En renovering, en flytning eller en nedlæggelse: Hvad skal der ske med friluftsbadet?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
By- og Kulturudvalget skal senere på måneden drøfte, hvad der skal ske med det gamle friluftsbad i Bolbro.
Friluftsbadet har ligget i Bolbro siden 1933, og det bærer det også præg af. Det er ved at være udtjent, viser en undersøgelse et rådgivende ingeniørfirma har fortaget for Odense Kommune.
Egentlig foreslog forvaltningen, at friluftsbadet helt skulle nedlægges i forbindelse med budget 2020, men det blev ikke en realitet.
I stedet er forvaltningen kommet med tre modeller for, hvad der kan ske med friluftsbadet i Odense:
Model 1 hvor friluftsbadet fastholdes, herunder om det skal renoveres fuldstændig eller bygges med mere moderne og brugervenlige bassiner.
Model 2 hvor friluftsbadet relokaliseres og endelig model 3, hvor friluftsbadet nedlægges.
Nyt byggeri til 120 millioner kroner på vej på SDU
Onsdag tog Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU sammen med A.P. Møller Fonden det første spadestik til en ny robotbygning, der skal supplere den eksisterende.
Et nyt byggeri til 120 millioner kroner blev markeret med det klassiske spadestik på Syddansk Universitet onsdag. A.P. Møller Fonden har doneret 100 millioner kroner til den nye bygning, som blandt andet rummer et nyt Dream Lab og plads til 600 ansatte og studerende.
Den kommende 4.500 kvadratmeter store bygning bliver placeret tæt op ad den nuværende Mærsk-bygning på TEK, som blev indviet i maj 1999 af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller selv sammen med daværende SDU-rektor Henrik Tvarnø.
Dengang donerede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond 80 millioner kroner til opførelsen af den første bygning.
Ny donation til robotter
Onsdag, tæt på et kvart århundrede senere, har A.P. Møller Fonden doneret 100 millioner kroner til den i alt 120 millioner kroner nye bygning.
Dermed kan det Tekniske Fakultet på SDU fastholde og udbygge sin rolle i den fynske og danske robotklynge, hvor man udklækker robotingeniører til branchen og innovative startups som Universal Robots og Mobile Industrial Robots.
Mens det for 23 år siden var skibsrederen selv, der var på besøg, var det onsdag direktør i A.P. Møller Fonden Mads Lebech, der var i Odense for at markere donationen og byggeriet.
- Entreprenørskab og det at turde gøre noget nyt - med omtanke selvfølgelig - er en del af det, der har præget de lange erhvervskarrierer, som både A.P. Møller og Mærsk Mc-Kinney Møller havde, og som også stadig præger rederiet, sagde Mads Lebech.
Også rektor på SDU Jens Ringsmose holdt tale og takkede for donationen fra A.P. Møller Fonden.
- Vi er utroligt glade for, at vi i dag kan tage første spadestik til den nye bygning, der kan sikre fortsat momentum i robotudviklingen på Fyn. Også i de kommende årtier. Fra SDU skal der lyde en meget stor og varm tak til fonden for bevillingen. Uden fondens store bidrag og generøse støtte stod vi og den fynske robotklynge ikke, hvor vi står i dag. Det er værdsat, og det forpligter, sagde rektor.
Den nye bygning forventes at stå klar i 2023.
Politikerne skal diskutere friluftsbadets fremtid på by- og kulturudvalgsmødet den 23. februar. Hos Venstre er holdningen, at friluftsbadet skal bevares og blive, hvor det er.
- Vi har tidligere ment, og det gør vi stadig, at så længe der er grundlag for at bevare det, skal det være der. Baseret på fremstillingen mener vi, at det giver mest mening at beholde den nuværende placering, siger udvalgsmedlem for Venstre Araz Khan.
Svømmehold på venteliste
Dermed hælder Venstre til forvaltningens indstilling, nemlig at det bedst kan betale sig at beholde den nuværende placering, hvor man laver nye bassiner, eventuelt med en overdækning i de kolde måneder så friluftsbadet kan udnyttes i længere tid.
Der er flere svømmehold der står på venteliste, fordi der mangler vandtider til kommunens anlæg, og det er også en bevæggrund for at bevare og modernisere friluftsbadet, mener Araz Khan.
- Vi mangler simpelthen vandkapacitet i Odense. Så længe der er et behov, og friluftsbadet kan afhjælpe det, bør vi bevare det, siger han.
Ser frem til en god diskussion
By- og Kulturrådmand Søren Windell (K) er i store træk enig med sin byrådskollega fra Venstre.
- Jeg ser ikke for mig, at vi ikke har et friluftsbad i Odense i fremtiden, siger rådmanden, der dog samtidig erkender, at det er en dyr omgang, selv hvis man beholder friluftsbadet på sin nuværende placering i Bolbro.
Bare rolig, det er ikke russerne: Natflyvning over Odense er en øvelse
En fynbo har henvendt sig til TV 2 Fyn og bekymret spurgt til larmen fra jagerfly sent om aftenen. Der er tale om en øvelse, lyder det fra Fighter Wing Skrydstrup.
Når mørket er faldet på og sengetiden nærmer sig, kan det godt virke foruroligende, hvis larmende jagerfly brager henover hovedet på en.
Og når verdens politikere og diplomater alle taler om den højspændte situation i Ukraine, kan det godt lægge lidt ekstra oven på utrygheden.
TV 2 Fyn fik onsdag aften en henvendelse med spørgsmålet:
Ved I hvorfor der både i går og i dag flyver jagerfly over Odense om aftenen? Synes det er lidt foruroligende, når man ikke ved hvad der er grunden - set i lyset af hvad der sker i Ukraine.
Der er imidlertid tale om noget mere harmløst end aggression fra Rusland, der gør, at jagerfly flænser aftenfreden med deres motorer.
Det forklarer Louise Witus Schierup, der er presseofficer ved Fighter Wing Skrydstrup, som fra basen i det sydlige Jylland er hjemsted og udgangspunkt for den danske styrke af F-16 kampfly og de mange mennesker, der dagligt arbejder med flyene.
- Vi kører noget øvelse med hæren. Hvis de for eksempel kommer i problemer på landjorden, kan de rekvirere støtte fra flyvevåbnet, og så kommer vi og yder støtte, fortæller presseofficeren.
Joint Terminal Attack Controller
En del af Fighter Wings mørkeflyvninger er netop denne øvelser, der militært går under navnet JTAC, der står for Joint Terminal Attack Controller.
En JTAC kan beskrives som pilotens øjne på landjorden. Soldaten, som på forsvarssprog hedder en operatør, sikrer, at kampflyet er effektivt på landjorden, og en del af øvelsen er, at JTAC-operatøren lyser på et mål med infrarødt lys, så kampflyet efterfølgende kan se og angribe målet.
Denne øvelse kræver, at der er jordsigte, som der var over Odense onsdag aften, og derfor har det betydning for, hvor og hvornår man kan træne JTAC-operationer.
Derfor foregår flyvningerne også over land og ikke ude over havet.
- Det er hæren, der som udgangspunkt rekvirerer os til de her flyvninger, så de bestemmer hvor vi flyver. Men det er klart, at vi prøver at sprede øvelserne ud over hele landet, så vi ikke er til gene for det samme område i længere tid, siger Louise Witus Schierup.
Natflyvninger på pause i vinterferien
Fighter Wing har været på vingerne med de såkaldte mørkeflyvninger siden uge tre, og de fortsætter til og med udgangen af denne uge.
- Vi holder pause i uge syv, men vi har også mulighed for mørkeflyvninger i uge otte og ni som backup, fortæller Louise Witus Schierup.
Forsvaret søger lige nu folk, der ønsker at uddanne sig til joint terminal attack controller.
Det kan du læse mere om her.
- Det er ikke penge, vi umiddelbart har. Jeg er optimist på friluftsbadets vegne, men jeg ser også en stor opgave i at finde de omkring 80 millioner kroner. Det er i givet fald noget, vi skal diskutere, hvordan vi får råd til, siger rådmanden og slutter:
- Jeg ser frem til en god diskussion med mine kolleger i udvalget, når vi skal drøfte det på næste møde.
Nyt friluftsbad til mange millioner
Der bliver formentlig noget at diskutere blandt by- og kulturudvalgsmedlemmerne og senere i hele byrådet. For det er ikke småpenge, der skal til at bibeholde friluftsbadet i Bolbro.
Ifølge forvaltningens beregninger koster det næsten 80 millioner kroner at ombygge og modernisere friluftsbadet og lave en såkaldt airdome - en kuppel - der kan forlænge bassinets åbningstid.
Vælger man at renovere det nuværende bassin 1:1, bliver det næsten tre millioner kroner dyrere.
Skulle man beslutte sig for at flytte friluftsbadet til en anden lokation i Odense, vil det koste yderligere 20 millioner kroner, altså i omegnen af 100 millioner kroner.
Af samme grund er det også vigtigt af afsøge mulighederne grundigt, mener næstformand i by- og kulturudvalget Maria Brumvig (S).
Stor fynsk opbakning til naturnationalparker
Der er stor opbakning til en naturnationalpark på Fyn, viser en ny meningsmåling.
De seneste måneder har debatten om de nye naturnationalparker fyldt meget i debatspalterne og på de sociale medier.
Region Syddanmark har endnu ikke fået udpeget en naturnationalpark, men flere naturområder, blandt andet Svanninge Bakker i Faaborg-Midtfyn Kommune, indgår på bruttolisten over mulige naturnationalparker, som snart skal udpeges.
Hvis Svanninge Bakker for eksempel blev udpeget til naturnationalpark, ville det være med langt de fleste fynboers velsignelse.
Det viser en ny meningsmåling fra Epinion, som Danmarks Naturfredningsforening har fået lavet.
Otte ud af ti siger ja
I spørgeundersøgelsen bliver folk spurgt, hvorvidt man er enig i, at det er en god ide, at der oprettes 15 naturnationalparker i Danmark.
Her svarer 80 procent af fynboerne, at de er enige, mens kun 9 procent er uenige.
Der spørges også til, om man gerne vil have en naturnationalpark placeret i sin egen kommune, og også her er den fynske opbakning stor. 74 procent svarer i undersøgelsen, at man gerne så en naturnationalpark placeret i sin egen kommune.
På landsplan er der også langt overvejende tilslutning til naturnationalparker, viser undersøgelsen, og det glæder præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding:
- Hovedargumentet for de nye naturnationalparker og planerne om urørt skov er nu engang, at den danske natur er i krise. Vi mister arter i et tempo, menneskeheden aldrig tidligere har oplevet. Den bekymring deler danskerne, ligesom de bakker varmt op om planerne om at gøre noget for biodiversiteten i Danmark, siger præsidenten og fortsætter.
- Det er meget glædeligt for opbakningen til den nye naturpolitik, hvor man nu for første gang accepterer, at naturen skal udvikle sig på sine egne præmisser og ikke bare underlægges menneskets behov.
Ikke bange for heste køer eller elge
Og når så naturen får lov til at udvikle sig på egne præmisser i naturnationalparkerne og mennesker bevæger sig derind, er det uden frygt for, at blive løbet over ende af store dyr.
Kun 10 procent af fynboerne svarer, at de ville være bange for at møde en hest, ko eller elg i en naturnationalpark, mens 73 procent svarer nej til det spørgsmål.
- Jeg er personligt meget begejstret for friluftsbadet, siger hun og kalder det en kulturinstitution i Odense.
- Jeg har endnu ikke læst forvaltningens indstilling igennem, men jeg tænker ikke, der er penge til at renovere det inden for vores forvaltnings egen ramme. Nu er der kommet nogle forskellige forslag, og dem skal vi drøfte i vores egen gruppe og så i udvalget, og det glæder jeg mig til, siger Maria Brumvig.
Du kan læse forvaltningens sagsfremstilling og de forskellige forslag til friluftsbadet her.
