Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstrepolitikeren Araz Kahn mener, at det vigtigt at italesætte, at vi som demokratisk samfund ikke vil finde os i vandalisme mod valgplakater.
Venstrepolitikeren Araz Khan tager det ikke personligt, men er bekymret for det signal, som det sender.
Mindst en af hans valgplakater har været udsat for hærværk. Personer har hen over øjnene på hans portræt klistret et stykke papir med teksten "Skadedyr".
TV 2 erfarer: Regeringen vil oprette nærhospital i Nyborg
Nyt udspil skal gøre sundhedsvæsenet mere decentralt og mere nært. Regeringen vil oprette et nærhospital, erfarer TV 2.
Onsdag præsenterer regeringen udspillet 'Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling'.
Med udspillet vil regeringen blandt andet oprette en såkaldt nærhospitalspulje på op til fire milliarder kroner til bygninger, materiel og it-investeringer. Det erfarer TV 2.
Det skal ifølge TV 2s oplysninger give op til 20 nærhospitaler med sygehusfunktioner, kommunale tilbud og eksempelvis almen praksis.
Formålet er at gøre sundhedsvæsenet mere decentralt ved at flytte visse opgaver fra de store hospitaler ud til nogle mindre enheder, som er tættere på borgerne, fortæller TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.
Det skal både gøre det lettere for borgerne at komme til de mere simple undersøgelser, men også tage noget af presset fra de store, meget specialiserede hospitaler.
- Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen havde et slogan om, at det, der ikke er svært, det skal være nært. Det er det samme princip, man køber ind på her ved at lave nogle mindre enheder ude lokalt, siger Jesper Vestergren.
Hvor skal hospitalerne ligge?
Opgaverne for de nye nærhospitaler kunne eksempelvis blive at tage røntgenbilleder eller blodprøver. Det kunne for eksempel også være kontrol af patienter med kroniske lidelser som KOL eller diabetes. Men præcis hvilke opgaver nærhospitalerne får, står ikke klart endnu.
- Det er ting, som er ret simple, men som alligevel er niveauet over, hvad man kan forvente i en lægepraksis, siger Jesper Vestergren.
Kommunerne skal ifølge TV 2s oplysninger selv søge om midler fra puljen, men regeringen vil onsdag sætte navn på 13 områder, hvor den forestiller sig, at det ville give mening at oprette et nærhospital.
Det er blandt andet Tarm i Vestjylland, Nyborg på Fyn samt Frederikssund og Helsingør på Sjælland.
Socialdemokraten Annette Lind, der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg, siger til TV MIDTVEST, at Danmark med udspillet "kommer nærmere et land i balance".
- Den borgerlige regering ville have supersygehusene, og det giver også god mening at have de specialiserede opgaver samlet der. Men nu kan vi se, at der er andre opgaver, som løses bedre lokalt, og derfor er det tid til at få de her nærhospitaler, siger hun.
Regeringen præsenterer sit udspil onsdag i Frederikssund.
Ungdomsuddannelser i flere byer
Udspillet indeholder også planer om at tilbyde ungdomsuddannelser i flere byer.
Regeringen vil lave op til 18 udbud, som skal give byer med over 10.000 indbyggere uden for landets fire største byer mulighed for at udbyde mindst én ungdomsuddannelse.
Ifølge udspillet er der i dag 15 byer med over 10.000 indbyggere, som ligger uden for Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg, der slet ikke kan tilbyde en ungdomsuddannelse.
Yderligere 14 byer med over 10.000 indbyggere tilbyder ikke alle typer ungdomsuddannelser. Det vil sige almengymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.
- Regeringens hensigt er, at man får skabt muligheden for at få ungdomsuddannelser i byer, der gerne har villet det i årtier. På den baggrund er der ikke noget hastværk. Der er ikke noget behov for, at vi kan slå dørene op allerede efter sommerferien næste år, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Ritzau.
Regeringen vil sætte i alt 180 millioner kroner af fra 2024 til og med 2028. Finansieringen kommer primært fra reserven til land, by og sundhed fra regeringens udspil til finansloven for næste år.
De pågældende byer skal ansøge om at få lov til at tilbyde ungdomsuddannelser. De byer, der får del i udbuddet, vil blive tilbudt et flerårigt tilskud til at etablere de nye uddannelser.
- Jeg har kun et skuldertræk til overs for det og tænker; "hold nu op nogle fjolser", men det er klart, når ens børn spørger, så er man også nødt til at forklare, hvad det hele handler om, siger Araz Khan.
Hærværkspersonerne har tydeligvis ikke været spontane, men i høj grad forberedte. De har nemlig ikke bare haft en tuds fremme, de har printet teksten ud og brugt tid og kræfter på at klistre det på plakaten.
Forkert signal
Araz Kahn tror ikke på, at det er personligt, for de kender ham formentligt ikke, siger han.
Og det kan han formentlig have ret i. På samme strækning er øjnene på en af borgmester Peter Rahbæk Juels valgplakater også blevet overklisteret med teksten "Skadedyr".
- Jeg synes, det er et forkert signal at sende til vores ungdom. Vi gør det her for vores demokrati, og så kan man være for eller imod valgplakater, siger Araz Kahn og tilføjer:
- Men det er ikke det, det handler om. Jeg synes ikke, der er noget, der kan retfærdiggøre vandalisme for at sige det mildt.
- Det handler i bund og grund om, hvad det er for et signal, vi sender ud, og det signal, vi sender til vores børn og unge, er jo helt afmarcheret med det hærværk, vi ser rundt omkring, siger Araz Kahn.
Vandaler slår til landet over
Ganske få dage efter valgplakaterne blev hængt op landet over, er vandalerne nærmest per tradition dukket op bevæbnet med blandt andet spraydåser og spark.
Således blev socialedemokraten Jane Lydia Gulbæks plakater i Søndersø allerede den første nat udsat for systematisk hærværk.
Den socialdemokratiske kandidat Vibeke Ejlertsen fra Nyborg har med egne øjne set to unge på knallerter sparke hendes plakater ned.
Men de to socialdemokrater og Araz Kahn er ikke de eneste. Landet over modtager politiet indberetninger om hærværk og vandalisme. Og det på trods af, at straffen for hærværk kan være hård.
Politi: Politisk hærværk straffes hårdere
De færreste knægte på knallert er næppe klar over, at der faktisk ifølge straffeloven kan gives op til seks års fængsel - vel at mærke, hvis det kan bevises, at gerningen er "politisk moviteret".
Ifølge straffelovens paragraf 81 nummer 7 er det en skærpende omstændighed, hvis der laves hærværk mod en valgplakat i forhold til almindelig hærværk.
- Hvis man retter sin vrede mod en skraldespand eller en lygtepæl, vil man ikke benytte den skærpende omstændighed, siger vicepolitinspektør Anders Furbo Therkelsen.
Det er vigtigt - som med alt andet hærværk - at man melder det til politiet, hvis man ser hærværk mod valgplakater.
- Man skal sikre sig noget signalement, som vi kan bruge til at arbejde videre med, forklarer Anders Furbo Therkelsen, der fortæller, at der kun er nogle få sager på Fyn.
Ofte vil gerningsmænd blive straffet med bøde.
Ambulanceredder: Det kan ikke undgås, at man tænker tilbage på de kaotiske tilstande, der var under Bios
Sydfynsk tillandsmand frygter at kollegerne i Ambulance Syd vil forsvinde på grund af arbejdspres.
Tillidsrepræsentanten for de 80 reddere hos Ambulance Syd, der er ansat i det sydfynske område, er ikke i tvivl om, hvad han mener om situationen i det regionale ambulanceberedskab:
- Det er helt klart et svigt.
Udover sit tillidshverv er Kent Tønner ambulanceredder og frygter, at han vil miste kolleger både på kort og lang sigt.
- Jeg frygter, at der er mange, der bryder sammen og folk der forlader faget. Hvor pokker vil det bære hen, spørger han.
TV 2 Fyn har den seneste uges tid afdækket, at vagtplaner ikke hænger sammen og reddere har lange vagter uden nødvendige pauser.
Situationen er opstået i kølvandet på, at landet har nærmet sig en normalitet efter coronapandemien.
Det er Præhospitaludvalget i Region Syddanmark, som ansvaret for, at Ambulance Syd kan løse opgaven. Derfor undrer det Kent Tønner, at udvalgsmedlem Ida Damborg (SF) siger, at hun ikke kendte til problemer med manglende reddere før TV 2 Fyn henvendte sig.
- Jeg står meget undrende overfor meldingerne fra det præhospitale udvalg. De er orienteret, og det kan derfor ikke komme bag på dem, siger Kent Tønner.
For Kent Tønner giver det bange anelser om tiden under Bios, som drev ambulanceberedskabet i Region Syddanmark i et års tid.
- Det kan ikke undgås, at man begynder at tænke tilbage på de kaostiske tilstande der var i det år Bios nåede at køre, og hvor der var massiv mandskabsmangel. Præcis som nu, siger han.
Ved du noget?
Hvis du ved noget, har oplysninger om emnet eller har du oplevet problemer med Ambulance Syd, så kontakt redaktionen på redaktionen@tv2fyn.dk eller journalist Pernille Kjær Nielsen på pekn@tv2fyn.dk.
Ambulance Syd har 20 ubesatte stillinger og 11 langtidsygemeldte ud af en arbejdsstyrke på 650 reddere.
Det betyder, at det ikke er usædvanligt, at der dagligt er mellem seks og ti ubesatte vagter eller akutte sygemeldinger, som kolleger må dække ind med overarbejde.
Får ikke den nødvendige hvile
Kent Tønner fortæller, at han og kollegerne på 24-timers vagter ikke får den nødvendig hvile. Under normale omstændigheder er en redder effektiv i 12 af vagtens 24 timer.
- I rigtig lang tid har vi været udfordret på, at arbejdspresset på døgnvagten er alt for hård.
- Jeg kan jo se på mine kolleger, at de er presset. De er oppe flere gange i løbet af natten, og får ikke hvilet, forklarer Kent Tønner og tilføjer:
- Derudover er det ikke unormalt at madpakken først åbnes sidst på eftermiddagen eller aftenen. Der har kollegerne altså været igang over otte timer.
Pres på vagtcentralen
Et af de helt store problemer i øjeblikket er, at presset på vagtcentralen og akutnummer 112 er steget de seneste måneder.
Desuden viser tal fra Region Syddanmark, at antallet af såkaldte mistede opkald hos regionens vagtcentral er steget med hele 340 procent fra januar til 1. oktober i år.
De mistede opkald opstår, når der er så travlt på vagtcentralen, at man ikke når at tale med borgeren der ringer. For en sikkerheds skyld sendes derfor en ambulance med udrykning - selvom man ikke ved, om borgeren har akut brug for hjælp.
- Var det virkelig kun akutte kørsler ville vi ikke være belastet, konstaterer Kent Tønner.
Han mener, at et nyt forskningsprojekt fra Århus Universitet kan være en del af løsningen.
I forskningsprojektet blev borgere bedt om at vurdere om situationen var akut, når de ringede efter hjælp. Var situationen alvorlig skulle borgeren trykke på en såkaldt akutknap, angivet som et nummer på telefonen.
Her var det kun fem til ti procent af borgerne, der udnyttede akutknappen.
- Sådan en akutknap kunne være en del af løsningen. Så undgik vi at køre ud til alle de "fejlture".
- Man kunne så også visitere bedre. Og sende den rigtige bil ud til den enkelte opgave, siger Kent Tønner.
Han foreslår også, at der tages hul på, at få uddannet nogle flere ST-redder (reddere som kører sygetransport), og at man opgraderer kompetencerne hos ST-redderne, så de kan foretage et niveau af behandling under kørslen.
I dag kører ambulanceredderne i Ambulance Syd ofte almindelig sygetransport og ture, som en almindelig taxa kunne køre.
Situationen har endnu ikke fået Præhospitaludvalget til, at slå det blå blink til.
Det nærmeste man kommer en tilstand af udrykning fra Regionshuset på Damhaven 12 i Vejle er en invitation fra regionsrådets socialdemokratiske medlemmer. Her vil man gerne have et såkaldt dialogmøde på plads inden regionsrådsvalget den 16. november.
- Vi har intet hørt i vores TR-gruppe (ti i alt inklusiv fællestillidmanden, red.). Vi har kun læst om det i pressen, siger Kent Tønner om socialdemokraternes invitation.
Araz: - Det er en større sag
Den demokratiske debat og dialog er i det hele taget udfordret. Det satte TV 2 Fyn fokus på i foråret og forsommeren i temaet "Respekt".
Her blev problemet belyst gennem en række artikler og tv-indslag. Alt for mange, skriver alt for ofte skriver grimme beskeder og kommentarer på internettet.
Temaet pegede frem mod kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november, som netop i disse dage rammes af hærværk mod blandt andet valgplakaterne.
Egentlig er der ikke noget overraskende i det. Det sker valgkamp efter valgkamp, og politikerne er nogle af dem, der ofte er udsat for negative kommentarer eller det der er værre.
Den manglende respekt er måske også det som rammer Araz Khan mest. Han siger til TV 2 Fyn:
- Jeg synes dér, hvor det går helt galt, det er, at i Danmark har vi en stærkt forankret kultur omkring den demokratiske proces, og det her med vandalisme, det er en større sag, fordi det er jo et angreb mod det, vi prøver at styrke; demokrati og den valgdeltagelse, der skal til.
- Jeg er ikke den eneste, der har været udsat for hærværk, det tror jeg mange partier har, og derfor er det vigtigt at italesætte, at det her vil vi simpelthen ikke finde os i.
- Derfor er også dejligt, at der er opmærksomhed omkring, at det her, det skal de ikke have lov til, siger Araz Khan.
Peter Rahbæk Juel har ikke ønsket at udtale sig om hærværket.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.