130 år gammel hængebøg fældet:
- Vi har altid gået og beundret træet med vores børnebørn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tirsdag morgen startede arbejdet med at fælde den 130 år gamle hængebøg, der står på Assistens Kirkegården i Odense. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer gravstederne under træet.
- Det er sørgmodigt, at det er nået så vidt, at det skal fældes, siger Svend Erik Sørensen, der er mødt op på Assistens Kirkegården i Odense med sin hund Karla tirsdag morgen.
Han taler om den kæmpestore hængebøg, der står lige bag Ansgars Kirke på Assistens Kirkegården. Den har stået der i 130 til 140 år og har vokset sig til omtrent 16 meters højde gennem de mange år. Og for Svend Erik Sørensen har hængebøgen altid haft en betydning for hele familien.
“Jeg ved, at en del af dem, der vælger gravsteder her, vælger det på grund af den her hængebøg. Så det er smerteligt, at det her markante træ skal væk”
Men træet står der kun kort tid endnu, for tirsdag morgen gik fældningen af træet i gang. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer de gravsteder, der ligger lige under træet.
- Vi er gået forbi herovre mange gange med vores fire børnebørn og har beundret træet, fortæller han.
Attraktiv gravplads
Forud for beslutningen om at fælde træet har der været flere episoder med grene af forskellig størrelse, der har ramt jorden under bøgen.
- Der er faldet fem rigtig store grene ned i løbet af de seneste fem år. Der er ikke sket noget, heller ikke med gravstederne, og det er vi taknemmelige for, men vi når jo en grænse for, hvor længe vi kan lade det stå, forklarer Casper Vett, der er landskabsarkitekt hos Kirkekontoret i Odense Kommune.
For under træet har flere valgt at stede deres kære til hvile, det har nemlig været et attraktivt sted at vælge til gravsted.
- Jeg ved, at en del af dem, der vælger gravsteder her, vælger det på grund af den her hængebøg. Så det er smerteligt, at det markante træ skal væk, for det har haft en kæmpe betydning for kirkegården, understreget Casper Vett.
Ny affaldsbunke smidt i naturen: Gerningsmands navn stod på efterladt papkasse
Ved Davinde Sø er en stor bunke genbrugsaffald smidt på en parkeringsplads i stedet for en genbrugsstation. Det er endnu et tilfælde i en længere række.
I løbet af det seneste halve år, har der været flere tilfælde rundt omkring på Fyn, hvor fynboer smider deres affald i naturen i stedet for at aflevere det på en genbrugsstation.
“Det er ikke i orden. Vi anmelder altid til politiet, hvis vi kan”
Fredag morgen var det så igen tilfældet ved Davinde Sø, hvor en stor bunke aflagt træ var blevet efterladt på en parkeringsplads.
- Det skal vi ikke have sådan et sted. Vi har så mange fine muligheder for at komme af med vores ting på genbrugspladser, siger John Juul Henriksen, der er direktør i Tarup-Davinde I/S.
Meldt til politiet
Det er alt fra europaller til paprester, møbler og plastikskrald, der flere gange er blevet dumpet i skove, på marker eller andre offentlige naturområder.
I Tarup-Davinde-området har der flere gange været problemer med de store affaldsbunker.
- Det er ikke i orden. Vi anmelder altid til politiet, hvis vi kan. Vi registrerer det i hvert fald, siger John Juul Henriksen og fortæller, at de i det her konkrete tilfælde har kunnet anmelde affaldet, fordi der var et navn på én af de efterladte papkasser.
Når politiet får anmeldelse kontakter de den pågældende kommune, som her er Odense Kommune, hvorefter borgeren, der har smidt affaldet, får en bøde. En entreprenør kommer og fjerner affaldet og sender herefter regningen til borgeren.
Lad nu være
I april oplevede landmanden Erik at finde en tilsvarende bunke på sin mark, mens Kirkendrup Skov i det nordlige Odense længe har gået under kaldenavnet 'lossepladsen', og det er bare udvalgte tilfælde.
“Lad nu være med at smide det i naturen, langs veje eller andre steder, hvor andre skal rydde op efter jer”
Nu håber John Juul Henriksen, at borgerne i sit område vil bruge tid på at aflevere skrald og affald, hvor det hører til.
- Vi vil rigtig gerne have, at borgerne bliver opmærksomme på det, siger han og tilføjer:
- Lad nu være med at smide det i naturen, langs veje eller andre steder, hvor andre skal rydde op efter jer.
Får nyt liv
Af hensyn til sikkerheden for både Skovgaard Træpleje, der står for fældningen, og for gravestenene, bliver kronen skåret i små stykker.
Kronen måler 26 meter i diameter, og derfor kommer det til at tage lang tid, før alle grene og kviste er fjernet helt. Men når den øverste del af bøgen rammer jorden, er det ikke genbrugsstationen, der er endemålet.
- Vi giver en del af træet nyt liv ved at genanvende det. Kvas (de små grene, red.) bliver til skjul for pindsvin og andre smådyr, og så udstiller vi de større grene som brændestakker, der kan forfalde, så der er noget til svampe og mindre dyreliv, siger Casper Vett og forklarer, at det skal fremme biodiversiteten i den vestlige del af kirkegården.
Det er primært kronen og den øverste del af bøgen, der bliver fjernet. Otte til ti meter kommer stadig til at have plads midt på kirkegården.
“Det er er jo det flotteste træ i byen. Eller det har det været”
Det flotteste træ i byen
Flere odenseanere er stimlet sammen for at se hængebøgen falde.
- Det er er jo det flotteste træ i byen. Eller det har det været. Men vi forstår godt, at sikkerheden skal være i orden, siger Svend Erik Sørensen.
Også Casper Vett synes, at det er svært at se træet forsvinde gren for gren, for han mener, at hængegrenene skaber en særlig eventyrstemning.
- Det er med blandede følelser, for på den ene side går det lige i hjertet, men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at det er rart, at vi har taget den beslutning.
Odense Zoo laver sin største event nogensinde
400.000 julelys og 27 kilometer lang lyskæde vil lyse den zoologiske have op i julen. Odense Zoo lukker en uge i november for at gøre klar til juleåbningen 19. november.
Odense Zoo har planer om at lave sin største og mest gennemførte event i den fynske zoologiske haves historie.
Det sker fra 19. november, når Odense Zoo tænder over 400.000 julelys i haven i forbindelse med julesæsonen.
- Det er den største satsning på et event nogensinde. Det kommer til at omfatte hele haven, siger Odense Zoo-direktør Bjarne Klausen til TV 2 Fyn.
- Vi har forsøgt at lave en oplevelse, der passer godt sammen med det, vi ellers står for, forklarer Bjarne Klausen, der slår fast, at juleoplevelsen henvender sig primært til børnefamilier.
Ifølge Odense Zoo har det været planlagt at have en juleoplevelse blandt dyrene i over et år. Oplevelsen vil komme til at bestå af juleboder, magiske julelys, vintersuppe udviklet af tv-kokken James Price, nisser i haven og en julekalender.
Seks meter høj julegave
Der vil især være fokus på julelysene, som vil lyse haven op i de mørke vintermåneder. I alt 27 kilometer lyskæde vil blive installeret, så man kan se havens rensdyr, julemandens kane, en seks meter høj julegave og et syv meter langt julehjerte.
Det vil være muligt at få juleoplevelsen i Odense Zoo både om dagen og om aftenen, men lysene bliver selvfølgelig først blive tændt om aftenen.
Trods de tusindvis af julelys vil haven fortsat tage hensyn til dyrevelfærden.
- Vi tvinger ikke dyrene ud om aftenen. Kamelerne er for eksempel ude hele tiden. De kan godt lide at stå ude, også når der er lys. Vi tvinger for eksempel ikke chimpanserne ud, men sørger for, at der er lidt mere mørkt derovre, siger Bjarne Klausen.
- Vi lukker også dørene klokken 20, så dyrene kan få ro, understreger han.
Fordi der er tale om Odense Zoos største event nogensinde, vil adgang til haven blive lukket fra mandag den 15. november til fredag den 19. november, hvor der er juleåbning klokken 16.
Zoo vil fra juleåbningen have ekstraordinært åbent fra klokken 16 til 20. Køber man en dagsbillet til 195 kroner, har man både adgang om dagen og om aftenen, mens en aftenbillet kan købes til 125 kroner for en voksen.
Juleoplevelsen kan opleves fra 19. november til 24. december.
For Svend Erik Sørensen er der dog ingen tvivl om, at gåturene på Assistens Kirkegården ikke bliver de samme fremover.
- Vores barnebarn er ikke klar over, at det bliver fældet i dag, så jeg tror, vi skal herovre i eftermiddag eller i morgen. Men det bliver ikke det samme, siger Svend Erik Sørensen.
