Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) tager nu bladet fra munden og opfordrer Sønderborg Forsyning til at genoverveje vindmøllepark i Lillebælt.
Der er blæst om de planlagte vindmøller i den sydlige del af Lillebælt. Nu melder den ansvarlige minister på området ud, at han helst ser, at planerne om en vindmøllepark i det område bliver droppet. Lars Christian Lilleholt (V), der er energi- og klimaminister mener, at tiden er løbet fra den slags kystnære vindmøller.
- Jeg vil opfordre Sønderborg til at genoverveje om det her projekt skal gennemføres. Der er massive lokale protester, og jeg vil opfordre til, at man lytter til protesterne og overvejer om det er en god ide at gennemføre det her projekt, siger energiminister Lars Christian Lilleholt, Venstre.
Borgmester: Håber en procedurefejl stopper vindmøllepark
Der var fulde huse, da Sønderborg Forsyning tirsdag aften afholdt informationsmøder i Helnæs og Thorøhuse forsamlingshuse. Og der var ikke meget medvind på møderne.
Sønderborg Forsyning vil opføre en havvindmøllepark med mellem 20 og 44 vindmøller midt i det sydlige Lillebælt kun fire kilometer fra kysten til Helnæs. I dag må der ikke opsættes vindmøller så tæt på kysten, men projektet er godkendt og sat i proces under de gamle regler, hvor fire kilometer er nok.
Borgmester i Assens, Søren Steen Andersen, (V) ønsker ikke, at vindmølleparken bliver til noget, og ham håber ikke, at løbet er kørt.
- Jeg har bedt om foretræde i Folketingets Energiudvalg i december, og der vil jeg kæmpe vores sag, siger Søren Steen Andersen.
Han håber, at en procedurefejl eller at noget i miljøundersøgelserne vil sætte en stopper for projektet. Samtidig opfordrer han Sønderborg til at vise godt naboskab.
- Sønderborg Kommune kunne selv stoppe projektet, og så i stedet købe sig ind i en af de store havvindmøllerparker i Vesterhavet, siger Søren Steen Andersen.
Han håber også, at Folketinget vil gribe ind i sagen.
Minister kan ikke gøre noget
Energiminister Lars Christian Lilleholt er helt enig i, at havvindmøller skal længere væk fra kysten. Så sent som sidste år fik han ændret reglerne, så afstandskravet til kysterne nu er fordoblet fra fire til otte kilometer.
Planerne i Lillebælt kan ministeren dog ikke ændre, fordi projektet er godkendt og sat i proces under de gamle regler.
- Der ligger en ansøgning (til projektet i Lillebælt, red) og en tilladelse, som ligger helt tilbage fra 2010. Det vil sige at projektet blev sat i gang under de gamle regler, hvor afstandskravet kun var fire kilometer, så jeg har ingen mulighed for at påvirke det, sagde Lars Christian Lilleholt i maj til TV 2/Fyn.
Miljørapport blev ikke offentliggjort
I følge planen skulle en rapport om miljøkonsekvenserne være offentliggjort inden informationsmøderne. Men tirsdag formiddag modtog TV 2/Fyn en mail fra Sønderborg Forsyning, der forklarede, hvorfor det alligevel ikke var sket:
"Sønderborg Forsyning har valgt en åben proces og har derfor bedt Energistyrelsen om lov til at offentliggøre den foreløbige miljøkonsekvensvurdering, umiddelbart efter at den formelt indsendes til Energistyrelsen. Det er der givet lov til. Styrelsen har dog bedt Sønderborg Forsyning og COWI forholde sig til den nye vindmøllebekendtgørelse, som er i høring, inden miljøkonsekvensrapporten indsendes. Rapporten kan derfor endnu ikke indsendes og dermed heller ikke offentliggøres."
Uddrag fra rapporten
Sønderborg Forsyning har i stedet offentliggjort et fakta ark med uddrag fra rapporten.
Rapporten konkluderer: - For næsten alle områder og delområder gælder, at påvirkningerne er små (”ubetydelige” eller ”lille”), og i de fleste tilfælde, hvor der er risiko for påvirkninger (”middel”, ”stor” eller ”væsentlig”) kan disse enten mindskes væsentligt eller helt undgås med afværgeforanstaltninger.
Se flere uddrag i fakta boksen herunder.
Sønderborg Forsynings uddrag fra rapporten
Hvem har udarbejdet den?
Det er konsulentfirmaet COWI, der på vegne af Sønderborg Forsyning står for miljøkonsekvensvurderingen.
Hvad omhandler rapporten og hvad er hovedkonklusionerne?
Rapporten vurderer de mulige miljøkonsekvenser i anlægs- og driftsfaserne på følgende områder: Befolkningen og menneskers sundhed, kulturhistorie og arkæologi, landskab og visuelle forhold, natur på land og overfladevand, marin natur, fugle, Natura 2000, støj og sikkerhed til vands og i luften. For næsten alle områder og delområder gælder, at påvirkningerne er små (”ubetydelige” eller ”lille”), og i de fleste tilfælde, hvor der er risiko for påvirkninger (”middel”, ”stor” eller ”væsentlig”) kan disse enten mindskes væsentligt eller helt undgås med afværgeforanstaltninger.
Hvad siger den om mennesker og sundhed?
Rapporten anerkender, at der er sædvanlige gener i anlægsfasen f.eks. i form af støj, men at disse gener er tidsbegrænsede og holder sig indenfor grænseværdierne. Støjen i driftsfasen, som var et af de spørgsmål, der blev rejst på borgermøderne, er ikke væsentlig, da møllerne står så langt fra kysten – den nærmeste mølle er mindst 4 kilometer fra kysten og endnu længere væk fra nærmeste beboelse.
Hvad siger den om landskab?
Rapporten behandler den visuelle påvirkning, omtalt som ”det nye tekniske element i landskabet”, og vurderer den som alt fra lille over middel til stor, alt afhængigt af, hvor tæt på vindmøllerne man bor eller opholder sig. Rapporten slår fast, at mens nogle vil finde møllerne forstyrrende, så er der ingen sundhedsrisici forbundet med den visuelle påvirkning (se visualiseringer på lillebaeltsyd.dk/visualiseringer).
Hvad siger rapporten om natur?
Rapporten kortlægger havbund, dyreliv og fugleliv i området og sammenligner de mulige påvirkninger i Lillebælt med erfaringer fra andre vindmølleparker placeret i vand. Vurderingen er, at påvirkningerne vil være ikke-væsentlige, og at de nye stensatte fundamenter også vil kunne tiltrække eller forbedre forholdene for visse dyrearter. Møllerne vil blive opsat, så de tager mest muligt hensyn til eksisterende stenrev og havbundsmiljø.
Hvis vindmøllerne anlægges med monopæle, skal marsvin og sæler jages væk fra selve området med støjsendere i dele af anlægsfasen, og så skal f.eks. såkaldte boblegardiner dæmpe støjudbredelsen under vand, således at dyrenes hørelse ikke tager skade.
Både træk-, land- og vandfugle er blevet kortlagt med radar, kikkertobservationer, tællinger og statistik fra nationale databaser. Af de 41 arter, der opholder sig eller over- eller gennemflyver området på træk, er ederfuglen den mest forekommende. Da de fleste ederfugle og andre arter opholder sig uden for selve området, hvor vindmøllerne eventuelt opføres, forventes fortrængningen af fugle i både anlægs- og driftsfasen at være minimal. Risikoen for kollision med rotorbladene er kortlagt for en række af de mest forekommende og trækkende fugle, og igen er ederfuglene mest udsat. Dog er risikoen for kollision vurderet til i værste fald at være en fugl om året.
Hvad siger rapporten om kultur?
Ved anlæggelse af transformatorstationen og nedlæggelse af kablet skal der tages hensyn til både dyr, kultur og arkæologi. En fremgangsmåde for dette – blandt andet tæt samarbejde med relevante museer og foreninger – er nøje beskrevet i rapporten. Derfor ventes påvirkningen af natur og kultur på land at være begrænset.
Hvad siger rapporten om ejendomspriser?
Rapporten nævner to eksempler, hvor betydningen er blevet undersøgt (reference: Analyse af vindmøllers påvirkning på priser på beboelsesejendomme). Det handler om to store parker, hvor afstanden til kysten var hhv. 3,5 km og 10 km. Her viser resultaterne, at etablering af parkerne ikke har påvirket ejendomspriserne på hverken helårsbeboelse eller sommerhuse signifikant.
COWI-rapporten slår dog også fast, at der ikke kan trækkes direkte paralleller til Lillebælt Syd, og at man derfor ikke kan udelukke, at opførslen af en vindmøllepark her kan påvirke markedsprisen på ejendomme. Boligejere kan få undersøgt, om værdien af deres bolig forringes. Hver ejendom vurderes individuelt af en uvildig taksationsmyndighed.
Hvad siger rapporten om turisme?
Også her er det umuligt at forudsige noget konkluderende om Lillebælt Syd Vindmølleparks endelige påvirkning på erhvervet. Andre undersøgelser og analyser fra Skotland og Danmark viser dog, at vindmøller opført i nærheden af kyster ikke påvirker turismen negativt – de kan sågar have den modsatte effekt, nemlig at tiltrække turister.
Hvad med sikkerhed?
Der vil være perioder i anlægsfasen, hvor lystsejlads og lystfiskeri i området ikke er muligt. I driftsfasen er der ingen problemer.
Kilde: Sønderborg Forsyning
Det er Sønderborg Forsyning, der står bag planerne om at opføre en vindmøllepark i området. Forsyningsselskabet arbejder med to scenarier omkring møller.
Enten kommer der 40 møller med en højde på 165 meter eller også bliver der opsat 20 møller med en højde på 192,5 meters højde. Alle møller bliver opsat i den sydlige del af Lillebælt mellem Als og Helnæs. Møllerne der kommer tættest på land står fire kilometer fra kysten.
Modstand skader grøn omstilling
“Jeg vil opfordre Sønderborg til at genoverveje om det her projekt skal gennemføres.”
Energiministeren mener, at det skader mulighederne for at gennemføre den grønne omstilling, når man gennemfører opstilling af vindmøller på trods af lokal modstand.
- For mig at se, er det meget, meget vigtigt, at når der gennemføres projekter af den her karakter og størrelse, at der så er lokal opbakning. Hvis der ikke er lokal opbakning så er der en risiko for at opbakningen til hele den grønne omstilling, som er så vigtig for Danmark, risikerer at lide skibbrud, siger Lars Christian Lilleholt.
Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune (S) afviser ministerens kritik:
- Jeg mener, der er udbredt opbakning til grøn omstilling i befolkningen. Der vil dog altid være en vis modstand mod større grønne anlægsprojekter, men hvis vi skulle følge ministerens udlægning, så skal der være 100 procent opbakning i befolkningen. Dét vil spænde ben for alle fremtidige projekter, og ville have forhindret de mange grønne projekter, der allerede er gennemført igennem tiden.
Siden Sønderborg Forsyning begyndte planlægningen af vindmølleparken mellem Als og Fyn er reglerne for opstilling af vindmøller blevet ændret. Det betyder, at nye havvindmølleparker i dag skal stå længere fra kysten.
Er denne udsigt ødelagt af møllerne i horisonten? Ja, mener kritikere
Sønderborg Forsyning har offentliggjort nye visualiseringer af, hvordan Lillebælt kommer til at se ud, hvis der opføres en vindmøllepark. Og billederne beroliger ikke kritikerne.
Fem nye visualiseringer af, hvordan en eventuel vindmøllepark i Lillebælt Syd vil påvirke udsigten fra forskellige steder, er netop offentliggjort på hjemmesiden lillebaeltsyd.dk. Dermed er der i alt udarbejdet 11 visualiseringer fra steder på Nordals, Sydvestfyn og Sydøstjylland.
- De nye visualiseringer er udarbejdet på baggrund af de forespørgsler, vi har fået i dialogen med borgere og myndigheder, siger direktør Lars Blædel Riemann for Sønderborg Forsyning i en pressemeddelelse.
- Vi har efterkommet de fleste ønsker, og så alle kan se, hvordan vindmølleparken kommer til at se ud fra land, siger Lars Blædel Riemann.
Modstand fra naboer
Vindmølleparken mellem Helnæs og Als har mødt modstand, fordi naboer frygter, at møllerne kan få stor indflydelse på udsigten, ejendomsværdi og turisme.
Sønderborg Forsyning har derfor fået fremstillet flere visualiseringer, der viser, hvordan vindmølleparken ser ud fra forskellige punkter.
Fire af de fem nye visualiseringer er fra Sydvestfyn, to fra Helnæs, en fra lige nord for og en fra Horne Land, mens den sidste er fra Gammelbro Camping ved Årøsund.
Beroliger ikke kritikere
Anders Lindskov, der er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt og formand for arbejdsgruppen under Helnæs Lokalråd, så de nye visualiseringer torsdag, og han er ikke blevet mindre kritisk af den grund.
- Jeg så dem for første gang i aftes, og jeg var chokeret og forfærdet. Man får virkeligt indtryk af, hvor voldsomt et anlæg det er. Og også hvor synligt det er fra alle mulige steder. Også oppe fra vores kirkegård står møller klart og tydeligt. Så det er ikke kun, når man står i vandkanten, det er sandelig også langt inde fra land, siger Anders Lindskov.
- Hvis man har en smule forestillingsevne, så kan man se, at det her har en dramatisk indflydelse. Det er nu engang møller, der er omtrent så store som Storebæltsbroen, siger Anders Lindskov.
Miljøkonsekvensrapport
Miljøkonsekvensrapporten, som den hedder officielt, er udarbejdet af konsulentfirmaet COWI på vegne af Sønderborg Forsyning, og den bliver indsendt til Energistyrelsen på mandag.
Det er Energistyrelsen, der sender rapporten ud i en 2. høringsrunde, og det forventes at ske i begyndelsen af 2019.
Miljøkonsekvensrapporten har undersøgt de påvirkninger, som anlæg, drift og nedtagning af en vindmøllepark vil have på natur, miljø og mennesker.
Miljøkonsekvensrapporten går i dybden med alt fra fugleliv og stenrev over sundhed og arkæologi til støj, sundhed og sikkerhed.
Møderne afholdes som følger:
• Nordals Idrætscenter – mandag den 26. november, kl. 19.00-21.00
• Helnæs Forsamlingshus – tirsdag den 27. november, kl. 17.00-18.30
• Thorøhuse Forsamlingshus – tirsdag den 27. november, kl. 19.30-21.00
- Siden sidste valg har jeg med et stort flertal i Folketinget fået indført nye regler, der betyder, at kommunerne nu har mulighed for at gøre indsigelse mod vindmøller de første otte kilometer ude i vandet. De her møller står indenfor den grænse. Desværre gælder lovgivningen ikke i forhold til de her møller, men den gælder fremadrettet. Det er ganske voldsomt, at se på så store møller så tæt på land. Jeg kan sagtens forstå den lokale frustration der er, forklarer energiminister Lars Christian Lilleholt.
Assens glæder sig over opbakning
Borgmester i Assens, Søren Steen Andersen, Venstre, glæder sig over, at energiministeren nu er på banen med en opfordring til, at Sønderborg Forsyning dropper de planlagte møller.
- Det er et sjældent skarpt budskab fra en minister. Ministre er jo underlagt nogle helt særlige betingelser at arbejde under. Mininsterens krystalklare budskab er velkomment og lægger sig i forlængelse af Assens kommunes budskab, siger Søren Steen Andersen.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odenses topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad speederen en anelse, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste mostander er nuværende fjerdeplads Nykøbing Falster onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her