Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En planlagt vindmøllepark i det sydlige Lillebælt vil forstyrre Forsvarets radarer i området. Derfor håber modtanderne nu, at hele projektet skrinlægges.
Sønderborg Kommunes planer om en ny havvindmøllepark i det sydlige Lillebælt har mødt massiv modstand på Helnæs.
- Vi håber jo på, at de flytter deres investering og bruger strømmen fra Nordsøen i stedet for, siger Ashton Funck, som er formand for foreningen 'Red Lillebælt'.
Nu kan det vise sig, at redningen kommer fra en uventet kant. Vindmøllerne vil nemlig forstyrre Forsvarets radarer i området. I et høringssvar fra Forsvaret fremgår det blandt andet, at:
”Opførelse af vindmølleparken ved Lillebælt syd vil medføre betydelige gener i forhold til Forsvarets nærliggende radarer.”
Er denne udsigt ødelagt af møllerne i horisonten? Ja, mener kritikere
Sønderborg Forsyning har offentliggjort nye visualiseringer af, hvordan Lillebælt kommer til at se ud, hvis der opføres en vindmøllepark. Og billederne beroliger ikke kritikerne.
Fem nye visualiseringer af, hvordan en eventuel vindmøllepark i Lillebælt Syd vil påvirke udsigten fra forskellige steder, er netop offentliggjort på hjemmesiden lillebaeltsyd.dk. Dermed er der i alt udarbejdet 11 visualiseringer fra steder på Nordals, Sydvestfyn og Sydøstjylland.
- De nye visualiseringer er udarbejdet på baggrund af de forespørgsler, vi har fået i dialogen med borgere og myndigheder, siger direktør Lars Blædel Riemann for Sønderborg Forsyning i en pressemeddelelse.
- Vi har efterkommet de fleste ønsker, og så alle kan se, hvordan vindmølleparken kommer til at se ud fra land, siger Lars Blædel Riemann.
Modstand fra naboer
Vindmølleparken mellem Helnæs og Als har mødt modstand, fordi naboer frygter, at møllerne kan få stor indflydelse på udsigten, ejendomsværdi og turisme.
Sønderborg Forsyning har derfor fået fremstillet flere visualiseringer, der viser, hvordan vindmølleparken ser ud fra forskellige punkter.
Fire af de fem nye visualiseringer er fra Sydvestfyn, to fra Helnæs, en fra lige nord for og en fra Horne Land, mens den sidste er fra Gammelbro Camping ved Årøsund.
Beroliger ikke kritikere
Anders Lindskov, der er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt og formand for arbejdsgruppen under Helnæs Lokalråd, så de nye visualiseringer torsdag, og han er ikke blevet mindre kritisk af den grund.
- Jeg så dem for første gang i aftes, og jeg var chokeret og forfærdet. Man får virkeligt indtryk af, hvor voldsomt et anlæg det er. Og også hvor synligt det er fra alle mulige steder. Også oppe fra vores kirkegård står møller klart og tydeligt. Så det er ikke kun, når man står i vandkanten, det er sandelig også langt inde fra land, siger Anders Lindskov.
- Hvis man har en smule forestillingsevne, så kan man se, at det her har en dramatisk indflydelse. Det er nu engang møller, der er omtrent så store som Storebæltsbroen, siger Anders Lindskov.
Miljøkonsekvensrapport
Miljøkonsekvensrapporten, som den hedder officielt, er udarbejdet af konsulentfirmaet COWI på vegne af Sønderborg Forsyning, og den bliver indsendt til Energistyrelsen på mandag.
Det er Energistyrelsen, der sender rapporten ud i en 2. høringsrunde, og det forventes at ske i begyndelsen af 2019.
Miljøkonsekvensrapporten har undersøgt de påvirkninger, som anlæg, drift og nedtagning af en vindmøllepark vil have på natur, miljø og mennesker.
Miljøkonsekvensrapporten går i dybden med alt fra fugleliv og stenrev over sundhed og arkæologi til støj, sundhed og sikkerhed.
Møderne afholdes som følger:
• Nordals Idrætscenter – mandag den 26. november, kl. 19.00-21.00
• Helnæs Forsamlingshus – tirsdag den 27. november, kl. 17.00-18.30
• Thorøhuse Forsamlingshus – tirsdag den 27. november, kl. 19.30-21.00
Kan koste trecifret millionbeløb
Dermed skal der foretages såkaldte afværgeforanstaltninger, som gør, at radarerne ikke bliver forstyrret, og det giver modstanderne håb om, at projektet måske skrinlægges.
- Vores forhåbning er, at de afværgeforanstaltninger medfører, at projektet lægges i graven, og man finder en investering et andet sted, siger Ashton Funck.
Forsvaret gør det i samme høringssvar klart, at man ikke vil betale for et nyt radaranlæg:
”Finansiering af analyser, etablering og integration af alle nødvendige afværgeforanstaltninger er Forsvarsministeriet uvedkommende”
Med andre ord er det Sønderborg Kommunes ansvar at betale for, at en eventuel vindmølllepark i Lillebælt ikke kommer til at forstyrre Forsvarets nærliggende radarer.
Ifølge et referat fra et møde mellem Energistyrelsen og Forsvaret i september sidste år kan prisen for nye radarer: "... variere fra cirka 10 millioner kroner til over 100 millioner kroner."
Minister: Drop vindmøller ved Helnæs
Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) tager nu bladet fra munden og opfordrer Sønderborg Forsyning til at genoverveje vindmøllepark i Lillebælt.
Der er blæst om de planlagte vindmøller i den sydlige del af Lillebælt. Nu melder den ansvarlige minister på området ud, at han helst ser, at planerne om en vindmøllepark i det område bliver droppet. Lars Christian Lilleholt (V), der er energi- og klimaminister mener, at tiden er løbet fra den slags kystnære vindmøller.
- Jeg vil opfordre Sønderborg til at genoverveje om det her projekt skal gennemføres. Der er massive lokale protester, og jeg vil opfordre til, at man lytter til protesterne og overvejer om det er en god ide at gennemføre det her projekt, siger energiminister Lars Christian Lilleholt, Venstre.
Det er Sønderborg Forsyning, der står bag planerne om at opføre en vindmøllepark i området. Forsyningsselskabet arbejder med to scenarier omkring møller.
Enten kommer der 40 møller med en højde på 165 meter eller også bliver der opsat 20 møller med en højde på 192,5 meters højde. Alle møller bliver opsat i den sydlige del af Lillebælt mellem Als og Helnæs. Møllerne der kommer tættest på land står fire kilometer fra kysten.
Modstand skader grøn omstilling
“Jeg vil opfordre Sønderborg til at genoverveje om det her projekt skal gennemføres.”
Energiministeren mener, at det skader mulighederne for at gennemføre den grønne omstilling, når man gennemfører opstilling af vindmøller på trods af lokal modstand.
- For mig at se, er det meget, meget vigtigt, at når der gennemføres projekter af den her karakter og størrelse, at der så er lokal opbakning. Hvis der ikke er lokal opbakning så er der en risiko for at opbakningen til hele den grønne omstilling, som er så vigtig for Danmark, risikerer at lide skibbrud, siger Lars Christian Lilleholt.
Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune (S) afviser ministerens kritik:
- Jeg mener, der er udbredt opbakning til grøn omstilling i befolkningen. Der vil dog altid være en vis modstand mod større grønne anlægsprojekter, men hvis vi skulle følge ministerens udlægning, så skal der være 100 procent opbakning i befolkningen. Dét vil spænde ben for alle fremtidige projekter, og ville have forhindret de mange grønne projekter, der allerede er gennemført igennem tiden.
Siden Sønderborg Forsyning begyndte planlægningen af vindmølleparken mellem Als og Fyn er reglerne for opstilling af vindmøller blevet ændret. Det betyder, at nye havvindmølleparker i dag skal stå længere fra kysten.
- Siden sidste valg har jeg med et stort flertal i Folketinget fået indført nye regler, der betyder, at kommunerne nu har mulighed for at gøre indsigelse mod vindmøller de første otte kilometer ude i vandet. De her møller står indenfor den grænse. Desværre gælder lovgivningen ikke i forhold til de her møller, men den gælder fremadrettet. Det er ganske voldsomt, at se på så store møller så tæt på land. Jeg kan sagtens forstå den lokale frustration der er, forklarer energiminister Lars Christian Lilleholt.
Assens glæder sig over opbakning
Borgmester i Assens, Søren Steen Andersen, Venstre, glæder sig over, at energiministeren nu er på banen med en opfordring til, at Sønderborg Forsyning dropper de planlagte møller.
- Det er et sjældent skarpt budskab fra en minister. Ministre er jo underlagt nogle helt særlige betingelser at arbejde under. Mininsterens krystalklare budskab er velkomment og lægger sig i forlængelse af Assens kommunes budskab, siger Søren Steen Andersen.
Betydelige gener
Assens' borgmester glæder sig også over, at Forsvaret melder sig på banen i sagen. Han har længe protesteret mod de store havmøller på op til 200 meter i højden, som skal placeres omkring fire kilometer fra den fynske kyst.
- Så er der endnu en part, for hvem det giver betydelige gener, for det gør det også for det smukke og unikke landskab, der er her ved Lillebælt Syd, siger Søren Steen Andersen (V).
Også han håber, at de store omkostninger og gener vil få konsekvenser for projektets udførelse.
- Det må jo give projektholderen en kæmpe usikkerhed. Det er et stort antal millioner, som kan være trecifret, der skal lægges oven i etableringsomkostningerne, siger Søren Steen Andersen og fortsætter:
- Vi har levet med en usikkerhed her i en årrække, og det kan man lige så godt få ryddet ud i med det samme. Der er ingen skam i det.
Vrede over vindmøller:
- Man ødelægger uspoleret natur
Sommerhusejer Peter Jensen er utilfreds med, at vindmøller skal opføres ved Helnæs. - Vi skal vende os til at kigge på andre ting, lyder det fra folketingkandidat Tine Busk (Å).
Er det rimeligt, at vindmøller skal opføres fire kilometer fra kysten ved Helnæs?
“Vi har et problem her, som må kunne løses. Kan det ikke det, så er det bare ærgeligt. Så kommer de møller. That's it”
Det spørgsmål diskuterede fem folketingskandidater tirsdag ved TV 2/Fyns debatmøde på Nordfyns Gymnasium i Søndersø.
Undervejs i debatten fortæller sommerhusejer Peter Jensen om sine frustrationer angående havvindmølleprojektet ved Helnæs.
- Man er ved at ødelægge noget af det mest uspolerede natur, vi har på Fyn, forklarer Peter Jensen.
Han frygter, at det går udover turismen ved Øhavsstien og Svanninge Bakker.
- Man vil stå og nyde solnedgangen med vindmøllerne i baggrunden og se ind i blinkene lamper, når det bliver mørkt, fortæller Peter Jensen.
Tine Busk: Vi skal vende os til synet af havvindmøller
Ifølge Tine Busk fra Alternativet skal danskerne acceptere, at nogle vindmøller skal stå, hvor man kan se dem.
- Vi har vænnet os til at kigge på nogle ting, og nu skal vi vende os til at se på nogle andre ting. Det er fordi, vi skal have omstillet, forklarer hun.
“De her vindmøller er totalt fejlplaceret”
Dermed læner hun sig op af partikollegaen Stine Helles, der tidligere har åbnet for flere kystnære vindmøller.
- I dag kan vi kigge på store kraftværker. Nu skal vi kigge på havvindmøller, mens vi kan nedlægge noget af det andet, understreger hun.
Ifølge Gert Dyrn skal havvindmøllers placering besluttes af staten.
- Fremover skal det ikke være nogen kommunal opgave at bygge alle de møller. De skal ud på vandet, understreger Gert Dyrn fra partiet Klaus Riskær Pedersen.
Vindmøller ved Helnæs
- I 2022 skal en vindmølle park mellem Helnæs og Als stå klar.
- Det er Sønderborg Kommune, der har truffet den beslutning.
- De højeste vindmøller vil måle 192,5 meter.
Kilde: Lillebælt Syd
I forhold til Peter Jensens anke er kandidaten klar i mælet.
- Vi har et problem her, som må kunne løses. Kan det ikke det, så er det bare ærgeligt. Så kommer de møller. That's it, siger Gert Dyrn.
LA: Vigtigt med lokal opbakning
Ifølge Liberal Alliances Ken Balle Nørregaard er vindmøller en dårlig løsning, hvis der ikke er lokal opbakning.
- Vindmøllerne fylder meget i landskabet, og de larmer. Derfor skal der være en lokal opbakning, siger folketingskandidaten.
Han bliver bakket op af Lars Christian Lilleholt, der er folketingskandidat for Venstre.
- En grøn omstilling kræver lokal opbakning. Det vi ser ved Helnæs er, at den lokale opbakning forsvinder, når vindmøllerne kommer for tæt på land.
Placeringen af vindmøllerne ved Helnæs er blevet besluttet inden en lovændring, der betyder, at vindmøller skal placeres mindst 15 kilometer fra kysten.
- For søren. Der er ikke bygget noget endnu. Hvorfor kan vi ikke omgøre det, undrer Peter Jensen sig.
Ifølge Lars Christian Lilleholt er det ikke muligt at ændre beslutningen, selvom han er modstander af placering ved Helnæs.
- De her vindmøller er totalt fejlplaceret, forklarer han.
Det giver Peter Jensen ikke meget for.
- Det her er politik, når det er værst. Man er ikke en gang begyndt at lave fundamenterne. Alligevel kan man ikke i demokrati som det danske ændrer på det, siger han.
Sønderborg ændrer ikke planer
Det er Sønderborg Kommune, der via sit forsyningsselskab står bag planerne om vindmølleparken. I dag lyder det fra borgmesteren, at projektet fortsat er i proces.
- Vi har drøftet det med Energistyrelsen, og det er vores vurdering, at det ikke har været årsag til at ændre planer, siger Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg Kommune.
Kan de afværgeforanstaltninger, som forsvaret kræver, blive så dyre, at projektet må droppes?
- Vi har ikke nogen præcis angivelse af, hvilke afværgeforanstaltninger, man tænker, er nødvendige, så det er svært at sige, men vores vurdering er, at det kan holdes indenfor budgettet.
Hvis det er 100 eller 150 millioner, kan projektet så stadig bære det?
- Det kan jeg ikke sige, for vi kender ikke de eventuelle krav, der måtte være. Vi kender ikke engang den præcise økonomi i projektet endnu, siger Erik Lauritzen (S).
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her