Da Søren Købmand søndag sendte den sidste kunde afsted, sluttede en æra for beboerne i Hunderupkvarteret og ikke mindst for familien bag Odenses ældste købmand.
Familien Rasmussen har drevet butikken på Sadolingade 131 siden 1947, og derfor bød dagen på både kram og tårer på begge sidder af disken.
- Det er svært, når vi har haft sådan et tæt forhold til vores kunder og været så lokale, siger Søren Rasmussen.
Først stod hans far 34 år bag disken, og derefter snuppede Søren Rasmussen 40 år. 33 af dem i selskab med sin kone, Marianne.
- Det var mit barndomshjem
Med en arbejdsuge på næsten 80 timer har en stor del af familiens liv fundet sted på Sadolinsgade.
Og det gælder også Søren og Marianne Rasmussens to børn, Peder og Christina.
- Selvom jeg hedder Christina, siger alle Søren Købmands datter, siger datteren, der i dagens anledning er kommet på besøg fra København.
Christina Rasmussen har siden hun var en lille pige haft sin daglige gang i butikken, hvor hun har betjent kunder, mens hun stod på en mælkekasse bag disken - akkurat som hendes egen far har gjort.
- Det er jo mit barndomshjem. Jeg har været flere timer her, end jeg har været hjemme, hvor vi bor. Så jeg synes, det er svært, siger Christina Rasmussen, der har svært ved at holde tårerne tilbage på den sidste åbningsdag.
Ulykkelige stamkunder
Det er ikke kun familien, der kommer til at savne dagligdagen i butikken. Også for kunderne er det en vemodig dag.
Jeg er ulykkelig, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan vi skal klare os fremover
Stamkunden fru Bjerregaard på 100 år må også knibe en tåre med udsigt til, at Søren Købmand går på pension.
- Jeg er ulykkelig, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan vi skal klare os fremover. Vi vil savne dem utrolig meget. Ikke alene for butikken, men for menneskene. De er helt unikke. Og nu tuder jeg, siger hun.
Også stamkunden Henrik Winther har blanke øjne.
- Jeg er kommet her fire-fem gange om ugen for at hente morgenbrød og cigaretter. Der er mange minder her, så det er sørgeligt. Og nu må du ikke spørge om for meget, jeg bliver helt rørt, siger han.
Afklaret med beslutningen
Selvom det er hårdt for både kunder og familien Rasmussen, er der også lettelse at spore efter mange års hårdt arbejde.
- Jeg tror, skuldrene falder længere ned, siger Marianne Rasmussen.
Og købmandsparret er da også afklaret med deres beslutning.
- Vi stopper på toppen. Vi stopper ikke, fordi der er nogen, der har bedt os om det. Vi stopper, fordi vi gerne vil nyde at kunne tage på eventyr, siger Marianne Rasmussen og kigger på sin mand, der nikker.