamp før VM-pausen.
Dermed nåede han op på i alt 120 mål i denne sæson. Det gør ham til holdets topscorer og rækker til en femteplads på Bundesligaens topscorerliste.
Efter nytår slutter Emil Jakobsen sig til det danske landshold, der senere i januar skal forsøge at vinde VM for fjerde gang i træk.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
kopieret!
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Her er dommen over OB's efterår: - Oprykning er sikkert, siger ekspert
kopieret!
For den fynske fodboldklub OB har 2024 været et vildt år, hvor klubben for første gang i mange år har spillet i landets næstbedste række.
I foråret rykkede OB ud af Superligaen, og det seneste halve år har OB arbejdet på at vende tilbage til landets bedste række. Klubben overvintrer nu på førstepladsen, og tager man hele efteråret i betragtning, er det gået over al forventning.
Det mener to af landets førende eksperter på 1. division, som TV 2 Fyn har talt med.
- På resultatsiden har de stort set allerede klaret jobbet nu. Jeg ved godt, at de siger, at man skal operere med to scenarier, men jeg tør godt sige, at oprykningen er sikker, siger fodboldanalytiker Steffen Dam, der blandt andet analyserer 1. division i podcasten Mediano.
Det skal gøre ondt at møde OB
Med 45 point i de første 18 runder er OB godt på vej mod Superligaen, men spillemæssigt er der stadig plads til forbedring, mener Steffen Dam.
- Hvis vi skal være lidt kritiske, så har resultaterne været bedre end præstationerne. Jeg synes i højere grad, at de har vundet på, at de ganske enkelt bare har bedre spillere, end de andre, end at de har vundet på, at de har et meget tydeligt og klart spilmæssigt koncept, som gør, at de bare kan dominere modstanderne totalt, siger han.
Han bakkes op af Jesper Thygesen, der udover at være assisterende sportsdirektør i Randers FC også analyserer 1. division for Viaplay. Thygesen mener dog, at OB er på rette vej.
OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Hvad skal kendetegne fremtidens OB?
Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.
- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Forudsætninger før mål
I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.
- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech.
Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.
- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.
Troels Bech og transfervinduet
I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.
- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Danmarksmestre i transition
I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.
- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.
I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.
- Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.
Tid til forandring
Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.
- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.
- Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.
“"Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år."”
OB er mindre attraktiv
Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.
- Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.
Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.
- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.
Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.
- Det har været ganske udmærket. De har ikke spillet prangende i alle kampene, men de har været en enhed, og de har været et hold, der har stået sammen, siger Jesper Thygesen, der mener at kunne se et OB-hold, der begynder at have nogle af de samme dyder, der kendetegnede holdet i de succesfulde år i 1990’erne, hvor modstanderne kunne være bange for at møde OB.
- Det kunne være intimiderende at møde OB i gamle dage, og der er vi vej hen igen. I denne sæson har de kyst modstanderne, der ikke har kunne vise sig fra sin bedste side, fordi OB’erne har været en enhed. Det vejer tungere, end om det lige er sprudlende hver gang, siger Thygesen.
Et stærkt turn-around
Mens OB jagter en billet til oprykning til Superligaen, arbejder klubben også på at stå stærkere, så livet i den bedste række ikke bliver så problematisk efter en eventuel oprykning.
- Som oprykker vil de få det svært. Vi skal ikke regne med, at OB kommer direkte i top-6 i Superligaen, men de skal nok gøre som SønderjyskE og ændre på spillestilen, så snart de ved, at de rykker op. De skal forberede sig så godt som muligt, så man står stærkest muligt efter sommerferien, siger Steffen Dam.
Eksperternes karakterbog: Pokalen trækker ned
TV 2 Fyn har bedt Steffen Dam og Jesper Thygesen om at give OB karakter for efterårssæsonen 2024 på den nyklassiske 12-skala.
Steffen Dam, Mediano:
- Havde jeg kun skulle vurdere 1. division, ville det være et 12-tal, men da de røg ud til Middelfart i pokalturneringen, må det trække ned. De havde en god mulighed for at lave noget rigtig sjovt i pokalturneringen, men den bestod de simpelt hen ikke. Jeg ville have givet topkarakter, hvis ikke det var for det, men de må altså få et et godt 10-tal herfra.
Jesper Thygesen, Viaplay:
- Det kan jo aldrig blive topkarakter, når man bliver slået ud i pokalen. Derfor må vi trække en karakter fra. Derfor må det blive et 10-tal på den her 12-skala, og jeg synes jo også, at der er plads til forbedringer rent æstetisk.
Jesper Thygesen mener, at OB er på vej mod at blive en stærkere klub.
-Det har været godt for OB at få et slag i ansigtet med nedrykningen, så man kunne komme tilbage til noget, hvor man er mere præcis og tydelig. Det har været noget rod og kaos i flere år, men når Troels Bech så kommer ind ad døren, så ved man, at der sker noget. Han er en mand, der kender klubben, og han kommer med al den know-how, der skal til for at vende det her. Endelig synes jeg, at han er en af Danmarks dygtigste kommunikatorer, siger Thygesen, der ser flere positive tendenser.
- Jakob Bonde har været et symbol på et nyt OB med al hans erfaring og ro. Han er jo en slags sportsdirektørens søn, og jeg kan se konturerne af et nyt OB – også selvom han nu er skadet. Det her er den stærkeste turnaround, jeg har set i OB i 14 år. Og det er endda uden at buldre løs med økonomien. Det er stærkt lederskab, siger Jesper Thygesen.
OB møder ind fra ferie igen 4. januar.
Lavthængende skyer og finregn i dag
kopieret!
Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.
Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.
Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her