Ærgrelse efter ny letbaneforsinkelse:
- Fuld tillid til letbanens ledelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter tirsdagens melding om en ny forsinkelse på letbanen i Odense er meldingen fra Venstre og Konservative klar: Der bliver ingen etape 2.
Med tirsdagens melding om den anden store forsinkelse på letbanen i Odense er projektet nu et år efter den oprindelige plan.
Denne gang er det i høj grad coronapandemien, der har stukket en kæp i hjulet med en forsinkelse på fire måneder, så en åbning først vil ske "omkring årsskiftet", oplyser administrerende direktør for Odense Letbane Mogens Hagelskær.
Ifølge Odense Letbane er forklaringen, at den spanske leverandør af blandt andet skinner, stationer, kørestrøm og letbanens store kontrolcenter, Comsa, ikke har kunnet tiltrække nok kvalificeret arbejdskraft, fordi den arbejdskraft primært er portugisisk og spansk. Og man har heller ikke kunnet tiltrække tilstrækkeligt kvalificeret dansk arbejdskraft.
- På den måde er det jo brandærgerligt, at corona slår ind på et tidspunkt i letbanebyggeriet, hvor letbanen er afhængig af udenlandske specialister, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Det gør det jo heller ikke nødvendigvis nemmere at få skabt fremdrift. Men det er jo det, der er årsagen til forsinkelsen. Men letbanen har fået fejet benene lidt væk af corona, og det er det, vi får en reaktion på her.
Således er borgmesteren tilfreds med Odense Letbanes udførsel af opgaven. Den tilfredshed finder man også hos rådmand Søren Windell (K).
- Jeg har fuld tillid til letbanens ledelse og bestyrelse. I den tid, jeg har siddet med i økonomiudvalget og fulgt deres orienteringer, har jeg været fuldt betrygget hver gang. Der sker ting og sager, som ikke er forventet, og der gør de det bedste, for at det giver så lidt gener i vores by som muligt og letbanen bliver klar til at køre så hurtigt som overhovedet muligt, siger Søren Windell.
3,6 mia. inkl. reserver
- Comsa skal betale dagbøder for manglende overholdelse af milepæle og aftalte afleveringer. Det er ikke oplyst, hvor meget det drejer sig om.
- Administrerende direktør for Odense Letbane Mogens Hagelskær oplyser, at alt i alt vil man kunne holde sig indenfor budgettet inklusiv den afsatte reservepulje.
- Det vil sige, at Odense Letbane fortsat vil koste 3,6 milliarder kroner.
Trods den nye forsinkelse kan Odense Letbane holde anlægsprojektet inden for de givne økonomiske rammer. Det vil sige det, som der er budgetteret plus en reservepulje.
Når der forhåbentlig omkring årsskiftet kan klippes snore og køres jomfrutur, vil letbanen have kostet på den anden side af 3,6 milliarder kroner.
- Der er stadigvæk nogle usikkerheder, så det er for tidligt at sige et klart beløb. Men vi har deres ord for, at de kan holde det inden for den samlede økonomi, der er afsat til letbanen - og det er jo inklusiv reserver, siger Peter Rahbæk Juel.
Ro på med etape 2
Peter Rahbæk Juel vil ikke blande letbaneprojektet og en etape 2 til Vollsmose ind i efterårets kommunalvalg, men håber bare, at man er klar til årsskiftet.
Til gengæld fastholder både De Konservative og Venstre deres modstand mod etape 2.
- Vi mener, at nu skal vi have nogle erfaringer med etape 1, inden vi kigger på en etape 2. Vi bygger først huset, og så kan vi bygge til, hvis det bliver nødvendigt. Lad os nu lige få den op at køre, og lad os se, hvordan det bliver, siger Søren Windell og understreger, at De Konservative ikke er klar til etape 2:
- Vi skal have nogle erfaringer og finde ud af, hvad er økonomien i det, inden vi gør mere.
Beboere i Åløkkeskoven jubler over afgørelse efter flere års kamp
Åløkkekvarterets Grundejerforening glæder sig over, at der ikke skal fældes træer i Åløkkeskoven. Politikerne i Odense er ikke enige om, hvem der skal have æren for afgørelsen.
En gruppe beboere i området omkring Åløkkeskoven i Odense har i en årrække været frustreret over et potentielt boligbyggeri, men nu er der glæde, efter at politikerne i Odense er blevet enige om at bevare skoven.
- Det er en helt fantastisk afgørelse for Odense, og det er dejligt, at vi har nogle politikere, som viser ambitioner og visioner ved at ønske at bevare vores grønne arealer og vores fantastiske skov, siger Axel Lund Henriksen, der er næstformand i Åløkkekvarterets Grundejerforening.
Debatten om den såkaldte matrikel 27F - også kendt som cirkuspladsen - der er ejet af ejendomsselskabet Olav de Linde, har raset siden 2016.
500 år gammel skov
Arealet skal gøres til den del af det grønne danmarkskort, som består af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.
Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort er et sammenhængende naturnetværk, som alle kommunerne bidrager til med udpegninger i deres kommuneplaner. Netværket omfatter eksisterende og potentielle naturområder og økologiske forbindelser.
I juni 2017 vedtog Folketinget en ændring af planloven, som indebærer, at kommunerne skal foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresser og Grønt Danmarkskort.
Kilde: Erhvervsstyrelsen
- Det har været et utrolig langt forløb for os borgere, konkluderer Axel Lund Henriksen.
- Når vi har noget fantastisk skov, som er mere end 500 år gammel, og som har været beskyttet i 50 år, er det utrolig vigtigt, at vi ikke bare fjerner sådan et fantastisk stykke areal, som er til glæde for alle borgere i Odense, fortæller han.
Selv om han roser politikerne for deres arbejde i den langstrakte sag, vil han ikke pege på, hvem der skal have æren for, at træerne i en del af Åløkkeskoven ikke skal fældes.
Lilleholt: Det har taget noget tid for Socialdemokratiet
Heller ikke politikerne er enige om, hvem der skal have æren.
Afgørelsen i sagen er faldet, efter at Socialdemokratiet mandag valgte at støtte et forslag fra by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V), som hele tiden har støttet en bevarelse af træerne i skoven.
- Det har været et uskønt forløb, fordi der har været usikkerhed om, hvad nogle politiske partier har ønsket. Vi meldte tidligt ud, at der ikke skulle bygges i Åløkkeskoven, siger Christoffer Lilleholt.
- Det har taget noget tid for andre politiske partier, og jeg er glad for, at vi nu kan stå sammen - Venstre og Socialdemokratiet og andre partier - om det grønne Odense, forklarer han.
Socialdemokratiet: Rådmand skulle have søgt mere dialog
Byrådsmedlem Maria Brumvig (S), der er medlem af by- og kulturudvalget i Odense Kommune, erkender, at politikerne har været længe om at finde en afgørelse i sagen.
- Der har været mange ting, der skulle vejes for og imod, og nu har vi truffet en endelig beslutning og sagt, at der ikke skal bygges i Åløkkeskoven. Vi går med til, at matrikel 27F skal optages i det grønne danmarkskort, siger Maria Brumvig.
Det socialdemokratiske byrådsmedlem mener dog ikke, at Christoffer Lilleholt og Venstre skal løbe med æren.
- Jeg kunne godt have ønsket mig, at rådmanden for området havde været mere dialogsøgende og fundet et kompromis. Vi har holdt møder med alle parter over en rigtig lang periode for at finde en løsning, der kunne tilgodese alle parter, siger Maria Brumvig.
Er det rådmandens skyld, at det er blevet trukket så langt ud?
- Jeg tror, man skal passe på at kaste rundt med skyld, men når man er rådmand for by- og kultur, må man også forsøge at skabe dialog og forsøge at finde en løsning, og det oplever jeg ikke, at man har forsøgt, siger Maria Brumvig.
Byggefirma har ændret planer flere gange
Byggefirmaet Olav de Linde har i løbet af årene, som sagen har verseret, flere gange ændret planerne. De har lydt på både seks og otte nye bygninger i skoven. Så sent som i sidste uge kom der et nyt forslag på tre bygninger, og her fik planerne positive tilbagemeldinger fra Socialdemokratiet.
Christoffer Lilleholt har hele tiden sagt, at skoven skulle bevares som et grønt område. Hvorfor har I ikke taget hans forslag til jer noget tidligere?
- Det var et forslag, Venstre stillede i sidste øjeblik, da vi skulle godkende kommuneplanen. Derfor skulle det også sendes i høring først, så det er ikke noget, vi har haft supermeget tid til. Høringsfristen sluttede i fredags. På den baggrund træffer vi vores beslutning, forklarer Maria Brumvig.
Før forslaget om Åløkkeskoven er endeligt besluttet, skal det godkendes i byrådssalen i næste uge.
Etape 2: Nej tak
Venstre-rådmanden Christoffer Lilleholt er inde på noget af det samme og siger, at den nye forsinkelse giver anledning til at overveje etape 2.
- Man må regne med, at en forsinkelse gør, at det bliver endnu dyrere, og derfor må vi også regne med, at en etape 2 vil blive dyrere, hvis man når ind i så mange forsinkelser, siger han.
Han peger på letbanen i Aarhus og andre store anlægsprojekter.
- Letbaner har det åbenbart med at blive forsinket, og dermed også blive dyrere. Og derfor frygter jeg virkelig for skatteborgernes penge, siger han og tilføjer, at han hellere vil bruge penge på folkeskoler, daginstitutioner og plejehjem.
- Vi skal bruge penge på vores velfærd i det hele taget, i stedet for at bruge penge på nogle skinner. Og derfor mener vi, at vi skal stoppe letbanens etape 2 hurtigst muligt, siger Christoffer Lilleholt.
Christoffer Lilleholt bekræfter således TV 2 Fyns samfundsredaktør Jakob Risbro, når han i en analyse af dagens forsinkelse mener, at forsinkelsen er vand på Venstres mølle i forhold til at kæmpe mod mere letbanebyggeri i Odense.
Christoffer Lilleholt har, siden han i 2019 blev valgt som borgmesterkandidat for Venstre, nemlig tordnet mod letbanens etape 2, skriver Jakob Risbro og tilføjer, at Christoffer Lilleholt "ikke vil være sen til at bruge forsinkelsen af letbanen i valgkampen til at fortsætte kampen mod en udvidelse af letbanen".
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.