Den endelige dom: Marley og Frigg skal aflives
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter tre års sag er den endelige dom faldet: De to fynske hunde, Marley og Frigg, skal aflives. Det fastslog Højesteret tirsdag.
Det var helt på sin plads, da politiet i 2014 fratog to fynske mænd deres tævehunde, Frigg og Marley, med henblik på at aflive dyrene, fastslår Højesteret.
I dommen lægger Højesteret vægt på, at hverken hundenes ejere eller foreningen Fair Dog har kunnet bevise, at hundene ikke er ud af en ulovlig hunderace.
“Ejerne af hundene har således ikke fremlagt oplysninger om modertævens eller hanhundens oprindelse.”
- Ejerne af hundene har således ikke fremlagt oplysninger om modertævens eller hanhundens oprindelse, lyder det i dommen.
Højesteret mener ligesom Østre Landsret, at politiet på grund af hundenes adfærd og udseende havde en rimelig grund til at formode, at hundene er omfattet af forbuddet i loven.
Dermed skal hundene aflives.
Fyns Politi skriver i en pressemeddelelse, at man tager dommen til efterretning, og at man har været i kontakt med hundenes ejere for at tilbyde, at de kan se hundene en sidste gang, inden dommen eksekveres.
Advokat i Højesteret: Politiets dødsdom over Frigg og Marley er ulovlig
To fynske hunde er ulovlige og bør aflives. Umuligt for ejerne at modbevise, lyder det tirsdag i Højesteret.
Rigspolitiet har handlet imod den forvaltningsretlige grundlov, da de i 2014 fjernede hundene Frigg og Marley fra deres fynske ejere.
Sådan lyder det fra advokat Poul Hvilsted, der tirsdag i landets højeste instans, Højesteret, kæmper for hundenes overlevelse.
Frigg og Marley formodes at være af den ulovlige hunderace Amerikanske Staffordshire Terrier, også kaldt Amstaff. Derfor skal de aflives, lød argumentet fra Rigspolitiet for over tre år siden.
Poul Hvilsted mener dog ikke, at Rigspolitiet har givet ejerne mulighed for at argumentere imod denne beslutning.
Det er ifølge advokaten ulovlig forvaltning.
- Man har en administrativ praksis om, at selv om man får en ekspert til at udtale sig om hundens race, så tæller det ikke. Og det mener vi er ulovligt, siger advokat Poul Hvilsted.
Men den påstand bestrides af kammeradvokaten Flemming Orth på vegne af Rigspolitiet.
Han henviser til, at der ifølge hundelovens bestemmelser er omvendt bevisbyrde. Dermed er det op til ejerne at dokumentere, at hundene på ingen måde tilhører en forbudt race.
Herimod kan politiet ifølge kammeradvokaten konfiskere hundene på baggrund af en formodning om hundens race.
De fynske ejere Søren Bruun og hans kammerat Anders fastholder dog, at hundenes mor er en blanding af fuldt lovlige hunde, mens faren er en omstrejfende brun labrador retriever.
En usandsynlig og ikke fyldestgørende forklaring, mener kammeradvokaten, der efterspørger en stamtavle, som hverken Frigg eller Marley har.
- Indehaveren af en hund løber den risiko ved at erhverve sig en hund uden stambog. Det er en risiko, som lovgiveren har placeret hos besidderen, siger kammeradvokaten.
Men at en stamtavle ville have betydning for sagen, tvivler formanden for foreningen Fair Dog, Charlotte Andersson, på.
- Selv en stamtavle er ikke godt nok. Det har vi set i andre, lignende sager, hvor hundene alligevel blev aflivet. Det er fuldstændig umuligt for hundeejere at løfte bevisbyrden. Det er ikke godt nok, siger hun.
Der forventes dom i sagen 7. november.
Om hundeloven
Hundeloven fra 2010 forbyder 13 hunderacer og krydsninger heraf i Danmark.
Normalt gælder retsprincippet: At man er uskyldig til det modsatte er bevist.
Men i hundeloven er det op til hundeejerne at bevise, at deres hund ikke er ulovlig.
Sagen tog sin begyndelse i sommeren 2014, da Fyns Politi havde fået en anonym henvendelse om, at der befandt sig to "ulovlige hunde" på en adresse i Odense.
I efteråret samme år fjernede politiet de to hunde og besluttede, at de skulle aflives.
Politiet mener nemlig, at hundene tilhører racen amerikansk staffordshire terrier- også kaldet amstaff - eller at de i hvert fald er "en krydsning heraf."
Ejerne, de to venner Søren Bruun og Anders Bruun, klagede over afgørelsen til Rigspolitiet, der dog kom frem til samme beslutning som Fyns Politi.
Fakkeltog: I dag tændes der lys for dødsdømte Marley og Frigg
Seks steder i Danmark fyres der lørdag eftermiddag op i faklerne i protest mod hundeloven. Det sker blandt andet i Odense, hvor hundelovens seneste ofre, Marley og Frigg, kommer fra.
Lørdag eftermiddag lyser Flakhaven i Odense op, når Dansk Muskelhunde Union går fakkeltog i protest mod hundeloven.
Optoget bliver holdt i kølvandet på sagen om de to fynske, dødsdømte hunde, Marley og Frigg, og det er ikke kun på Fyn, der bliver tændt lys for hundene. Det også sker i Aalborg, Randers, Vejle, Nykøbing Falster og København.
Odense-ansvarlig Lotte L. Nielsen vil med sine egne hunde gå forrest i optoget til ære for Marley og Frigg.
- Vi er her, fordi vi vil mindes alle de hunde, som har mistet livet på grund af en hundelov, der ikke fungerer og for at mindes de fynske hunde, der pt. sidder på internat for andet år, fortæller hun.
Fakkeltoget har på Facebook 80 tilmeldte, men arrangørerne forventer, at der kommer endnu flere. Klokken 16 tændes de første fakler, inden et minuts stilhed og en gåtur gennem Odense.
- Vi håber på, at politikerne vil tage hundeloven op igen, fordi der er flere og flere, der får øjnene op for, at loven ikke fungerer.
Først politiet, så landsretten - og nu Højesteret
Foreningen Fair Dog lagde herefter sag an mod Rigspolitiet på vegne af de to hundes ejere, som er medlem af foreningen, og sagen røg i Østre Landsret.
I november 2016 faldt Østre Landsrets dom. Marley og Frigg skulle aflives, fordi hverken Fair Dog eller hundeejerne kunne bevise, at hundene ikke var af den ulovlige race.
Sagen blev igen anket, og tirsdag afsagde Højesteret den endelige dødsdom over de to hunde.
Marley og Frigg har befundet sig på internat i de omkring tre år, sagen har varet.
Tre år på internat: Marley og Friggs skæbne afgøres i dag
De to fynske hunde Marley og Frigg har siddet tre år på internat, fordi Rigspolitiet mener, at de er ulovlige og bør aflives. Tirsdag middag afgør Højesteret, hvad der skal ske med hundene.
Sagen begyndte i sommeren 2014, da Fyns Politi fik en anonym henvendelse om, at der befandt sig to "ulovlige hunde" på en adresse i Odense.
I efteråret samme år fjernede politiet så hundene - Marley og Frigg - fra ejerne. Politiet besluttede, at hundene skulle aflives. Rigspolitiet mener nemlig, at hundene tilhører racen amerikansk staffordshire terrier - eller at de i hvert fald er "en krydsning heraf."
Ejerne, de to venner Søren Bruun og Anders Bruun, klagede over afgørelsen til Rigspolitiet, der dog kom frem til samme beslutning som Fyns Politi.
Først politiet, så landsretten - og nu Højesteret
Foreningen Fair Dog lagde herefter sag an mod Rigspolitiet på vegne af de to hundes ejere, som er medlem af foreningen, og sagen røg i Østre Landsret.
“Jeg vil ikke finde mig i det. De skal ikke have lov til at slippe af sted med at aflive vores hunde”
I november 2016 faldt Østre Landsrets dom. Marley og Frigg skulle aflives, fordi hverken Fair Dog eller hundeejerne kunne bevise, at hundene ikke var af den ulovlige race.
Hundeloven
Hundeloven fra 2010 forbyder 13 hunderacer og krydsninger heraf i Danmark.
Normalt gælder retsprincippet: At man er uskyldig til det modsatte er bevist.
Men i hundeloven er det op til hundeejerne at bevise, at deres hund ikke er ulovlig.
Foreningen Fair Dog havde ellers opsøgt Marley og Friggs mor og far og fået dyrlægeerklæringer på, at der intet ulovligt er i hundene, men altså forgæves.
- Det er langt ude. Det er rigtigt, at Marley og Frigg er gadekryds, men vores syns- og skønsmand er kommet frem til, at der er labrador og wippet og i hvert fald ikke amerikansk staffordshire terrier i, sagde formand for Foreningen Fair Dog, Charlotte Andersson i november 2016 til TV 2/Fyn.
Vi anker røven ud af den her sag
Afgørelsen skabte stor debat, og flere krævede hundeloven aflivet. Marley og Friggs ejere tog det ultimative skridt og ville have sagen for Højesteret.
- Det er ikke slut endnu. Vi anker røven ud af den her sag. Jeg vil ikke finde mig i det. De skal ikke have lov til at slippe af sted med at aflive vores hunde, sagde Anders Bruun til TV 2/Fyn lige efter dommen i Østre Landsret.
- Om de (Marley og Frigg, red.) så skal sidde der i ti år. De skal ikke få lov til at have den her lovgivning til at køre på den måde her. Jeg gider ikke leve i et land, hvor love bliver skrevet på baggrund af nogle bange mennesker et eller andet sted hjemme i deres stuer.
Marley og Frigg har i mellemtiden siddet tre år på et internat i Middelfart. Ved middagstid bliver det afgjort, om hundene kommer hjem - eller om de skal aflives.
Disse racer er forbudte i Danmark
- Pitbull terrier
- Tosa inu
- Amerikansk staffordshire terrier
- Fila brasileiro
- Dogo argentino
- Amerikansk bulldog
- Boerboel
- Kangal
- Centralasiatisk ovtcharka
- Kaukasisk ovtcharka
- Sydrussisk ovtcharka
- Tornjak
- Sarplaninac
Forbuddet trådte i kraft den 1. juli 2010 (Pitbull terrier og Tosa inu har dog været forbudt siden 1991).
Kilde: Miljø- og Fødevarestyrelsen.
DISSE RACER ER FORBUDTE I DANMARK
- Pitbull terrier
- Tosa inu
- Amerikansk staffordshire terrier (amstaff)
- Fila brasileiro
- Dogo argentino
- Amerikansk bulldog
- Boerboel
- Kangal
- Centralasiatisk ovtcharka
- Kaukasisk ovtcharka
- Sydrussisk ovtcharka
- Tornjak
- Sarplaninac
Forbuddet trådte i kraft den 1. juli 2010 (Pitbull terrier og Tosa inu har dog været forbudt siden 1991).
Kilde: Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her