Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Borgmester har appetit på flere giga-koncerter

En publikumsevaluering efter Bruce Springsteen-koncerten, der fandt sted 9. juli, gør Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), lun på flere koncerter.

- Odense har bestået som koncertby, og det giver jo appetit på mere, lyder det fra borgmesteren, der bakkes op af rådmand for By- og Kulturforvaltningen (K), Søren Windell:

- Det kunne være dejligt at få mere af det her til Odense. Jeg synes, vi har vist med både Rammstein og Bruce Springsteen, at vi kan håndtere rigtig mange mennesker på Dyreskuepladsen.