Beboere evakueret på grund af brand i baglokale
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Branden var ikke til fare for personer, men Fyns Politi valgte alligevel at evakurere naboerne af hensyn til røg.
Fredag formiddag har der været brand i Matas på Vestergade i Odense.
Fyns Politi modtog meldingen om branden klokken 08.12. Butikken åbner først klokken 10, og der var derfor ingen kunder til stede.
Ifølge vagtchef ved Fyns Politi Milan Holck Nielsen er branden opstået i baglokalet.
- Vi har evakueret beboere i samme bygning som butikken af hensyn til røg, men branden har ikke været til fare for personer, siger vagtchefen.
Fyns Politi har spærret området omkring Matas af, for at give ro til brandfolkene, da der har ligget gløder og ulmet.
Vagtchefen kan ikke oplyse, hvad årsagen til branden er.
- Der bliver lavet en brandundersøgelse, og så må vi se, hvad den siger, siger Milan Holck Nielsen.