Black Lives Matter før demonstration:
- Vi bestemmer hvad hvide må råbe
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når Black Lives Matter onsdag demonstrerer på Banegårdspladsen i Odense er der regler for, hvem der må råbe og synge slagsange.
Onsdag når den globale bevægelse Black Lives Matter til Odense for at demonstrere for de sortes rettigheder.
Det sker i kølvandet på de seneste par ugers uroligheder i USA efter George Floyd den 25. maj døde under en brutal anholdelse i Minneapolis.
“Man må kæmpe sammen for en ordentlig tilværelse alle”
I søndags gik Black Lives Matter på gaden i blandt andet København og i morgen går det så løs på Banegårdspladsen fra klokken 17.00.
Men hvad demonstranterne har lov at råbe på gaden, afhænger af deres hudfarve.
Der er nemlig ord og sætninger, kun sorte demonstranter må sige. Det mener foreningen bag Black Lives Matter-bevægelsen, der via sociale medier har delt en række regler, som de beder hvide demonstranter rette sig efter.
Rådmand i Odense kritiseres for at true Red Barnet til tavshed
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen langede ud efter Red Barnet i Odense for at gå til pressen med en historie om, at nogle børn i Odense sulter. Formanden for Red Barnet truede med at gå i protest.
Under coronakrisen kom Red Barnet i Odense med et nødråb i en artikel i Fyens Stiftstidende om, at nogle børn i Odense sultede som følge af krisen, og det fik børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen fra Radikale Venstre til tasterne for at sætte formand for Red Barnet i Odense Sara Ekknud Windell på plads.
"Det er meget alvorligt at gå ud og sige, at børn sulter", skriver Susanne Crawley Larsen i en e-mail til formanden for Red Barnet.
“Det værste er, at den tillid, der fra forvaltningens side har været til Red Barnet, har lidt et knæk, og det gælder også for mig”
TV 2/Fyn har fået aktindsigt i korrespondancen mellem Susanne Crawley Larsen og Sara Ekknud Windell. Rådmanden skriver videre:
"Du har miskrediteret min forvaltning på et forkert grundlag."
"Det værste er, at den tillid, der fra forvaltningens side har været til Red Barnet, har lidt et knæk, og det gælder også for mig", skriver Susanne Crawley Larsen.
Frivillig Red Barnet-formand truer med at gå
Så truede formanden for Red Barnet med at trække sig fra posten. Sara Ekknud Windell skriver efterfølgende tilbage til Susanne Crawley Larsen:
“Hvis det ikke er godt nok på grund af en artikel, så er jeg officielt fortid”
"Hver eneste dag i tre uger har vi arbejdet på at samle penge ind. De seneste uger har vi vel rejst over 50.000 kroner til disse børn," skriver Sara Ekknud Windell.
"Hvis det ikke er godt nok på grund af en artikel, så er jeg officielt fortid", lyder det fra Red Barnet-formanden.
Venstre-ordfører: Jeg får ondt i maven
Venstres politiske ordfører i Odense, Christoffer Lilleholt, ærgrer sig over måden, som Susanne Crawley Larsen har håndteret bekymringerne i Red Barnet på. Han mener, at Odense Kommune skal behandle frivillige bedre, og han forstår ikke, hvorfor rådmanden kritiserer Red Barnet så voldsomt.
- Jeg læser det ikke som en kritik af Odense Kommune. Jeg læser det som en rigtig bekymring fra Red Barnet, om at de unge børn, som vi har i Odense, har nogle problemer og udfordringer, især under coronakrisen, hvor det nu en gang er de svageste, der bliver ramt først i sådan en økonomisk krise, siger Christoffer Lilleholt til TV 2/Fyn.
“Jeg bliver dybt bekymret og får ondt i maven, når jeg læser artiklen, og når jeg læser om de udfordringer, Red Barnet ser ude ved unge og børn, der har problemer. Dem skal vi da hjælpe,”
- Jeg bliver dybt bekymret og får ondt i maven, når jeg læser artiklen, og når jeg læser om de udfordringer, Red Barnet ser ude ved unge og børn, der har problemer. Dem skal vi da hjælpe, og vi skal finde løsninger - kommunen og Red Barnet sammen, siger Christoffer Lilleholt.
Principiel sag
Der er tale om en principiel sag i forholdet mellem en kommune og frivillige. Det mener Frivilligrådet, der repræsenterer det frivillige arbejde i Danmark for sårbare og udsatte.
- Frivillige organisationer har en rigtig vigtig rolle ved at være talerør for udsatte mennesker, hvad enten det er børn eller voksne, og derfor er det så vigtigt, at de har mulighed for at kunne råbe op, når der er alvorlige problemer, siger formand for Frivilligrådet Mads Roke Clausen.
- Jeg vil håbe, at når man som politiker møder sådan en information, at man lytter og er imødekommende over for, hvad der bliver sagt, og måske søger i samarbejde at løse problemerne i stedet for at blive gal i skralden, siger han.
Afviser interview
Både Christoffer Lilleholt og Mads Roke Clausen håber, at de frivillige fortsat efter sagen vil ytre deres holdninger og råbe vagt i gevær, når de støder på udfordringer.
“Vi ønsker ikke at stille op til interview. Vi er enige om, at vi har et godt og vigtigt samarbejde om at hjælpe de børn i Odense, der har brug for det. Det vil vi hellere bruge vores tid og kræfter på”
Sara Ekknud Windell sidder fortsat på posten som formand for Red Barnet i Odense, selv om hun truede med at gå.
Hverken Susanne Crawley Larsen eller Sara Ekknud Windell har ønsket at stille op til interview med TV 2/Fyn.
I en fælles udtalelse skriver de:
- Vi ønsker ikke at stille op til interview. Vi er enige om, at vi har et godt og vigtigt samarbejde om at hjælpe de børn i Odense, der har brug for det. Det vil vi hellere bruge vores tid og kræfter på.
- Hvis man er utilfreds med det, må man blive hjemme, siger Bwalya Sørensen, talskvinde for Black Lives Matter Denmark.
Men hvorfor skal der være forskel?
- Fordi vi er i sorg. Og så ved også, at når der kommer sådan en medvind, og vi for en gang skyld for lov til at tale om vores sag, så er der nogen sorte mennesker der kommer til demonstrationen første gang.
- Så siger jeg kom her og stå ved vognen og gå først, så vi går samlet i håb om, at de får en god oplevelse og en anden gang går på gaden, siger Bwalya Sørensen.
Protest-etikette
Hvad de hvide ikke må sige under demonstrationen er beskrevet i en såkaldt protest-etikette, og her fremgår det, at man for eksempel ikke må råbe eller synge med på velkendte slagord, som har kendetegnet demonstrationerne; "hands up, don't shoot" eller "I can't breathe".
Desuden må hvide deltagere ifølge protest-etiketten ikke tale med pressen, og man må heller ikke starte slagsange eller råb.
Blandt andet foreningen Racismefri By - Odense for Mangfoldighed stod bag en lignende demonstration for en uge siden. Det var uden den type regler.
Demonstration i Odense:
- Jeg er bange for, at det en dag kan være en, jeg kender
Jawaugn Arnold flyttede til Odense for to år siden. Onsdag deltager han i en solidaritetsdemonstration for sorte amerikanere, der har mistet livet i politiets varetægt.
For to år siden tog Jawaugn Arnold turen fra den amerikanske delstat North Carolina til Odense for at spille og træne amerikansk fodbold for Odense Badgers. Mens alt ånder fred i den fynske by, der mest er af påvirket af coronasituationen, breder alvorlige optøjer og demonstationer sig i hans hjemland.
I USA er flere sorte døde i politiets varetægt, og senest gik det ud over den sorte amerikaner George Floyd, som under en anholdelse mistede livet. Det har fået vreden mod politiet og racismedebatten til at blusse op i USA.
Onsdag fyldes banegårdspladsen i det ellers fredelige Odense med demonstranter, som vil demonstrere for anti-racismebevægelsen "Black Lives Matter". En demonstration, som Jawaugn Arnold skal deltage i.
- Jeg demonstrerer for mig selv og alle, der måske ser ud som mig, siger han.
For Jawaugn Arnold er selv en sort, større fyr, som passer på beskrivelsena af de amerikanere, der har mistet livet i politiets varetægt over en længere periode, og som nu er blevet nok for befolkningen.
Konstant frygt
I to år har Jawaugn Arnold slået sine folder i Odense og på træningsbanerne i Bolbro med de andre amerikanske fodboldspillere i Odense Badgers. Selvom der for alvor er kommet fokus på de "Black Lives Matter"-bevægelsen i den seneste tid med sorte instagrambilleder og medieomtale, har problemet altid været der. Sådan oplever Jawaugn Arnold det i hvert fald.
Han har oplevet naboen blive holdt fast af politiet uden at kunne gøre noget, og er blevet bandlyst fra en bar i hjembyen, udelukkende grundet hans udseende som en sort mand. Og når han ser noget så brutalt som George Floyds død, får det ham til at mærke en konstant frygt.
“Jeg demonstrerer for mig selv og alle, der måske ser ud som mig.”
- Jeg føler altid, at jeg skal være bedre. Altså, at jeg skal være ti gange bedre, i stedet for "bare" at være god, fordi jeg er en sort, større fyr. Så hvis jeg reagerer, som en anden, hvid mand måske gør, så ser folk anderledes på mig. Jeg føler, at jeg hele tiden skal have en facade på, for at passe på mig selv, siger Jawaugn Arnold.
Derfor sætter han pris på, at han i dag kan deltage i en demonstration i sit nye land.
Langt fra USA
Der er langt fra voldsomme demonstrationer i USA til Kongens Have i Odense. Men lige ved siden af det grønne område, vil der fra klokken 17.00 være fyldt med mennesker, der kræver bedre vilkår for sorte mennesker udsat for politivold.
Over 1000 mennesker har vist interesse for demonstrationen, som "Racismefri by - Odense for mangfoldighed" afholder.
- Det var et brutalt politimord på en sort mand, som var gnisten, der satte rigtig mange i omdrejninger, som tænker, at det skal stoppes, fortæller Lene Junker, der er talsperson for Racismefri By - Odense for mangfoldighed.
Når Jawaugn Arnold blander sig med de andre demonstranter onsdag eftermiddag, er det for at være med til at skabe endnu større opmærksomhed. Både om den brutale politiadfærd og om diskrimination.
- Mange tror, at det kun står på i USA, men det sker jo alle steder. Jeg troede, at det var det sidste, jeg skulle bekymre mig om, da jeg kom til Europa, men det følger mig. Det er som om, man er født med en forbandelse. Du kan ikke flygte fra det, for folk vil altid se på dig som anderledes, siger han og peger ned af sig selv.
Vreden bobler over
“Jeg er bange for, at det en dag kan være en, jeg kender. Det virkelige spørgesmål er, hvorfor er det kommet så langt ud?”
Under anholdelsen af George Floyd sad en amerikansk politibetjent med sit knæ på halsen af ham, selvom han gentagne gange sagde, at han ikke kunne trække vejret. Efter 8 minutter og 46 sekunder i politiets varetægt døde han. Den brutale anholdelse er ikke et alenestående tilfælde, og George Floyd er ikke den første sorte mand, der mistede livet på tragisk vis.
Ifølge Jawaugn Arnold var det denne lange, frygtelige seance, der fik bægeret til at flyde over hos mange - nu også hos danskerne, der i flere byer demonstrerer onsdag.
- Det er trist, at det er kommet til det. Folk laver oprør og er vrede, men det er kogt over nu. Det skulle ikke være kommet dertil, for der skulle være gjort noget ved det for længe siden. Folk bliver slået ihjel i deres egne hjem, så det skulle være adresseret for meget længere tid siden. Derfor er der større oprør, forklarer han.
Selvom hans liv primært foregår i Odense, har han stadig både venner og familie i staterne, og det bekymrer ham, at det er kommet så langt ud.
- Jeg er bange for, at det en dag kan være en, jeg kender. Det virkelige spørgesmål er, hvorfor er det kommet så langt ud?
Racismefri By - Odense for Mangfoldigheds talsperson, Lene Junker, er imod protest-etiketten, men hun og foreningen har tænkt sig at bakke op om demonstrationen og møde op på Banegårdspladsen.
- Hvis jeg er med til at lave en demonstration, så siger vi velkommen til alle. Vi prøver også at give alle ordet og få så mange synspunkter frem, som muligt.
- Jeg tænker, at det måske bunder i, at sorte mennesker er dybt diskrimineret og har oplevet megen racisme.
- Hvis jeg skal forstå, hvorfor disse retningslinjer er kommet, så tror jeg det er fordi racismen er så voldsom, at man ligesom vil beskytte sig mod det.
- Men jeg mener, det er en forkert vej at gå. Jeg mener, der skal være gensidig respekt mellem alle uanset, hvor man kommer fra, og hvis man er imod racisme og vil gøre noget ved det, så er man ligeværdige og har samme rettigheder, siger Lene Junker.
Hun siger også, at hun onsdag vil gøre, som hun plejer til demonstrationer og råbe, det hun råber, sige de slagord, hun vil og gå med de bannere, som hun vil.
- Jeg kunne godt tænke mig at gå med et banner, der hed "Black and white unite" fordi det er det, jeg tror man skal.
- Man må kæmpe sammen for en ordentlig tilværelse alle, siger Lene Junker.
Lene Junker deltager på Banegårdspladsen trods Black Lives Mattres protest-eitkette for at vise det gode eksempel og være del af en global bevægelse mod racisme.
- Det vil jeg gerne, det vil vi gerne. Og jeg håber Black Lives Matter måske bløder lidt op på de ting. Men det er jo op til dem.
- Jeg synes, der er så mange gode eksempler på, hvordan folk på tværs af kulturer og etnicitet kan finde ud at lave de mest fantastiske ting sammen.
- Og den energi skal vi da løbe videre med.
Før ny demonstration i Odense: Corona giver ikke grund til at undgå demonstrationer, siger virolog
Det giver mening at bruge mundbind ved demonstrationer. Men der er ikke grund til at undgå demonstrationer, mener virolog.
Onsdag vil der for anden gang på en uge blive holdt en demonstration i Odense mod racisme.
Det er anti-racismebevægelsen Black Lives Matter Denmark, som er arrangør, og som smittetallene ser ud i Danmark på nuværende tidspunkt, er der ingen grund til at begrænse sine demokratiske frihedsrettigheder for at undgå smittefare.
“Selv om Statsministeriet ikke kan lide at tale om proportionalitet, så er det meget, meget vigtigt, synes jeg.”
Det vurderer Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet.
Søren Riis Paludan siger til Ritzau, at den enkelte løber en meget lille risiko for at blive smittet med coronavirussen covid19
- Det er mere samfundet, der løber en risiko, da vi forsøger at undgå superspreder begivenheder, siger han.
Fakta om superspredere
En superspreder er en smittet person, der smitter mange andre.
Om supersprederne skyldes biologiske faktorer, uheldig timing, social adfærd, eller at de indgår i særlige risikable begivenheder, vides endnu ikke.
- Men samtidig er det en grundlæggende menneskelig ret at ytre sig, og med de smittetal, vi ser lige nu, så skal vi passe på, at coronavirus ikke bliver det, der trumfer alt andet.
Han tilføjer, at der ved netop demonstrationer kan være en lidt højere smitterisiko sammenlignet med eksempelvis ved et bryllup, når forsamlingsforbuddet tillader det.
- I og med at der er flere, der råber ved en demonstration, og man står lidt tættere med folk, som man ikke normalt er i smittekæde med, så er der en øget risiko, siger Søren Riis Paludan.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Stå ikke ansigt til ansigt
Søren Riis Paludan anbefaling til deltagerne er derfor, at man for at minimere smitterisikoen eventuelt ifører sig mundbind - og sørger for ikke at stå frontalt tæt på folk, der råber meget højt.
- Men nu skal vi til at veje tingene op mod hinanden. Selv om Statsministeriet ikke kan lide at tale om proportionalitet, så er det meget, meget vigtigt, synes jeg. Ikke mindst nu hvor smittetallene er så lave, siger viologen til Ritzau.
Tusinder demonstrerer i København
Black Lives Matter har planlagt en række demonstrationer, og står søndag bag en demonstration fra den amerikanske ambassade til Christiansborg i København.
Her har over 10.000 har på Facebook tilkendegivet, at de vil deltage i demonstrationen. Yderligere over 13.000 har tilkendegivet, at de er interesserede i begivenheden.
Onsdag i sidste uge deltog nogle hundrede mennesker i demonstrationen i Odense.
Black Lives Matters er ikke ene om, at trække på de grundlovssikrede rettigheder. Således er der ligeledes i dag, søndag, arrangeret en demonstration mod de lukkede, danske grænser. Den demonstration finder også sted på Christiansborgs Slotsplads.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her