Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når Black Lives Matter onsdag demonstrerer på Banegårdspladsen i Odense er der regler for, hvem der må råbe og synge slagsange.
Onsdag når den globale bevægelse Black Lives Matter til Odense for at demonstrere for de sortes rettigheder.
Det sker i kølvandet på de seneste par ugers uroligheder i USA efter George Floyd den 25. maj døde under en brutal anholdelse i Minneapolis.
“Man må kæmpe sammen for en ordentlig tilværelse alle”
I søndags gik Black Lives Matter på gaden i blandt andet København og i morgen går det så løs på Banegårdspladsen fra klokken 17.00.
Men hvad demonstranterne har lov at råbe på gaden, afhænger af deres hudfarve.
Der er nemlig ord og sætninger, kun sorte demonstranter må sige. Det mener foreningen bag Black Lives Matter-bevægelsen, der via sociale medier har delt en række regler, som de beder hvide demonstranter rette sig efter.
Rådmand i Odense kritiseres for at true Red Barnet til tavshed
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen langede ud efter Red Barnet i Odense for at gå til pressen med en historie om, at nogle børn i Odense sulter. Formanden for Red Barnet truede med at gå i protest.
Under coronakrisen kom Red Barnet i Odense med et nødråb i en artikel i Fyens Stiftstidende om, at nogle børn i Odense sultede som følge af krisen, og det fik børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen fra Radikale Venstre til tasterne for at sætte formand for Red Barnet i Odense Sara Ekknud Windell på plads.
"Det er meget alvorligt at gå ud og sige, at børn sulter", skriver Susanne Crawley Larsen i en e-mail til formanden for Red Barnet.
“Det værste er, at den tillid, der fra forvaltningens side har været til Red Barnet, har lidt et knæk, og det gælder også for mig”
TV 2/Fyn har fået aktindsigt i korrespondancen mellem Susanne Crawley Larsen og Sara Ekknud Windell. Rådmanden skriver videre:
"Du har miskrediteret min forvaltning på et forkert grundlag."
"Det værste er, at den tillid, der fra forvaltningens side har været til Red Barnet, har lidt et knæk, og det gælder også for mig", skriver Susanne Crawley Larsen.
Frivillig Red Barnet-formand truer med at gå
Så truede formanden for Red Barnet med at trække sig fra posten. Sara Ekknud Windell skriver efterfølgende tilbage til Susanne Crawley Larsen:
“Hvis det ikke er godt nok på grund af en artikel, så er jeg officielt fortid”
"Hver eneste dag i tre uger har vi arbejdet på at samle penge ind. De seneste uger har vi vel rejst over 50.000 kroner til disse børn," skriver Sara Ekknud Windell.
"Hvis det ikke er godt nok på grund af en artikel, så er jeg officielt fortid", lyder det fra Red Barnet-formanden.
Venstre-ordfører: Jeg får ondt i maven
Venstres politiske ordfører i Odense, Christoffer Lilleholt, ærgrer sig over måden, som Susanne Crawley Larsen har håndteret bekymringerne i Red Barnet på. Han mener, at Odense Kommune skal behandle frivillige bedre, og han forstår ikke, hvorfor rådmanden kritiserer Red Barnet så voldsomt.
- Jeg læser det ikke som en kritik af Odense Kommune. Jeg læser det som en rigtig bekymring fra Red Barnet, om at de unge børn, som vi har i Odense, har nogle problemer og udfordringer, især under coronakrisen, hvor det nu en gang er de svageste, der bliver ramt først i sådan en økonomisk krise, siger Christoffer Lilleholt til TV 2/Fyn.
“Jeg bliver dybt bekymret og får ondt i maven, når jeg læser artiklen, og når jeg læser om de udfordringer, Red Barnet ser ude ved unge og børn, der har problemer. Dem skal vi da hjælpe,”
- Jeg bliver dybt bekymret og får ondt i maven, når jeg læser artiklen, og når jeg læser om de udfordringer, Red Barnet ser ude ved unge og børn, der har problemer. Dem skal vi da hjælpe, og vi skal finde løsninger - kommunen og Red Barnet sammen, siger Christoffer Lilleholt.
Principiel sag
Der er tale om en principiel sag i forholdet mellem en kommune og frivillige. Det mener Frivilligrådet, der repræsenterer det frivillige arbejde i Danmark for sårbare og udsatte.
- Frivillige organisationer har en rigtig vigtig rolle ved at være talerør for udsatte mennesker, hvad enten det er børn eller voksne, og derfor er det så vigtigt, at de har mulighed for at kunne råbe op, når der er alvorlige problemer, siger formand for Frivilligrådet Mads Roke Clausen.
- Jeg vil håbe, at når man som politiker møder sådan en information, at man lytter og er imødekommende over for, hvad der bliver sagt, og måske søger i samarbejde at løse problemerne i stedet for at blive gal i skralden, siger han.
Afviser interview
Både Christoffer Lilleholt og Mads Roke Clausen håber, at de frivillige fortsat efter sagen vil ytre deres holdninger og råbe vagt i gevær, når de støder på udfordringer.
“Vi ønsker ikke at stille op til interview. Vi er enige om, at vi har et godt og vigtigt samarbejde om at hjælpe de børn i Odense, der har brug for det. Det vil vi hellere bruge vores tid og kræfter på”
Sara Ekknud Windell sidder fortsat på posten som formand for Red Barnet i Odense, selv om hun truede med at gå.
Hverken Susanne Crawley Larsen eller Sara Ekknud Windell har ønsket at stille op til interview med TV 2/Fyn.
I en fælles udtalelse skriver de:
- Vi ønsker ikke at stille op til interview. Vi er enige om, at vi har et godt og vigtigt samarbejde om at hjælpe de børn i Odense, der har brug for det. Det vil vi hellere bruge vores tid og kræfter på.
- Hvis man er utilfreds med det, må man blive hjemme, siger Bwalya Sørensen, talskvinde for Black Lives Matter Denmark.
Men hvorfor skal der være forskel?
- Fordi vi er i sorg. Og så ved også, at når der kommer sådan en medvind, og vi for en gang skyld for lov til at tale om vores sag, så er der nogen sorte mennesker der kommer til demonstrationen første gang.
- Så siger jeg kom her og stå ved vognen og gå først, så vi går samlet i håb om, at de får en god oplevelse og en anden gang går på gaden, siger Bwalya Sørensen.
Protest-etikette
Hvad de hvide ikke må sige under demonstrationen er beskrevet i en såkaldt protest-etikette, og her fremgår det, at man for eksempel ikke må råbe eller synge med på velkendte slagord, som har kendetegnet demonstrationerne; "hands up, don't shoot" eller "I can't breathe".
Desuden må hvide deltagere ifølge protest-etiketten ikke tale med pressen, og man må heller ikke starte slagsange eller råb.
Blandt andet foreningen Racismefri By - Odense for Mangfoldighed stod bag en lignende demonstration for en uge siden. Det var uden den type regler.
Demonstration i Odense:
- Jeg er bange for, at det en dag kan være en, jeg kender
Jawaugn Arnold flyttede til Odense for to år siden. Onsdag deltager han i en solidaritetsdemonstration for sorte amerikanere, der har mistet livet i politiets varetægt.
For to år siden tog Jawaugn Arnold turen fra den amerikanske delstat North Carolina til Odense for at spille og træne amerikansk fodbold for Odense Badgers. Mens alt ånder fred i den fynske by, der mest er af påvirket af coronasituationen, breder alvorlige optøjer og demonstationer sig i hans hjemland.
I USA er flere sorte døde i politiets varetægt, og senest gik det ud over den sorte amerikaner George Floyd, som under en anholdelse mistede livet. Det har fået vreden mod politiet og racismedebatten til at blusse op i USA.
Onsdag fyldes banegårdspladsen i det ellers fredelige Odense med demonstranter, som vil demonstrere for anti-racismebevægelsen "Black Lives Matter". En demonstration, som Jawaugn Arnold skal deltage i.
- Jeg demonstrerer for mig selv og alle, der måske ser ud som mig, siger han.
For Jawaugn Arnold er selv en sort, større fyr, som passer på beskrivelsena af de amerikanere, der har mistet livet i politiets varetægt over en længere periode, og som nu er blevet nok for befolkningen.
Konstant frygt
I to år har Jawaugn Arnold slået sine folder i Odense og på træningsbanerne i Bolbro med de andre amerikanske fodboldspillere i Odense Badgers. Selvom der for alvor er kommet fokus på de "Black Lives Matter"-bevægelsen i den seneste tid med sorte instagrambilleder og medieomtale, har problemet altid været der. Sådan oplever Jawaugn Arnold det i hvert fald.
Han har oplevet naboen blive holdt fast af politiet uden at kunne gøre noget, og er blevet bandlyst fra en bar i hjembyen, udelukkende grundet hans udseende som en sort mand. Og når han ser noget så brutalt som George Floyds død, får det ham til at mærke en konstant frygt.
“Jeg demonstrerer for mig selv og alle, der måske ser ud som mig.”
- Jeg føler altid, at jeg skal være bedre. Altså, at jeg skal være ti gange bedre, i stedet for "bare" at være god, fordi jeg er en sort, større fyr. Så hvis jeg reagerer, som en anden, hvid mand måske gør, så ser folk anderledes på mig. Jeg føler, at jeg hele tiden skal have en facade på, for at passe på mig selv, siger Jawaugn Arnold.
Derfor sætter han pris på, at han i dag kan deltage i en demonstration i sit nye land.
Langt fra USA
Der er langt fra voldsomme demonstrationer i USA til Kongens Have i Odense. Men lige ved siden af det grønne område, vil der fra klokken 17.00 være fyldt med mennesker, der kræver bedre vilkår for sorte mennesker udsat for politivold.
Over 1000 mennesker har vist interesse for demonstrationen, som "Racismefri by - Odense for mangfoldighed" afholder.
- Det var et brutalt politimord på en sort mand, som var gnisten, der satte rigtig mange i omdrejninger, som tænker, at det skal stoppes, fortæller Lene Junker, der er talsperson for Racismefri By - Odense for mangfoldighed.
Når Jawaugn Arnold blander sig med de andre demonstranter onsdag eftermiddag, er det for at være med til at skabe endnu større opmærksomhed. Både om den brutale politiadfærd og om diskrimination.
- Mange tror, at det kun står på i USA, men det sker jo alle steder. Jeg troede, at det var det sidste, jeg skulle bekymre mig om, da jeg kom til Europa, men det følger mig. Det er som om, man er født med en forbandelse. Du kan ikke flygte fra det, for folk vil altid se på dig som anderledes, siger han og peger ned af sig selv.
Vreden bobler over
“Jeg er bange for, at det en dag kan være en, jeg kender. Det virkelige spørgesmål er, hvorfor er det kommet så langt ud?”
Under anholdelsen af George Floyd sad en amerikansk politibetjent med sit knæ på halsen af ham, selvom han gentagne gange sagde, at han ikke kunne trække vejret. Efter 8 minutter og 46 sekunder i politiets varetægt døde han. Den brutale anholdelse er ikke et alenestående tilfælde, og George Floyd er ikke den første sorte mand, der mistede livet på tragisk vis.
Ifølge Jawaugn Arnold var det denne lange, frygtelige seance, der fik bægeret til at flyde over hos mange - nu også hos danskerne, der i flere byer demonstrerer onsdag.
- Det er trist, at det er kommet til det. Folk laver oprør og er vrede, men det er kogt over nu. Det skulle ikke være kommet dertil, for der skulle være gjort noget ved det for længe siden. Folk bliver slået ihjel i deres egne hjem, så det skulle være adresseret for meget længere tid siden. Derfor er der større oprør, forklarer han.
Selvom hans liv primært foregår i Odense, har han stadig både venner og familie i staterne, og det bekymrer ham, at det er kommet så langt ud.
- Jeg er bange for, at det en dag kan være en, jeg kender. Det virkelige spørgesmål er, hvorfor er det kommet så langt ud?
Racismefri By - Odense for Mangfoldigheds talsperson, Lene Junker, er imod protest-etiketten, men hun og foreningen har tænkt sig at bakke op om demonstrationen og møde op på Banegårdspladsen.
- Hvis jeg er med til at lave en demonstration, så siger vi velkommen til alle. Vi prøver også at give alle ordet og få så mange synspunkter frem, som muligt.
- Jeg tænker, at det måske bunder i, at sorte mennesker er dybt diskrimineret og har oplevet megen racisme.
- Hvis jeg skal forstå, hvorfor disse retningslinjer er kommet, så tror jeg det er fordi racismen er så voldsom, at man ligesom vil beskytte sig mod det.
- Men jeg mener, det er en forkert vej at gå. Jeg mener, der skal være gensidig respekt mellem alle uanset, hvor man kommer fra, og hvis man er imod racisme og vil gøre noget ved det, så er man ligeværdige og har samme rettigheder, siger Lene Junker.
Hun siger også, at hun onsdag vil gøre, som hun plejer til demonstrationer og råbe, det hun råber, sige de slagord, hun vil og gå med de bannere, som hun vil.
- Jeg kunne godt tænke mig at gå med et banner, der hed "Black and white unite" fordi det er det, jeg tror man skal.
- Man må kæmpe sammen for en ordentlig tilværelse alle, siger Lene Junker.
Lene Junker deltager på Banegårdspladsen trods Black Lives Mattres protest-eitkette for at vise det gode eksempel og være del af en global bevægelse mod racisme.
- Det vil jeg gerne, det vil vi gerne. Og jeg håber Black Lives Matter måske bløder lidt op på de ting. Men det er jo op til dem.
- Jeg synes, der er så mange gode eksempler på, hvordan folk på tværs af kulturer og etnicitet kan finde ud at lave de mest fantastiske ting sammen.
- Og den energi skal vi da løbe videre med.
Før ny demonstration i Odense: Corona giver ikke grund til at undgå demonstrationer, siger virolog
Det giver mening at bruge mundbind ved demonstrationer. Men der er ikke grund til at undgå demonstrationer, mener virolog.
Onsdag vil der for anden gang på en uge blive holdt en demonstration i Odense mod racisme.
Det er anti-racismebevægelsen Black Lives Matter Denmark, som er arrangør, og som smittetallene ser ud i Danmark på nuværende tidspunkt, er der ingen grund til at begrænse sine demokratiske frihedsrettigheder for at undgå smittefare.
“Selv om Statsministeriet ikke kan lide at tale om proportionalitet, så er det meget, meget vigtigt, synes jeg.”
Det vurderer Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet.
Søren Riis Paludan siger til Ritzau, at den enkelte løber en meget lille risiko for at blive smittet med coronavirussen covid19
- Det er mere samfundet, der løber en risiko, da vi forsøger at undgå superspreder begivenheder, siger han.
Fakta om superspredere
En superspreder er en smittet person, der smitter mange andre.
Om supersprederne skyldes biologiske faktorer, uheldig timing, social adfærd, eller at de indgår i særlige risikable begivenheder, vides endnu ikke.
- Men samtidig er det en grundlæggende menneskelig ret at ytre sig, og med de smittetal, vi ser lige nu, så skal vi passe på, at coronavirus ikke bliver det, der trumfer alt andet.
Han tilføjer, at der ved netop demonstrationer kan være en lidt højere smitterisiko sammenlignet med eksempelvis ved et bryllup, når forsamlingsforbuddet tillader det.
- I og med at der er flere, der råber ved en demonstration, og man står lidt tættere med folk, som man ikke normalt er i smittekæde med, så er der en øget risiko, siger Søren Riis Paludan.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Stå ikke ansigt til ansigt
Søren Riis Paludan anbefaling til deltagerne er derfor, at man for at minimere smitterisikoen eventuelt ifører sig mundbind - og sørger for ikke at stå frontalt tæt på folk, der råber meget højt.
- Men nu skal vi til at veje tingene op mod hinanden. Selv om Statsministeriet ikke kan lide at tale om proportionalitet, så er det meget, meget vigtigt, synes jeg. Ikke mindst nu hvor smittetallene er så lave, siger viologen til Ritzau.
Tusinder demonstrerer i København
Black Lives Matter har planlagt en række demonstrationer, og står søndag bag en demonstration fra den amerikanske ambassade til Christiansborg i København.
Her har over 10.000 har på Facebook tilkendegivet, at de vil deltage i demonstrationen. Yderligere over 13.000 har tilkendegivet, at de er interesserede i begivenheden.
Onsdag i sidste uge deltog nogle hundrede mennesker i demonstrationen i Odense.
Black Lives Matters er ikke ene om, at trække på de grundlovssikrede rettigheder. Således er der ligeledes i dag, søndag, arrangeret en demonstration mod de lukkede, danske grænser. Den demonstration finder også sted på Christiansborgs Slotsplads.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
Bekymret
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her