Araz Khan stemplet med "skadedyr" i plakat-hærværk:
- Vi sender et forkert signal til børn og unge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstrepolitikeren Araz Kahn mener, at det vigtigt at italesætte, at vi som demokratisk samfund ikke vil finde os i vandalisme mod valgplakater.
Venstrepolitikeren Araz Khan tager det ikke personligt, men er bekymret for det signal, som det sender.
Mindst en af hans valgplakater har været udsat for hærværk. Personer har hen over øjnene på hans portræt klistret et stykke papir med teksten "Skadedyr".
TV 2 erfarer: Regeringen vil oprette nærhospital i Nyborg
Nyt udspil skal gøre sundhedsvæsenet mere decentralt og mere nært. Regeringen vil oprette et nærhospital, erfarer TV 2.
Onsdag præsenterer regeringen udspillet 'Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling'.
Med udspillet vil regeringen blandt andet oprette en såkaldt nærhospitalspulje på op til fire milliarder kroner til bygninger, materiel og it-investeringer. Det erfarer TV 2.
Det skal ifølge TV 2s oplysninger give op til 20 nærhospitaler med sygehusfunktioner, kommunale tilbud og eksempelvis almen praksis.
Formålet er at gøre sundhedsvæsenet mere decentralt ved at flytte visse opgaver fra de store hospitaler ud til nogle mindre enheder, som er tættere på borgerne, fortæller TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.
Det skal både gøre det lettere for borgerne at komme til de mere simple undersøgelser, men også tage noget af presset fra de store, meget specialiserede hospitaler.
- Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen havde et slogan om, at det, der ikke er svært, det skal være nært. Det er det samme princip, man køber ind på her ved at lave nogle mindre enheder ude lokalt, siger Jesper Vestergren.
Hvor skal hospitalerne ligge?
Opgaverne for de nye nærhospitaler kunne eksempelvis blive at tage røntgenbilleder eller blodprøver. Det kunne for eksempel også være kontrol af patienter med kroniske lidelser som KOL eller diabetes. Men præcis hvilke opgaver nærhospitalerne får, står ikke klart endnu.
- Det er ting, som er ret simple, men som alligevel er niveauet over, hvad man kan forvente i en lægepraksis, siger Jesper Vestergren.
Kommunerne skal ifølge TV 2s oplysninger selv søge om midler fra puljen, men regeringen vil onsdag sætte navn på 13 områder, hvor den forestiller sig, at det ville give mening at oprette et nærhospital.
Det er blandt andet Tarm i Vestjylland, Nyborg på Fyn samt Frederikssund og Helsingør på Sjælland.
Socialdemokraten Annette Lind, der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg, siger til TV MIDTVEST, at Danmark med udspillet "kommer nærmere et land i balance".
- Den borgerlige regering ville have supersygehusene, og det giver også god mening at have de specialiserede opgaver samlet der. Men nu kan vi se, at der er andre opgaver, som løses bedre lokalt, og derfor er det tid til at få de her nærhospitaler, siger hun.
Regeringen præsenterer sit udspil onsdag i Frederikssund.
Ungdomsuddannelser i flere byer
Udspillet indeholder også planer om at tilbyde ungdomsuddannelser i flere byer.
Regeringen vil lave op til 18 udbud, som skal give byer med over 10.000 indbyggere uden for landets fire største byer mulighed for at udbyde mindst én ungdomsuddannelse.
Ifølge udspillet er der i dag 15 byer med over 10.000 indbyggere, som ligger uden for Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg, der slet ikke kan tilbyde en ungdomsuddannelse.
Yderligere 14 byer med over 10.000 indbyggere tilbyder ikke alle typer ungdomsuddannelser. Det vil sige almengymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.
- Regeringens hensigt er, at man får skabt muligheden for at få ungdomsuddannelser i byer, der gerne har villet det i årtier. På den baggrund er der ikke noget hastværk. Der er ikke noget behov for, at vi kan slå dørene op allerede efter sommerferien næste år, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Ritzau.
Regeringen vil sætte i alt 180 millioner kroner af fra 2024 til og med 2028. Finansieringen kommer primært fra reserven til land, by og sundhed fra regeringens udspil til finansloven for næste år.
De pågældende byer skal ansøge om at få lov til at tilbyde ungdomsuddannelser. De byer, der får del i udbuddet, vil blive tilbudt et flerårigt tilskud til at etablere de nye uddannelser.
- Jeg har kun et skuldertræk til overs for det og tænker; "hold nu op nogle fjolser", men det er klart, når ens børn spørger, så er man også nødt til at forklare, hvad det hele handler om, siger Araz Khan.
Hærværkspersonerne har tydeligvis ikke været spontane, men i høj grad forberedte. De har nemlig ikke bare haft en tuds fremme, de har printet teksten ud og brugt tid og kræfter på at klistre det på plakaten.
Forkert signal
Araz Kahn tror ikke på, at det er personligt, for de kender ham formentligt ikke, siger han.
Og det kan han formentlig have ret i. På samme strækning er øjnene på en af borgmester Peter Rahbæk Juels valgplakater også blevet overklisteret med teksten "Skadedyr".
- Jeg synes, det er et forkert signal at sende til vores ungdom. Vi gør det her for vores demokrati, og så kan man være for eller imod valgplakater, siger Araz Kahn og tilføjer:
- Men det er ikke det, det handler om. Jeg synes ikke, der er noget, der kan retfærdiggøre vandalisme for at sige det mildt.
- Det handler i bund og grund om, hvad det er for et signal, vi sender ud, og det signal, vi sender til vores børn og unge, er jo helt afmarcheret med det hærværk, vi ser rundt omkring, siger Araz Kahn.
Vandaler slår til landet over
Ganske få dage efter valgplakaterne blev hængt op landet over, er vandalerne nærmest per tradition dukket op bevæbnet med blandt andet spraydåser og spark.
Således blev socialedemokraten Jane Lydia Gulbæks plakater i Søndersø allerede den første nat udsat for systematisk hærværk.
Den socialdemokratiske kandidat Vibeke Ejlertsen fra Nyborg har med egne øjne set to unge på knallerter sparke hendes plakater ned.
Men de to socialdemokrater og Araz Kahn er ikke de eneste. Landet over modtager politiet indberetninger om hærværk og vandalisme. Og det på trods af, at straffen for hærværk kan være hård.
Politi: Politisk hærværk straffes hårdere
De færreste knægte på knallert er næppe klar over, at der faktisk ifølge straffeloven kan gives op til seks års fængsel - vel at mærke, hvis det kan bevises, at gerningen er "politisk moviteret".
Ifølge straffelovens paragraf 81 nummer 7 er det en skærpende omstændighed, hvis der laves hærværk mod en valgplakat i forhold til almindelig hærværk.
- Hvis man retter sin vrede mod en skraldespand eller en lygtepæl, vil man ikke benytte den skærpende omstændighed, siger vicepolitinspektør Anders Furbo Therkelsen.
Det er vigtigt - som med alt andet hærværk - at man melder det til politiet, hvis man ser hærværk mod valgplakater.
- Man skal sikre sig noget signalement, som vi kan bruge til at arbejde videre med, forklarer Anders Furbo Therkelsen, der fortæller, at der kun er nogle få sager på Fyn.
Ofte vil gerningsmænd blive straffet med bøde.
Ambulanceredder: Det kan ikke undgås, at man tænker tilbage på de kaotiske tilstande, der var under Bios
Sydfynsk tillandsmand frygter at kollegerne i Ambulance Syd vil forsvinde på grund af arbejdspres.
Tillidsrepræsentanten for de 80 reddere hos Ambulance Syd, der er ansat i det sydfynske område, er ikke i tvivl om, hvad han mener om situationen i det regionale ambulanceberedskab:
- Det er helt klart et svigt.
Udover sit tillidshverv er Kent Tønner ambulanceredder og frygter, at han vil miste kolleger både på kort og lang sigt.
- Jeg frygter, at der er mange, der bryder sammen og folk der forlader faget. Hvor pokker vil det bære hen, spørger han.
TV 2 Fyn har den seneste uges tid afdækket, at vagtplaner ikke hænger sammen og reddere har lange vagter uden nødvendige pauser.
Situationen er opstået i kølvandet på, at landet har nærmet sig en normalitet efter coronapandemien.
Det er Præhospitaludvalget i Region Syddanmark, som ansvaret for, at Ambulance Syd kan løse opgaven. Derfor undrer det Kent Tønner, at udvalgsmedlem Ida Damborg (SF) siger, at hun ikke kendte til problemer med manglende reddere før TV 2 Fyn henvendte sig.
- Jeg står meget undrende overfor meldingerne fra det præhospitale udvalg. De er orienteret, og det kan derfor ikke komme bag på dem, siger Kent Tønner.
For Kent Tønner giver det bange anelser om tiden under Bios, som drev ambulanceberedskabet i Region Syddanmark i et års tid.
- Det kan ikke undgås, at man begynder at tænke tilbage på de kaostiske tilstande der var i det år Bios nåede at køre, og hvor der var massiv mandskabsmangel. Præcis som nu, siger han.
Ved du noget?
Hvis du ved noget, har oplysninger om emnet eller har du oplevet problemer med Ambulance Syd, så kontakt redaktionen på redaktionen@tv2fyn.dk eller journalist Pernille Kjær Nielsen på pekn@tv2fyn.dk.
Ambulance Syd har 20 ubesatte stillinger og 11 langtidsygemeldte ud af en arbejdsstyrke på 650 reddere.
Det betyder, at det ikke er usædvanligt, at der dagligt er mellem seks og ti ubesatte vagter eller akutte sygemeldinger, som kolleger må dække ind med overarbejde.
Får ikke den nødvendige hvile
Kent Tønner fortæller, at han og kollegerne på 24-timers vagter ikke får den nødvendig hvile. Under normale omstændigheder er en redder effektiv i 12 af vagtens 24 timer.
- I rigtig lang tid har vi været udfordret på, at arbejdspresset på døgnvagten er alt for hård.
- Jeg kan jo se på mine kolleger, at de er presset. De er oppe flere gange i løbet af natten, og får ikke hvilet, forklarer Kent Tønner og tilføjer:
- Derudover er det ikke unormalt at madpakken først åbnes sidst på eftermiddagen eller aftenen. Der har kollegerne altså været igang over otte timer.
Pres på vagtcentralen
Et af de helt store problemer i øjeblikket er, at presset på vagtcentralen og akutnummer 112 er steget de seneste måneder.
Desuden viser tal fra Region Syddanmark, at antallet af såkaldte mistede opkald hos regionens vagtcentral er steget med hele 340 procent fra januar til 1. oktober i år.
De mistede opkald opstår, når der er så travlt på vagtcentralen, at man ikke når at tale med borgeren der ringer. For en sikkerheds skyld sendes derfor en ambulance med udrykning - selvom man ikke ved, om borgeren har akut brug for hjælp.
- Var det virkelig kun akutte kørsler ville vi ikke være belastet, konstaterer Kent Tønner.
Han mener, at et nyt forskningsprojekt fra Århus Universitet kan være en del af løsningen.
I forskningsprojektet blev borgere bedt om at vurdere om situationen var akut, når de ringede efter hjælp. Var situationen alvorlig skulle borgeren trykke på en såkaldt akutknap, angivet som et nummer på telefonen.
Her var det kun fem til ti procent af borgerne, der udnyttede akutknappen.
- Sådan en akutknap kunne være en del af løsningen. Så undgik vi at køre ud til alle de "fejlture".
- Man kunne så også visitere bedre. Og sende den rigtige bil ud til den enkelte opgave, siger Kent Tønner.
Han foreslår også, at der tages hul på, at få uddannet nogle flere ST-redder (reddere som kører sygetransport), og at man opgraderer kompetencerne hos ST-redderne, så de kan foretage et niveau af behandling under kørslen.
I dag kører ambulanceredderne i Ambulance Syd ofte almindelig sygetransport og ture, som en almindelig taxa kunne køre.
Situationen har endnu ikke fået Præhospitaludvalget til, at slå det blå blink til.
Det nærmeste man kommer en tilstand af udrykning fra Regionshuset på Damhaven 12 i Vejle er en invitation fra regionsrådets socialdemokratiske medlemmer. Her vil man gerne have et såkaldt dialogmøde på plads inden regionsrådsvalget den 16. november.
- Vi har intet hørt i vores TR-gruppe (ti i alt inklusiv fællestillidmanden, red.). Vi har kun læst om det i pressen, siger Kent Tønner om socialdemokraternes invitation.
Araz: - Det er en større sag
Den demokratiske debat og dialog er i det hele taget udfordret. Det satte TV 2 Fyn fokus på i foråret og forsommeren i temaet "Respekt".
Her blev problemet belyst gennem en række artikler og tv-indslag. Alt for mange, skriver alt for ofte skriver grimme beskeder og kommentarer på internettet.
Temaet pegede frem mod kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november, som netop i disse dage rammes af hærværk mod blandt andet valgplakaterne.
Egentlig er der ikke noget overraskende i det. Det sker valgkamp efter valgkamp, og politikerne er nogle af dem, der ofte er udsat for negative kommentarer eller det der er værre.
Den manglende respekt er måske også det som rammer Araz Khan mest. Han siger til TV 2 Fyn:
- Jeg synes dér, hvor det går helt galt, det er, at i Danmark har vi en stærkt forankret kultur omkring den demokratiske proces, og det her med vandalisme, det er en større sag, fordi det er jo et angreb mod det, vi prøver at styrke; demokrati og den valgdeltagelse, der skal til.
- Jeg er ikke den eneste, der har været udsat for hærværk, det tror jeg mange partier har, og derfor er det vigtigt at italesætte, at det her vil vi simpelthen ikke finde os i.
- Derfor er også dejligt, at der er opmærksomhed omkring, at det her, det skal de ikke have lov til, siger Araz Khan.
Peter Rahbæk Juel har ikke ønsket at udtale sig om hærværket.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed
kopieret!
Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.
Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.
- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.
I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.
Flere ofre
Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.
- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.
I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.
Frygt ej
Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.
- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.
Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.
- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.
Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn
kopieret!
Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.
Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.
Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.
Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.
Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.
- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.
Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.
For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?
- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.
Men så blev det lavvande.
- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.
I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.
- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.
Specialist fra Harry Potter-film
'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.
Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.
Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.
- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.
En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.
På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.
Lavpraktisk, men effektivt.
Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.
Den optagelse er lavet i en svømmehal.
- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.
Viceborgmester ville gerne have brugt gyldne håndtryk bedre
kopieret!
Mere en 10,5 millioner kroner har det kostet Nyborg Kommune at afskedige fem chefer de seneste tre år.
Det er penge, de er overenskomstforpligtet til at betale, når de vælger at splitte med en chef. Alligevel ville viceborgmester Michael Gertsen (C) gerne have brugt pengene anderledes.
Slotsfejring - nu kan Nyborgs butikker juble
kopieret!
Nyborgs 472 millioner kroner dyre slotsprojekt kan betyde kronede dage for Nyborgs handelsliv og turisme.
Det spår det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen efter vedtagelsen i Folketinget.
- Jeg var selv på juleindkøb Nyborg i dag, og jeg mærkede helt klart, at butiksindehaverne glæder sig til, at projektet bliver færdigt, siger Thomas Skriver Jensen.
Han forstår godt, at Enhedslisten har været frustreret over forløbet og nødvendigheden af en anlægslov for at få projektet vedtaget.
- Men jeg er også stolt over det sammenhold, der har været blandt de fynske folketingsmedlemmer for at få slottet åbnet, så historien kan formidles, siger Thomas Skriver Jensen.
Mai Mercado (K), er også begejstret.
- Alt godt kommer tilsyneladende til den, der venter, og vi har i den grad ventet på, at slotsprojektet kom på skinner. Projektet har været behandlet af adskillige kulturministre, siger Mai Mercado.
Hun satte navnet på det beslutningsforslag, som Venstres Erling Bonnesen stod bag om en ny anlægslov.
For Venstres folketingsmedlem er glæden da også til at føle på.
- Jeg er glad for, at det endelig lykkedes. Det er et rigtig godt projekt, og jeg vil gerne takke alle, som har bakket op, siger Erling Bonnesen.
Nu kan fynsk slot til halv milliard bygges helt lovligt
kopieret!
Nu kan gravemaskinerne endelig rykke ind på Slotsholmen i Nyborg.
Et stort flertal i Folketinget har netop besluttet, at slotsprojektet til 472 millioner kroner kan gennemføres. 96 stemte for og 13 imod.
Det skete ved tredjebehandlingen af forslaget om en anlægslov for slotsprojektet.
Projektet har været igennem mange genvordigheder. Lige til det sidste var der bespænd.
Forslaget skulle have været til tredje- og sidste behandling i Folketinget tirsdag, men blev under dramatiske omstændigheder taget af dagsordenen.
Det skete efter, at foreningen Kultur og Arv i en henvendelse til Folketingets formand, Folketingets kulturudvalg og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kaldte projektet for et muligt grundlovsbrud, fordi en vedtagelse af en anlægslov ifølge foreningen ville suspendere klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fratage borgerne muligheden for at efterprøve, om projektet overholder loven.
Jakob Engel-Schmidt kunne ikke nå at svare på henvendelsen inden tredjebehandlingen tirsdag, og bad derfor om udskydelse af behandlingen til i dag.
Det er især bygningen af en stor udstillingsbygning på slotsområdet, der har været stridspunktet.
Kulturministeren har været i samråd i den forbindelse, og det var også derfor et smalt flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet i første omgang forkastede projektet.
Derefter valgte et politisk flertal at ændre museumsloven og vedtage projektet ved en anlægslov.
Under tredjebehandlingen beklagede Enhedslistens Søren Søndergaard med støtte med Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at projektet blev vedtaget med en anlægslov.
De to partier har hele tiden været modstandere af prpojektet.
Det betyder, at klagemulighederne kan begrænses.
De havde håbet, at man kunne bruge den nye museumslov.
Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?
Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.
I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.
Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.
Principiel karakter
Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.
I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.
- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.
Begrundet risiko for grundlovsbrud
I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.
- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.
Opdateres…
Nytår på vej - sådan skåner du din firbenede ven mod fyrværkeri
kopieret!
Nytår nærmer sig og det betyder fyrværkeri om ørerne på dyr og mennesker. Det er særligt velkendt at mange hunde og andre dyr frygter de høje brag. Derfor kommer Dyreværnet med et par gode råd op til den kommende højtid. For har du ikke i forvejen trænet dit dyr til det, kan det blive en plagsom tid.
Ifølge en pressemeddelelse er det bedste at sætte ind med træning i rigtig god tid. Men hvis man er én af dem, som ikke har haft mulighed for det, så skal man ikke fortvivle.
Her er Dyreværnets 7 gode råd der kan hjælpe din hund og kat igennem nytåret
Lad ikke din hund eller kat være alene hjemme. Vær sammen med dit dyr, så du kan hjælpe og berolige.
Behold snoren på når du går tur med hunden, så den ikke kan sætte i spurt, hvis den bliver bange.
Er din kat vant til at komme udenfor, så hold katten indendørs, så længe der skydes fyrværkeri af.Gå en lang tur, mens det er lyst udenfor, og lav træningsøvelser. Lav hjernestimulerende inde aktiviteter inden som fx at lade hunden snuse sig frem til gemte godbidder i huset. Så har du hjulpet hunden til at bruge sin krop og hjerne godt, når de høje lyde går i gang.
Hvor i hjemmet kan dit dyr bedst slappe af? Et rum uden vinduer eller et med mørklægningsgardiner er godt, så dyret er skærmet for lysshowet nytårsaften. Hvis ikke det er muligt, kan du alternativt lave en ’hule’ til dem, som de kan putte og gemme sig væk i. Uanset om det er toilettet eller et soveværelse der er bedst, så gør det hyggeligt og trygt med tæpper og hold dig i nærheden eller sid med det, så dyret føler sig trygt.
Tænd for musikken, så der er et baggrundslydtæppe, der hjælper med at kamuflere bragene
Fyld en Kong (tyggelegetøj) med dåsemad og frys den ned. Giv den til hunden, inden fyrværkeriet begynder, så hunden fokuserer på den gode snack fremfor uroen. Der findes tilsvarende legetøj til katte, hvor katten aktiveres ved at få legetøjet til at bevæge sig, så godbidderne falder ud.
Endelig kan du også rådføre dig hos dyrlægen og få en snak, om hvorvidt angstdæmpende eller beroligende medicin er en løsning, hvis nervøsiteten er særlig stor hos din hund eller kat.
Dige-formand undrer sig - hvorfor er Sydfyn ikke på listen?
kopieret!
En ny kortlægning fra Kystdirektoratet viser, at over halvdelen af landets kommuner er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og hav.
Men det er ifølge landsformand for landsforeningen for Digelag i Danmark Bent Alminde ikke nok.
- Sidste år var der en stor storm i oktober, der ramte en hel del områder i det Sydfynske og østvendte kyster på Sjælland. De er ikke på listen, og det synes vi er underligt, siger han til TV 2.
Med udpegelsen følger nemlig opmærksomhed, og muligvis en prioritering, når der søges om midler i den såkaldte kystpulje, pointerer Bent Alminde.
På Fyn er Odense Fjord og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser oftere.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
kopieret!
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Tarveligt indbrud kort før jul - flere gaver stjålet fra pakkeshop
kopieret!
Julestressen er formentlig ikke blevet mindre for en lang række borgere, der har fået deres pakker leveret til Flügger Farver på Enebærvej i Odense.
Fem minutter over 21 onsdag aften gik alarmen i butikken, og da butikkens chef ankom ti minutter senere stod det klart, at ubudne gæster havde været på besøg.
På butikkens Facebookside fremgår det, at der har været indbrud, og at tyvene er sluppet af med flere pakker.
Malermester Bjørn Andersen, der er indehaver af butikken, fortæller til TV 2 Fyn, at tyvene er kommet ind via kælderen, men at det ser ud til, at de er blevet forstyrret midt i deres ugerning.
Stjal op mod 50 pakker
For tyvene var heldigvis ikke sluppet afsted med alle pakker og måtte blandt andet efterlade to sække fyldt med pakker.
- Men der er forsvundet et sted mellem 45 og 50 pakker, fortæller Bjørn Andersen.
Torsdag har der indtil videre været en person, som personalet i butikken måtte overlevere den kedelige nyhed, at kundens pakke var blevet stjålet.
Kunden tog det heldigvis pænt, fortæller Bjørn Andersen.
Butikken har på sin Facebookside også beklaget de gener, som indbruddet medfører og understreger, at de arbejder på højtryk for at få et overblik over situationen.
Det indebærer blandt andet et besøg af GLS, som scanner de tilbageværende pakker for at finde ud af, hvilke pakker der er stjålet. Herefter vil de berørte kunder blive kontaktet, fortæller Bjørn Andersen.
Har man bestilt pakke til levering i butikken, så er det stadig her, man skal afhente den, når den er leveret, og Bjørn Andersen siger - uden at afsløre for meget - at han har gjort ekstra for at gardere butikken mod et nyt indbrud.
Fynboer ramt af inflation - bortset fra her
kopieret!
I 2023 svandt købekraften ind for den typiske borger i størstedelen af landets kommuner, viser analyse på baggrund af nye indkomstdata. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Kun i 19 kommuner oplevede medianborgeren en fremgang i sin indkomst. Bortset fra Odense Kommune og Bornholm Regionskommune ligger alle kommunerne med positiv udvikling i hovedstadsområdet.
Opgørelsen er korrigeret for inflation, så indkomsttallene i analysen er den reale udvikling i indkomsterne – altså hvor langt indkomsten rækker sammenlignet med året forinden.
| Kommune | Vækst |
|---|---|
| Assens | -0,8 pct. |
| Faaborg-Midtfyn | -1,5 pct. |
| Kerteminde | -0,8 pct. |
| Langeland | -0,8 pct. |
| Middelfart | -1,1 pct. |
| Nordfyns | -1,6 pct. |
| Nyborg | -0,4 pct. |
| Odense | 1,1 pct. |
| Assens | -1,5 pct. |
| Ærø | -1,6 pct. |