30. aug. 2021 kl. 12:28
Opdateret: 30. aug. 2021 kl. 15:35

28-årig fængslet: Røveri udviklede sig til skuddrama i Rosengårdcentret

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

To gange inden for få timer udviklede tyverier i Rosengårdcentret sig dramatisk. Politiet leder efter gerningsmand.

Opdatering

  1. Den 28-årige mand blev ved et grundlovsforhør først på eftermiddagen mandag varetægtsfængslet. Manden er sigtet for to forhold: Røveri og for at have vist kniven i Føtex samt for at have truet politiet med kniven. Af sigtelsen fremgår det, at den anvendte kniv var en køkkenkniv, og på Twitter skriver Anklagemyndigheden ved Fyns Politi, at det var tale om "en stor kniv".

En 28-årig mand trak søndag aften en kniv i Føtex i Rosengårdcentret i Odense.

Vicepolitikommissær Jack Liedecke, Fyns Politi, oplyser til TV 2 Fyn, at der er tale om et tyveri, som udviklede sig til et væbnet røveri.

Læs også: Tårer og kram: Søren Købmand lukker efter mere end 70 år
Gå tilbage Del
29. aug. 2021 kl. 19:03

Tårer og kram: Søren Købmand lukker efter mere end 70 år

Hylderne var næsten tomme, men alligevel var der masser af kunder på Søren Købmands sidste åbningsdag. Han og konen, Marianne, trækker sig tilbage efter fire årtier.

Da Søren Købmand søndag sendte den sidste kunde afsted, sluttede en æra for beboerne i Hunderupkvarteret og ikke mindst for familien bag Odenses ældste købmand.

Familien Rasmussen har drevet butikken på Sadolingade 131 siden 1947, og derfor bød dagen på både kram og tårer på begge sidder af disken. 

- Det er svært, når vi har haft sådan et tæt forhold til vores kunder og været så lokale, siger Søren Rasmussen.

Først stod hans far 34 år bag disken, og derefter snuppede Søren Rasmussen 40 år. 33 af dem i selskab med sin kone, Marianne.

- Det var mit barndomshjem

Med en arbejdsuge på næsten 80 timer har en stor del af familiens liv fundet sted på Sadolinsgade.

Og det gælder også Søren og Marianne Rasmussens to børn, Peder og Christina.

- Selvom jeg hedder Christina, siger alle Søren Købmands datter, siger datteren, der i dagens anledning er kommet på besøg fra København.

Christina Rasmussen kommer til at savne købmandsbutikken, hvor hun har tilbragt meget af sin barndom.

Christina Rasmussen har siden hun var en lille pige haft sin daglige gang i butikken, hvor hun har betjent kunder, mens hun stod på en mælkekasse bag disken - akkurat som hendes egen far har gjort.

- Det er jo mit barndomshjem. Jeg har været flere timer her, end jeg har været hjemme, hvor vi bor. Så jeg synes, det er svært, siger Christina Rasmussen, der har svært ved at holde tårerne tilbage på den sidste åbningsdag.

Ulykkelige stamkunder

Det er ikke kun familien, der kommer til at savne dagligdagen i butikken. Også for kunderne er det en vemodig dag.

“Jeg er ulykkelig, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan vi skal klare os fremover”

— fru Bjerregaard, stamkunde

Stamkunden fru Bjerregaard på 100 år må også knibe en tåre med udsigt til, at Søren Købmand går på pension.

- Jeg er ulykkelig, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan vi skal klare os fremover. Vi vil savne dem utrolig meget. Ikke alene for butikken, men for menneskene. De er helt unikke. Og nu tuder jeg, siger hun.

Også stamkunden Henrik Winther har blanke øjne.

- Jeg er kommet her fire-fem gange om ugen for at hente morgenbrød og cigaretter. Der er mange minder her, så det er sørgeligt. Og nu må du ikke spørge om for meget, jeg bliver helt rørt, siger han.

Afklaret med beslutningen

Selvom det er hårdt for både kunder og familien Rasmussen, er der også lettelse at spore efter mange års hårdt arbejde.

- Jeg tror, skuldrene falder længere ned, siger Marianne Rasmussen.

Købmandsparret er triste, men afklarede. De håber at kunne bruge deres pensionstilværelse på deres bål og glæder sig til, at det er muligt at sige ja til middagaftaler med et glas vin en fredag.

Og købmandsparret er da også afklaret med deres beslutning.

- Vi stopper på toppen. Vi stopper ikke, fordi der er nogen, der har bedt os om det. Vi stopper, fordi vi gerne vil nyde at kunne tage på eventyr, siger Marianne Rasmussen og kigger på sin mand, der nikker.

Vicepolitikommissæren bekræfter samtidig, at betjente affyrede varselsskud. Varselsskuddene blev affyret i det fri, efter manden havde truet betjentene med kniven. Skuddet blev affyret op i luften ved Blå indgang ud til Tagtækkervej.

Manden blev anholdt klokken 21.14, og ingen personer kom ifølge Ekstra Bladet til skade ved episoden.

Den 28-årige fremstilles i grundlovsforhør mandag klokken 13.30.

Tyv truede og stak af

Kort før klokken 18.00, ligeledes søndag, blev en ukendt gerningsmand stoppet af centervagten i Rosengårdcentret.

Manden havde stjålet to par handsker, men det lykkedes manden at stikke af, da der opstod tumult, og manden truede centervagten.

Manden var i besiddelse af en peberspray, skriver Fyns Politi i døgnrapporten. 

Gerningsmand beskrives således: mand, lys hudfarve, karseklippet, ingen skæg, iklædt sort joggingtøj og en sort skuldertaske.

Eventuelle oplysninger kan gives til Fyns Politi på telefonnummer 114.

De to episoder har formentlig intet med hinanden at gøre.

Læs også: Killerup smidt ud af Venstre:
  • Det her er en voldsom overreaktion
Gå tilbage Del
29. aug. 2021 kl. 15:41

Killerup smidt ud af Venstre:
  • Det her er en voldsom overreaktion

Morten Albek

Johnny Killerup er blevet ekskluderet, fordi partiet ikke længere har tillid til ham.

Den netop hjemvendte venstremand Johnny Killerup bekræfter overfor TV 2 Fyn, at han er blevet ekskluderet af partiet.

Det samme gør Venstres lokale vælgerforening, Venstre Odense City, i en pressemeddelse.

“På mig virker det her som en voldsom overreaktion, hysterisk, ynkeligt og sørgerligt. Og så er det ikke mindst en uhyggelig præcedens, man danner”

— Johnny Killerup, tidligere medlem af Venstre

Her lyder det, at foreningen har mistet tilliden til Johnny Killerup.

- Dette sker på baggrund af interview bragt på TV 2 Fyn fredag den 27. august klokken 19.30, hvori Johnny Killerup undsiger og optræder illoyalt over for Venstre og medlemmernes demokratiske beslutning om, at Christoffer Lilleholt er Venstres eneste spids- og borgmesterkandidat i Odense, står der.

- Ved opstillingen oplyste Johnny Killerup, at han ville agere loyalt og fair over for Venstre og Venstres medlemmers beslutninger. Det har vist sig efterfølgende ikke at harmonere med hans ageren, hvorfor Venstres vælgerforening i Odense City ikke ser andre muligheder end at ekskludere Johnny Killerup fra Venstre, og dermed som kandidat for Venstre ved det kommende kommunalvalg.

Den lokale vælgerforening understreger, at den kun har én spids- og borgmesterkandidat i Odense - og det bliver der ikke nogen konkurrence om.

Bitter og frustreret

Udmeldingen har efterladt en både bitter og frustreret Johnny Killerup. Ifølge ham har der ikke været en advarsel forud for beslutningen, så den er kommet meget bag på ham.

- Jeg er først og fremmest utrolig ked af det. Jeg har været medlem i rigtig mange år, så det har været med til at definere, hvem jeg er som person. Jeg er Venstre-mand og har altid været det og står 100 procent inde for vores partiprogram. Jeg har også altid givet opbakning til spidskandidaten, siger han til TV 2 Fyn.

- På mig virker det her som en voldsom overreaktion, hysterisk, ynkeligt og sørgerligt. Og så er det ikke mindst en uhyggelig præcedens, man danner.

Det nu tidligere medlem understreger, at han var ærlig i sin udmelding om, at han gerne så borgmesterkæden om sin egen hals, hvis han løb med flest personlige stemmer, og der samtidig var et blåt flertal.

- Jeg stiller ikke op for at blive nummer to eller tre, jeg går efter guldet. Jeg vil ikke sige, det ikke betyder noget, hvem man stemmer på. Jeg tror heller ikke, at andre ville sige nej, hvis muligheden opstod for dem, siger han.

Kan ikke håndtere en amerikansk bulderbasse

Fynboen er netop hjemvendt efter 25 år i USA, hvor han også har ladet sig inspirere til en lidt anderledes valgkamp, der ikke involverer pjecer og valgplakater, som Venstre normalt bruger.

Men det blev åbenbart for amerikansk til de odenseanske venstremedlemmer, konkluderer Johnny Killerup.

- Jeg har personlighed og kant og gør tingene på en ny måde. Partiet er gået helt i stå, de er så bange for forandring, at de ikke kan håndtere sådan en amerikansk bulderbasse, siger han.

- Jeg har brugt hele mit liv på at støtte partiet og er kommet med et ambitionsniveau om at gå all in og få så mange stemmer som muligt. Men hvis man træder et skridt ved siden af, så falder fars hammer. Der er ingen advarsel og ingen reprimande.

Ifølge TV 2 Fyns politiske kommentator, Jesper Buch, er det da heller ikke normal procedure.

- Normalt ville man have kaldt den ”uvorne” kandidat til en kammeratlig samtale eller have givet en advarsel, men her er der virkelig gjort kort proces. Min fornemmelse er, at der i partiets organisation har været en frygt for, at Killerup ville komme med flere soloudmeldinger og derfor skabe ”støj på linien” i løbet af efterårets kommunalvalgkamp. 

“Det her er en skændsel, det er en hån mod Venstres medlemmer og dem, der har stemt på dem hidtil”

— Johnny Killerup, tidligere medlem af Venstre

Derudover peger kommentatoren på, at Killerups amerikanske stil og individualistiske valgkamp allerede havde provokeret i hvert fald dele af det odenseanske Venstre, som lægger stor vægt på medlemsdemokratiet og loyaliteten overfor baglandet.

Vil søge andre græsgange

Johnny Killerup har allerede brugt mange penge på bannere og andet valgmateriale, som af indlysende årsager ikke kan bruges.

Han understreger dog samtidig, at det her ikke bliver det sidste, man har set til ham i politik.

- Jeg stopper ikke i politik. Det her er en skændsel, det er en hån mod Venstres medlemmer og dem, der har stemt på dem hidtil. Jeg må finde andre græsgange, men det er for tidligt at sige hvor, siger han

I pressemeddelelsen fra Venstres vælgerforening skriver formand Peter Jarlsten Holck, at han ikke mener, at Johnny Killerups handlinger er forenelige med det medlemsdemokrati og de værdier, Venstre hylder som parti.

- Vi ønsker Johnny Killerup held og lykke i fremtiden med hans videre virke, slutter han.

27. dec. 2024 kl. 12:21
Tophistorie
Fyn
Morten Albek

Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads

LYT
Del
Link
kopieret!

Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.

- Ah...

Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.

Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.

- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.

Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.

- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.

Skal begraves ved kone og søn

Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.

- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.

- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.

Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.

27. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kan ske for selv den bedste.

Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.

Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.

Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.

Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.

- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.

På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.

Screendump

Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.

- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.

Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.

- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.

Kan du ikke bare betale afgiften?

- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.

TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.

Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.

27. dec. 2024 kl. 8:37
Tophistorie
Natacha Djervad

Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.

Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.

Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.

-  Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
27. dec. 2024 kl. 13:16

Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.

27. dec. 2024 kl. 11:27
Natacha Djervad

Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning

LYT
Del
Link
kopieret!

Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.

Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.

Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.

Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.  

27. dec. 2024 kl. 10:30

Brobizz advarer om svindel-mails

LYT
Del
Link
kopieret!

Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.

Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.

Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.

På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:

  1. noreply@brobizz.com

  2. noreply@info.brobizz.com

  3. postmaster@brobizz.com

  4. kundeservice@brobizz.com

27. dec. 2024 kl. 9:17

Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.

De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.

De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.

27. dec. 2024 kl. 6:45

Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard

LYT
Del
Link
kopieret!

Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.

- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.

Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.

Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.

27. dec. 2024 kl. 5:00

Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.

Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.

Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.

26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 17:01

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her