Mundbind, dåser og takeaway: Så meget flyder affaldet på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Resultatet af årets affaldsindsamling er nu gjort op. Mere end 16 ton skrald blev samlet på Fyn. Se, hvordan skraldet fordeler sig på Fyn.
I løbet af en uge i april blev der landet over samlet affald i den danske natur i anledning af den årlige affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredningsforening står bag.
Og nu er resultatet kommet.
På Fyn og Langeland blev der i alt samlet 16.353 kilo affald, der flød rundt omkring på veje og i naturen. På landsplan blev der i alt samlet 167 ton affald.
Til sammenligning blev der i 2019 samlet 156 ton affald.
Erik fandt affaldsbjerg på sin mark: - Det var en stak lort
Landmand Erik Vestergaard Hansen opdagede tirsdag eftermiddag en stor bunke skrald på sin mark og markvej.
Først troede Erik Vestergaard Hansen, at det var løgn. Men som landmanden kom tættere på, fandt han ud af, at den var god nok.
En stor bunke byggeaffald var blevet dumpet på hans markvej.
- Jeg kunne se, at det ikke var en bil, så tænkte jeg, hvad det så kunne være. Så var det en stak lort, siger Erik Vestergaard Hansen, der har en gård ved Bogense.
I bunken af affald er der blandt andet en motorsav, brugte malerspande, flethegn, gamle døre og rester af noget gulv. Derudover en snemand i plastik og en Faxe Kondi-flaske.
Derfor konkluderer Erik Vestergaard Hansen, at den ansvarlige må være i gang med at bygge om. Det gør det dog ikke lettere at se en mening med den umotiverede aflæsning midt på en privat markvej.
- Man forstår jo ikke, at man i 2021 kan finde på det. Man kan aflevere det gratis på en genbrugsplads, så det er jo fuldstændig vanvittigt at læsse det af på den måde, siger han.
Lignende sager flere steder
Det er langtfra første gang, affald er smidt i den fynske natur, og flere steder er det et tilbagevendende problem.
I Kirkendrup Skov nord for Odense sker det ifølge Naturstyrelsen jævnligt, at folk efterlader bunkevis af skrald.
“Jeg mener jo ikke, det bør være min opgave at rydde sådan noget her til side og få det sorteret”
Det er dog ikke sket for landmand Erik Vestergaard Hansen - indtil nu.
- Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Aldrig. Vi samler af og til affald langs den offentlige vej, hvor folk smider dåser og værk ud af vinduet, men aldrig på den måde her, siger han.
Han har derfor kontaktet kommunen, der har været ude at bese bunken. Selv har landmanden ikke planer om at gå i krig med dens indhold.
- Jeg mener jo ikke, det bør være min opgave at rydde sådan noget her til side og få det sorteret, siger han.
Landmanden anerkender, at det kan være svært at komme den slags til livs. Men han håber, at folk opfører sig ordentligt, og at han ikke selv kommer til at opleve det igen.
- Jeg håber, det er en enlig svale, siger han.
I år var det især tre typer affald, som lå og flød. Emballage fra takeaway, mundbind og dåser.
- Vi forventede at finde meget emballage fra takeaway, men det er alligevel påfaldende, at der er blevet samlet så store mængder i løbet af ugen. Det er desværre en konsekvens af, at vi producerer alt for meget affald, når vi køber takeaway, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
I alt blev der 120.000 stykker takeaway-emballage, 52.000 engangsmundbind og 87.000 dåser i hele landet.
Affald i din kommune
På Fyn er det ikke overraskende Odense Kommune, der har samlet mest skrald. 7.632 kilo affald blev det til, mens Nordfyn har indsamlet 413 kilo, der er det laveste på Fyn. Der er ikke registreret nogen affaldsindsamling for Ærø.
I kortet herunder kan du klikke dig rundt og se, hvor meget affald der er blevet samlet i din kommune. Her kan du både se det samlede antal kilo, ligesom du også kan se, hvor mange dåser, takeaway-emballage og mundbind der er fundet.
På grund af coronakrisen var der ved sidste års affaldsindsamling fokus på mundbind. De var nemlig begyndt at dukke op som affald i naturen og på veje og fortove.
Men problemet er ikke blevet mindre i år. På 90 procent af indsamlingerne blev der fundet mundbind. Mere end hvert femte mundbind er fundet i København, Aarhus og Odense Kommune.
– Alt for mange steder flyder det med engangsmundbind, og selvom problemet er størst i byerne, er det ikke noget, vi bare kan lukke øjnene for. Mundbind er skadelige for miljøet og dyrelivet, hvis først de havner i naturen, og derfor er det vigtigt, at der bliver taget hånd om problemet, siger Maria Reumert Gjerding.
I Odense blev der fundet 2.610 mundbind, mens det "kun" blev til 129 på Langeland.
Er ikke pæne nok: Flere tons kartofler kan gå til spilde
For mange og for grimme kartofler har sat kartoffelavler Morten Jensen i en svær situation. Derfor har han indledt et nyt samarbejde for at undgå, at op mod 500 tons kartofler destrueres i løbet af året.
Duer ikke, væk.
Det er ifølge den økologiske kartoffelavler Morten Jensen, der er ejer Syrengården i Fjordager øst for Odense, sådan hans kartofler bliver modtaget af danske supermarkeder. Alene fordi de ikke er pæne i skrællen.
Derfor risikerer han nu at skulle destruere seks tons kartofler. For 2020 viste sig at være et aldeles glimrende kartoffelår, hvilket var uheldigt, når restauratørerne holdt lukket og derfor ikke købte Morten Jensens kartofler.
- Vi kan ikke lave så pæne kartofler, men vi kan lave nogle, der smager godt. De er sunde og fri for giftstoffer. Vi vil hellere have, at folk går op i, at de får en sund vare, mere end den ser godt ud, siger han.
Derfor var det kærkomment, da virksomheden Too Good To Go kontaktede ham for at lave et samarbejde om at undgå madspild.
- Der har været lidt virak om, at vi smider 500 tons kartofler ud. Så ringer Too good to go og spørger, om vi ikke skal lave et eller andet setup på det. Det gør vi så.
Grimt ydre
I løbet af sæsonen må Morten Jensen smide 500 tons af sine økologiske kartofler ud, uden at de fejler noget.
- Den har lidt sølvskud i overfladen, som gør, at vi får den kasseret som spisekartoffel. Så vil man hellere i supermarkederne sælge egypterkartofler, som har en pæn overflade, siger han.
Derfor vil han næste år reducere produktionen, så han ikke er nødt til at destruere kartoflerne. Men det ærgrer ham, når han samtidig kan se, at der bliver solgt udenlandske kartofler i stor stil.
- Vi bliver lidt pisset af, når vi går ud i butikkerne - jeg går altid hen til kartoffelhylden og ser, hvad der ligger af kartofler. Fra juletid af der er cirka 50 procent af de kartofler udenlandske kartofler, siger Morten Jensen.
Han håber, at danskerne vil begynde at gå højere op i indhold og mindre op i kosmetik. For de svampesygdomme, der blandt andet kan ramme de danske kartofler, skal man ifølge landmanden ikke være bange for.
“Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det”
- Det er kun ting, der sidder uden på skrællen. Men de fleste piller eller skræller kartoflerne, og hvis man gør det, kan man ikke se det mere. Inden under har man en rigtig lækker, god dansk kartoffel, siger han.
I løbet af den kommende tid vil han sælge sine kartofler ved sin vejbod, via Too Good To Go og på torvet i Odense. Hvis der noget tilbage efter det, bliver de brugt til dyrefoder eller destrueret.
- Så ryger de bare ud og bliver brugt som gødning på jorden - pløjet ned. Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det.
