Ny affaldsbunke smidt i naturen: Gerningsmands navn stod på efterladt papkasse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ved Davinde Sø er en stor bunke genbrugsaffald smidt på en parkeringsplads i stedet for en genbrugsstation. Det er endnu et tilfælde i en længere række.
I løbet af det seneste halve år, har der været flere tilfælde rundt omkring på Fyn, hvor fynboer smider deres affald i naturen i stedet for at aflevere det på en genbrugsstation.
Fredag morgen var det så igen tilfældet ved Davinde Sø, hvor en stor bunke aflagt træ var blevet efterladt på en parkeringsplads.
Skov bruges som losseplads:
- Det er en enormt usympatisk opførsel
I Kirkendrup Skov nord for Odense er der blevet smidt skrald i massevis. Ifølge Naturstyrelsen, der ejer skoven, sker det jævnligt.
En tur i skoven forbinder de fleste nok med frisk luft, grønne træer og rolige omgivelser.
Men det er nok de færreste, der forventer også at blive mødt af bunkevis af skrald.
Ikke desto mindre så var det netop synet af skrald, som besøgende i Kirkendrup Skov nord for Odense blev mødt af på deres gåtur i weekenden.
- Det er enormt træls, og så er det også virkelig unødvendigt. Jeg forstår ikke, at man opfører sig så usympatisk overfor alle andre, der benytter sig af skoven, siger Søren Strandgaard, der er seniorkonsulent i Naturstyrelsen, der ejer skoven og som derfor også står for vedligeholdelsen.
Kan muligvis være tyvekoster
Det er dog langt fra første gang, og nok heller ikke sidste gang, at Søren Strandgaard bliver kontaktet vedrørende skrald i lige netop Kirkendrup Skov.
Til TV 2 Fyn fortæller han nemlig, at det er et tilbagevendende problem, og at han flere gange om året bliver kontaktet i forbindelse med skrald i skoven.
Og der er altså ikke bare tale om almindeligt affald, men derimod store mængder, som burde være blevet kørt på en genbrugsstation.
- Naturstyrelsen ejer enormt mange skovarealer jævnt fordelt på hele Fyn. I langt størstedelen af alle skovene er der absolut ingen problemer. Historien er bare en helt anden i blandt andet Kirkendrup Skov, siger Søren Strandgaard.
Denne gang var det Fyns Politi, der kontaktede Naturstyrelsen om skraldet i området. Politiet bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været i skoven og også at de har indsamlet genstande fra bunken af skrald.
Nu skal politiet afgøre, om skraldet muligvis kan være tyvekoster.
- Efter politiet havde sikret de beviser, de nu skulle sikre, fik vi lov til at fjerne resten af skraldet. Det er derfor blevet fjernet i dag, siger Søren Strandgaard, og tilføjer:
- Men det er simpelthen spild af tid for os at skulle gå og samle skrald på den måde. På den måde ryger der meget tid fra at vedligeholde skovens stisystemer og parkeringspladser.
- Det skal vi ikke have sådan et sted. Vi har så mange fine muligheder for at komme af med vores ting på genbrugspladser, siger John Juul Henriksen, der er direktør i Tarup-Davinde I/S.
Meldt til politiet
Det er alt fra europaller til paprester, møbler og plastikskrald, der flere gange er blevet dumpet i skove, på marker eller andre offentlige naturområder.
I Tarup-Davinde-området har der flere gange været problemer med de store affaldsbunker.
- Det er ikke i orden. Vi anmelder altid til politiet, hvis vi kan. Vi registrerer det i hvert fald, siger John Juul Henriksen og fortæller, at de i det her konkrete tilfælde har kunnet anmelde affaldet, fordi der var et navn på én af de efterladte papkasser.
Når politiet får anmeldelse kontakter de den pågældende kommune, som her er Odense Kommune, hvorefter borgeren, der har smidt affaldet, får en bøde. En entreprenør kommer og fjerner affaldet og sender herefter regningen til borgeren.
Lad nu være
I april oplevede landmanden Erik at finde en tilsvarende bunke på sin mark, mens Kirkendrup Skov i det nordlige Odense længe har gået under kaldenavnet 'lossepladsen', og det er bare udvalgte tilfælde.
Nu håber John Juul Henriksen, at borgerne i sit område vil bruge tid på at aflevere skrald og affald, hvor det hører til.
Mundbind, dåser og takeaway: Så meget flyder affaldet på Fyn
Resultatet af årets affaldsindsamling er nu gjort op. Mere end 16 ton skrald blev samlet på Fyn. Se, hvordan skraldet fordeler sig på Fyn.
I løbet af en uge i april blev der landet over samlet affald i den danske natur i anledning af den årlige affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredningsforening står bag.
Og nu er resultatet kommet.
På Fyn og Langeland blev der i alt samlet 16.353 kilo affald, der flød rundt omkring på veje og i naturen. På landsplan blev der i alt samlet 167 ton affald.
Til sammenligning blev der i 2019 samlet 156 ton affald.
I år var det især tre typer affald, som lå og flød. Emballage fra takeaway, mundbind og dåser.
- Vi forventede at finde meget emballage fra takeaway, men det er alligevel påfaldende, at der er blevet samlet så store mængder i løbet af ugen. Det er desværre en konsekvens af, at vi producerer alt for meget affald, når vi køber takeaway, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
I alt blev der 120.000 stykker takeaway-emballage, 52.000 engangsmundbind og 87.000 dåser i hele landet.
Affald i din kommune
På Fyn er det ikke overraskende Odense Kommune, der har samlet mest skrald. 7.632 kilo affald blev det til, mens Nordfyn har indsamlet 413 kilo, der er det laveste på Fyn. Der er ikke registreret nogen affaldsindsamling for Ærø.
I kortet herunder kan du klikke dig rundt og se, hvor meget affald der er blevet samlet i din kommune. Her kan du både se det samlede antal kilo, ligesom du også kan se, hvor mange dåser, takeaway-emballage og mundbind der er fundet.
På grund af coronakrisen var der ved sidste års affaldsindsamling fokus på mundbind. De var nemlig begyndt at dukke op som affald i naturen og på veje og fortove.
Men problemet er ikke blevet mindre i år. På 90 procent af indsamlingerne blev der fundet mundbind. Mere end hvert femte mundbind er fundet i København, Aarhus og Odense Kommune.
– Alt for mange steder flyder det med engangsmundbind, og selvom problemet er størst i byerne, er det ikke noget, vi bare kan lukke øjnene for. Mundbind er skadelige for miljøet og dyrelivet, hvis først de havner i naturen, og derfor er det vigtigt, at der bliver taget hånd om problemet, siger Maria Reumert Gjerding.
I Odense blev der fundet 2.610 mundbind, mens det "kun" blev til 129 på Langeland.
- Vi vil rigtig gerne have, at borgerne bliver opmærksomme på det, siger han og tilføjer:
- Lad nu være med at smide det i naturen, langs veje eller andre steder, hvor andre skal rydde op efter jer.