17. jul. 2021 kl. 19:29
Fotograf: Amanda Holmgaard Sørensen Redigering: Martin Christian Dreyer

Emma Greve nåede fredag i mål i Odense til det, der var afslutningen på både en cykeltur på over 1.000 kilometer og en ti år lang kamp mod kræft.


Det var et følelsesladet øjeblik, da Emma Greve fredag nåede i mål efter en 180 kilometer lang cykeltur fra Vordingborg til Odense. Til lyden af bifald og hujen kunne det gulklædte Team Rynkeby-felt køre under målporten omkring klokken 16.30.

Hele Emma Greves familie - med undtagelse af far, Mogens, der selv kørte med på ruten -  stod klar ved målet i Kongens Have til at tage imod den 25-årige odenseaner og resten af Team Rynkeby Odense.

Læs også: Skal du på stranden - skal du være opmærksom på dette flag
Gå tilbage Del
16. jul. 2021 kl. 19:49

Skal du på stranden - skal du være opmærksom på dette flag

Rasmus Rask

Sommervarmen har fat i Fyn, og mange tager en tur til stranden. Men du skal være opmærksom på det gule flag, lyder opfordringen fra livredderne.


Kerteminde Nordstrand er en af de mest populære badestrande på Fyn. Og stranden er godt besøgt i disse dage, hvor sommerferien og de høje temperaturer trækker gæsterne til vandet.

Det gælder ikke mindst fredag, hvor temperaturerne flere steder har været over 28 grader.

- Det er bare megavarmt, så vi tænkte der var oplagt at tage på stranden i dag, siger Sofie Tindø fra Odense, der soler sig sammen med tre andre veninder. 

- Det er måske lidt for varmt, men det er dejligt, siger Vital Hancharyk.

Og når det er så varmt, så er det oplagt med en tur i vandet.

Men man skal være opmærksom på vindforholdene, lyder det fra Mette Brunn-Petersen, der er livredder ved Kerteminde.

- Specielt, hvis det bliver kraftig vind, skal man selvfølgelig holde sig ind ved kanten, siger hun.

Derfor er det gule flag også hejst ved Nordstranden fredag. 

- Det gule flag har vi oppe, fordi der er fralandsvind i dag. Kerteminde er en strand, hvor der ofte er fralandsvind. Det er egentlig ikke for at sige, at folk ikke må bade. Vi vil bare gerne have, at folk er særligt opmærksomme. Og det er det, det gule flag henviser til, fortæller Mette Brunn-Petersen.

Rasmus Rask
Der var godt fyldt på stranden i Kerteminde fredag.

Men ikke alle har styr på, hvad det gule flag betyder.

Det gælder blandt andet for de fire veninder. 

- Hvis det havde været rødt, havde vi nok også tænkt over det - altså i forhold til reglerne, siger Sofie Tindø.

- Men vi snakkede godt om, hvorfor det var gult. Vi vidste det ikke, men nu ved vi det, siger veninden Aleksandra Hoffmann.

Rasmus Rask
Livredderne har hejst det gule flag, som betyder, at man skal være opmærksom på fralandsvind.

Travlt for livredderne

Når fralandsvinden har fat, er det let at drive langt væk fra stranden. Det sker tit på oppustelige badedyr eller SUP-boards, som er blevet meget populær de seneste år. 

Derfor bruger livredderne en hel del tid på at holde øje med potentielt farlige situationer. Ligesom der bare kommer flere skader, når der er mange på stranden. 

- Vi får selvfølgelig lidt mere at se til. Det kan jo være, der er flere, der kommer med småskrammer, har skåret sig på en musling eller er blevet stukket af en bi, siger Mette Brunn-Petersen.

De kommende dage vil der også være god mulighed for at tage en tur til stranden, for det varme sommervejr fortsætter.

Rasmus Rask
Der er større risiko for at drive væk fra stranden, hvis man ligger på et badedyr.

Med tårer i øjnene omfavnede Emma Greve sin mor Annelise efter en strabadserende uge, hvor hun har tilbagelagt 1.112 kilometer på cykel rundt i Danmark.

Målet i Kongens Have var dog ikke kun afslutningen på en udmarvende cykeltur, men også en symbolsk afslutning på en ti år lang kamp mod kræft. 

- Det er en kæmpestor dag. Det er meget stort, siger hun.

Ti års kamp

I 2011 da Emma Greve var 14 år gammel fik hun konstateret lymfekræft. Det betød en ende på en spæd sportsdanserkarriere, og efter diagnosen fulgte en lang, hård kamp mod kræft. 

I sommeren 2011 var hun egentlig færdigbehandlet, men i september 2012 vendte kræften tilbage, og hun måtte igennem hele 104 kemokure på to år. Sidste behandling fik hun i 2014, og efter fem år med kontroller blev hun konstateret rask i 2019. 

- Efter mit sygdomsforløb gav jeg mig selv halvandet år til at lægge mit liv om. Den tid er gået nu, og jeg kan helt ærligt sige, at jeg har fået mit liv igen nu. 

- Så det er stort, siger hun til TV 2 Fyn. 

Velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby cykler hvert år til Paris, og de penge, der bliver doneret, går til at hjælpe kritisk syge børn. Og under sit sygdomsforløb besluttede Emma Greve sig for at ville køre turen.

Læs også: Fyn her og nu: Liveblog flytter
Gå tilbage Del
25. feb. 2023 kl. 10:28
Opdateret: 30. apr. 2023 kl. 17:56
Fyn

Fyn her og nu: Liveblog flytter

Louise Koustrup

Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.


Her og nu:

Følg opdateringerne herunder

- Min far har cyklet med Team Rynkeby før, og da jeg blev syg tilbage i 2011 stiftede vi bekendskab med Team Rynkeby. Det har været en ventil for familien, så da jeg var syg, sagde jeg til mig selv, at hvis jeg er så heldig, at jeg bliver rask, så skal jeg cykle med, og det har jeg lige gjort siger hun med både et smil og tårer i øjnene. 

Fantastisk punktum

I år gik turen ikke til Paris, men snoede sig rundt på de danske landeveje på grund af coronasituationen. Emma Greve har tilbagelagt de mere end 1.100 kilometer sammen med sin far, Mogens Greve. 

- Det betyder alt. Det er guld værd. Det er ikke noget, man kan sætte en prismærke på. Det er en kæmpe, kæmpe oplevelse, og det giver så meget på alle parametre. Det er rigtig stort, siger hun. 

Og den følelse er gengældt hos Mogens Greve. 

- Det har været et klimaks på en rejse, der begyndte for halvandet år siden, da vi blev enige om, at vi ville sætte punktum for hendes sygdom ved at cykle til Paris. 

- Vi startede stille og roligt op med at træne. Hun kunne ikke cykle 20 kilometer i timen, og på den sidste uge har hun cyklet 1.100 kilometer uden at kny. Hun er ikke blevet skånet på noget tidspunkt, og hun har ført de føringer, hun skulle. 

- Jeg er megastolt af hende, og vi får sat et fantastisk punktum, siger Mogens Greve. 

Med en hård kamp i bagagen, betyder det også langt mere end slutningen på en cykeltur at krydse målstregen. 

- Det er starten på et nyt liv. Mit liv med kræft er slut, og jeg er endelig færdig. Kræften har ikke magt over mit liv længere, siger hun.

Læs også: Lørdagens coronatal: Smitten stiger fortsat i Odense
Gå tilbage Del
17. jul. 2021 kl. 14:53
Fyn

Lørdagens coronatal: Smitten stiger fortsat i Odense

Emil Helms/Ritzau Scanpix/arkiv

Den seneste uges tid er smitten i Odense kun gået i en vej: Opad. Smittetallet er steget med 19 personer fra fredag til lørdag. I Kerteminde er over halvdelen af borger nu færdigvaccinerede.


Incidenstallet i Odense er siden 5. juli steget fra 20 til nu 114 - specielt den seneste er det gået kraftigt opad. 

Det viser lørdagens officielle tal fra Statens Serum Institut.

Incidenstallet regnes ud på smittede med coronavirus over de seneste syv dage, og her er der lørdag registreret 233 smittede mod 214 fredag.

Smittekurven i Odense er således stigende. Det samme er gældende for det samlede smittetal for hele det fynske område.

Her stiger smitten i halvdelen af de ti fynske kommuner også fra fredag til lørdag.

I procent er stigningen størst i Nyborg Kommune. Her springer incidenstallet opad med 18,4 procent til 40,6.

Flere ned hveranden har fået to stik i Kerteminde

I lørdagens tal kan man også se, at nu er over halvdelen af borgerne i Kerteminde Kommune færdigvaccineret.

11.919 borgere har fået stik nummer to og kommunen er med 50,1 procent færdigvaccinerede borgere kommet i selskab med Langeland og Ærø, hvor henholdsvis 56,16 og 59,05 af borgerne er færdigvaccineret.

I Odense Kommune er 39,83 af borgerne færdigvaccineret. På landsplan er 44,3 procent af befolkningen - svarende til 2.594.684 borgere -  færdigvaccineret mod covid-19.

3.878.299 danskere - svarende til 66,3 procent - har påbegyndt vaccination.

På landsplan: 1.030 nye smittede

På landsplan er der det seneste døgn bekræftet 1.030 nye smittede med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte stiger med to til 55, mens der er et nyt dødsfald. Af de 55 indlagte ligger ni i respirator.

De smittede er fundet på baggrund af 120.958 PCR-prøver. Med de 1030 bekræftede tilfælde giver det en positivprocent på 0,85.

Det er fjerde dag i denne uge, at smittetallet er over 1.000. Onsdag var smittetallet 1.202, hvilket var det højeste siden 21. maj.

Der er taget 174.963 lyntest det seneste døgn. Positive svar fra lyntest indgår ikke i smittetallene, fordi resultaterne er forbundet med usikkerhed.

Kommune Incidens 17/7 Incidens 16/7 Forskel 2. vacc. Andel vacc.
Odense 114 104,7 8,9 81995 39,83
Nordfyns 40,6 44 -7,7 14047 47,48
Svendborg 37,4 32,3 15,8 28125 48,20
Kerteminde 41,8 41,8 0,0 11919 50,01
Langeland 8,1 8,1 0,0 6936 56,16
Nyborg 40,6 34,3 18,4 14981 46,94
Assens 36,8 31,9 15,4 19640 48,15
Middelfart 50,7 43,1 17,6 18713 44,10
Faaborg-Midtfyn 38,7 40,6 -4,7 24791 48,08
Ærø 0 0 0,0 3518 59,05
Total 224665 45,00
Kommune Smittede i dag på syv dage Smittede i går på syv dage Forskel
Odense 233 214 19
Nordfyns 12 13 -1
Svendborg 22 19 3
Kerteminde 10 10 0
Langeland 1 1 0
Nyborg 13 11 2
Assens 15 13 2
Middelfart 20 17 3
Faaborg-Midtfyn 20 21 -1
Ærø 0 0 0
Total 346 319 27
Video: Fotograf: Amanda Holmgaard Sørensen Redigering: Mikkel Skov Svendsen
For 1 time siden
Tophistorie
Anders Bøttcher

Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.


Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.


Men der var noget, som ikke gav mening.


- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.


Men det havde de ikke.


Det var hendes lille Willie.


Liv eller død

Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.

En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.

Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.

Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.

Gitte Krupsdahl / Privatfoto
Willie Krupsdahl kort efter en operation på OUH.

Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.

De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.

Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.

Hun tog ingen chancer.

- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.

Hvad er CHARGE?

  • CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.

  • Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:

    • C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)

    • H – Hjertemisdannelser

    • A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)

    • R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling

    • G – underudviklede Genitalier (kønsdele)

    • E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse

  • De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør

  • Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.

  • Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.

  • Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.

    Kilde: Sundhed.dk

Ustyrlig appetit på livet

Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.

Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.

Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.

Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.

Anders Bøttcher

- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.

I går kl. 18:22
Tophistorie
Anton Kranf

Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.


Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.


- Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.


Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.


Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.

- Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.

Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.

- Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.

Ejendomskonge afviser

Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.

- Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:

- Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.

Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.

- Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.

Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.

- Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.

Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:

- Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.

Sådan har der set ud i Diana Klos' lejlighed.

Beboerrepræsentation på vej

Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.

Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.

Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.

- Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.

Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.

Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.

Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.

For 2 timer siden
Linda Engelbrekt Larsen/Den Fynske Redaktion

Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.

Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.

Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.

Ida Alstrup Klausen

Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.

I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.

- Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.

Og deltagerne synes også, at det er sjovt.

- At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.

Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.

Privatfoto

Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.

- Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.

Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.

- Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.

Hvad er en flashmob?

En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.

Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.

Kilde: lex.dk

Anton Kranf

Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.

Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.

- De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.

Anton Kranf

Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.

- Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.

Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.

- Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.

En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.

Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.

Dødsfaldet i Munkebjerg Park fredag eftermiddag var det femte af slagsen på byggepladser siden november.

- Det er virkelig forfærdeligt. Man tænker, at nu må det snart stoppe. Vi har været hårdt ramt på Fyn. Det er vanvittigt, siger Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.

I november omkom tre bygningsarbejdere i Flemløse, og i december afgik en mand ved døden i Svendborg.

- Tempoet er generelt vanvittigt højt på byggepladser efterhånden. Jeg synes ikke altid, håndværkerne bliver taget alvorligt, når der bliver sagt noget. Og nogle håndværkere skal være bedre til at sige fra og stoppe arbejdet, hvis der er tvivl. Der har måske været sådan en tarzankultur, siger Torben Knudsen.

Anton Kranf

Entreprenørvirksomheden Færch & Co. er i dyb sorg over tabet af deres kollega, der omkom i en arbejdsulykke fredag ved Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede.

Direktør Martin Lampe siger til TV 2 Fyn, at de vil udtale sig senere, men nu vil give familien ro.

I en besked skriver han:

- Vi er dybt berørte og chokerede over den tragiske ulykke, der har kostet vores kollega livet. Det er med tungt hjerte, at vi har mistet en værdifuld medarbejder, og vores tanker går til den efterladte familie i denne ufattelige sorg.

Virksomheden arbejder sammen med myndighederne for at forstå og forebygge fremtidige ulykker. I ulykken omkom én, og to blev tilskadekomne.

Malthe Noes

Fredag rundede blodtapningscenteret på Stærmosegårdsvej en helt særlig milepæl.

Her kunne de fejre plasmatapning nummer 150.000, og det blev markeret med flag og brunsviger.

Blodbanken har ligget på Stæremosegårdsvej siden 2020, hvor den blev flyttet fra Odense Universitetshospital - blandt andet for at få plads til endnu flere tapninger.

Elizabeth Hanmann, der er bioanalytiker på OUH, understreger, at der er plads til flere donorer, men hun er samtidig meget glad for den nye rekord.

- Vi er stolte over, at vores donorer kommer så ofte, siger hun.

I går kl. 9:58

Fredag eftermiddag bristede en svalegang i Munkebjerg Park, hvor en konstruktionsmedarbejder afgik ved døden.


Den tragiske ulykke har udelukkende noget at gøre med konstruktionen.


- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slår Frederik Barfoed fast.


Men så nemt kan det ikke slås fast for formanden hos 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen:


- Når vi ikke ved, hvad er er sket, er det svært at udtale sig. Det er en jo en konstruktion, ja, men det er også en form for sikkerhed. Noget er der gået galt, men det er så tragisk. Jeg vil ikke udtale mig om, hvad der er gået galt, for vi ved intet. Men noget er ikke orden, siger han.

Sikker i sin sag

Sammen med sin søster driver Frederik Barfoed ejendomsselskabet Barfoed Group, som ejer bygningerne i Munkebjerg Park.

Hvordan kan du være sikker på, at der ikke har været fejl i sikkerheden?

- Det er, fordi Arbejdstilsynet ofte er på pladsen og store byggepladser. Og jeg ved alt om afskærmning og håndtering af sådan noget. Så det er ikke et spørgsmål om en mand, der falder ud over en afskærmning. Det er en konstruktion, der brister, siger Frederik Barfoed.

Beboerne på 3. sal, hvor ulykken fandt sted, skal fortsat genhuses, indtil undersøgelserne på stedet er afsluttet. Det drejer sig om cirka 30 lejligheder.

- Jeg har behov for bare at gå derude i dag sammen med mine medarbejdere og passe på os selv og sørge for, at myndighederne finder frem til den fejl, der måtte være, siger Frederik Barfoed.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet om de igangværende undersøgelser. Men de har ikke ønsket at udtale sig.

I går kl. 8:40
Fyn
Ukendt

442 episoder på fire år - cirka tre om ugen - med gods på det danske skinnenet, der ikke er håndteret korrekt, er meget bekymrende.


Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen efter TV 2 Fyns oplysninger om løse presenninger, låseproblemer, forskubbede godscontainere og døre i godsvogne, der ikke er lukket.


Forlanger redegørelse

Tallene kommer fra Trafikstyrelsen, som Thomas Danielsen nu vil bede om en redegørelse.

- Det er meget bekymrende, at vi ser den her type hændelser med banegods. Sikkerhedskravene for banegods er strammet kraftigt op de seneste år. Nu har jeg bedt om, at få en redegørelse fra Trafikstyrelsen om baggrunden for de her tal, og på den baggrund  må vi se, om der er brug for yderligere tiltag, siger thomas Danielsen.

Han oplyser, at der arbejdes for en stramning af fælles europæiske regler.

- Det vil selvfølgelig være den bedste løsning, men vi har i Danmark tidligere gået enegang og det vil jeg ikke afvise at gøre igen. Jeg vil også gentage, at branchen har ansvaret for, at alle sikkerhedskrav bliver fulgt på hver eneste godstog, der sendes afsted, siger transportministeren.

Læs også: Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt
Gå tilbage Del
24. jan. 2025 kl. 20:27

Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt

Tim Kyhn

442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.

Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.

- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.

Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.

Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.

I dag kommentere Dansk Jernbaneforbunds formand Preben S. Pedersen og Peter Kanstrup, fællestillidsrepræsentant for DSB lokomotivførere også tallene.

- Noget tyder på, at der trænges til en opstramning, siger Peter Kanstrup, mens Preben S. Pedersen er meget forbavset over tallene og nu vil imødese en redegørelse fra Trafikstyrelsen.

Læs også: En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken
Gå tilbage Del
24. jan. 2025 kl. 6:00

En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken

Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her